Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 02.12.1992, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 02.12.1992, Qupperneq 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 140 1992 mmsmmmmttm&t 00A1LIMNEQ Sumiippa akissaatitigut naligiinnerulernissaq Godmand Rasmussen, Sisimiut Radio-mi ilageeqarnermut tunngasut periarfissakitsinneqarput All.: Gudrun Chemnitz, Nuummi ilagiit sinniisaat Allakkat AG-mi ammasut Nuummi Ilagiit sinniisaan- nit oqaluuserereerlugit ima akissuteqarfiginiarpagut: Josef Knudsen qutsavi- gaarput ammasunik allaga- qarmat ajuusaarutigigalu- guli ilagiit sinniisaannut tutsissimammagit KNR- mut ingerlatitassaraluani. Neriuutigaarpulli oqallin- nermik pilersitsissasut. Naak qinikkatut allatulli ilagiinni suliniarnitsinni ilungersuu teqar taraluar lu- ta qinigaaffivut paasisassa- qartinniarlugit allagarisa- gut suusupagisaasaraanga- ta narrujuummissutigisara- luaqaagut. Aas ar limi ila- giinnut tunngasunik aviisi- tigut allagarisimagaluarput tiguneqarsimanngitsoq as- sut uggorisimavarput, qal- lunaatummi Sermitsiamiip- poq, kalaallisuuali tam anit ilanngunneqanngisaannar- simavoq, naak tusagassiuu- tinut tamanut nassiussaa- galuarluni. Ulloq manna ti- killugu ilanngunneqaqqu- naraluaqaaq assigiinngitsu- nik paasissutissiissutaam- mat. Radiomi aallakaatitsisar- nermut tunngasortaa imaattoq ilanngutissavara: Ilagiiussusermi suliniutit pisortanit suusupagineqar- pallaalerput kiisa aamma KNR-ip ilagiinnut aallakaa- titsisarnimininnguavut iki- lisaavigaat. Sapaatip ullaa- vani tussiutit iivankiiliullu atuarneqartarnera peerne- qarpoq, ataasinngornermilu biibilimik atuaaneq aamma peerneqarluni. Tassa peri- arfissarilerpagut pinga- sunngorneq tallimanngor- nerlu kisiisa, minutsit 20 kalaallisut qallunaatulllu minutsit 10 asugooq akissa- qannginnamik - kisianni ni- pilersuutaannarnut akissa- qameramik? Silamiorpalussutsip pis- saanera ima angitigilertari- aqanngilaq inuit eqqarsar- taatsimikkut ilagiiussuseq inissaarutissallugu. Inuu- neq ima ulapifliutigilersi- manerpa upperisaqarluni inuunissaq ilaatigut piffis- saaruffigisimallugu, puior- lugu ulloq sapaat eqqaassal- lugu illernartissagamikku. Tateqarluni inuunerup inuk pillualersittarpaa tunngaveqalersillugu. Kri- stumiutut kuissut ikkussaa- vigisarput aalajangerfigisar- put oqaasiinnaatinnagu kri- stumiutut upperluta inooq- qulluta, tassami nakuussu- tissarsiassaqaratta piviusu- mik Piitrusip allagaani siul- lermi allassimavoq: »Ivikkat toqusaraat kaavequtaallu katattarlutik, Naalakkalli oqaasia naassaanngitsumik atavoq, tassaavorlu iivanki- liukkut ilissinnut oqaaseri- saa«. Tamanna pillugu ilagiit qullersaqarfiannut radio- mullu allagaqar tar s imavu - gut ilagiinnut aallakaatitat ikilisaavigineqarneri aam- ma uagut narrujuummissu- tigigivut, kinguneqanngim- matali tamanna aviisitigut allagaqar simagaluar lu ta ila- giinnut paasissutissiilluta oqallisigeqqugaluarlugu. Biibilimik atuaasartut ilun- gersorsimagaluarput radio- Ui piumasarisaa atuuppoq. NeriuUuta paasissutaa- sinnaassasoq. Nammineq illullit-vr All.: Godmand Rasmussen, Sisimiut Septemberimi saqqummer- soq aviisi Igdlo atuarakku isummernera saqqummiuti- laarlara. Tassami isummer- ninnut tunngavigaara naa- lakkersuisunut ilaasortap Emil Abelsen-ip oqaaseqaa- taa. Isumaqarama innuttaa- sunut ammut naqitaaneru- vallaartoq. Issuaaneq aallartippoq: »- PaasiUuarsinnaanngi- lara inuit ilaat nammineq il- lussaminnik s an as im asut sooq uagut tapersiiffigissa- nerigut. Inuit akilersin- naanngisaminnik qaqqap qaani isikkivigeqisumi illu- liortut inuiaqatigiit anin- gaasaataanik akilersuutis- sagigut, tamatumunnga pe- qataajumanngilanga. Maan- nakkut inuiaqatigiinni an- ingaasaqarnerup tungaati- gut taama ajornartorsiorti- galuta.« Ingerlaqqillunilu oqaati- gaa: »- Politikkerivarput illus- saaleqinerup piaartumik nungutinneqarnissaa.« Tassa siuliani oqaatsini mumereerpai nunatsinnimi taamatut Ulutaartartut tas- saanerusarunarput aalaak- kaasumik aningaasarsiallit. Uangalu taakku isikkigissu- ni illuliortartut ikiorusunn- gisai tassaanerusoraakka namminersortut tamakku- naniluunniit sulisut. Soorlu aalisartut imaluunniit inut- tat tamakkulu aningaasar- siornerat saviup kajungeri- saanilluunniit malussarin- nerupput. Tamakku ajutoo- raangata kikku t eqii qaffa- reertarpat, tassalu akisu- naaqalugit tuniniaanermik attartortitsinermilluunniit inuutissarsiutillit, tassalu qallunaat. Sisimiut aviiseeraanni 24. september 1992 saqqum- mersoq takoreerparput ta- makkununnga upernarsaa- tissaasoq. Tassanimi tunini- aasartup imaluunniit attar- tor titsisar tu p illut 50-it tu- niniarmagit. Inissaaleqiner- suup qeqqani inissiarsuar- nik sanaartoruutulemerup nalaani. Kialuunniit ullumi akigitinneqartut namraas- sinnaagai. Immaqa siuliani taakkartukkama alaat siule- qutserlugu pisinnagaluar- paa aningaasarsiorninili unittuuallappat asulersuaq siulequtsiussaminik annaa- saqartussaq. Tamakkorpi- aanngillat pioreersunik pi- sartut samunga nakkartiin- narnagit ikiorserniagassasi? Ilami aamma pineqartunut nuannissagaluaqimmat. Taamaattumik piffissann- gunnginnerluni oorimeer- nerup nalaani inissianik at- tartortitsinermi akit atuut- sinneqarneri inatsisitigut atuuttumik periarfissinne- qarli, tassa qummut killiler- lugit. Akit atuunneri maani Si- simiut eqqarsaatigiinnarlu- git akit atuutsinneqartut amiilaarnangaarmata maa- ni niaqorluutissinnut ilann- gunnianngilakka. Aammalu eqqaasatit inuusuttunnguit stereoanlæg-inik pillit inuu- saatsiminnut ilannguterii- gaat imaaliallaannaq al- lanngortikkuminaassagu- narput. Oqaatigaat allanik pitsaanerusunik inoorusun- nak atukkat tungaatigut. Oqarlutilli 1,2 millionilinnik illutaarsinnaallutit. Tassarpiaq aalaakkaasu- nik akissarsiaqarneq, ilaa- naqarneq. Ukiut arlaqanngitsut qaa- ngiussimalerput oqaaseq atorneqarluartoq tusartuar- simasarput. Pisuut tunine- qassanngillat pisuuneruler- sillugit. Maannali taamatut nilliasimasut pisuungaale- ramik oqaaseq atussallugu naleqqukkunnaarsorisima- gamikku atorunnaarpaat. Usorn.. qutsan.. 1987-mi radiukkut aper- sorneqarlunga eqqaareersi- magaluarlugu isumaga suli taamaammat maanna uter- figeqqilaarlara. Qinikkat akissarsiaat qummut killi- liiffiginiarlik annerpaafii- lerlugit, avissaartuunneq anguniagaasimanngippat. Una pillugu landstin gimut ilaasortaq aalajangersima- sunik qaammammusiaqa- reerpoq, saniatigullu tele- fonimut tapiissutisiaqar- poq, taakku qjunngillat. Ki- siannili qinikkat ilaat amer- lanerit aalaakkaasumik akissarsiaqareerput. Ta- makkualu landstin gimut akissarsiaat qaavanut iline- qaraangamik qaffareerta- qaat sulilu qaffaqqittarlutik ataatsimiititaliami siulit- taasuuleraangata. Partiit si- ulersuisuisa 8. oktober 1992 »Qanorooq«-mi nassueruti- gereerpaat qassissaa kipi- luttunartumik ingerlasu- gut. Taamaammat soorlu pisoorsuunerup nalaani akissaasersuisimaneq allan- ngortinnissaa piflissanngor- toq. Aana sipaarutissatut uparuarumasara: landsti- ngimut qinikkap qineqqu- saarnermi naatsersuutige- riissavaa ataatsimiitittalia- mi suugaluartumi inissin- nissi, akissaatimi iluani. Qi- nikkap atorfiliuguni qaam- mammusiallip landstingimi akissaataasa akissarsiaa- reersut naligiissaarutigissa- vai, taamaaliornikkut qaffa- sippallaanik akissarsiaqa- lernissaq pakkersimaarne- qalissaaq. Takoreerparput naligiimmik pineqarnissa- mik suaartartut sallersari- saat ingerlatami ilanngui annaagamigit 380.000 kr. sigunniutiginngikkai. Uku- lu namminersortunik inger- latallit s oo runa allatut pine- qarsinnaapput aammalu aapparisanik tikeraartitsi- sameq akilerneqartarnera piaartumik peerli imaanimi inuutissarsiortut soorlu ki- lisaatini aappariit qimassi- masarnerannut sanilliullu- gu suunngilaq, sullisseru- sullutimmi qineqqusaarni- kuupput. Aammami eqqaarusuta- ma pingaartut ilagaat sipaa- rutaasinnaalluartoq, tassa- lu Inuugujoortarneq. Una allappara tallimanngorneq 9. oktober, ullumikkuinnaq qanoq akeqassanerpa. Oqaatigineqartarpoq Inuu- gujoorneq nuannarineqaqi- soq. Kisiannili ukiumut te- lefoniinnarmut qanoq ake- qartarpa? Taamaammat naalaartartut piaartumik paasitinniarlik akissaqar- tinneqanngimmat peertari- aqalersoq. Iluaqutaaneru- sunullu atorlugit, soorlu oqallinnermut. KNR-imi 1991-mi Nuna Tek-mut aki- liutai 21 millionit kia pissa- meertut akuersaarsinnaa- vai. 1993 KNR 71 millionit TV-lu atugassanngortut ta- makkiinerusumik atoraan- ni atussagaanni qallunaatut aallakaatitat annertuumik, uterpara annertuumik, iki- leriifiginiarlik KNR-p qallu- naarnippallaaqaaq, tassa as- sortorneqarsinnaanngitsu- mik ilumoortoq. Tassunga immikkoortortaqarfiit Lo- kal Radiut aqqutissiuunne- runeqassagaluarmata. Forskelsbehandling Af: Politiassistent Ole L. Poulsen, Qaqortoq Grønlands oprindelige (etni- ske) politikorps oplever i dis- se år en »skjult« diskrimina- tion fra vor egne rækker. Vi kan ikke længere tolerere, at vi tilsidesættes, sidestillet med vore danske kolleger, der for at være i Kalaallit Nunaat, oppebærer noget nær 3/4 dele mere end den løn, vi grønlændere modta- ger fra den danske stat. Så- vidt vides, blev fødestedskri- tiriet ophævet pr. 1. april 1991, dog vedbliver forskels- behandlingen mellem den oprindelige (grønlandske) politistyrke og den »udsend- te« danske styrke. Er det virkelig meningen, at vi, der kan modersmålet og er i vo- res eget land, i modsætning til den «udsendte» styrke, derigennem naturligt arbej- der mere, skal lønnes så us- selt? Hvorfor modarbejder den danske regering vores krav om ligeløn? Er det virkelig så svært at finde mellem 1,7 -1,9 millioner kroner i stats- kassen til udjævning af løn- forskellen? Har staten ikke en interesse i at skabe ro i den grønlandske politistyr- ke, inden det bliver for pin- ligt? Alle i Grønland er be- kendt med vores elendige ar- bejdsmitøø, udrustnings- mæssigt er der noget, som den danske politistyrke har skrottet i Danmark og be- kender sig, at godt nok er det ikke tidssvarende, dog kan det bruges! Den hold- ning har flere gange været til livsfare for det grønlands- ke politiskorps. Noget er «ravruskende galt», som én så udtryks- fuldt engang sagde det. Vi må indse, at vi ikke kan hol- de sammen på styrken. Den unge generation vælger sim- pelthen noget andet arbejde, når de finder ud af al den dårligdom, der tilkommer dem i forbindelse med arbej- det som »samfundets skral- demand m/k«. Det er jo ikke kun det faktiske politiarbej- de, men miljøet (diskrimina- tion - forskelsbehandlin- gen), der sætter en stopper for videre karrierer, for hvem gider at stå model til noget sådant i det lange løb? I takt med samfundsudvik- lingen i Kalaallit Nunaat, sker der også en udvikling i kriminaliteten af de nyere tendenser, men vi er ube- hjælpelig bagud, hvis ikke vi selv gør noget. Vi bliver jo ikke ligefrem tilbudt kurser i bekæmpelse af kriminalli- teten m.v., modsat vor dan- ske kolleger, der sætter tek- nologien i højsædet. Når vi nu er ved teknolo- gien, så findes der ikke no- get sådant, hvis ikke vi selv indfører noget sådant. Vi skriver stadigvæk på en gammel »Hermes«, når det brænder på, og det er ikke engang ironisk sagt! Noget siger mig, at nogen har glemt, at der også findes et personale, der skal plejes og vedligeholdes i det grøn- landske politikorps. Vi bli- ver ikke yngre, og der findes på tiden ingen til at afløse den ældre »garde«. Sidst har Hjemmestyret, der til at be- gynde med støttede os prin- cipielt i vores bestræbelser på indførelse af ligeløn for samme arbejde, klart tilken- degivet, at man - om muligt - ikke kan sige god for indfø- relse af deslige, da det vil koste en hel del. Man har nu pludselig den side imod sig! Man har dermed vendt sine landsmænd ryggen og bedt os om at »sejle vores egen sø«, da man ikke vil belem- res med et så ubetydeligt krav, nu man har bloktil- skuddet i hus. Vi, det grønlandske politi- korps kan ikke længere sid- de med hænderne i skødet og vente på, at »nogen« ind- fører Ugeløn for os. Der er på tide at udøve »pression« mod såvel den danske som den grønlandske regering, og virkeUg en pression som giver genmæle. Det går ud over den service, folk i al al- mindehghed har krav på, det går ud over os i særdeles- hed, hvis ikke diskrimina- tion ophæves snarest. Det er skammehgt for den danske regering, at den fastholder Grønland som »koloni« og handler derefter. I øvrigt sætter jeg Ud til FN’s beslutning om, at året 1993 er de »opreindeUge folks år«, for ad den vej prø- ve at sætte et spørgsmåls- tegn ved vores uholdbar si- tuation.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.