Atuagagdliutit - 23.11.1992, Blaðsíða 5

NR. 136 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
js
Ilinniagaqartut inissiap inigisaata angissusia apeqqutaatinnagu qaammammut 1.700 ko-
ruunit ineqarnermut akiliutigitinneqartarput. Kollegiami ineeqqap angissusia aamma
apeqqutaatinnagu qaammammut 850koruunit ineqarnermut akiliutigitinneqartarput. Ta-
matuma allanngortinneqamissaa ilinniagaqartut kissaatigaat. (Ass.: Knud José fsen (
Uanset hvor stor en lejlighed de studerende bor i skal de betale 1.700 kroner om måneden
i husleje. Et værelse på kollegiet, uanset størrelse, koster 850 kroner. Det ønsker de
uddannelsessøgende at lå ændret. (Foto: Knud Josefsen)
Uddannelsessøgende:
■ Prioritér os højere
Selv i disse tider bør Grønland prioritere uddannelsen af
sin ungdom højt, mener de grønlandske uddannelses-
søgendes organisationer i Danmark og Grønland
NUUK(LRH) - De uddan-
nelsessøgende føler sig tem-
melig magtesløse, når de
sætter sig ved forhandlings-
bordet i Støtterådet. Her
sidder to uddannelsessøgen-
de og skal argumentere mod
fire politikere og et par em-
bedsmænd.
- Tingene er meget ofte af-
gjort på forhånd, klager de
to forhandlingsleder for de
grønlandske uddannelsessø-
gende, Finn Meinel fra
DKIK og Nuka Kleemann
fra KIK.
De uddannelsessøgende
får i dag kvit og frit 4.000
kroner i løn om måneden.
Derudover kan de få hjem-
mestyregaranterede lån i de
grønlandske banker på op til
6.000 kroner. Sidste år var
lånene rentefri i uddannel-
sesperioden. Det er nu slut.
Ifølge de to forhandlingsle-
dere lovede hjemmestyret de
uddannelsessøgende, at
man ville forsøge at få for-
handlet en ekstraordinær
lav rente hos bankerne.
I juli fastsatte bankerne
renterne for de uddannel-
sessøgende, så Nuna Bank
kræver 12,75 procent og
Grønlandsbanken 12,25
procent. Set i lyset af, at stu-
derende i Danmark kan låne
penge af den danske stat til
4 procent i rente i studiepe-
rioden, er de to forhand-
lingsledere meget utilfredse
med den nuværende rente
for de grønlandske uddan-
nelsesøgende.
Studerende kræver
- KIK og DKIK kræver, at
direktoratet for kultur og
undervisning, KUP i samar-
bejde med økonomidirekto-
ratet, arbejder for at få ned-
sat rentesatsen på de hjem-
mestyregaranterede bank-
lån. Dette arbejde er blevet
vanskeliggjort af direktora-
tet selv, da det ikke i tide
forhandlede med bankerne.
Dette har givet bankerne en
bedre udgangspolistion i
forhandlingerne, siger de to
forhandlingsledere.
- Og vi må derfor kræve,
at direktoratet gør alt, hvad
der er i dets magt, for at ret-
te op på konsekvenserne af
deres engen forsømmelig-
hed. Som storkunde i de
grønlandske banker må det
være muligt for hjemmesty-
ret at påtvinge bankerne en
holdningsændring, og der-
ved få bankerne til at tage
hensyn til de uddannelses-
søgendes svære forhold, si-
ger Finn Meinel og Nuka
Kleemann.
- Selv i disse tider bør
Grønland prioritere uddan-
nelsen af sin ungdom højt,
da der i mange år fremover
stadig vil være mangel på
højt uddannet grønlandsk
arbejdskraft. Specielt når
man kan konstatere en sti-
gende ledighed på de ufag-
lærte områder, siger Finn og
Nuka.
De uddannelsessøgende
ønsker ikke kun at få rettet
op på deres problem om-
kring rentespørgsmålet. De
har også andre krav.
Andre krav
De uddannelsessøgende i
Danmark ønsker at få dis-
kuteret, om ikke det er mu-
ligt at få ændret feriefrirej-
sen fra Danmark til hjemby-
en, så de unge selv kan be-
stemme, hvor i Grønland de
vil hen i deres sommerferie.
Mange af dem vil gerne have
sommerferiejobs, hvilket ik-
ke altid kan lade sig gøre i
deres hjemby.
Derudover ønsker de ud-
dannelsessøgende i Dan-
mark mulighed for at få en
måneds lån, når de begyn-
der deres uddannelse. I dag
må de leve uden løn den før-
ste måned.
De uddannelsessøgende i
Grønland vil gerne have en
bedre fordeling af udgifter-
ne til husleje. I dag betaler
de uanset størrelse 850 kro-
ner for et værelse på kollegie
og 1.700 kroner for en lejlig-
hed, uanset størrelse.
Samtidig ønsker de ud-
dannelsessøgende i Dan-
mark at få retningslinier for
fratagelse af uddannelses-
slønen.
-1 dag er det helt afhæn-
gigt af, om vejlederen kan li-
de os eller ej, om vi får lov til
at fortsætte et år mere med
løn, siger Finn Meinel.
Inuusuttut
pingaarnerutillugit
Ukiuni makkunani inuusuttut ilinniartitaanerat
Kalaallit Nunaanni pingaartittariaqarpoq, tåama
isumaqarpoq kalaallit ilinniagaqartut Danmarkimi
Kalaallillu Nunanni kattuffiat
NUUK(LRH) - Tapiissute-
qarnermut Siunnersuisar-
tut isumaqatigiinnniuteqar-
figileraangamikkit ilinnia-
gaqartut pisaanikeqalutik
misigisim as arput. Tassa
ilinniagaqartut marluk poli-
tikerinut sisamanut atorfi-
linnullu marlussunnut illu-
atungiliiniartussaasarput.
- Aalajangigassat aalajan-
giivigineqareersimagajut-
tarput, kalaallit ilinniaga-
qartut kattuffiini isumaqa-
tigiinniar tartuu titaasut
Finn Meinel DKIK-meersoq
aamma Nuka Kleemann
KIK-meersoq naammagit-
taalliorlutik oqarput.
Ullumikkut kalaallit ilin-
niagaqartut qaammammut
4.000 koruuninik ilinniar-
nersiutisisarput. Taakku
saniatigut Namminersorne-
rullutik Oqartussat qular-
naveeqqusifftlgissaannik
aningaaserivinnit 6.000 ko-
ruunit tikillugit atorniar-
sinnaatitaapput. Atukkat
siorna ilinniagaqarnerup
nalaani ernialersugaanngil-
lat. Maannakkulli taamaak-
kunnaarsimavoq. Isumaqa-
tigiinniussisartut marluk
taakku oqarput Namminer-
sornerullutik Oqartussat
ilinniagaqartunut nerior-
suisimasut sapinngisamik
lersuisitsinissaq aningaase-
rivinnut isumaqatiginnin-
niutiginarlugu.
Julimi aningaaseriviit
ilinniagaqartunut ernialius-
sat annertussusissaat aalaa-
jangerpaat, Nuna Bankip
12,75 procentimut, Grøn-
landsbankillu 12,25 procen-
timut. Danmarkimi ilinnia-
gaqartut ilinniagaqarner-
mik nalaani 4 procentimik
ernialerlugit atorsinnaane-
rat eqqarsaatigigaanni isu-
matigiinniussisartut taakku
marluk kalaallinut ilinnia-
gaqartunut ernialiunneqar-
simasut iluarinngeqaat.
Ilinniagaqartut
plumasaqarput
- KIK-p DKIK-llu piumasa-
raat kultureqarnermut ilin-
niartitaanermullu pisorta-
qarfiup, KIIP aningaasaqar-
nermut pisortaqarfik sule-
qatigalugu aningaaserivin-
nit atukkat Namminersor-
nerullutik Oqartussat qu-
larnaveeqqusiiffigisaasa er-
niaasa appartinneqarnis-
saat anguniassagaat. Suliaq
taanna pisortaqarfimmit
namminermit ajornakuso-
ortunngortinneqarsimavoq
pifTissaagallartillugu anin-
gaaserivinnik isumaqatigin-
ninniarsimannginneq pissu-
tigalugu. Taamaattoqarne-
rata aningaaseriviit isuma-
qatigiinnniarnerni aallaa-
vissarissaarnerulersippaat,
isumaqatigiinniussisartut
marluk taakku oqarput.
- Taamaattumillu piuma-
sariaqariaqarparput pisor-
taqarfiup nammineq pisuul-
luni kingunerlutsitsinini ta-
manna pisinnaasani tamar-
luinnaat atorlugu aaqqiivi-
giniassagaa. Namminersor-
nerullutik Oqartussat ka-
laallit aningaaseriviini sulli-
tanut annerpaanut ilaaner-
tik aqqutigalugu aningaase-
riviit isummerannnik al-
lannngortitsiniartariaqar-
put taamaaliornikkut anin-
gaaseriviit ilinniagaqartut
atugaannik ilungersunaqi-
sunik paasinninnerulersil-
lugit, Finn Meinel aamma
Nuka Kleemann oqarput.
Ukiuni makkunani
inuusuttut ilinniartitaane-
rat Kalaallit Nunaanni suli
pingaartilluinnartariaqar-
poq, siunissarmi ungasinne-
rusoq eqqarsaatigalugu ka-
laallit ilinniagaqarluarsima-
sut suli amigaataasorujus-
suusussaammata. Pingaar-
tumik ilinniagaqarsimann-
gitsut akornanni suliffissaa-
leqisut amerliartuinnartut
paasineqarnerat eqqarsaati-
galugu, Finn aamma Nuka
oqarput.
Plumasaqaatlt allat
Erniat pillugit ajornartor-
siutit aaqqinneqarnissaat
kisiat ilinniagaqartut kis-
saatiginngilaat. Aamma al-
lanik piumasaqaateqarput.
Kalaallit Danmarkimi
ilinniagaqartut piumasa-
raat feriap nalaani Dan-
markimiit Kalaallit Nu-
naanni illoqarfigisaminnut
akiliunneqarlutik angala-
tinneqartarnermik allann-
gortinneqarsinnaanera pe-
riarfissaqarnersoq oqaluu-
serineqassasoq, taamaalillu-
ni ilinniagaqartut nammin-
neq aalajangersinnaalerlu-
gu Kalaallitt Nunaannni aa-
saanerani sumut feriaruma-
nerlutik. Ilinniagaqartor-
passuimmi feriarnermik na-
laani suliffeqarusuttarput,
namminerlu illoqarfigisa-
minnni tamatigut suliffis-
sarsisinnaajuaannartaratik
Taakku saniatigut kalaal-
lit Danmarkimi ifiniagaqar-
tut qaammammi siullermi
aningaasanik atorsinnaa-
nermut periarfissaqaleru-
mapput, ilinniarnerminn-
nimmi aallartitsigaangamik
qaammatip siulliup ingerla-
nerani ilinniarnersiutisineq
qjoramik
Kalaallit Nunaanni ilinni-
agaqartut ineqarnermut
akiliutimik pitsaanersumik
agguataameqarnissaat piu-
m as ar aat. Ullumikkut kol-
legiami ineeqqat inigisap
angissusia apeqqutaatinna-
gu 850 koruunit, inissiallu
angissusia apeqqutaatinna-
gu 1.700 koruunit qaam-
mammut akiliutigitinneqar-
tarput.
Tamatumunnga peqatigi-
tillugu kalaallit Danmarki-
mi ilinniagaqartut ilinnia-
gaqarnersiutinik arsaarin-
nittarnermi tunaartarisas-
sanik pilersitsoqarnissaa
kissaatigaat.
- Ullumi apeqqutaagin-
nartarpoq siunnersortip nu-
annarineraatigut nuanna-
rinnginneraatigulluunniit,
imaluunniit ukioq ataaseq
ilinniarnersiuteqarluta suli
ingerlaqqissanersugut,
Finn Meinel oqarpoq.
Atuakkat nutaat
Aalisagannguaq
Nunarsuatsinni inuunerup pinngoq-
qaameranik oqaluttuaq meeqqanut
annerumaanut naleqquttoq.
Qupp. 32, assiliartalik, akia kr. 98,00
Pissangansrtyt
Atuakkiomermik
unammisitsiner-
mi peqataasut
qulingiluat
pissanganar-
tuliaat pis-
sanganar-
luinnartut^
Qupp. 122, akia kr. 98,0
Atuakkiorfik BOX 840 • 3900 NUUK • TLF: 22122 • FAX: 22500