Atuagagdliutit - 18.01.1993, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 07 1993
AN GU TE RALAK
(21. marts -19. april):
Isumaginngisannik akitin-
neqarnissamut ussertinna-
veersaarit. Isummat aala-
jangiusimajuk, taamaakka-
luartoq suleqatigiilluarsin-
naassaasi.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Lad dig ikke lokke til at sva-
re noget, du ikke mener. Stå
ved din oprindelige mening,
I vil godt kunne samarbejde
alligevel.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Annertoorujussuarmik piu-
maffigineqarputit, naleq-
quttunillu ilisimasaqann-
gikkuit paasiniaasariaqar-
putit. Malinnaalissaqqaar-
putit.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Der stilles store krav til dig,
og har du ikke den passende
viden, må du tilegne dig den.
Du vil snart komme efter
det.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Inuuneq nikallunganartu-
tut pisariaqanngitsumik isi-
gissallugu pissutissaqanngi-
latit. Aporflusinnaasumut
akimmissimavutit, massak-
kullu taanna qaangemiapal-
lattariaqarpat.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Der er ingen grund til at se
mørkere på tilværelsen end
nødvendigt. Du er stødt på
en forhindring, nu er det ba-
re om at finde vejen uden om
den.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Pilluarnerup allanik nuan-
nersorpassuarnik tunisar-
paatit. Pilluarlutit inuutil-
lutit akornutit ajornanngin-
nerusumik qaangersinnaa-
vatit.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Lykken giver dig mange an-
dre positive oplevelser. Når
du er lykkelig, kommer du
meget lettere om ved det ne-
gative.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Soorunami illit aamma peri-
arfissaqarputit. Allat sa-
pinngippata illit sooq sapis-
savit? Imminut tatigineru-
laarniarit.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Selvfølgelig er der også mu-
ligheder for dig. Hvorfor
skulle du ikke kunne klare
det, når så mange andre
kan? Stol lidt mere på dig
selv.
AAL IS AKK AT
(20. feb. - 20. marts):
Aningaasartuutitit noqi-
maalaarallakkit, aningaasat
siunertanut allanut kingu-
sinnerusukkut atorfissaqar-
tinnerulissavatit.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Hold igen med udgifterne,
for du får mere brug for pen-
gene til andre formål senere
hen.
Helbredt af
naturen
Jeg er en 55-årig mand, der
for et par år siden begyndte
at få ømme, sviende revner i
forhuden. Lægen gav mig
salve, som hjælper godt;
men jeg skal smøre h ver dag
for at holde det borte.
Jeg har imidlertid opda-
get, at symptomerne er væk
i et par måneder, når jeg har
haft samleje med min dejlige
kone. Men desværre sker
det kun 2-3 gange om året,
fordi hun ikke mere har lyst
til sex.
Kan der være en sammen-
hængmellem samlejerne og
den forbigående helbredel-
se, eller er det en tilfældig-
hed?
Tyren
Jeg er mest tilbøjelig til at
tro på det sidste. Men det
kan da godt være, at der er
en naturlig helbredende fak-
tor i sekreterne kvindens
kønsorganer.
Klan du ikke formå din ko-
ne til at forbarme sig over
dig en gang hver anden må-
ned, så var du jo konstant
rask? Det bliver trods alt
kun til seks gange om året.
Er det ikke muligt, synes
jeg, at du skal konsultere en
speciallæge i hudsygdomme.
Måske kan han byde på en
mere holdbar kur end din
læges salve.
Knuder i pungen
Jeg har det sidste halve år
mærket nogle små knuderi
højre testikel. Kan det være
kræft? Kan jeg blive steril?
Skal jeg opereres?
15-årig
Kræft er meget sjældent i
din unge alder. Antagelig er
det små ophobninger af sæd
i udførselsgangen i bitesk-
tiklen, du mærker. Men for
sikkerheds skyld er det nok
klogt at lade en læge se på
det. Det kræver ikke opera-
tion og kan ikke give sterili-
tet.
Stor drøbel af
alkohol
Min søn Kim på 23 år var
ude til en mægtig fest, der
varede det meste af natten.
Dagen efter var hans drøbel
blevet så stor og tyk, at den
lå henad tungen.
Den fyldte så meget, at
han ikke turde spise noget,
da han var bange for at kom-
me til at tygge i den. Han
fortæller nu, at han har væ-
ret ude for det et par gange
før efter fester på den høj-
skole, hvor han var.
Hvorfor vokser drøbelen
af alkohol? Kan man even-
tuelt blive kvalt i den, me-
dens man so ver? I.P.
Jeg skal love for, at de går til
den på højskolen i vore dage.
Kim har nok i forvejen en
ret stor drøbel. Den bliver så
irriteret af alkohol og røg
(andres, hvis han ikke selv
ryger), så den svulmer op på
grund af væskeansamling.
Jeg har set et lignende til-
fælde i min klinik. Enten må
man være tilbageholdende
med de irriterende nydelses-
midler, eller også må man
lade drøbelen operere min-
dre i en rolig fase, hvis den
også da forekommer ret
stor.
Men der er nu ingen
grund til at flygte, at den
ophovnede drøbel vil kvæle
Kim eller skade ham på an-
den måde.
Aknes årsag
Hvorfor får man akne?
Hvad er det, som pludseligt
får den til at blusse op? Er
det en fysisk eller psykisk
påvirkning? 25-årig
Det kan være det ene eller
det andet. F.eks. kan men-
ses, nervøsitet, fede spiser
og stærkt sollys få lidelsen
til at blomstre op. Akne er et
fællesnavn for hudorme og
filipenser, og de skyldes som
regel hormonændringer i
kroppen i puberteten. Lidel-
sen kan dog også som hos
dig forekomme senere i li-
vet. Den tilgrundliggende
hudforandring er forøget
produktion i taglkirtlerne.
AIDS
Kan man få AIDS gennem
sugemærker? Hvordan
mærker man, at man har
sysgdommen?
Anders
Et sugemærke er en blodud-
trædning i huden fremkaldt
ved sugende kys. Men der
går ikke hul på huden, og så
kan der ikke komme AIDS-
virus ind i kroppen og smitte
personen.
Der findes ikke nogle be-
stemte symptomer, som
med sikkerhed viser, at man
har AIDS. Sygdommen kan
give træthed, feber, diarré,
hævede lymfeknuder, vægt-
tab, lungebetændelse, en
speciel hudkræft og mange
andre symptomer.
Disse ting kan jo også fo-
rekomme ved andre syg-
domme. Det er derfor lægen,
som skal afgøre, om det er
AIDS eller noget andet, hvis
man føler sig syg.
NAKORSAQ
Erik Miinster
Vær ikke bange
Vi er to piger på 12 år, snart
13, der gerne vil have at vide,
hvornår vi får menses. Får
vi et forvarsel? Må man ba-
de, når man har det? Hvilket
bind er bedst? Vi er bange
for det.
»Kødpølserne«
Sikken en signatur at vælge!
I behøver bestemt ikke at
flygte menses. Ofte kommer
der nogen tid med lidt brun-
lig udflåd iden den første
blødning. Den kommer som
regel roligt og stille uden
gener, men kan dog hos nog-
le give mavesmerter.
Der er ikke noget i vejen
for at bade. Man kan bruge
bind under menses eller
mindste størrelse tampon,
hvis der er plads til, at den
kan komme ind i skeden.
Bindtype og andre praktiske
ting kan Jeres mor give Jer
råd om.
Menses begynder normalt
et sted mellem 10- og 17-års
alderen. Gennemsnitlig sker
det, når piger er godt 13 år.
AN GUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Suliassamik aalajangersi-
masumik siulersuisinnaas-
suseqartutut arlaannit isigi-
neqarputit. Uissuummisin-
neqarujussuarnissat silli-
maffiguuk.
TYREN
(20. april - 20. maj):
Der findes nogen, som ser en
evne hos dig til at føre en
sag. Vær forberedt på store
overraskelser.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Allanit piumasaqarfigine-
qartarnerit sapingajappat.
Neriorsuisimaguilli nerior-
suutit eqqortittariaqarpat,
tamaaliussanngikkuillu al-
larluinnarmut sangullutit.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Du har svært ved at klare,
når folk kræver noget af dig.
Men har du afgivet et løfte,
må du stå ved det eller helt
gå dine egne veje.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Qillalaartut ilaannaat guul-
tiusarput. Neqeroorutitsia-
lassuartullu isikkullit ilaat
taamaattuusanngillat. Us-
sernartorsiornerit akiorsin-
naanngikkukku illit nammi-
neq pisuussutigissavat.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Alt som glimrer er ikke guld.
Alle strålende tilbud er ikke
helt så gode, som de ser ud.
Hvis du ikke kan stå for fri-
stelsen, får du selv erfarin-
gen.
NIVLARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Suliat ihnnut pingaaruteqa-
leraluttuinnarpoq, qimak-
kuminaatsittarpallu. An-
gerlarsimaffimmili ilinnik
utaqqisut eqqaamaniakkit.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Arbejdet bliver stadig vigti-
gere for dig, og til tider kan
det være svært at komme
fra. Men tænk på dem, der
venter hjemme.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Timivit tarnivillu tamarmik
assigiinngitsitaar tunik
» eqaar saar tinne qar tar ner-
tik« iluaqutiginerpaassa-
vaat. Paasisatit nutaat assi-
giinngitsutigut iluaqutis-
sarsivigissavatit.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Både din krop og sjæl har
det bedst med varieret fy-
sisk og åndelig motion. De
nye indtryk vil du få gavn af
på flere områder.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Piumassutsit imminnut as-
sortuuttut akornanniippu-
tit. Ilaanneeriarlutit arlaat
qinertariaqartassavat, taa-
maakkaluartorli tamarmik
iluarisinnaasaannik aaq-
qiissuteqarsinnaasassaatit.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Du bevæger dig mellem stri-
dende viljer. Til tider må du
vælge, men du vil også være
i stand til at finde en for alle
positiv løsning.
»SOMMER- V
KONDUKTØR«
Upemavik kommune bygningskontruktørimik assigisaa-
nilluunniit ilinniarsimasumik tekniske forvaltningimi aasaa-
nerani suleqataasussamik sulisussarsiorpoq, kommunip
selvbyggerinik illuliassaanik, suliassaalersunillu annikin-
nerusunik sulisussamik.
Kalaallisut qallunaatullu oqaasilik salliutinneqassaaq, piu-
masaqaataananili.
Atorfinitsitsisoqassaaq aprilip aallaqqaataata missaani
immikkullu nalunaarutitaqanngitsumik suliunnaarsitsiso-
qassalluni oktoberip 1993 naanerata missaani.
Qinnuteqartup piareersimafigissavaa, illoqarfimmiin-
naanngitsoq aammattaarii kommune-p nunaqarfiini qulini
suliasaqarmat, angalasamissaq naatsorsuutigineqasam-
mat.
Atorfinititsineq akissaateqartitsineriu isumaqatigiissutit
sukkulluunniit atuuttut malillugit pissaaq.
Akiliuteqarani inissaqartitsisoqarsinnaavoq pequtilimmik.
Atorfinikkiartomermi soraamermilu aningaasartuutit aki-
lemeqassapput.
Atorfimmut paasissutissat allat paasiniameqarsinnaapput
kommunip driftingeniørianut Jørgen B. Sørensenimut
saaffiginnikkut tlf. 51277 lokal 128.
Qinnuteqaat ilinniangaqarsimanermik siomatigut sulisima-
nermik paasissutissartalik ilinniagaqarsimanermut upper-
narsaatit, oqaaseqaatitil. il. ingeriatinneqassapput Øko- &
Planlægningsudvalg-imut, Upemavik kommune timmisar-
tukkoortillugit kingusinnerpaamik 01. marts 1993.
Upemavik Kommune
Postbox 95 • 3962 Upemavik