Atuagagdliutit - 13.01.1993, Page 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 05 1993
ss

mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmsm
»Glimt af nogle tanker
om (anti-) racisme«
Af: Juaaka Lyberth
Når jeg graver dybt i min be-
vidsthed om min barndom,
har jeg aldrig været i tvivl
om min identitet. Jeg er
grønlænder, født i Uum-
mannaq af forældre, der
begge er født i Grønland. Og
i tryghed er jeg vokset op
som almindelig grønlænder
på godt og ondt i bevidsthe-
den om at tilhøre Uumman-
naq-folket, der også accepte-
rede mig så’n som jeg så ud.
En blandings grønlænder
vil nogen måske sige - eski-
moisk og mongolsk i udseen-
de, men lys i hud og hår.
Men ikke ringere grønlæn-
der af den grund.
I denne harmoni mellem
lys og mørk voksede jeg op.
Mange af mine kammerater
var mørkere, men vi var lige
gode - på godt og ondt.
Jeg tror denne opvækst
har været grundlæggende
til min opfattelse af menne-
sket i min voksen alder. At
alle mennesker er lige uan-
set hudfarve. - At jeg er imod
racisme.
Jeg har det menneskesyn,
at man må aceptere hinan-
dens forskellighed. At uvise
storsind mod andre »racer«.
Men dette kræver også, at
andre racer må acceptere
andre med forskellig hud-
farve. At accepten må være
gensidig, og alle må have li-
gechance - ligemuligheder.
Ligesom en fair sportskamp
må der gælde samme regler
og samme chance for alle
uanset hudfarve.
Dette kan lyde meget svæ-
vende og romantisk. Men
det er nogle af de tanker jeg
tænker, når snakken er om
anti-racisme og harmoni ra-
cerne imellem.
Der er nok mange i Grøn-
land, der har følt sig og føler
sig uretfærdigt behandlet,
eller forskelsbehandlet. Det
er også rigtigt - alt for man-
ge i Grønland har ikke fået
en fair-chance. Selv efter
hjemmestyrets indførelse.
Men jeg tror ikke, at de fle-
ste »uretfærdigheder« er
udtryk for racisme, så’n som
racismen foregår ude i den
store verden. Snarere tror
jeg det er manglende vitøe til
at forstå forskelligheden og
problemmerne hos den per-
son, der føler siguretfæridgt
behandlet.
Men ethvert menneske/
grønlænder, der i sin fru-
stration over at være for-
skelsbehandlet viser tål-
modhed og storsind er ikke
racist.
At råbe højt, at skælde ud
over uretfærdigheder - at
kræve sine rettigheder of-
pyldt - at kræve forståelse
hos modparten - det er ikke
racisme. Det er en del af de
demokratiske rettigheder et
ikke racistisk samfund gi-
ver.
Enkelt sagt er racisme for
mig, når nogle mennesker
begynder at sige til andre:
Du er ringere menneske end
mig, fordi du har en anden
hudfarve end mig. Du skal
ikke have samme rettighe-
der som jeg har«. Eller man
bekriger hinanden - øver
volds-handlinger - gøre an-
dre mennesker ondt - blot
fordi de har en anden hud-
farve. Jeg er imod racisme.
Derfor vil jeg tænde et lys på
søndag den 17. januar. Jeg
ønsker nemlig, at mine med-
mennesker også skal opleve
den tryghed at være accepte-
ret selvom man ser anderle-
des ud, så’n som jeg har op-
levet det i min barndom,
så’n som jeg og min familie
oplever det idag.
At være sin identitet be-
vidst og at være stolt af det
er ikke racisme, når man ac-
cepterer at andre kan være
anderledes end én selv.
Ønsker du en sømandsmæssig uddannelse på et sejlskib, så er et togt med
tremasteren »GEORG STAGE« i sommeren 1993 nok noget, du skulle overveje.
Togtet begynder den 23. marts og afsluttes den 24. september.
Som elever antages unge, der skal være fyldt 17V& år ved togtets begyndelse og
almindeligvis ikke over 20 år. Gode skolekundskaber, især i dansk og regning,
samt tilfredsstillende udtalelser vil være en forudsætning. HUSK: Senest ansøg-
ningsfrist er lørdag den 1.2.93.
Ansøgningsskema kan fås på arbejdsmarkedskontoret i den kommune, hvor du
bor. Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger ved undertegnede.
Jørgen Hegelund Knudsen
Formand for Kommandør G. dc Lichtenbcrgs Fond
Postbox 213 • 3900 Nuuk
Tlf. 216 20/21430
Tassaavorli pisinnaatitaaf-
fik, inuiaqatigiit assigiinngi-
sitsisut inuttaminnut tun-
niussaat - demokratiip aq-
qani.
Ammit qalipaataat tunn-
gavigalugu assigiinngisitsi-
neq uannut tassaavoq inuit
ilaat allanut suaartaleraan-
gata: »Illit uannit ajorneru-
vutit allamik qalipaateqara-
vit. Uannit periarfissatit
ajornerussapput.« Imaluun-
niit inuiaat imminnut sor-
suutileraangata assigiinn-
gitsumik qalipaateqarnertik
pissutigalugu - nakuuserne-
rit - innoqatinik anniartitsi-
nerit - allatut qalipaateqar-
neq pissutigiinnarlugu.
Uanga ammit qalipaataat
tunnngavigalugu assigiinn-
gisitsinerit akuerisinnaann-
gilakka. Taamaattumik sa-
paatiuppat 17. januar nane-
ruummik ikitsissaanga.
Kissaatigaarami inoqati-
ma allat toqqissisimalluni
inuuneq misigissagaat,
naak allanik qalipaatillit
akornanni inuugaluarlutik.
Soorlu uanga meeraagalla-
rama misigisimasunga,
maannalu ilaquttakkalu
misigisimagipput.
Kinaassutsimik ilisimaa-
rinninneq tulluusimaaruti-
ginninnerlu ammit qalipaa-
taat tunngavigalugu assi-
giinngisitsinerunngilaq,
inuit allat assigiinngissu-
taat akuerigaanni.
Skoleskibet Georg Stage
Eqqarsaatit innaallannerisa ilamerngi
• assigiinngisitsisarneq pillugu
All.: Juaaka Lyberth, Nuuk
qartartut qanorluunniit qa-
lipaateqaraluartunut.
Immaqa eqqarsaatikka
teqqalaarpallaarsinnaapput
nuannaartorisarsorpallaar-
lutillu. Oqallinnermi ammit
qalipaataat pissutigalugu
assigiinngisitsineq - inuiaal-
lu akornanni akaareqati-
giinnissaq pineqaraangat
tamakku eqqarsatima ilaa-
niittarput.
Nunatsinni amerlaguna-
qaat naapertuilluannngit-
sumik pinerqarsimasutut
misigisimasut - assigiinngi-
sinneqarsimasutut misigisi-
masut. Ilumnoorporlu
amerlavallaaqaat naligiim-
mik periarfissinneqarsi-
manngitsut. Namminersu-
lereeraluarattaluunniit.
Isumaqarpungali naaper-
tuilluanngitsumik iliornerit
tamakku amerlanerpaar-
taat ammit qalipaataat
tunngavigalugu assigiinn-
gitsitsinerunngitsut, soor-
luli nunarsuarmi avatitsin-
ni ammit qalipaataat tunn-
gavigalugu assigiinngisitsi-
neqartartoq. Isumaqarpun-
ga ajornartorsiutinik assi-
giinngissutsinillu paasinne-
rusunnginneq - ajomartor-
siortup pigisaanik soquti-
ginninnginneq - peqqutaa-
sut annerpaartarisaraat.
Kalaaleq kinaluunniit
naapertualluanngitsumik
iliorfigineqarsimagaluarlu-
ni ajornartorsiungaarfim-
minilu paasinnittoq akaare-
qatigiilluni inooqatigiinnis-
samut akuersaartuuvoq.
Nipituumik suaartarneq -
naapertuilluanngitsumik
iliorfiginnittunut oqasipi-
luussineq - pisinnaatitaaf-
fmnik naammassinneqqusi-
neq - illuatungerisamillu
paaseqquneq - ammit qali-
paataat tunngavigalugu as-
sigiinngisitsinerunngilaq.
Meeraaninnit eqqaamasin-
naasakka samungarsuaq as-
sakkaangakkit nalornisi-
ginngisaannarapara kinaas-
susera. Kalaaliuvunga,
Uummannami inunngorsi-
masoq, angajoqqaakkattaaq
kalaaliupput. Alliartorpun-
galu toqqissisimallunga ka-
laallisulli allatut, ajunngit-
sut ajortullu aqqusaartarlu-
git ilisimaarilluarlugu
Uummannarmiuullunga,
nunaqqatimalu apeqqu-
sinngisaannarpaat qanoq
isikkoqarnera.
Akutaq - ilaat immaqa
oqarumassapput. Isikkumi-
gut kalaalerpalussinnaaga-
luarpoq, amiali nujaalu qaa-
masut. Kalaaliunerali tama-
tumuuna minnerulinnngi-
laq.
Qaamasut taartullu akaa-
reqatigiissut akornanni alli-
artorpunga. Ikinngutikka
amerlaqaat uannit taarne-
rit. Nahgiippugulli - nuan-
nersuni nuanniitsunilu.
Isumaqarpunga taamatut
alliartorsimanera pisuusoq
inersimalerninni inoqatin-
nik paasinnittarninnut.
Inuit tamarmik naligiissut
qalipaataat apeqqutaanani.
Qalipaatit tunngavigalugit
assigiinngisitsisarneq aker-
lerigakku.
Inoqatinnik isiginnittar-
ninni pingaartippara assi-
giinnngissuserput akuerisa-
riaqaripput. Allanik qali-
paatillit inussiarnersumik
ihorfigisariaqarivut. Sooru-
nami aamma pisariaqarpoq
allat akuerissagaatigut.
Akuereqatigiinneq illuatun-
geriittariaqarpoq. Tamar-
millu naligiittariaqarput -
assigiimmik periarfissaqar-
tariaqarput. Soorlulusooq
timersuummik unamminer-
mi malittarisassat assigiit -
periarfissat naligiit unam-
meqataasunut atuutsinne-