Atuagagdliutit - 08.01.1993, Side 3

NR. 03 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiillu arlallit arabiamiut atuagassiaannut annonceliinerminni
annertoorujussuarnik akiligassinneqarsimapput
NUUK(PL) - Namminersor-
nerullutik Oqartussat sulif-
feqarfiillu arlallit Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanit pigineqartut Kalaallit
Nunaanni pisariaqartinne-
qaqisunik aningaasaliissu-
tissanik pissarsiniarlutik
annonceliilluarsimappat,
imaluunniit politikerit,
atorfillit suliffeqarfiillu ar-
lallit pisortaat aaqqissuisu-
mit pututitsiniallaqqissu-
mit salloqittagaarujussuar-
simappat?
Apeqqut taanna Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat allaffeqarfianni torsuu-
sarsuarni kaaviiaaginnavip-
poq, aperisoqaraangallu
ilanngui uumilaasaannaler-
sarlutik, kisianni akiligas-
saq 675.000 koruunit mis-
saanniittoq Namminersor-
nerullutik Oqartussat ara-
biamiut atuagassiaannut
Arab Business Reportimut
akiligassarilersimasaa ki-
milluunniit oqaaseqarfigiu-
maneqanngilaq.
Tassani Kalaallit Nunaat
pillugu allaaserisat assi-
giinngitsut pineqarput, avii-
similu tassani kalaallit an-
nonceliussimasaat millionit
missangajaannik amerlas-
suseqarput.
AG-p paasisai naaperttor-
lugit suliassaqoqartussanut
qullerpaanut anngussima-
voq, Namminersornerullu-
tillu Oqartussat arabiamiut
aaqqissuisuannut tassunga
allaqattaarput.
Tuniniaaneq
Suliassaq ukiarmi aallartip-
poq. Taamani aaqqissuisuu-
neq M. A. Saad Nuummut
tikippoq, Hotel Hans Ege-
dellu inaataasa akisuner-
saannut inissilluni. Arabia-
miut aningaasaataannik an-
ingaasaliiffissanik ujarler-
poq, atuagassiarlu qaam-
mammut saqqummertartoq
Arab Business Report
Bruxellesimi saqqummer-
sinneqartartoq aaqqissui-
suuffigalugu.
Naalakkersuisut siulit-
taasuata taamani allattaata
Ivalo Egedep Namminersor-
nerullutillu Oqartussat tu-
sasgassiisarnermi pisortaa-
ta Peter Frederik Rosingip
politikerinik, atorfillit qul-
lersaannik Namminersor-
nerullutillu Oqartussani su-
liffeqarfiit pisortaannik aaq-
qissuisup taassuma ataatsi-
meeqateqartarnissaa isu-
magaat.
Tassa qullerpaat akor-
nanni, ilungersornermilu
siunertaq isertuunneqann-
gilaq: Aana Kalaallit Nunaa-
ta aningaasassaaleqeqisup
arabiamiut pisuujoqisut aq-
qutigalugit avammut immi-
nut tuniniarnissaanut peri-
arfissatsialassuaq.
Aqqissuisoq arabiamiuu-
soq akiarluguluunniit inger-
latingajattarsimagunar-
paat.
Siunertaa
Qitiusumik aalajangiisar-
torpassuarnik oqaloqate-
qartarnermini aaqqissuisup
M.A. Saadip isertuutinngi-
laa atuagassiami akimagu-
naqisoq annnoceliivigine-
qarsinnaasoq qupperner-
mut ilivitsumut 45.000 ko-
ruunit missaannik akiliute-
qarnikkut.
Atuagassiaq novemberimi
saqqummerpoq - annonce-
mik allåaserisanillu Kalaal-
lit Nunaanneersunik ulik-
kaarluni.
Atuartartup eqqummaa-
rissup aaqqissuussinermi
siunertaq erseqqeqisoq in-
gerlaannaq takusinnaagu-
narpaa: Namminersorne-
rullutik Oqartussani pisor-
taqarfiit, suliffeqarfiit sulif-
feqarfissuillu qanoq anner-
tutigisumik annoceliisima-
nerat apeqqutaatillugu an-
nonceliisimasut kisivimmik
atugassiami sammineqar-
put.
AG-p aamma oqaatigisin-
naavaa suliffeqarfiit taak-
kuluunniit pisortaat annon-
celiinissamut erseqqissu-
mik naaggaarsimasut ar-
laannaalluunniit atuagassi-
ami oqaatsimik ataatsimil-
luunniit eqqaaneqarsi-
manngitsoq. Tamarmik atu-
agassiamit peerneqarsimap-
put.
Aninqaasannanniarfit-
sialak
Atuagassiami allaaserine-
qartut annoceliisimanerullu
imminnut ataqatigiilluin-
narnerat soorunimi anin-
gaasannanniarfitsialaavoq.
Atuagassiap Kalaallit Nu-
naannit annoncet katillugit
950.000 koruunit missaanni
nalillit pissarsiarisimavai,
taakkunannga 675.000 ko-
ruunit missaat Namminer-
sornerullutik Oqartussanit
(Inatsisartunit, Juullip Inu-
ata Sullivianit, Telemit, An-
ingaasaqarnermut Pisorta-
qarfimmit, Peqqinnissamut
Avatangiisinullu Pisorta-
qarfimmit, KNI-mit, Takor-
nariartitseqatigiiffimmit
naalakkersuisunillu nam-
minernit) kiisalu 260.000
koruunit missaat ilaatigut
Nuup Kommunianit, Royal
Greenlandimit, Grønlands-
flymit namminersortunillu
ataasiakkaanit.
Atuagassiap qassinngor-
lunni naqinneqartarnini su-
milluunniit oqaatigisimann-
gilaa. Tamaallaat oqaatigi-
neqarsimavoq nunannut as-
sigiinngitsunut 78-inut si-
ammartinneqartartoq. Tu-
luttut naqitaavoq, 64-inillu
qupperneqarluni. 30.000-
inngorluni saqqummertaru-
ni naqiterneqarnera anner-
paamik 300.000 koruune-
qassaaq.

jjVcavs

yjYcft**0
Arabiamiut atuagassiaanni kalaallit 900.000 koruunit sin- Der er for over 900.000 kroner grønlandsk annoncering i et
nerlugit annonceliisimapput - amerlanersaat pisortaneer- arabisk blad - de Heste annoncer er fra det offentlige eller
sut suliffeqarHnnilluunniit pisortanit pigineqartuneersut. offentligt ejede virksomheder.
Atuagassiani aviisinilu to-
rersumik ingerlanneqartuni
allaaserineqartut annonce-
liisullu imminnut ataqatige-
eqqissaarnerat akaarine-
qanngitsorujussuusarpoq,
tassami annonceliisut kisi-
mik allaaserisatigut eqqar-
torneqarpata soorunami ta-
tiginassuseqarneq angune-
qarsinnaanngimmat. Tusa-
gassiortut akornanni taa-
maatut pissuseqarneq »lu-
derjournalistik«-imik, tas-
salu akilersilluni atortittar-
tut ileqquat atorlugu tusa-
gassiornertut taaneqartar-
poq.
Assortorneqanngilaq
AG-p paasisimavaa atorfillit
direktørillu arlallit akile-
raartartut aningaasaataat
taamatut annonciliinissa-
mut atorumasimanngikka-
luaraat, »qullerpaanilli«
kikkuuneri taajumaneqann-
gitsunit taamaalioqqullugit
naalakkerneqarsimallutik.
AG-p paasisai naapertor-
lugit annoncit assigiinngit-
sut pillugit isumaqatigiissu-
siavimmik nassaassaqann-
gilaq. Tassami ilusilersorne-
qarneri annonceliisunut
saqqummiuteqaannguarna-
git Bruxellesimi suliarine-
qarlutillu naqiterneqarsi-
mapput.
Aamma AG-p paasisai
naapertorlugit Nammersor-
nerullutik Oqartussat aaq-
qissuisumut allagarisarta-
gaanni tamakku tunngavi-
lersuutitut ilanngunneqar-
tarsimapput, kisianni imaa-
gunarpoq arlaatigut anner-
tussusilimmik annonceliiso-
qarnissaanut akuersissute-
qartoqarsimanera Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanit erseqqivissumik assor-
toqarneqanngitsoq.
Annoncer for en million
Hjemmestyret og en række virksomheder har modtaget gigantregninger for annoncering i arabisk blad
NUUK(PL) - Har Grøn-
lands Hjemmestyre og en
række hjemmestyreejede
virksomheder investeret i
god grønlandsk reklame for
at få fat i hårdt tiltrængte
arabiske petro-dollars til in-
vesteringer i Grønland, eller
er en stribe politikere, em-
bedsmænd og virksomheds-
ledere blevet taget med buk-
serne nede af en smart ara-
bisk redaktør?
Spørgsmålet suser rundt i
hjemmestyrets korridorer,
hvor alle smiler skævt, når
de bliver spurgt, men hvor
ingen vil udtale sig om den
regning på cirka 675.000
kroner, som alene hjemme-
styret har modtaget for an-
noncering i det arabiske
blad Arab Business Report.
Der er tale om et tema-
nummer om Grønland, og
ialt er der grønlandske an-
noncer i bladet for en lille
million kroner.
Såvidt AG erfarer, er sa-
gen på højeste niveau, og
hjemmestyret har en korre-
spondance kørende med den
arabiske redaktør.
Markedsføring
Sagen startede i efteråret,
hvor chefredaktør M. A.
Saad kom til Nuuk og indlo-
gerede sig i luksussuiten på
Hotel Hans Egede. Han var
på jagt efter investerings-
emner for arabisk kapital,
og han redigerede måneds-
bladet Arab Business Re-
port, som udgives i Bruxel-
les.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansens daværende
ministersekretær, Ivalo
Egede, og hjemmestyrets in-
formationschef, Peter Fre-
derik Rosing, tog sig af at
beramme aftaler for redak-
tøren med politikere, topem-
bedsmænd og centrale virk-
somhedsledere både i og
uden for hjemmestyret.
Det var på højeste niveau
og formålet med anstrengel-
serne blev der ikke lagt skjul
på: Her var en enestående
lejlighed for kapitalfattige
Grønland til at markedsføre
sig over for den ufatteligt ri-
ge arabiske finansverden.
Den arabiske redaktør
blev nærmest båret rundt.
Redaktionelt princip
I forbindelse med sine inter-
views med en lang række
centrale beslutningstagere
lagde redaktør M.A. Saad ik-
ke skjul på, at hans angive-
ligt højt estimerede blad og-
så var åbent for annoncer til
den nette sum. af cirka
45.000 danske kroner pr.
helside.
I november udkom bladet
- fuld af annoncer fra Grøn-
land og fuld af tekst om
Grønland.
Den opmærksomme læser
kunne straks iagttage et
helt gennemgående redak-
tionelt princip: Der er ude-
lukkende redaktionel omta-
le af de hjemmestyredirek-
torater, institutioner og
virksomheder, som også har
annoncer i bladet, og den re-
daktionelle omtales størrel-
se er omhyggeligt ligefrem
proportional med annoncer-
nes størrelse.
AG kan endvidere oplyse,
at ingen af de virksomheder
eller virksomhedsledere, der
blev interviewet af redaktø-
ren, men som sagde klart nej
til annoncering, er blevet
omtalt i bladet. De er alle
gledet ud.
God forretning
Denne intime sammenhæng
mellem redaktionel omtale
og annoncering er naturlig-
vis en fremragende forret-
ning. Ialt har bladet annon-
cer fra Grønland for cirka
950.000 kroner fordelt med
cirka 675.000 fra Grønlands
Hjemmestyre (Landstinget,
Julemandsprojektet, Tele,
Økonomidirektoratet, Di-
rektoratet for Sundhed og
Miljø, KNI, Turismeselska-
bet og landsstyret selv), og
cirka 260.000 fra blandt an-
det Nuuk Kommune, Royal
Greenland, Grønlandsfly og
enkelte private.
Bladet oplyser intet om sit
eget oplag. Kun at det distri-
bueres til 78 lande. Intet om
hvordan og hvor mange ek-
semplarer. Det er engelsk-
sproget og på ialt 64 sider. I
30.000 eksemplarer vil det
maksimalt koste 300.000
kroner at trykke.
Den intime sammenhæng
mellem redaktionel omtale
og annoncering er normalt
bandlyst i seriøse tidsskifter
og aviser, fordi der naturlig-
vis ikke kan være nogen til-
lid til det redaktionelle ind-
hold, når kun annoncørerne
omtales. I pressekredse om-
tales det som »luderjourna-
listisk«.
Afviser ikke
Såvidt AG erfarer har flere
embedsmænd og direktører
været imod at bruge skatte-
borgernes penge til denne
annoncering, men de har
fået besked »fra højere
sted«, hvilket sted vil ingen
dog oplyse.
Såvidt AG erfarer, så eksi-
sterer der heller ikke egent-
lige kontrakter om de for-
skellige annoncer. Deres ud-
formning er i hvert fald i fle-
re tilfælde ikke forelagt an-
noncøren men blot fremstil-
let og trykt i Bruxelles.
Såvidt AG erfarer, så ind-
går disse argumenter i den
omtalte korrespondance
med redaktøren fra hjem-
mestyret, men der er tilsy-
neladende ikke tale om, at
hjemmestyret pure afviser,
at der er givet tilsagn om an-
noncering i et eller andet
omfang.