Atuagagdliutit - 18.01.1993, Blaðsíða 16

TUNUA • BAGSIDEN
Botswana assilissatigut
Ammassalimmi takutinneqartoq
AMMASSALIK - 16. janua-
rimiit 5. februarip tungaa-
nut Botswana pillugu assit
Tasiilap Katersugaasiviani
saqqummersinneqassapput.
Botswana pillugu assit
Jonna aamma Hans Chr.
Vortingimit suliarineqarsi-
mapput. Taakku ukiuni ar-
lalinni Botswanamiissimap-
put Mellemfolkelig Samvir-
ke aqqutigalugu ineriartor-
titsinermi nammineq piu-
massusertik malillugu sulil-
lutik. Saqqummersitsiner-
mi nammineq assilisaat
tunngaviupput, kridtit qali-
paatillit atorlugit qalipakka-
nik Botswanamiumit eqqu-
miitsuliortumit Mokwaledi
Gontshawanetsemit qalipa-
gaasunik tapertalerlugit.
Nunaan narmi illoqarfimmi
Serowemi ukiup kaajallak-
kiartomerani inuunermik
takutitsisuupput, Tasiilap
Katersugaasiviani pisortaq
Hans Chr. Vorting oqarpoq.
Jonna aamma Hans Chr.
Vortingikkut atortut assi-
giinngitsualuit aamma pis-
sarsiarisimavaat, taakkulu
saqqummersitsinermi
ilanngullugit aamma taku-
neqarsinnaapput. Ilaatigut
takutinneqassapput piniar-
nermi sakkut eqqumiitsu-
liornermilu sakkuutit Bots-
w an am i ikinnerussuteqar-
lutik inuusunit buskmændi-
nik (orpigalimmiut) taane-
qartartunit sanaajusima-
sut. Inuit taakku avatangii-
siminnit tatisimaneqalera-
luttuinnarsimapput, taa-
maattumillu piniartutut ka-
tersisartutullu (naasunik,
naasut sorlaannik il.il.) ino-
oriaasitoqartik ingerlassin-
naajunnaalersimallugu.
Botswana Afrikap kuja-
sissuaniippoq. Frankrigitut
angitigaaq, 1,3 millioniin-
narnilli inoqarluni. Silaan-
naa kiattuuvoq paneqaluni-
lu. Kalaharip inoqajuitsuata
nunap ilarujussua qallersi-
mavaa. Innuttaasut amerla-
nersaat nersutaateqamer-
mik inuuniuteqarput, dia-
mantinilh piiaaneq nunap
aningaasanik isertittagaa-
nut ullumi pingaaruteqar-
nerpaalluni. 1966-imi Tu-
luit Nunaannit Botswana
nunasiaajunnaarami nu-
narsuarmi nunanut piitsuu-
nerpaanut ilaavoq. Nunatut
ineriartortitassatut suli isi-
gineqarpoq, massakkulli pi-
suujunerulaalersimalluni.
Paamiuni nalliuttorsuit
Paamiuni nalliuttorsuit eqqissisimasumik
nalliussineqarput
PAAMIUT(KMJ) - Maani
Paamiuni nalliuttorsuit eq-
qissisimasumik nalliussine-
qarput. Ukiortaarlu isseqa-
luni aallartippoq, ukiuuni-
assannguatsiaqaagut.
Maani Paamiuni ileqqu-
toqarput atorlugu uldor-
taarsiortarnerit annersaat
tassa Inuusuttut, inuusut-
tuinnaallutik, Aappariillu
ukiortaarsiorput, imigas-
sartaqanngitsumik, putu-
manartortaqanngitsumik.
Inuusuttut 3. januar pis-
sutissaqavissumik 9-anut
nuutissimavaat, tassalu
ukiut 75-sissaat nalliuttor-
siortarnerminni angullugit.
Aappariit ukioq manna
ukiut 74-sissaat nalliussi-
vaat, aappaagu ukiut 75-
sinngussavaat 5. januar
1994-mi.
Ukiumut tullermut piler-
saarusiorneq komitiip ullu-
ni makkunani aallartinnia-
lereerpaa. Maaniittarsima-
sut peqataasarsimasullu na-
lunngilaat unnuk taanna
qanoq puigunaattartigisoq.
Kaflisoqatigiinnermik juul-
lisiutinik tussiarnermik,
nerriviiareernermi orpilia-
qatigiinnermik nuanneqisu-
mik naggataanut »Utoqqar-
suarnermik« »qallunnial-
lu«, qangatut atukkersorsi-
masut, nuannequtaaqisu-
mik ilaartorneqartarluni.
Unammineq
Aappariit ilaaqaat minne-
runngitsumik katerngaat
nerrivimmi hurraarutigine-
qartarput, ilallugulu ilaasu-
toqqat ilaaqqaallu unammi-
sillugit nalorsitsaarneqa-
laanngitsuussanatik, pis-
sangas sutigineqartartumik.
Ukiup qaangiuttup pisima-
sui quianartunngorlugit, so-
orlu atisanik takutitsinerit,
nuannarineqaqisumik
ilanngunneqartuttaaq.
Unnuk qitimmik unnua-
qeqqanullu qummoroortar-
nermik. Qummoroortarneq
naammassigaangat ileqqu-
toqarput malillugu tussia-
qatigiinneqartarpoq, sila-
taani atorlugu »Tipaatsuin-
narlutik aallarput«.
Aappariit unnuaqeqqa-
nut qummoroortareeraan-
gamik »Tipaatsuinnarlutik«
atoreeraangamikku isaallu-
tillu »kalaaliminerpassuar-
nik« nerlerneqartarput, ma-
marsaatigineqartaqisunik,
pilerngutimisaartaraluarlu-
git nunguusaasoqarneq
ajorpoq.
Ataatsip missaani soraa-
lernermi naggataarutigalu-
gu »Unnuaq nipaappoq«
atorneqartarluni. Nagga-
taagut ulloq taanna sineri-
assuatsinniit peqataasarsi-
masut eqqaamannillutik
pilluaqqussutaat qamannga
pisumik qujassutigigalugit
sineriassuarmiut tamaasa
peqqinnermik iluanaamer-
miUu kissaallugit ukiortaa-
mi pilluaqquvagut.
Aappaagussamut Aappa-
riit nalliuttorsiornissarsu-
annut unnup ingerlanne-
qartarneranik puigunaat-
sorsiorusuttut tamaasa ti-
killuaqquvagut!
Helligdagene i Paamiut
Helligdagene forløb fredeligt i Paamiut
PAAMIUT(KMJ) - Her i
Paamiut forløb helligdagene
fredeligt. Det nye år starte-
de med ekstreme kuldegra-
der. Det ser ud til at skulle
blive en hård vinter.
Her i Paamiut har man
traditionen tro afholdt store
nytårsfester for unge og æg-
tepar for sig. Disse fester er
altid alkoholfrie arrange-
menter.
De unge nytårs fest blev
på grund af forskellige årsa-
ger udsat fra 3. januar ttil 9.
januar. Det er 75. gang, der
afholdes nytårsfest for de
unge. Ægteparrene har
holdt nytårsfest for 74.
gang. De fejrer 75 år jubi-
læum den 5. januar 1994.
Festkomitéen er allerede
gået i gang med forbrederl-
serne til næste års jubi-
læum. Folk, der har deltaget
i disse nytårsfester ved, hvor
uforglemmelige sådanne ar-
rangementer er. Aftenen
starter med kaffemik, hvor
der indimellem synges jule-
salmer. Mens der tages af
bordet, danses der om jule-
ttræet med forskellige me-
get sjove traditionelle lege.
Konkurrencer
Man råber hurra for de æg-
terpar, der er blevet gift i lø-
bet af det forgangne år, end-
videre er der quez-konkur-
rence mellem gamle og nye
medlemmer, det skaber al-
tid spænding og morskab
blandt deltagerne. Der laves
revy over forskellige begi-
venheder fra året, der gik, f.
eks. »modeshow« m.m.
Aftenens højdepunkt er
dansemik samt fyrværkeri
kl 24.00. Efter fyrværkeriet
et det en tradition, at man
synger en salme »Tipaatuin-
narlutik aallarput« ude.
I forbindelse med ægte-
pars nytårsfest samles del-
tagerne efter salmesyngin-
gen igen i forsamlingshuset,
hvor der serveres mange
forskellige former for grøn-
landsk proviant, så rigeligt,
at der er nok til alle.
Umiddelbart før kl. 01.00
synges »Unnuaq nipaap-
poq« som afslutningen for
festen.
Til slut vil vi gerne sende
en hjertelig til tak til de hil-
sener, vi har modtaget fra
folk, der tidligere har delta-
get i disse arrangementer
med ønsket om et godt og
lykkebringende nytår.
Vi byder alle, der har lyst
til at deltage ægteparrenes
75 års jubilæum næste år,
velkommen.
Botswana billeder
i Ammassalik
AMMASSALIK - På Tasii-
lap Katersugaasivia, Am-
massalik Museum vises i ti-
den 16. januar til 5. februar
udstillingen Botswana bille-
der.
Udstillingen Botswana-
billeder er arrangeret af
Jonna og Hans Chr. Vor-
ting, der har opholdt sig i
landet i en årrække som
ulandsfrivillige, udsendt af
Mellemfolkeligt Samvirke.
Grundstammen i udstillin-
gen er deres fotografier,
suppleret med en række far-
vekridttegninger, lavet af en
lokal kunstner, Mokwaledi
Gontshawanetse. De viser
årets gang i og omkring den
store landsby Serowe, oply-
ser museumsleder på Am-
massalik Museum, Hans
Chr. Vorting.
Jonna og Hans Chr. Vor-
ting har også hjembragt en
del genstande, som kan ses
på udstillingen. Blandt an-
det vises jagtsæt og kunst-
håndværk, fremstillet af de
såkaldte buskmænd, der er
et mindretal af Botswanas
befolkning. Det er en trængt
befolkningsgruppe, og deres
traditionelle levevis som jæ-
gere og samlere er næsten
ikke mulig længere.
Botswana ligger i det syd-
lige Afrika. Det er på størrel-
se med Frankrig, men har
kun omkring 1,3 millioner
indbyggere. Klimaet er
varmt og meget tørt. Kala-
hari-ørkenen dækker en
stor del af landet. Størstde-
len af befolkningen er tradi-
tionelt kvægavlere, men i
dag er udvindingen af dia-
manter landets vigtigste
indtægtskilde. Ved uafhæn-
gigheden fra britisk over-
herredømme i 1966 var
Botswana et af verdens al-
lerfattigste landet. Det er
stadig et u-land, men et af de
mere velstillede.
Kangaatsiaq aatsaat siullermeerluni takornarissanik
kommunimut aggersaavoq. Kangaatsiaq 600-it missaanni
inulik piniarneq aalisarnerlu eqqarsaatigalugit immikkut
illuinnnartunik periarfissaqartoq Kangaatsiap kommuniata
nalunaarutigaa. Gruppit marluk tamarmik immikkut arfini-
linnik inuttallit periarfissinneqarput. Ullut aqqaneq marluk
aprilimi takornariartitsinissaq piniarnermik soqutigisalin-
nut kalaallilluunniit piniartutut kulturiannnik soqutigasalin-
nut saaffiginnnissutaavoq kalaallit piniartut peqatigilluin-
narlugit takornariartitsinerussaaq. Takornarissat Kangaat-
siamiinnerminni tikeraat inaanni atortorissaartorsuunngik-
kaluartumi, taamaattorli kuuginnartumik imilimmi, uffarfi-
limmi qalipaatilimmillu TV-limmi ineqassapput. Takornaris-
sat ataasiakkaat piniartoq attaveqarfigisartik ilagalugu ullut
tamaasa piniariartassapput. Qimussimik uttorniarsinnaap-
put, aqquteralammilluunniit sikup sinaasiorlutik puisinniar-
sinnaallutik. Aamma illuaqqamut piniariartarfimmut ulluni
marlunni piniariarnissamut periarfissaqarpoq. Pilersaaru-
siami rejerniummik nunaqarfimmut tikeraarnissaq aamma
ilanngunneqarsimavoq, tikisamilu kalaallit ilaqutariit nere-
qatigalugillu kaffisoqatigineqassallutik. (Ass.: Kangaatsiap
kommunia)
Kangaatsiaq Inviterer for første gang nogensinde turi-
ster til kommunen. Kangaatsiaq, med omkring 600 ind-
byggere, byder på en hel unik fangst- og jagtrejse, med-
deler Kangaatsiap Kommunia. To grupper af seks perso-
ner får chancen. Opholdet, der varer 12 dage og finder
sted i april, henvender sig til jægere og til mennesker, der
blot er interesseret i at opleve den grønlandske fangerkul-
tur i tæt kontakt med grønlandske fangere. Under ophol-
det er gæsterne indkvarteret i byens gæstehus, der er
relativt primitivt, men dog med indlagt vand, bad og farve
TV. Hver dag er gæsterne med hver sin fanger »på arbej-
de«. Det kan være uuttoq fangst med hundeslæde eller
iskantfangst med jole. Der er også mulighed for at komme
på en to dages fangsttur med overnatning i fangsthytte. I
programmet er der desuden indlagt bygdebesøg med
rejekutter, spisning og kaffemik hos grønlandske familier.
(Foto: Kangaatsiap Kommunia)
788
000017
fe
17.00 Mellem himmel og jord
18.00 Pause
19.00 Fra TV-foreningen
19.25 Aftenens TV-program
19.30 Qanorooq
20.00 TV-Avisen
20.35 Roseanne
Amerikansk komedieserie.
21.00 Styrtløb fra Kitzbuhel
21.55 Vort indre univers (1:3)
22.50 Gunnar NU Mindepro-
gram
23.30 Tirsdagens TV-program
17.00 Maleline og sigøjnerne
17.00 Mecrartat8innut
18.00 Pause
19.00 Fra TV-foreningen
19.25 Aftenens TV-program
19.30 Qanorooq
20.00 TV-avisen
20.35 DR-Deroppe i Norge
Bodil fra Romsdalshornet.
21.05 Europæiske stemmer
(12:12)
21.40 Flugtrute Hong Kong
Amerikansk spændings-
film fra 1991.
23.15 Listen
• Musikvideo top 30.
00.10 OnsdagcnsTV-program
Pingasunngorneq
20. januar
' ' - Onsdag lllltf
17.00 Hvaffor en h&nd
17.30 Rytmerødder (4:6)
17.45 Alle børn har ret til...
17.55 Pause
19.00 Fra TV-foreningen
19.25 Aftenens TV-program
19.30 Qanorooq
20.00 TV-avisen
20.35 Clinton bliver prsesi-
dent
- USA’s nye leder indsæt-
tes.
21.35 Smukke Marie (s/h)
Fransk film fra 1952.
22.10 I mørke
23.36 Torsdagens TV-program