Atuagagdliutit - 02.12.1992, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 140 1992
mmsmmmmttm&t

00A1LIMNEQ
Sumiippa akissaatitigut
naligiinnerulernissaq
Godmand Rasmussen, Sisimiut
Radio-mi ilageeqarnermut
tunngasut
periarfissakitsinneqarput
All.: Gudrun Chemnitz, Nuummi ilagiit sinniisaat
Allakkat AG-mi ammasut
Nuummi Ilagiit sinniisaan-
nit oqaluuserereerlugit ima
akissuteqarfiginiarpagut:
Josef Knudsen qutsavi-
gaarput ammasunik allaga-
qarmat ajuusaarutigigalu-
guli ilagiit sinniisaannut
tutsissimammagit KNR-
mut ingerlatitassaraluani.
Neriuutigaarpulli oqallin-
nermik pilersitsissasut.
Naak qinikkatut allatulli
ilagiinni suliniarnitsinni
ilungersuu teqar taraluar lu-
ta qinigaaffivut paasisassa-
qartinniarlugit allagarisa-
gut suusupagisaasaraanga-
ta narrujuummissutigisara-
luaqaagut. Aas ar limi ila-
giinnut tunngasunik aviisi-
tigut allagarisimagaluarput
tiguneqarsimanngitsoq as-
sut uggorisimavarput, qal-
lunaatummi Sermitsiamiip-
poq, kalaallisuuali tam anit
ilanngunneqanngisaannar-
simavoq, naak tusagassiuu-
tinut tamanut nassiussaa-
galuarluni. Ulloq manna ti-
killugu ilanngunneqaqqu-
naraluaqaaq assigiinngitsu-
nik paasissutissiissutaam-
mat.
Radiomi aallakaatitsisar-
nermut tunngasortaa
imaattoq ilanngutissavara:
Ilagiiussusermi suliniutit
pisortanit suusupagineqar-
pallaalerput kiisa aamma
KNR-ip ilagiinnut aallakaa-
titsisarnimininnguavut iki-
lisaavigaat. Sapaatip ullaa-
vani tussiutit iivankiiliullu
atuarneqartarnera peerne-
qarpoq, ataasinngornermilu
biibilimik atuaaneq aamma
peerneqarluni. Tassa peri-
arfissarilerpagut pinga-
sunngorneq tallimanngor-
nerlu kisiisa, minutsit 20
kalaallisut qallunaatulllu
minutsit 10 asugooq akissa-
qannginnamik - kisianni ni-
pilersuutaannarnut akissa-
qameramik?
Silamiorpalussutsip pis-
saanera ima angitigilertari-
aqanngilaq inuit eqqarsar-
taatsimikkut ilagiiussuseq
inissaarutissallugu. Inuu-
neq ima ulapifliutigilersi-
manerpa upperisaqarluni
inuunissaq ilaatigut piffis-
saaruffigisimallugu, puior-
lugu ulloq sapaat eqqaassal-
lugu illernartissagamikku.
Tateqarluni inuunerup
inuk pillualersittarpaa
tunngaveqalersillugu. Kri-
stumiutut kuissut ikkussaa-
vigisarput aalajangerfigisar-
put oqaasiinnaatinnagu kri-
stumiutut upperluta inooq-
qulluta, tassami nakuussu-
tissarsiassaqaratta piviusu-
mik Piitrusip allagaani siul-
lermi allassimavoq: »Ivikkat
toqusaraat kaavequtaallu
katattarlutik, Naalakkalli
oqaasia naassaanngitsumik
atavoq, tassaavorlu iivanki-
liukkut ilissinnut oqaaseri-
saa«.
Tamanna pillugu ilagiit
qullersaqarfiannut radio-
mullu allagaqar tar s imavu -
gut ilagiinnut aallakaatitat
ikilisaavigineqarneri aam-
ma uagut narrujuummissu-
tigigivut, kinguneqanngim-
matali tamanna aviisitigut
allagaqar simagaluar lu ta ila-
giinnut paasissutissiilluta
oqallisigeqqugaluarlugu.
Biibilimik atuaasartut ilun-
gersorsimagaluarput radio-
Ui piumasarisaa atuuppoq.
NeriuUuta paasissutaa-
sinnaassasoq.
Nammineq illullit-vr
All.: Godmand Rasmussen, Sisimiut
Septemberimi saqqummer-
soq aviisi Igdlo atuarakku
isummernera saqqummiuti-
laarlara. Tassami isummer-
ninnut tunngavigaara naa-
lakkersuisunut ilaasortap
Emil Abelsen-ip oqaaseqaa-
taa. Isumaqarama innuttaa-
sunut ammut naqitaaneru-
vallaartoq.
Issuaaneq aallartippoq:
»- PaasiUuarsinnaanngi-
lara inuit ilaat nammineq il-
lussaminnik s an as im asut
sooq uagut tapersiiffigissa-
nerigut. Inuit akilersin-
naanngisaminnik qaqqap
qaani isikkivigeqisumi illu-
liortut inuiaqatigiit anin-
gaasaataanik akilersuutis-
sagigut, tamatumunnga pe-
qataajumanngilanga. Maan-
nakkut inuiaqatigiinni an-
ingaasaqarnerup tungaati-
gut taama ajornartorsiorti-
galuta.«
Ingerlaqqillunilu oqaati-
gaa:
»- Politikkerivarput illus-
saaleqinerup piaartumik
nungutinneqarnissaa.«
Tassa siuliani oqaatsini
mumereerpai nunatsinnimi
taamatut Ulutaartartut tas-
saanerusarunarput aalaak-
kaasumik aningaasarsiallit.
Uangalu taakku isikkigissu-
ni illuliortartut ikiorusunn-
gisai tassaanerusoraakka
namminersortut tamakku-
naniluunniit sulisut. Soorlu
aalisartut imaluunniit inut-
tat tamakkulu aningaasar-
siornerat saviup kajungeri-
saanilluunniit malussarin-
nerupput. Tamakku ajutoo-
raangata kikku t eqii qaffa-
reertarpat, tassalu akisu-
naaqalugit tuniniaanermik
attartortitsinermilluunniit
inuutissarsiutillit, tassalu
qallunaat.
Sisimiut aviiseeraanni 24.
september 1992 saqqum-
mersoq takoreerparput ta-
makkununnga upernarsaa-
tissaasoq. Tassanimi tunini-
aasartup imaluunniit attar-
tor titsisar tu p illut 50-it tu-
niniarmagit. Inissaaleqiner-
suup qeqqani inissiarsuar-
nik sanaartoruutulemerup
nalaani. Kialuunniit ullumi
akigitinneqartut namraas-
sinnaagai. Immaqa siuliani
taakkartukkama alaat siule-
qutserlugu pisinnagaluar-
paa aningaasarsiorninili
unittuuallappat asulersuaq
siulequtsiussaminik annaa-
saqartussaq. Tamakkorpi-
aanngillat pioreersunik pi-
sartut samunga nakkartiin-
narnagit ikiorserniagassasi?
Ilami aamma pineqartunut
nuannissagaluaqimmat.
Taamaattumik piffissann-
gunnginnerluni oorimeer-
nerup nalaani inissianik at-
tartortitsinermi akit atuut-
sinneqarneri inatsisitigut
atuuttumik periarfissinne-
qarli, tassa qummut killiler-
lugit.
Akit atuunneri maani Si-
simiut eqqarsaatigiinnarlu-
git akit atuutsinneqartut
amiilaarnangaarmata maa-
ni niaqorluutissinnut ilann-
gunnianngilakka. Aammalu
eqqaasatit inuusuttunnguit
stereoanlæg-inik pillit inuu-
saatsiminnut ilannguterii-
gaat imaaliallaannaq al-
lanngortikkuminaassagu-
narput. Oqaatigaat allanik
pitsaanerusunik inoorusun-
nak atukkat tungaatigut.
Oqarlutilli 1,2 millionilinnik
illutaarsinnaallutit.
Tassarpiaq aalaakkaasu-
nik akissarsiaqarneq, ilaa-
naqarneq.
Ukiut arlaqanngitsut qaa-
ngiussimalerput oqaaseq
atorneqarluartoq tusartuar-
simasarput. Pisuut tunine-
qassanngillat pisuuneruler-
sillugit. Maannali taamatut
nilliasimasut pisuungaale-
ramik oqaaseq atussallugu
naleqqukkunnaarsorisima-
gamikku atorunnaarpaat.
Usorn.. qutsan..
1987-mi radiukkut aper-
sorneqarlunga eqqaareersi-
magaluarlugu isumaga suli
taamaammat maanna uter-
figeqqilaarlara. Qinikkat
akissarsiaat qummut killi-
liiffiginiarlik annerpaafii-
lerlugit, avissaartuunneq
anguniagaasimanngippat.
Una pillugu landstin gimut
ilaasortaq aalajangersima-
sunik qaammammusiaqa-
reerpoq, saniatigullu tele-
fonimut tapiissutisiaqar-
poq, taakku qjunngillat. Ki-
siannili qinikkat ilaat amer-
lanerit aalaakkaasumik
akissarsiaqareerput. Ta-
makkualu landstin gimut
akissarsiaat qaavanut iline-
qaraangamik qaffareerta-
qaat sulilu qaffaqqittarlutik
ataatsimiititaliami siulit-
taasuuleraangata. Partiit si-
ulersuisuisa 8. oktober 1992
»Qanorooq«-mi nassueruti-
gereerpaat qassissaa kipi-
luttunartumik ingerlasu-
gut. Taamaammat soorlu
pisoorsuunerup nalaani
akissaasersuisimaneq allan-
ngortinnissaa piflissanngor-
toq. Aana sipaarutissatut
uparuarumasara: landsti-
ngimut qinikkap qineqqu-
saarnermi naatsersuutige-
riissavaa ataatsimiitittalia-
mi suugaluartumi inissin-
nissi, akissaatimi iluani. Qi-
nikkap atorfiliuguni qaam-
mammusiallip landstingimi
akissaataasa akissarsiaa-
reersut naligiissaarutigissa-
vai, taamaaliornikkut qaffa-
sippallaanik akissarsiaqa-
lernissaq pakkersimaarne-
qalissaaq. Takoreerparput
naligiimmik pineqarnissa-
mik suaartartut sallersari-
saat ingerlatami ilanngui
annaagamigit 380.000 kr.
sigunniutiginngikkai. Uku-
lu namminersortunik inger-
latallit s oo runa allatut pine-
qarsinnaapput aammalu
aapparisanik tikeraartitsi-
sameq akilerneqartarnera
piaartumik peerli imaanimi
inuutissarsiortut soorlu ki-
lisaatini aappariit qimassi-
masarnerannut sanilliullu-
gu suunngilaq, sullisseru-
sullutimmi qineqqusaarni-
kuupput.
Aammami eqqaarusuta-
ma pingaartut ilagaat sipaa-
rutaasinnaalluartoq, tassa-
lu Inuugujoortarneq. Una
allappara tallimanngorneq
9. oktober, ullumikkuinnaq
qanoq akeqassanerpa.
Oqaatigineqartarpoq Inuu-
gujoorneq nuannarineqaqi-
soq. Kisiannili ukiumut te-
lefoniinnarmut qanoq ake-
qartarpa? Taamaammat
naalaartartut piaartumik
paasitinniarlik akissaqar-
tinneqanngimmat peertari-
aqalersoq. Iluaqutaaneru-
sunullu atorlugit, soorlu
oqallinnermut. KNR-imi
1991-mi Nuna Tek-mut aki-
liutai 21 millionit kia pissa-
meertut akuersaarsinnaa-
vai. 1993 KNR 71 millionit
TV-lu atugassanngortut ta-
makkiinerusumik atoraan-
ni atussagaanni qallunaatut
aallakaatitat annertuumik,
uterpara annertuumik, iki-
leriifiginiarlik KNR-p qallu-
naarnippallaaqaaq, tassa as-
sortorneqarsinnaanngitsu-
mik ilumoortoq. Tassunga
immikkoortortaqarfiit Lo-
kal Radiut aqqutissiuunne-
runeqassagaluarmata.
Forskelsbehandling
Af: Politiassistent Ole L. Poulsen, Qaqortoq
Grønlands oprindelige (etni-
ske) politikorps oplever i dis-
se år en »skjult« diskrimina-
tion fra vor egne rækker. Vi
kan ikke længere tolerere,
at vi tilsidesættes, sidestillet
med vore danske kolleger,
der for at være i Kalaallit
Nunaat, oppebærer noget
nær 3/4 dele mere end den
løn, vi grønlændere modta-
ger fra den danske stat. Så-
vidt vides, blev fødestedskri-
tiriet ophævet pr. 1. april
1991, dog vedbliver forskels-
behandlingen mellem den
oprindelige (grønlandske)
politistyrke og den »udsend-
te« danske styrke. Er det
virkelig meningen, at vi, der
kan modersmålet og er i vo-
res eget land, i modsætning
til den «udsendte» styrke,
derigennem naturligt arbej-
der mere, skal lønnes så us-
selt?
Hvorfor modarbejder den
danske regering vores krav
om ligeløn? Er det virkelig
så svært at finde mellem 1,7
-1,9 millioner kroner i stats-
kassen til udjævning af løn-
forskellen? Har staten ikke
en interesse i at skabe ro i
den grønlandske politistyr-
ke, inden det bliver for pin-
ligt? Alle i Grønland er be-
kendt med vores elendige ar-
bejdsmitøø, udrustnings-
mæssigt er der noget, som
den danske politistyrke har
skrottet i Danmark og be-
kender sig, at godt nok er
det ikke tidssvarende, dog
kan det bruges! Den hold-
ning har flere gange været
til livsfare for det grønlands-
ke politiskorps.
Noget er «ravruskende
galt», som én så udtryks-
fuldt engang sagde det. Vi
må indse, at vi ikke kan hol-
de sammen på styrken. Den
unge generation vælger sim-
pelthen noget andet arbejde,
når de finder ud af al den
dårligdom, der tilkommer
dem i forbindelse med arbej-
det som »samfundets skral-
demand m/k«. Det er jo ikke
kun det faktiske politiarbej-
de, men miljøet (diskrimina-
tion - forskelsbehandlin-
gen), der sætter en stopper
for videre karrierer, for
hvem gider at stå model til
noget sådant i det lange løb?
I takt med samfundsudvik-
lingen i Kalaallit Nunaat,
sker der også en udvikling i
kriminaliteten af de nyere
tendenser, men vi er ube-
hjælpelig bagud, hvis ikke vi
selv gør noget. Vi bliver jo
ikke ligefrem tilbudt kurser
i bekæmpelse af kriminalli-
teten m.v., modsat vor dan-
ske kolleger, der sætter tek-
nologien i højsædet.
Når vi nu er ved teknolo-
gien, så findes der ikke no-
get sådant, hvis ikke vi selv
indfører noget sådant. Vi
skriver stadigvæk på en
gammel »Hermes«, når det
brænder på, og det er ikke
engang ironisk sagt!
Noget siger mig, at nogen
har glemt, at der også findes
et personale, der skal plejes
og vedligeholdes i det grøn-
landske politikorps. Vi bli-
ver ikke yngre, og der findes
på tiden ingen til at afløse
den ældre »garde«. Sidst har
Hjemmestyret, der til at be-
gynde med støttede os prin-
cipielt i vores bestræbelser
på indførelse af ligeløn for
samme arbejde, klart tilken-
degivet, at man - om muligt
- ikke kan sige god for indfø-
relse af deslige, da det vil
koste en hel del. Man har nu
pludselig den side imod sig!
Man har dermed vendt sine
landsmænd ryggen og bedt
os om at »sejle vores egen
sø«, da man ikke vil belem-
res med et så ubetydeligt
krav, nu man har bloktil-
skuddet i hus.
Vi, det grønlandske politi-
korps kan ikke længere sid-
de med hænderne i skødet
og vente på, at »nogen« ind-
fører Ugeløn for os. Der er på
tide at udøve »pression«
mod såvel den danske som
den grønlandske regering,
og virkeUg en pression som
giver genmæle. Det går ud
over den service, folk i al al-
mindehghed har krav på,
det går ud over os i særdeles-
hed, hvis ikke diskrimina-
tion ophæves snarest. Det er
skammehgt for den danske
regering, at den fastholder
Grønland som »koloni« og
handler derefter.
I øvrigt sætter jeg Ud til
FN’s beslutning om, at året
1993 er de »opreindeUge
folks år«, for ad den vej prø-
ve at sætte et spørgsmåls-
tegn ved vores uholdbar si-
tuation.