Atuagagdliutit - 11.12.1992, Blaðsíða 3

KGH siulliulluni peemeqarpoq, taavalu
KNI allanngortiterneqartussanngorpoq...
Tamatumani naammagittarneq, nutaamik
eqqarsarsinnaaneq nassaarrdallaqqissuser-
lu pisariaqarput. (Ass.: Toqqorsivimmit).
Først røg KGH ud, ognu skal KNI omstruk-
tureres... Det stiller krav om tålmodighed,
nytænkning og opfindsomhed. (Foto: AGs
arkiv).
■ »Taamaaliortuarsimavugut«-mik eqqar-
sartarnerput tamatta qimanniarsarisaria-
qarparput. (Ass.: Louise-Inger Lyberth).
- Vi skal alle prøve at holde op med at tænke
og sige »Sådan plejer vi at gøre«. (Foto: Loui-
se-Inger Lyberth).
llapaantcq paatsi-
vccruMmaanicrlu..
Aalajangiinerit iluarsiinerillu tamati-
gut tamanut akissutissaqartitsineq
ajorput. Aamma taamaakkunarpoq
KNImi sulisunut, sap. akunnerini kin-
gullerni Inatsisartut aalajangigaannut
malinnaasimasunut. Ataaseq tassaa-
voq paasisinneqaraanni suliffeqarfiit il-
loqarfimmi aalajangersimasumi ar-
laanni inissinneqartut. Allarluinnaal-
lunili tam akku qanoq imminermut
sunniuteqassanersut.
Taamaakkunarpoq ulluni makkuna-
ni KNIp sulisorpassuisa ilaannut. Illua
tungaatigulli aalajangersimalluinnar-
poq suleqataasut tamarluinnarmik qa-
nittukkut paasitinnerumaarmata sumi
inissinneqarsimanerminnik.
Ullut aggersut KNImi ajornaatsuin-
naanavianngillat. Tassami allanngorti-
terineq aalajangerneqareerpoq suliarlu
ingerlalluarluni. AUanngortiterinerli
KNItut atsigisoq qaammataaluinnarni
naammassineqarsinnaanngilaq.
Ukiup tulliuttup ingerlanerani ta-
matta misigisassavarput pissutsit siu-
sinnerusumit KNI aUanngortinngik-
kallarmalli atuuttunit ajomakusoorne-
rusut. Taava eqqarsassalluni ussernar-
torsioqqajaanassaaq: Qanortoruna pis-
sutsit qangatut ikkaluarunik. Piffilli
kingumut utertinneqarsinnaanngilaq,
maannakorpiarlu aalajangiisuulluin-
narpoq, KNImut kalaallillu inuiaqati-
giivinut, tamatta siumut eqqarsarutta.
AUanngortiterinermi iluaqutaagin-
nanngilaq kalaallit inuiaqatigiivisa
ukiut tamaasa aningaasarpassuit si-
paass£immatigit. AUanngortiterinerli
aamma pingaaqaaq tassa inuiaqatigiit
modemiusut patajaassutsimik suUissi-
viuUuarnissamillu piumasaqarfigine-
qarmata. Minnerunngitsumik nammi-
neq suliffeqarfiumminni.
KNI, uUumi nalunngisarput, ukiu-
nik 218nik oqaluttuassartaannik »oqi-
maallisarneqarpoq«. KalaaUit inuiaqa-
tigiivi nunasiaajunnaarput, nunasiaa-
tiUmmit pilersorneqartussat. Naak
KNI namminersomerusunit 1986imi
tiguneqaraluartoq taamaattoq siusin-
nerusukkut KGHmi tunngaviusumik
periaatsit aUanngortinneqarsimanngil-
lat.
Piffissami qaninnermi tamatta oqal-
luttuarisaanermut allanngortitseqa-
taassaagut. Tamatta misilissavarput
eqqarsaqqajaaneq imatullu oqaqqajaa-
neq taamaatissallugit: Imatut imatuUu
iliortarpugut. Soorunami oqaluttuari-
saanermi ukiut 218it ullormiit tuUia-
nut igiinnarneqarsinnaangiUat. Qaam-
matiUu qaninnerit aamma takutissa-
vaat qanoq ajornakusoortigisinnaaner-
soq.
Piffissami aggersumi piareersimas-
saagut »qangatut periaaseqarluta« su-
linissamut allanngortiterinerlu piviu-
sumik naammassiniarlugu sulUluta.
AUanngortitsinerit ajoraluartumik
unnuaq ataasiinnaq naammassineqar-
sinnaanngillat. Taamaattumik qaam-
matit qaninnerit marloqiusaanerusu-
mik naatsorsueriaatsitut misinnartar-
sinnaapput, selskabini ataasiakkaani
ulluinnami ingerlatsineq immaqa
paatsiveerusimaarutigineqalaarsin-
naammat.
Piffissaq tassaassaaq selskabitaani
suleqataasunut tamanut annertoqisu-
mik piumasaqarfiusussaq. Naamma-
gittamermut, nutaamik eqqarsariaat-
simut nassaarniaUaqqissutsimiUu piu-
masaqarfiusoq.
AUanngortiterineq pitsaanerpaamik
naammassineqarsinnaaqquUugu naa-
lakkersuisut aalajangersimapput sel-
skabini nutaani siulersuisut sapinngi-
samik siamasinnerpaamik inuttaler-
sorneqassasut. Peqatigalugulu pin-
gaartinneqarluni siulersuisortaat so-
qanngivissuminngaaniinngitsoq aaUar-
tinnissaat.
UUuni aggersuni minnerunngitsu-
mik suleqataasut siulersuisuni sinnii-
soqartitsinerat allanngortiterinermut
pingaaruteqassaaq. Taamaattumik
qaammatialuit qaangiuppata inissiffis-
sanut tamakkununnga qinersineqar-
tussaavoq, naak inatsisit maleruagas-
saUu oqaraluartut utaqqisinnaasugut.
Uangaliuna pingaartiUuinnariga sule-
qataasut namminneq suliflimmik al-
lanngortinneqarnissaanut sunniute-
qarnissaat.
AUanngortiterinerup kipigani inger-
laannamissaa qulakkeerniarlugu
KNIp maannakkut siulersuisuunerat
annertuumik isigalugu tassaavoq sel-
skabitaamut KNI Holding A/Simut siu-
lersuisunut tunngaviusoq, tassalu al-
lanngortiterineq ataqatigiissinniassal-
lugu.
Soorunami tamanna Tordehskjoldip
sakkutuuinut assingusinnaaUuarpoq,
suliarujussuarli, siulersuisuunerit al-
lanngortiterinermut aallamisaatitut
suliarisimasaat isumaqarluarpoq naa-
maUuinnartumik atomiassallugu.
Aqqiissuttissat eqqorluinnartut nas-
saariniamissaannut peqataanissarput
siulersuisut nutaat uangalu qilanaa-
raarput, suliffeqarfissuuUu pingaaru-
teqartumik aUanngortitemeqarnerani
anguniagaanngitsunik pitsaanngequ-
teqartuniUu sunniuteqalinnginnissaa
qulakkeereqataaffigerusuUugu.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Aqqaluk Lynge
KNI Holding A/S-ip
siulersuisuini siulittaasoq
Travlhed og
forvirring •••
Beslutninger og afklaringer kan ikke
altid give svar på alt. Sådan er det sik-
kert også for de KNI-ansatte, som har
fulgt Landstingets beslutninger gen-
nem de sidste uger. Et er, at man får at
vide, at firmaerne får hjemsted i en be-
stemt by. Noget helt andet er, hvilke
konsekvenser det får for en selv.
Sådan forholder det sig nok for en
stor del af KNIs ansatte i disse dage.
Men det ligger til gengæld helt fast, at
hver eneste medarbejder i KNI vil få et
svar på, hvor hun eUer han er placeret
i organisationerne i løbet af kort tid.
Den kommende tid i KNI vil ikke lige
frem blive let. Godt nok er omstruktu-
reringen besluttet, og arbejdet skrider
også fint frem. Men en omstrukture-
ring af det omfang, der er tilfældet med
KNI, gennemføres ikke i løbet af nogle
få måneder.
I det næste års tid vil vi alle opleve, at
tingene til tider kan være mere besvær-
lige og omstændige, end de var før, vi
gik i gang med omstruktureringen af
KNI. Og så kan det være fristende at
tænke: Bare alt dog var som før. Men
man kan ikke skrue tiden tilbage, og
lige nu er det altafgørende, både for
KNI og for det grønlandske samfund, at
vi alle tænker fremad.
Fordelene ved omstruktureringen er
ikke bare, at det grønlandske samfund
hvert år kan spare betragtelige beløb.
Men omstruktureringen er i lige så høj
grad vigtig, fordi et moderne samfund
stiller krav om effektivitet og service.
Ikke mindst i sine egne virksomheder.
KNI, som vi kender det i dag, er »be-
lastet« af en 218 år gammel historie.
Det grønlandske samfund er ikke læn-
gere en koloni, som skal forsynes fra
kolonimagten. Og selv om hjemmesty-
ret overtog KNI i 1986, er der ikke pillet
meget ved de grundlæggende mekanis-
mer i det tidligere KGH.
I den nærmeste periode skal vi alle
være med til at ændre historien. Vi skal
alle prøve at holde op med at tænke og
sige: Sådan plejer vi at gøre. Men selv-
følgelig kaster man ikke bare 218 års
historie af sig fra en dag til en anden.
Og de nærmeste måneder vil også vise,
hvor svært det kan blive.
Vi skal i den periode være indstillede
på, at vi både skal arbejde videre på den
»gammeldags facon« og arbejde på at få
gemmenført omstruktureringen i prak-
sis.
Ændringerne kan desværre ikke gen-
nemføres over en nat. Derfor kan de
nærmeste måneder ligne dobbelt bog-
holderi, hvor hverdagen i de enkelte sel-
skaber måske kan komme til at virke
lidt uoverskuelig.
Det bliver en periode, som vil stille
store krav til alle medarbejdere i de nye
selskaber. Krav til tålmodighed, ny-
tænkning og opfindsomhed.
For at omstruktureringen skal lyk-
kes bedst muligt, har landsstyret be-
sluttet, at bestyrelserne i de nye selska-
ber skal sammensættes af folk med så
bred en baggrund som muligt. Samti-
digt har man lagt vægt på, at de nye
bestyrelser ikke skal begynde på helt
bar bund.
I den kommende tid bliver ikke
mindst medarbejdernes repræsenta-
tion i bestyrelserne vigtig for omstruk-
tureringen. Derfor bliver der om gan-
ske få måneder udskrevet valg til disse
poster, selv om love og regler siger, at vi
kunne vente. Men jeg lægger stor vægt
på, at medarbejderne også har indfly-
delse på arbejdet med at omstrukturere
deres egen arbejdsplads.
For at sikre en kontinuitet i omstruk-
tureringen er KNIs nuværende hoved-
ledelse stort set stammen i bestyrelsen
for det nye selskab KNI Holding A/S,
hvis formål er at koordinere omstruk-
tureringen.
Det kunne selvfølgelig ligne Torden-
skjolds soldater, men der er en god me-
ning i, at det store arbejde, hovedledel-
sen har lagt i forarbejdet til omstruktu-
reringen, udnyttes fuldt ud.
Den nye bestyrelse ogjeg glæder os til
at bidrage med at finde de helt rigtige
løsninger samt sikre, at omdannelsen
af den store og betydningsfulde virk-
somhed ikke får utilsigtede negative
virkninger.
. Med venlig hilsen
Aqqaluk Lynge
formand for bestyrelsen
for KNI Holding A/S.
\
>
S
3