Atuagagdliutit - 08.01.1993, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN

INUINNARTUTINUUNEQ
NASSUERUTIGISSAV ARPUT AG-p aaqqis-
suisoqarfiani nalomisoorutigisimagatsigu
nutaarsiassaq ataaseq aalajangersimalluin-
nartoq ilumut allaaserineqassanersoq. Naa-
lakkersuisut siulittaasuata nulia novemberi-
mi allamut nuussimasoq, naalakkersuisullu
siulittaasuat decemberimi New Yorkimi FN-
ip ataatsimeersuartarfianut oqalugiariartora-
mi allamik ingiaqateqarsimasoq allaaserissa-
nerlugit nalornisoorutigisimavarput.
NALUNNGILLUINNARPARPUT tusatsiak-
kat qangarsuarli siaruareersimasut. Nutaar-
siassaq inuit akornanni nutaarsunnikkunnaa-
reersimavoq. Nuummi, sinerissami Dan-
markimilu (immaqalumi aamma New Yorki-
mi) assigiinngitsorpassuanngorluni tusatsi-
akkatut ingerlaarsimavoq. Taamaattorli
ukioq ataaseq matuma siorna katinnerat an-
nertuumik allaaseraarput, Kalaallit Nunaanni
amat nuimanersaat allaaseraarput, kjolialu
nuna tamakkerlugu oqallisigineqarluni. Taa-
maattumik - atuartartut immaqa ilaannann-
guiluunniit tusatsiakkamik tusagaqarsi-
manngitsut eqqarsaatigalugit - qimannerat
allaaserisinnaassanngilarput?
Inuinnaalluunniit inuttut inuunerannut
akuliunnerua? Alapemaasipilunnerinnaava?
Nalaakkersuisuni siulittaasuuneq taassu-
minngaluunniit aappaqarneq piinnarlugu
inuttut aappariinnermilu ajomartorsiutit avii-
sikkut qaqqaqqalaarutigisariaqarpat?
USA-MI, Tuluit Nunaanni nunanilu allani
amerlanerpaani tusagassiuutit tupinnaannar-
tumik alapemaasertuupput, pisortallu inuin-
nartut inuunerat attoqqajaaneqartaqaluni.
Politikerit qanorluunniit annikitsigisumik
malunnaarsaamiavillutillu allasiomiarsima-
sut atorfimminnit tunuartariaqartarput - suli-
aminnut qanorluunniit pikkoritsigigaluaraan-
gamik.
Qallunaat sutigut tamatigut ileqqumittut
tamatumani ilaginnaannaanerusarput. Sooru-
nami qallunaat aviisiisa ilaat aalajangersima-
sut qallunaat ilisarisimaneqarluartut asannin-
nikkut inuuneri pillugit annikitsualunngua-
nut allaat ilanngullugit allaaserisaqartarput,
atuartartumimmi tamakku soqutigimmatigit.
Kisianni ataatsimut isigigalugu politikerit qa-
noq iliuusaat/iliuuserinngisaat malinnaaffi-
geqqissaameqarneq ajorput.
KALAALLIT NUNAANNI tusagassiuutit su-
li ilaginnaannaanerusarput. Inuiaqatigiit ikit-
tunnguullutik imminnut ilisarisimaqatigiis-
susiata inuinnartut pisortatullu inuunerup
killingat aanngajussisikkajuttarpaa. Imaann-
gitsoq tamatuma kingunerisaanik nunarsuar-
mi allanut naleqqiullugu ileqqorlunneq anne-
rulersoq, maanimi kikkut tamarmik saqqu-
minerujussuummata. Kinaluunniit iluamik
morsuffissarsiorsinnaanngilaq, taamattumil-
lu iliuutsit suugaluilluunnit tamanit tusaler-
torneqartarlutik.
Suulluunniilli ilisimaneqaraluarpata - ilisi-
masorineqaraluarpata - imemiartarfinni nu-
annaamiartarfmnilu allani pisunik tusagas-
siuutit allaaserisaqarneq ajorput, ilami inuin-
naat inuttut inuuneri pillugit allaaserisaqarto-
qanngisaannangajappoq.
ILEQQOQ pitsak peqqinnartorlu. Inuinnar-
tut pisortatullu inuuneq immikkoortillugit.
Qaammatillumi ataatsip matuma sioma naa-
lakkersuisut siulittaasuat taamatut qisuariar-
poq suleqatitta ilaata sianerfigimmani tusat-
siakkallu ilumoomersut aperaluni. Naalak-
kersuisut siulittaasuat taamani ilasseraann-
gitsorujussuuvoq. Inuinnartut inuunini nam-
mineq kisimi susassarigamiuk, allat akuliuffi-
gisassarinngisaat.
EQQARSAQQILERPUGUT. Naalakkersui-
summi siulittaasuat ilumoorpoq, inuinartut
inuunera allat susassarinngilaat, AG-lumi
alapernaasipilunnermik allallu susassarinngi-
saannik saqqummiussisamermik ileqquler-
somermik aallartitserusunngilluinnarpoq.
Paasilluarsinnaasorujussuuarpullu pin-
gaartumik naalakkersuisuni siulittaasuugaa-
ni inuiaqatigiinni taama ikitsigisuni tamanit
ilisarisimaneqarluinnaraanni inuinnartut
inuuneq suli annerusumik illersorniartaria-
qartoq. Politikeri politikeritut suliaasigut,
inuinnartut inuuneratiguunngitsoq, naliler-
neqartussaavoq, soorunalumi politikeri qa-
norluunniit pikkoritsigisoq inuinnartut inuu-
nermini ajornartorsiuteqalersinnaavoq.
TAMAKKULI tamarmik illuatungeqarput,
naalakkersuisut siulittaasuata inuinnartut
misigissusaanut inuttulluunniit ajomartor-
siutigiligallagaanut attuumassuteqanngitsu-
nik. Katinnerat inuinnaat katinnerinagu nu-
nami nuimanersat katinneraat. Naalakker-
suisut siulittaasuata nuliartaava inuinnartut
nuliartaajunngilaq, nunamimi matumani ar-
nat nuimanersarilerpaat, taamattumillu qa-
noq atisalersortamera - angerlarsimaffimmi-
niunngitsoq pisortatigoortumilli saqqummer-
tamermini - tamanit oqaluuserineqarsinnaal-
luni.
Taamaattumik nunami maani amat nuima-
nersaata taamaattuunerminit tunuamera,
imaluunniit naalakkersuisut siulittaasuata -
inuinnartut pinnani naalakkersuisulli siulit-
taasuattut - Nuummi, Københavnimi New
Yorkimiluunniit pisortat akiligaannik avam-
mut saqqummernermini arnamit allamit ingi-
allomeqartamera equngassuteqartutut ma-
lunnarpoq.
ALLATUT OQAATIGALUGU nalominarto-
qalerpoq. Suna pisortatigoortuua, sunalu
inuinnartut inuunermut attuumassuteqarpa?
Tusagassaq allaaserissagaanni alapernaaser-
nipalaaginnaava, imaluunniit naalakkersuisut
siulittaasuata inuinnartut inuunini pisortati-
goortumik avammut tamanut nammineq tak-
usassiaraa?
Ullumikkut inuunitta isikkua eqqarsaatigi-
gaanni, Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi nu-
nanilu allani pinngitsoorsinnaajunnaaralut-
tuinnakkatsinni ileqqorissaarnissamik paa-
sinnittameq pingaartumik eqqarsaatigalugu,
taava kikkut tamarmik maluginiassavaat naa-
lakkersuisut siulittaasuat kimit ingiallome-
qartalemersoq.
Naalakkersuisut siulittaasuat uatsitut alla-
tulli qanorluunniit iliuuseqarnissaminut inut-
tut pisinnaaffeqarpoq. Kisianni naalakkersui-
sut siulittaasuata naalakkersuisut siulittaasu-
attut tamanut avammut ammasumik iliuuse-
risai inuinnartut iliuuserisatut taaneqarsin-
naajunaassapput, aviisimillu alapemaasemi-
aannartutut taaneqarsinnaanngitsumit allaa-
serineqarsinnaalerlutik.
NAALAKKERSUISULLU siulittaasuata nu-
namilu maani arnat nuimanersaata imminnut
avissaarlutik inuulersinerat taamaattumik al-
laaserisariaqarparput. Naggat. Pisortatigoor-
tumik saqqummertarnermi amamik allamik
taarteqarsimasoq. Naggat. Sinneri inuinnar-
tut inuunermut atuumassuteqarput, uagullu
taakku susassarinngilagut (immaqa Køben-
havn aqqusaarlugu New Yorkiliarnermut an-
ingaasartuutit kisiisa eqqaassanngikkaanni).
Tusagassarlu taanna sumut atomeqarsin-
naava? Immaqa sumulluunniit atorneqarsin-
naanngilaq. Kisianni ilumoortuuvoq, tusatsi-
akkallu allat aqqutigalugit eqqoriaanernit al-
lanit ingasattajaarinnginnerujussuulluni.
Taamaalillutalu neriuppugut pisortat pillugit
taamatut allagaqarnitsigut inuinnartut inuu-
nerup illersorneqarnissaanut tapersersueqa-
taasimassalluta.
PRIVATLIV
VI HAR, indrømmet, haft problemer på AG’s
redaktion i forbindelse med én ganske be-
stemt »historie« (journalistjagon for en ny-
hed, en reportage eller en artikel). Vi har
ganske enkelt været i tvivl om, hvorvidt vi
skulle skrive historien om, at landets første-
dame, landsstyreformandens hustru, flyttede
hjemmefra i november, og at landsstyrefor-
manden havde en anden med til New York,
da han talte i FN’s generalforsamling i de-
cember.
VI ER HELT klare over, at vi forlængst er
blevet overhalet af Kamikposten. Historien
er ingen nyhed folk imellem. Den er i mange
farverige varianter gået som en løbeild gen-
nem Nuuk, rundt på kysten og til mange i
Danmark (og New York for den sags skyld).
På den anden side skrev vi for godt et år
siden en stor reportage fra brylluppet, vi por-
trættede Grønlands nye førstedame, hendes
kjoler udløste en landsdækkende debat. Bur-
de vi så ikke også - om ikke andet af hensyn
til de måske få læsere, der ikke har haft
adgang til Kamikposten - fortælle historien?
Eller er det at blande sig i folks privatliv?
Er det blot nyfigent dyneløfteri? Fordi man er
landsstyreformand eller gift med en landssty-
reformand, skal alle private, ægteskabelige
problemer så nødvendigvis blæses ud i avi-
sen?
I USA, England og de fleste andre lande er
pressen utrolig nærgående, og den offentlige
moral meget sårbar. Politikere, der gribes i
selv det mest diskrete sidespring, må træde
tilbage fra deres embeder - uanset hvor dyg-
tige de er til deres job.
Den danske tradition er, helt som dansk
moral, mere tolerant. Visse blade skriver
ganske vist detaljeret om kendte folks kær-
lighedsliv, fordi læserne er interesserede i
den slags historier. Men generelt overvåger
man ikke, hvad for eksempel politikere gør
eller ikke gør.
I GRØNLAND er pressen endnu mere tole-
rant. Det lille, nære samfund udvisker meget
ofte grænsen mellem det offentlige og det
private. Ikke fordi der behøver være flere
private affærer end noget andet sted på jor-
den, men fordi alle og enhver er meget mere
synlige. Ingen kan rigtigt forsvinde, og alle er
derfor mere udstillede.
Uanset hvad man ved - eller tror man ved
- så refererer pressen derfor heller ikke fra
forlystelsessteder, og der skrives i det hele
taget næsten ikke om nogens privatliv.
DET ER EN GOD og sund tradition. Privatliv
for sig og offentligt liv for sig. Det var da også
landsstyreformandens reaktion, da en af
AG’s medarbejdere for over en måned siden
ringede til ham og spurgte ham om den »hi-
storie«, som fyldte Kamikposten. Landssty-
reformanden var meget afvisende. Det var
privat, helt privat, det vedkom ingen.
VI GIK i tænkeboks igen. Landsstyreforman-
den havde jo ret så langt, at hans privatliv er
privat, og AG havde ingen som helst lyst til
at lancere en ny tradition med dyneløfteri,
snagen og pikante afsløringer.
Vi havde også stor forståelse for, at netop
når man er landsstyreformand og dermed en
utrolig offentlig person i det lille samfund, så
har man som menneske måske ekstra brug
for beskyttelse af sit privatliv. Politikeren
skal vurderes på hans eller hendes politik,
ikke på privatlivet, og selvfølgelig kan selv
den dygtigste politiker få private problemer.
DER VAR DOG også en anden side af sagen,
som intet har at gøre med landsstyreforman-
dens private følelser og eventuelt forbigåen-
de private problemer. Det var jo ikke privat,
da han blev gift. Det er heller ikke privat,
hvem landsstyreformanden gifter sig med,
fordi hun bliver landets førstedame, og derfor
kan det for eksempel offentligt diskuteres,
hvordan hun går klædt - ikke privat, men ved
officielle lejligheder.
Følgelig er det ulogisk, at det er privat, når
landets førstedame vælger at holde op som
førstedame, eller når landsstyreformanden -
ikke som privatperson men netop som lands-
styreformand - tager en anden med til offici-
elle arrangementer i Nuuk, København eller
New York på det offentliges regning.
DER ER MED andre ord et dilemma. Hvad
er offentligt, og hvad er privat? At skrive
»historien«, er det dyneløfteri, eller er det
landsstyreformanden, der selv vælger at luf-
te sine dyner offentligt?
Sådan som verden er indrettet, med de
mange opfattelser af moral, som eksisterer,
både her i Grønland, i Danmark og i det
udland, som vi er blevet mere og mere af-
hængigt af, så vil offentligheden bemærke,
hvem der ledsager netop en landsstyrefor-
mand.
Landsstyreformanden har naturligvis som
ethvert menneske ret til at gøre, som han vil.
Men hvad han vælger at gøre offentligt, kan
ikke være så privat, at det er for privat til at
skrive i en avis, der ikke vil snage i det
private.
DERFOR BLEV vores konklusion altså, at vi
bør skrive historien om, at landsstyrefor-
manden og landets førstedame pt lever ad-
skilt. Punktum. At der har været en afløser
ved visse officielle lejligheder. Punktum. Re-
sten er privat og vedkommer ikke os (måske
lige med undtagelse af udgifterne til rejsen til
New York via København).
Og hvad kan man så bruge den historie til?
Muligvis ingenting. Men den er sand og bety-
delig mere nøgtern end mange af de gisnin-
ger, som Kamikposten har lanceret. Og så
har vi forhåbentlig ydet et bidrag til beskyt-
telsen af det private ved at skrive om det
offentlige.