Atuagagdliutit - 02.10.1992, Qupperneq 13

NIVIARSIAQ
13
m
Siumut ingerlajartorneq
Siumup aallarnisamera: Qanoq sunalu pillugu?
(MO) - Siumumik aallarni-
saasut avataaniit nalilerni-
assagaanni eqqaamasaria-
qarunarpoq Siumumi sal-
lersaallutik sorsuttartuusut
amerlanersaat tassaajuarsi-
mammata inuit 1950-imi
kommissionersuup kingor-
natigut peroriartorsimasut
G-60-llu kingornatigut iner-
simangunngorsimasut.
Siumup pinngoriartoq-
qaalernerani qimuttuusi-
masut tassaasimapput
inuusuttuunerusut 1960-
kkut aallatilaarneraniit -
(MO) - Skal man vurdere
SIUMUT-bevægelsen ude-
fra, er det nok værd at erind-
re, at partiets frontkæmpe-
re alle dage hovedsagelig har
været karakteriseret ved, at
det drejer sig om personer,
der voksede op efter kom-
missionen af 1950 og blev
voksne under og efter G-60-
politikken.
Siumut’s første græsrød-
der var i grunden en række
personer, især unge menne-
sker, der fra begyndelsen af
1960’eme - i kølvandet på G-
60-politikkens opstart - be-
gyndte at se med skarpe, kri-
tiske øjne på den politiske
udvikling efter G-50 og G-
60.
Fjernstyring
Vi begyndte at analysere
Danmarks Grønlandspolitik
udfra ægte grønlandske
synsvinkler, grønlandske
præmisser. Vores analyse
viste, at udviklingspolitik-
ken hele tiden har været ba-
seret på danske præmisser i
sin grundsubstans, simpelt-
hen fordi Grønland alle dage
havde været fjernstyret fra
Danmark og at den førte po-
litik for det meste har været
udtænkt, designet og ført ud
i livet af danske embeds-
nerata kingornatigut - G-
50-ip G-60-llu suliaasa kin-
gunerannik ineriartortitsi-
nermik isigimannilersima-
sut, taakku suliaasa kingu-
neri tappiffigalugit equnga-
sortaalu isigimaniarlugit.
Ungasissumit
aqunneqarneq
Aallartissimapput Don-
ni ar kip nunatsinnut politi-
kkia qulaajarlugu kalaallit
isiginnittaaserpiaat atorlu-
gu - tassa nunatsinni tunn-
gavissat tunngavigalugit.
Taamatut qulaajaanitta
mænd i København. Af folk
som ikke har det nødvendige
kendskab og føling med
Grønland og de grønlandske
realiteter.
Resultatet af denne tinge-
nes tilstand, som vi kunne
se i slutningen af 60’erne,
var billedligt talt et landkort
tegnet bag skrivebordene i
de danske administrations-
bygninger, et landkort, som
simpelthen ikke passede til
landskabet.
Og vi var fast besluttet på
at gøre noget ved denne
skævhed.
»Trojkaen«
Den spæde organiserede
start til SIUMUT-bevægel-
sen og dermed også til nu-
værende SIUMUT var, da
Moses, Lars Emil og Jonat-
han dannede den dengang
såkaldte »trojka« i forbin-
delse med folketingsvalget i
1971.
Den ny politik vi førte, gik
kort fortalt på generel mod-
stand imod det daværende
landkort, som ikke passede
til landskabet og på dette
tidspunkt modstanden mod
EF-medlemsskabet.
På trods af de grønlands-
ke vælgeres krystalklare
NEJ TIL EF - anført af SIU-
inernerisimavaa danskit nu-
natsinni politikkiat qangaa-
niilli danskit nunaanni
tunngavissat tunngavigalu-
git ingerlanneqartuarsima-
soq. Tamatumunnga patsi-
saavoq ineriartortitsiniar-
nermi nunarput Danmarki-
miit ungaseqisumiit aqun-
neqartuarsimammat aam-
malu politikki ingerlanne-
qarsimaoq danskit atorlilit-
taannit Københavnimiittu-
nit isummiunneqartarluni,
sanarfigineqarlunilu piviu-
sunngortiterneqartarsi-
mammat. Taakku tassaasi-
MUT-politikere - blev vi i
1973 »sparket« ind i EF på
grund af majoriteten af ja-
sigere i Danmark.
Sujumut
SIUMUT-bevægelsen tog
konsekvensen og begyndte
for alvor at formulere hjem-
me styretanken.
Bevægelsen bredte sig på
kysten og i forbindelse med
folketingsvalget i 1975 star-
tede vi det på daværende
tidspunkt eneste politiske
blad SUJUMUT (forløberen
til den nuværende NIVIAR-
SIAQ). Og med dette blad
som redskab og talerør for-
stærkedes organiseringen af
SIUMUT-bevægelsen gen-
nem lokalforeningerne, som
fortsat voksede i tal.
I 1975 formuleredes SIU-
MUT-bevægelsen sine
grundlæggende målsætnin-
ger, som blev trykt som fol-
der med titlen »Den ny poli-
tik«, som fortsat er gælden-
de i sine grundpiller.
Bevægelsen har dels gen-
nem sit blad og dels gennem
sine dygtige folkevalgte poli-
tikere haft stor betydning
for den politiske vækkelse
og samfundsdebatten som
sådan, gennem sine klare
krav om ejensdomsretten og
mapput nunatsinni pissusi-
viusunik naammattunik ili-
simasaqanngitsut nunar-
pullu uatsitut misigissuse-
qarfiginagu.
Takusinnaasavut malillu-
git pissutsit taamatut inger-
lasimanerata inernerisima-
vaa 1960-kkut naalerneran-
ni takusinnaalersimagatsi-
gu assersuusiorluta oqaati-
gisinnaasarput nunap assin-
ga danskit Danmarkimi mi-
nistereqarfiit allaffiini allaf-
fiup tunuanut ingilluni ti-
tartarneqarsimasoq, tassalu
nunap assinga nunap pine-
qartup pissuserpiaanut ilu-
serpiaanullu naleqqutinn-
gitsoq, tassa nuna pineqar-
toq nunallu assinga assi-
giinngitsut.
Taavalu aalajangersima-
vagut equngasoq tamanna
qanoq iliuuseqarfiginiarlu-
gu.
»Pingajoqqat«
Siumumik aallarnisaasut
(Sujumut-bevægelsen) aaq-
qissuussamik aallarnisaleq-
qaarnerat tasaavoq 1971-imi
folketingimut qinersiner-
mut atatillugu Moses, Lars
Emil Juunntaarlu suleqati-
giilermata »pingajoqqanik«
taagorneqarlutik.
Taamanikkut politikki in-
gerlataat naatsumik asser-
suutinngorlugu oqaatigissa-
gaanni tassaavoq nunap as-
singa nunamut naleqqu-
tinngitsoq matuma siulilni
eqqartorneqartoq akiussal-
lugu aammalu tamatuma
nalaani EF-imut ilaasor-
tanngomissaq akerliuffiga-
lugu.
Naak nunatsinni qinersi-
sartut erseqqilluinnartumik
EF-mut naaggaaraluartut -
fjernelsen af fjernstyringen.
Kirkebygger
Målet var at komme ud af
tilskuerrollen. Filosofien
bag var, at kirkebyggeren er
lykkeligere end kirkebetjen-
ten. Fordi kirkebetjenten
går ind i en færdigbygget
kirke, som han ikke har et
personligt forhold til som
kirkebyggeren. Når kirke-
byggeren derimod går ind i
kirken, glæder han sig over
alle de sten, han har lagt,
svedt over og bandet over
indimellem.
Bevægelsen mente - hvil-
ket stadig er gældende for
’90-ernes SIUMUT - at tidli-
gere tiders politik, dirigeret
fra Danmark som den var, i
alt for høj grad har gjort os
til kirkebetjente.
Vel vidende den sved, det
må koste, mente vi og mener
stadig, at det er sundest for
mennesket at være kirke-
byggeren, ikke mindst når
det gælder ens egen kirke.
Dette er SIUMUT’s
grundliggende holdning.
SIUMUT-bevægelsen har
gødet jorden, således at nivi-
arsiaq i dag blomstrer over-
alt i Grønland gennem SIU-
MUT.
1982: Anivugut!
1982: Vi kom ud!
taamanikkuttaaq politikerit
Siumukkormiut naaggaar-
nissamut sallersaallutik su-
lisuullutik - 1973-imi »isim-
milluta« EF-imut ilaasor-
tanngortitaavugut Dan-
markimi angertut amerla-
nerunerat pissutaalluni.
Sujumut
Siumunngoriartortitsisut
tamatuma kinguneranik
namminersornerulernissa-
mik isuma pimoorullugu
ilusilersulerpaat.
Siumunngoriartortitsis-
sut sinerissami siaruariar-
tuinnarsimavoq, taavalu
1975-imi folketingimut qi-
nersinermut atasumik taa-
manikkut politikkikkut
aviisituarsuaq SUJUMUT
pilersipparput - tassalu
maanna NIVIARSIAP siu-
lia.
Taavalu aviisi taanna sak-
kugalugu oqariartuutinillu
apuutsisarfigalugu siu-
munngortitsiniat aaqqissu-
gaanerat sakkortusarneqa-
lerpoq immikkoortortaqar-
flit aqqutigalugit, taakkumi
amerliartuinnarmata,
1975-imi siumunngortit-
siniat sinnerlugit Siumup
anguniagai tunngaviusut
ilusilersorneqarput, taak-
kulu mappersagannguann-
gorlugit naqinneqarput at-
serlugu »POLITIKKI NU-
TAAQ«. Tassani anguniak-
kat tunngaviusut suli ulloq
manna tunngavippiamikkut
malinneqarput.
Siumunngortitsiniartut
suliniaqatigiiffiat politi-
kkikkut eqeersaanermik
inuiaqatigiinnillu oqallin-
nermi sunniuteqarsima-
qaaq aviisi SUJUMUT aam-
malu politikkikkut qinigar-
tani pikkorissut aqqutigalu-
git nunamik piginnittuuneq
Danmarkimiillu aqunne-
qarnerup peernissaa pillugit
ersarissumik ilungersuute-
qarnermigut.
Oqaluffillortoq
Anguniagaq tassaavoq isi-
ginnaartuuinnamerup qi-
mannissaa.
Eqqarsartaatsip tunnga-
vigaa oqaluffiliortoq oqaluf-
fiup kiffaanit pilluarnerum-
mat inuunerminillu naam-
magisimaarinninnerulluni.
Pissutigalugu oqalufliup
kiffaa oqaluffimmut sana-
riikkamut isertarmat nam-
mineq suliarisimannginna-
miuk qamuuna misigissuse-
qarfiginngisaminut.
Kisiannili oqaluffiliorsi-
masup oqaluffimmut ise-
raangami qarmat nammi-
neq ikkussorsimasani, kiak-
kiullugu suharisimasani su-
linermilu nalaani ilaannee-
riarluni oqaasipiluutigisar-
simasani nuannaarluni im-
minullu naammagisimaar-
luni isiginnaartarpai.
Siumunngortitsiniat
aammalumi manna Siumu-
mi isumaqarpugut politi-
kkip qanganitsap Danmark-
imiit aqunneqartup inga-
sappallaamik oqaluffimmi
kiffanngortissimagaatigul-
lusooq.
N alunngilluinnaraluar lu-
gu qanoq ilungersunarluni-
lu kiagunnartigisarumaar-
toq isumaqarsimavugut isu-
maqartuarlutalu oqaluffi-
liortuuneq inummut peq-
qinnarnerpaasoq, minne-
runngitsumik nammineq
oqaluffissaq nammineq sa-
nagaanni.
Tassaavoq Siumup isu-
maliortaasia tunngaviusoq.
Siumunngortitsiniaqati-
giit nuna assallatserlugulu
naggorissarsimavaat, taa-
maalilluni ullumikkut nivi-
arsiaq nunatsinni tam armi
naalluarluni sikkersunittu-
alersillugu partii SIUMUT
aqqutigalugu.
G-60-p politikkia aallartin-
1971-imi folketingimut qinersinermut atatillugu »pingqjoqqat«-nik taaneqartartut: Lars
Emil, Moses aamma Jonathan. Ukiut 20-t matuma siornatigut... (AG’p assiisivianiit)
»Trojkaen« ved folketingsvalget i 1971: Lars Emil, Moses og Jonathan. Det er over 20 år
siden... (AG’s arkivfoto)
Fra græsrødder til kirkebyggere
Niviarsiaq blomstrer overalt i Grønland