Atuagagdliutit - 11.11.1992, Side 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 131 1992
Som en fødsel
Den nyudklækkede forfatter Per
Lundqvist skrev sin nye bog »Indisk
Gambit« tre gange
NUUK(LRH) - Det var en
stor tilfredsstillelse for for-
fatter Per Lundqvist, da han
endlig blev færdig med sin
bog »Indisk Gambit«. Han
måtte nemlig skrive den om
tre gange.
- Jeg tror, følelsen er den
samme, som når en kvinde
føder et barn. Det var virke-
lig en stor tilfredsstillelse at
se bogen færdig, siger Per
Lundqvist, som til daglig er
hospitalsdirektør på Dron-
ning Ingrids Hospital i
Nuuk.
- Først skrev jeg bogen på
et hakkebrædt, men det blev
simpelthen for besværligt,
hver gang jeg skulle lave en
rettelse. Derfor gik jeg igang
med at skrive den på en com-
puter. Efter et stykke tid op-
gav jeg. Jeg kørte simpelt-
hen træt i bogen. Men så tog
jeg mig sammen igen, og det
er jeg i dag meget glad for.
Det er en meget dejlig følelse
at have gjort den færdig, si-
ger Per Lundqvist.
Breve som Inspiration
Per Lundqvist skriver ofte
breve, og det er breve, han
selv har skrevet, som han
har brugt som udgangs-
punkt i sin bog »Indisk
Gambit«.
- Jeg kan godt lide at skri-
ve, og jeg skriver meget ofte
breve. De breve kan bruges
som råmateriale eller inspi-
ration til bøger, og det har
jeg også gjort i tilfældet med
»Indisk Gambit«, siger Per
Lundqvist, som også er
kendt for sine indslag i ra-
dioens udsendelse »Ved da-
gens begyndelse«, hvor han
blandt andet har fortalt om
sit syn på kærligheden.
Per Lundqvist har ikke
sat sig behageligt tilbage i
stolen, nu hvor hans bog en-
delig er udkommet. Han er
allerede gået igang med en
ny bog.
- Den har arbejdstitlen
»Snespurve«. Det er egent-
lig ikke fordi, den handler
om Grønland, at jeg har gi-
vet den denne arbejdstitel.
Den handler mere om, men-
nesker, som har lige så
svært ved at slå rødder som
snespurve. Den slags men-
nesker har jeg mødt mange
af, siger Per Lundqvist, hvis
største kritikere er hans
datter Dea og hans hustru
Anne.
Aktiv forfatter
Forfatteren Dan Tureil har 86 bøger,
oversat til syv sprog, bag sig
NUUK(LRH) - Vi kan ikke
forvente, at forfatteren Dan
Tureil vil lade et mord i hans
næste bog foregå i Grøn-
land. Han kender ikke godt
nok til Grønland, indrøm-
mer han.
- Den grønlandske kultur
er den mest fremmedearte-
de, jeg har mødt, siger Dan
Tureli, som ellers har rejst
meget i sit liv.
- Jeg føler mig langt mere
hjemme i USA. Jeg vil ikke
kunne genkende en sæl,
hvis jeg så én, men natklub-
ber hvor som helst i verden
er genkendelige, forklarer
Dan Tureil.
Dan Tureli var for første
gang i Grønland i 1952, hvor
hans fader arbejdede som
elektriker ved Kryolitbrudet
i Ivittuut.
- Min far stod for spræng-
ningerne. Og jeg har aldrig
før eller siden været så stolt
af min far.
Efter halvandet år tog fa-
milien igen tilbage til Dan-
mark, og først i 1985 kom
den nu 46 årige forfatter
igen til Grønland. I mellem-
tiden har han skrevet 86 ro-
maner, digte og noveller,
som er oversat til syv for-
skellige sprog, blandt andet
tjekkisk, men ingen på grøn-
landsk.
- Det er der heller ikke be-
hov for. Alle, der er interes-
seret i mine bøger, læser
dansk, siger Dan Tureli,
som også giver udtryk for, at
grønlændere burde lære en-
gelsk som andet sprog i sted-
et for dansk.
k
Næste bog
Dan Tureli er ikke i øjeblik-
ket igang med en bog. Men
én af de første dage i januar
går han igang, og så skal bo-
gen være færdig til april.
- Jeg skal lige en tur rundt
i København for at finde det
sted, hvor min hovedperson
skal bo, siger Dan Tureil,
som også ønsker at slå my-
ten, om at bogen er død,
ihjel. På bogens dag læste
han derfor et propaganda-
digt for bogen op. Her er et
uddrag:
Jeg kan godt lide bøger
Jeg elsker nærmest bøger
Jeg må indrømme, jeg har
et lidt utugtigt forhold til
dem
Bøger er så flinke, og de er
så nemmme, og de er så
praktiske at have med at gø-
re
Der er ingen problemer
med bøger
Man stiller dem bare ind i
reoler side om side, og de gør
aldrig vrøvl over det selskab
de får, ligegyldigt, hvor
sindsygt det selskab måtte
være
Man kan stille Shakespea-
re ved siden af en helårgang
af Se & Hør, og der er ingen
af dem, der brokker sig et
øjeblik
Propagandadigtet blev
selvfølgelig læst op i et tem-
po, som kun Tureil kan gøre
det. Det blev en oplevelse bå-
de for folk, som ønskede at
få signeret en bog af Dan
Tureli i Atuagkat i fredags,
og for folk, som var mødt op
tU Bogens Dag på Landsbi-
blioteket i lørdags for at se
og høre Dan Tureli.

Atuakkiortut Dan Tureli aamma Per Lundqvist tallimann- Forfatterne Dan Tureil og Per Lundqvist signerede fredag
gormat Nuummi Atuagkat-ni atuakkiaminnik pisissut at- deres egne bøger i Atuagkat i Nuuk. (Foto: Knud Josefsen)
siorlutik tammqjuitsussippaat. (Ass.: Knud Josefsen).
Per Lundqvist: Soorlu ernilluni
Qallunaapp atuakkiorngaartup Per Lundqvistip atuakkiani »Indisk Gambit«
pingasoriarlugu allassimavaa
NUUK(LRH) - Atuakkior-
toq Per Lundqvist assorsu-
aq toqqissiallassimavoq kii-
sami atuakkiani »Indisk
Gambit« (= Indiamiutut
skakkeriaaseq) saqqummer-
sikkamiuk. Pingasoriarlu-
gumi allaqqissimagamiuk.
- Misigisimavunga soorlu-
lusooq arnatut ernisutut.
Qamuuna toqqissiallanna-
qaaq atuaganngortoq takul-
lugu, taamatut oqarpoq
Nuummi Droning Ingridip
Napparsimmavissuani di-
rektøri, Per Lundqvist.
- Siullermik skrivemaskii-
naannarmik allaqqaarsima-
galuarpara, iluarsiiniarluni-
li suliaqutsersornarpallaa-
qimmat qarasaasiamrk alla-
lersimallugu. Pitsiaannarli
unitsippara, qatsutivikkak-
ku. Taavali imminut nukit-
torsaasariarlunga aallarteq-
qippara, taamaa liorsimane-
ralu ullumi peqqissimissuti-
ginngilara. Inerami toqqis-
siallannaqaaq, Per Lund-
qvist oqarpoq.
Allagarslat
isumassarslvlupput
Per Lundquist allagaannar-
nik allakulasuugami allaga-
risartakkani tamakku atu-
akkiaminut »Indisk Gam-
bit«-imut isumassarsivigisi-
mavai.
- Allanneq nuannareqi-
gakku allagaannarnik allak-
kumatoorujussuuvunga.
Taamaaliortarpungalu ar-
laannut atorfissaqartikku-
mallugit imaluunniit atuak-
kanut isumassarsiutigalu-
git, soorlumi »Indisk Gam-
bit« allakkakku taamaalior-
simasungattaaq, Per Lund-
qvist oqarpoq; an gullu taan-
na aamma radiokkut qallu-
naatut ullaakkoortitsisoq
tusartaannarparput, ilaati-
gut asanninnermut tunnga-
sunik isumaliutissiisarluni.
Per Lundqvist maanna
atuakkiani saqqummeree-
raluartoq taamaatiinnarni-
anngilaq. Atuakkiassanimi
tulleq aallartereersimavaa.
- Suliarinerani qulequt-
siussimavara »Snespurve«
(= qupaloraarsuit); kisian-
ni imaanngilaq Kalaallit
Nunaalersaartoq. Oqaluttu-
arporli inunnik qupaloraar-
suttulli nuttartuartuusu-
nik. Inuit eqqissiviitsut ta-
makku nalunngisakka
amerlaqaat, Per Lundqvist
oqarpoq, atuakkiornermini-
lu isornartorsiortigilluar-
tarsimallugit panitsik Dea
nuliilu Anne.
Dan Tureli: Atuakkiortuik
Atuakkiortoq Dan Tureil 86-inik atuakkiaqareerpoq, oqaatsinut arfineq
marlunnut nutserneqarsimasunik
NUUK(LRH) - Ilimagis-
sanngilarput atuakkiortoq
Dan Tureli tullianik atuak-
kiuleruni toqutsinilersaa-
runni kalaallit nunatsinni
pisimasuutikkumaaraa.
Maanimigooq pissutsit ilisi-
manngilai, nassuerpoq.
- Kalaallit kulturiat naa-
pittakkanni allanarnersaa-
tippara, Dan Tureil inuu-
nermini angalasarsimaqi-
soq oqarpoq.
- USA nalunnginnerpaa-
vara. Puisi takugukku tulli-
anik puigaluarpat ilisarina-
vianngilara, kisianni silar-
suarmi sumiluunniit unnu-
ami nuannaarniartarfiit
suuneri puigunngisaannar-
pakka, Dan Tureil nassuiaa-
voq.
Dan Tureli siullerpaamik
nunatsinniippoq 1952-imi,
taamanikkut angutaa orsu-
giassiorfimmi Ivittuuni
elektrikeriugami.
- Ataatama taamanikkut
qaartiterineq siulerssuga-
raa. Kisianni inuunera ta-
maat ataataga nuannaarto-
rilinngisaannarsimavara.
Ukiut aappaa affaq qaan-
giummat ilaqutariit Dan-
markimut uterput, 1985-
imilu aatsaat atuakkiortoq,
maanna 46-nik ukioqartoq,
nunatsinnukaqqippoq. Taa-
manerniit oqaluttualiat,
taalliat oqaluttuaaqqiallu
atuakkat 86-it saqqummer-
sereersimavai, ullumikkut
oqaatsinut assigiinngitsu-
nut arfineq marlunnut nut-
serneqarsimasut, ilaatigut
tjekkisut. Atuakkiaasali ar-
laannaalluunniit kalaalli-
suunngortitaasimanngilaq.
- Aammami naleqquttor-
taqannginnamik. Atuakki-
annik soqutiginnissinnaa-
sut danskisut atuartarpaat,
Dan Tureli oqarpoq, kiisalu
oqarlunissaaq kalaallit
danskit oqaasii pivallaama-
git tuluit allamiullu oqaasii
ilinniartariaqaraat.
Dan Tureli maanna atu-
akkiassaminik aallartita-
qarsimanngilaq. Kisianni
jannuari aallartitaapat aal-
lartinniarnerarpaa, apriili-
mi inereersimasassani.
Atuagaq tullissaq
- Københavni kaajalukaaq-
qaalaariarlugu inuttariti-
tassara sumi najugaqartis-
sanerlugu isumassarsior-
lunga, Dan Turell oqarpoq,
upper inngin nerar paalu
oqartoqar talermat atuak-
kanngooq toqupput. Ta-
manna pissutigerpiarlugu
Atuakkat Ulluanni atuak-
kat pillugit taalliaminik atu-
aavoq, ilaatigut ima kalaalli-
suunngortinneqarssinnaa-
sumik:
Atuakkat nuannareqaak-
ka
Ilami atuakkat as aner-
paasaraakka
Nassuerlangami kanngu-
nartuliorflgisutut pisarikka
Atuakkanuku pikkoris-
sut, oqaluukkuminartut
sammiuminartut
Atuakkat persaqutsersui-
neq ajorput
Atuagaasivimmut iligaan-
ni tassa, aammami naam-
magittaalliutigineq ajorpaat
inuk kinaagaluartoq ini-
miittoq
Shakespeare Se & Hørilu
sanileriisillugit iligaluaruk-
kit, ilaluarinavianngilaat ar-
lartik
Nittarsaatitut taalliani
soorunami atuarluarpaa,
Turellimmi nammineq na-
lunnginnamiuk qanoq nipi-
ni nikerartissanerlugu. Tal-
limanngormat Atuagkani
Dan Turellip atuakkiaanik
pisiniat inuttaalu atsiortil-
lugu pakatsinngeqaat, kiisa-
lu arfininngorpat Atuakkat
Ulluanni Nunatta Atuagaa-
teqarfianukartuttaaq Dan
Turell tusaamaannarnagu
takuaat tusarlugu.