Atuagagdliutit - 08.01.1993, Blaðsíða 13

NR. 03 1993
ATU AG AG D LI UTIT/G R ØNLANDSPOSTEN
13
Qanoq isumaqarpit?
Atuartartut aviisiannut
toqqaannartumik A
sianerfiusinnaåsoq
til læsernes avis
HVAD MENER DUT
Sapaassuaq
pakatsinaq
Nuumminngaaniit sianer-
punga Hansignamik ateqar-
punga, Atuagagdliutinik
atuartartut ilaat 2 58 50-
imut oqarpoq, nangillunilu:
- Tassaana uanga naam-
magittaalliutiginiarlugu,
pakatseqigama. Sapaassu-
armi ullaakkut qangali, me-
eraagallarattali ilitseqqu-
tarput, sapaatip ullaava qi-
lanaaralugu utaqqisartagar-
put. Tusarniarlugu radio
ammarakku alla tusanngila-
ra, silassaq, silassaq, taava-
lu kingornatigut nipilersu-
garpassuit. Nipilersortartui
ateqanngitsut, taamatut
taariarlugit appisippaat.
- Isumaqaraluarama pi-
sarnitsitut, adventip sapaa-
taata ullaa eqqissinartoq,
tusarnaassasoriniarlugu.
Neriuppugut juullerujussu-
armi ullaakkut pisarnertut,
taama ittumik tusarnaaru-
maarluta, ilitseqqutatsin-
nik. Tassami oqartoqartar-
mat inuusuttut upperisa-
mik sumilluunniit soqutigi-
saarukkiartortut.
- Uanga inuusuttuuvunga
meeraninniit ilitseqqutara
taanna assorsuaq pakatsis-
sutigigakku, sapaassuarmi
ullaakkut tusarnaartagar-
put. Neriuppunga aallakaa-
titassiortut tamakkunann-
ga eqqarsarnerulaartassa-
sut.
Skuffende 1.
adventsmorgen
- Jeg ringer fra Nuuk og
hedder Hansigne, siger en af
AG’s læsere til den direkte
linie 2 58 50 og fortsatte:
- Jeg vil gerne fortælle om
en skuffelse, jeg har været
ude for. Siden vi var børn,
ventede vi altid med spæn-
ding morgenradioen 1. ad-
ventssøndag. Da jeg nu i år
(1992) lukkede op for radio-
en 1. adventssøndag morgen
var der ikke andet en vejr-
meldinger og atter vejrmel-
dinger og derefter en uende-
lig lang række af musikud-
sendelser, med unavngivne
musikere.
- Jeg havde ellers håbet
på, at traditionen med en
fredelig og hyggelig morgen-
udsendelse 1. adventssøn-
dag ville fortsætte, sådan
som vi altid har været vant
til fra vi var børn. Det siges
jo, at ungdommen mere og
mere mister interessen for
vores religion.
- Jeg selv er stadig ung,
men jeg blev meget skuffet
den morgen. Jeg håber, at
programsekretærerne vil
huske den tradition fremo-
ver.
Paasisinnaanngi'
lakkit!
Atuartartutta ilaat imatut 2
58 50kut oqaaseqarpoq:
- Atuarfiilluunniit kalaal-
linik allaffimmiulerniarlit.
Taama allaffimmiut suliffis-
saarusimasut maani Nuum-
mi amerlatigisut! Kalaallit
peersitaavinnissarput angu-
niarneqanngippat sooq pis-
sutsit taama kipiluttunarti-
gissappat? Saaffiginnikka-
luarluni kalaallisut paasi-
sinnaanngitsut aasit tigusa-
raa. Aali kalaallit nunatsin-
ni kalaallit atuarfiat. Kuk-
kusumik politikkeqarneq
akuersaarneqaannarsin-
naajunnaarpoq.
Kalaaleq nammineq nu-
namini atorfissaqartinne-
qanngila, perorsaanermi
qallunaanit ingerlanneqar-
tumi? Naammi aamma ilin-
niartitsisorpassuit inerar-
torpassuit? Kalaaleqater-
passuatsinnut qallunaanit
qerligaasunut aamma ilann-
gunneramik? Ilami atuarfit-
taaratta qallunaamik ka-
laallisut paasisinnaanngit-
sumik ukiut 25 - 30it maani
Nuummi tikisitatut sulisu-
mik allaffimmiulerneqar-
poq. Nunatta siunissaasa
atuarfiannut sianeraanni
akissutisiarisagaq nuan-
ninngilaq - paasinngilakkit!
Jeg kan ikke
forstå dig!
En af vores læsere siger til 2
58 50:
- Bemand skolekontorer-
ne med hjemmehørende
personale. Alene her i Nuuk
er der masser af arbejdsløse
med kontoruddannelse!
Hvis det det ikke er målet at
skubbe os grønlændere helt
ud af arbejdsmarkedet,
hvorfor er forholdene så
uholdbare i dag? Ringer
man til et kontor, ja, så bli-
ver telefonen altid taget af
en dansktalende, der ikke
kan forstå grønlandsk. Og
det kalder vi det grønlands-
ke skolevæsen. Vi kan ikke
længere acceptere denne
fejlslagne politik.
Er det sådan, at man ikke
længere har brug for grøn-
lænderen i hans eget land,
fordi pædagogikken styres
af danskeren? Hvor bliver
alle de mange lærere, der
bliver færdige med deres ud-
dannelse. Er de også skub-
bet ud af skolen af deres
danske kolleger, lige som al-
le andre steder? Da vi en-
gang fik en ny skole, blev
kontoret bemandet med en
tilkaldt, der har arbejdet her
1 Nuuk i 25-30 år uden no-
gensinde at have lært grøn-
landsk. Det er så skuffende
at ringe til vores lands frem-
tids (børnenes) skole og så få
det svar: - Jeg kan ikke for-
stå dig!
Iganermik
ilitsersuisarneq
Uanga Rosinamik ateqar-
punga TV-mi iganeq oqaase-
qarfigilaarusuppara, arnaq
2 58 50-imut sianerluni
oqarpoq nangillunilu:
- Isumaqarpunga TV-mi
iganermut ilitsersuinermi
aaqqissuisoq nammineerlu-
ni akuliuttarnera ingasan-
gajattoq. Aaqqissuisup aku-
liuteqqajaanersua qaanger-
neqartariqalerpoq. Tassami
uagut isiginnaartuusugut
igasup ilitsersortussaam-
matigut, taamaattumik ne-
riuppunga siunissami taa-
matut igasumik ilitsersor-
neqartarnerput aaqqissui-
sumit tunuarsimaarfigine-
qarumaartoq.
- Uangalu isumaqarpunga
aaqqissuisup una suliassari-
gaa: siullermik igasoq aaq-
qissuisumiit pisussaq pillu-
gu ilitsersorneqareersasoq.
Aappaatullu TV-mi takus-
saanani piareersimassalluni
aatsaallu pisariaqartitsineq
naapertorlugu akuliussin-
naassalluni. Naggataatigul-
lu kissaatigaara saaliaqute-
qartarumaartoq, tassami al-
laannginnami nalliuttorsio-
riartulerluni anigaluttua-
lersoq.
TV-køkkenet
- Jeg hedder Rosine og vil
gerne knytte nogle kom-
mentarer til udsendelserne
om TV-køkken, siger hun til
2 58 50:
- Jeg mener, at værtinden
i TV-køkkenet blander sig
lidt for meget i gæstekokke-
nes arbejde. Det må hun se
at komme over. Det er os se-
ere, der får vejledning om fi-
nere madlavning fra gæste-
kokken. Derfor håber jeg, at
hun fremover vil være mere
tilbageholdende med at
blande sig i gæstekokkens
arbejde.
- Efter min mening må
værtindens opgave være
den, at hun på forhånd skal
have instrueret gæstekok-
ken, hvad der skal ske, såle-
des hun under udsendelsen
ikke bliver så synlig, og kun
må træde til i forbindelse
med problemer, der kan op-
ståuforudset. Endelig vil jeg
inderlig gerne have, at hun
bærer et forklæde under ud-
sendelserne, for hun ligner
jo grangivelig én, der skal ud
til en større fest, sådan som
hun er mejet ud.
Atorfeqarniarneq
Sika-mik imminut taasoq 2
58 50-ikkut inuiaqatigiit ilu-
anni nuannarinngisani ima
annippaa:
- Ukiuni kingullerni eq-
qartorneqartut ilagaat nu-
natsinni atorfiit inuttassa-
qartinniarnerini »nunaqa-
vissunik salliutitsinissaq«.
Taamaakkaluartorli »ma-
lunnavissorsuarmik« suli
tamanna misigisimanngi-
larput. Tikisitsipiloortarsi-
manerup qangaanerusoq
kingunerisaanik atorfippas-
suit suli qallunaanik quller-
saaffigineqarput, sumiluun-
niit atorfimmik ersertuar-
tartumik. Naak taarseriar-
tuaarneqalereersimagaluar-
lutik, sukkanngikkaluamik.
Aap, ajunngilaq. Aamma
ajunngitsortaqaqimmata
ajorineqanngittaqaaq, ila-
qartarmatami uagutsitut
kalaallisut »misigissusillit«
tapersersuisullu. Kisianni
atorfippassuarni qallunaa-
nik ittuuffigineqartuni ua-
gut kalaallit nunaqavissuu-
sugut suli nikagineqarpal-
laaqaagut.
- »Assigiinngitsunik tak-
ussaanngitsunik« ingerlan-
neqartarpoq arlalippassuar-
nik. Tunulliunneqartarpu-
gut nikagineqangaarluta.
Oqarusuppunga: »Ukorsii
kammassuakka qallunaat«
(nunaqatigiittut) uagut sa-
pinngilagut, piginnaaneqar-
lutalu inuttut Uissitulli. Eq-
qissillusi sulinnguaritsi, su-
linnguaritsi, kisianni naqit-
taannata. Akueriniartigut.
Asuli pinngilagut. Inorsar-
taraluarluta nikananngila-
gut ingerlatseqataasinnaal-
luarlutalu aqutseqataasin-
naalluaratta. Sianiippal-
laassaqaasi taamaattuaan-
narniarussi. Asu naammale-
qaaq, sapinngilagummi.
En annonce i
GRONIANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Gronland

MANIITSUP KOMMUNEA SØGER
Økonomichef, Socialchef,
Souschef ved Socialforvaltning &
Overassistent ved Skattekontor
Maniitsup Kommunea søger til snarest ansættelse eller efter aftale en Økonomi-
chef, en Socialchef og en Overassistent ved skattekontoret.
Økonomichefen:
Økonomichefens nærmeste overordnede er kommunaldirektøren.
Økonomichefen er medlem af kommunens ledergruppe.
Økonomichefen skal lede og fordele arbejdet i forvaltningen, der omfatter:
Bogholderi, incasso-, løn- og skattekontorer.
Desuden foranlediger Økonomichefen, at der afholdes koordineringsmøder mel-
lem forvaltningens afdelinger.
Økonomichefen er ansvarlig for:
Budgetforberedelse, økonomistyring, regnskabsaflæggelse og likviditetsstyring,
regnskabsopgaver kommunen udfører for Staten og Grønlands Hjemmestyre,
drift og vedligeholdelse af kommunens EDB-system samt ajourføring og vedlige-
holdelse af de manuelle rutiner og interne forretningsgange.
Økonomichefen skal følge den daglige almindelige udvikling indenfor budget,
regnskab og EDB-området for at sikre, at kommunens administrative løsninger
udvikles og holdes ajour.
Økonomichefen skal sikre medarbejdernes faglige udvikling gennem instruktion
og inter efter- og videreuddannelse.
Vi forestiller os, at vor kommende medarbejder har dokumenteret erfaring med
ovennævnte opgaver, har gode ledelses- og samarbejdsevner og er i stand til at
arbejde struktureret samt konstruktivt og motiverende i et teamwork.
Stillingen opslås enten på tjenestemandsvilkår i lønramme 32 eller på en åremåls-
ansættelse, hvor en dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Socialchefen:
Socialchefens nærmeste overordnede er kommunaldirektøren.
Socialchefen er medlem af kommunens ledergruppe.
Socialchefen er sekretær og rådgiver for socialudvalget, samt repræsenterer
socialforvaltningen i den tværfaglige samarbejdsgruppe.
Socialchefen skal lede og fordele arbejdet i forvaltningen, der omfatter: Børne-
og ungdomsforsorg, institutionsforhold, ældreforsorg, socialrådgivning og økono-
misk hjælp, handicapforsorg samt boligadministration exel. boligtekning og ende-
lig arbejdsanvisning.
Socialchefen er ansvarlig for:
at borgere, der har behov for hjælp, får en god betjening, at de sociale område
administreres efter gældende retningslinier, i samarbejde med socialudvalget
udarbejder forvaltningens bidrag til årsbudgettet samt holder budgetkontrol,
ajourføring og vedligeholdelse af de manuelle rutiner og interne forretningsgange
samt sikring af en forsvarlig sagsopbygning og dokumentationsgrad i personsager-
ne.
Socialchefen skal sikre medarbejdernes faglige udvikling gennem instruktion og
intern efter- og videreuddannelse.
Stillingen opslås som en tjenestemandsstilling i lønramme 32, hvor en dobbelt-
sproget ansøger vil blive foretrukket.
Souschef ved socialforvaltningen:
Souschefen er stedfortræder for socialchefen og refererer til denne. Øvrige
arbejdsopgaver er tidsbestilling til sagsbehandlerne, ugentlig udbetaling, barsels-
beregning, kontering samt regninger udefra, børnetilskud samt arbejdsanvisning.
Souschefen ansættes på tjenestemandsvilkår i lønramme 23, eller efter SIK-over-
enskomst, hvor en dobbeltsproget ansøger med handels og kontoruddannelse vil
blive foretrukket.
Overassistent ved skattekontoret:
Overassistenten deltager i lighed med andre ansatte ved skattekontoret af følgen-
de arbejdsopgaver:
Folkeregisterarbejde, skatteekspeditioner, ligningsopfølgning, modtagelse af re-
degørelser fra arbejdsgivere samt rykning/bogføring/besøg, restanceopfølgning
hos arbejdsgivere, EDB-rettelser/udskrifter, bogføring, statistikker, arkivering
samt oversættelser.
Vedkommende ansøger skal have handels- og kontoruddannelse, EVU eller
tilsvarende, har lyst og interesse for kundekontakt, have godt kendskab til regn-
skabsføring og en dobbcltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Stillingen aflønnes som overassistent i henhold til overenkomst mellem Grøn-
lands Landsstyre og SIK for handels- og kontorpersonale, eller efter den grøn-
landske tjenestemandslov i lønramme 16.
For samtlige stillinger er Tilsynsmyndighedernes godkendelse en betingelse, og
ansøgningsfristen er sat til den 27. januar 1993 og kan fremsendes pr. telefax til
(009-299) 138 77 eller (009-299) 139 68, hvor nærmere oplysninger kan indhentes
hos kommunaldirektør Keld W. Børgesen på telefon (009-299) 132 77. Skriftlig
ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt kopi af
eksamensbeviser og evt. referencer m.v. sendes til:
Maniitsup kommunia
Postbox 100 . 3912 Maniitsoq
Maniitsoq/Sukkertoppen Kommune har ca. 4.000 indbyggere fordelt i Maniitsoq by og de 3 bygder
Kangaamiut, Napasoq og Atammik og er beliggende i åbenvandsområde med besejling hele året.
Byens beliggenhed i en beskyttet skærgård ved de dybe fjorde, Sdr. Strømfjord og Evighedsfjorden, giver
alle muligheder for et aktivt friluftsliv med sejlads, jagt og fuskeri samt fjeldvandring og vintersport.