Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.02.1993, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 01.02.1993, Blaðsíða 14
14 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 13 1993 1. februar - 7. februar 1993, ANGUTERALAK (21. marts -19. april): Ajugaassaguit ilungersorta- riaqarputit. Ilungersuutilli annersaat tamatigut iluat- siffiusanngillat. Mikisua- lukkuutaarpassuilli uloria- narsinnaasunik agguataari- sut iluatsiffiugajuttarlutik. VÆDDEREN (21. marts -19. april): Hvis du ønsker at vinde, må du også satse. Det bliver dog ikke de største indsatser, som giver mest. Men de mange små, som også forde- ler risikoen. ANGUTIKULOOQ (20. april - 20. maj): Allat siunnersuutaat malin- niassaggukkit ilinnut naleq- qussartariaqarpatit. Siun- nersuuutit pitsaanerpaaga- luilluunniit tamanut atuut- tumik pitsaassuseqartan- ngillat. TYREN (20. april - 20. mqj): Hvis du lytter til andres råd, så må du sørge for at tilpasse dem, så de passer til dig. Selv nok så gode råd er ikke gode for alle. MARLULIS SAT (21. maj - 20. juni): Siunnersuutit pitsaaner- paat qaninngoorluinnarpa- tit. Paasissutissalli radio- kkut aviisitigullu pissarsia- risinnaagakkit akilerlugit pissarsiariniarnissaat pisa- riaqanngilaq. TVILLINGERNE (21. maj - 20. juni): Det er tæt på, du kan finde de bedste råd. Der er ingen grund til at betale dyrt, når du kan finde oplysningerne i radioen og aviserne. PEQQUK (21. juni - 22. juli): Ilinnut pingaaruteqarluin- nartumik tunissutisisima- vutit, tunissulli pingaarne- rutinnagu tunisisoq ilinnut aamma pingaaruteqaqisoq eqaamaniaruk. KREBSEN (21. juni - 22. juli): Du har fået en gave, som be- tyder utroligt meget for dig, men lad ikke gaven over- skygge giveren, sdm også er vigtig for dig. LØVEQ (23. juli - 22. aug.): Aningaasat eqqarsaatigiin- narnagit illit nammineq qa- noq iliuuseqarsinnaanerit aamma eqqarsaatiginiaruk. Nammineq iliuuseqartarle- ruit aningaasaqarniarnerit pitsanngoriassaaq. LØVEN (23. juli - 22. aug.): Tænk ikke bare på pengene, men også på, hvad du selv kan gøre. Når du selv bliver aktiv, forbedres økonomien også. NIVIARSIAQ (23. aug. - 22. sep.): Aningaasiviit matugallaak piffissamilu aggersumi ani- ngaasakillioraliarnissannut sillimmartaarlutit. Pissutsit allat eqqarsaatigilissavatit, tamannalu ilisarisimasan- nut nuannernerulissaaq. JOMFRUEN (23. aug. - 22. sep.): Luk tegnebogen og indstil dig på økonomisk fasten for en tid. Det får dig også til at tænke på andre forhold, hvilket er rarere for alle i din omgangskreds. OQIMAAI.UTAAVIK (23. sep. - 23. okt.): Nuannaaliaarpallaartaria- qanngilatit, aammali taa- maaliornissaq suvisuallaa- mik kinguarsartariaqanngi- lat, imminummi salloqittar- tuuginnarsinnaavutit. VÆGTEN (23. sep. - 23. okt.): Man skal ikke glæde sig for tidligt, men man skal heller ikke vente for længe, for så snyder man bare sig selv. SKORPIOONI (24. okt. - 22. nov.): Sooq tujorminartuinnaat eqqarsaatigissavigit nuan- nersorpassuit pissanganar- torpassuillu inuunermik na- leqarnerulersitsisut eqqar- saatigisinnaagukkit? SKORPIONEN (24. okt. - 22. nov.): Hvorfor tænke på det triste, når der er så mange dejlige og spændende stunder, der gør livet værd at leve? IGERIALLAQQI (23. nov. - 21. dec.): Sipaarniarnerit erlitunin- ngortillugulu aningaasanik annaanaveersaarininngor- tikkukku ikinnguterpasua- tit ikiuussinnaagaluartut qimaasiinnassavatit. SKYTTEN (23. nov. - 21. dec.): Hvis sparsommeligheden bliver til nærighed og penge- pugeri, så skræmmer du mange af de venner bort, som ellers ville kunne hjæl- pe dig. SAVAASAQ (22. dec. -19. jan.): Aningaasaqarniarnerit ajor- pasinngivippoq, ajutuus- sanngikkuilli missingersuu- titit malikkallartariaqarpa- tit. STENBUKKEN (22. dec. -19. jan.): Der lader til, at økonomien har det meget godt, men du skal holde dig til budgettet lidt endnu, for at det ikke går galt. IMERTARTARTOQ (20. jan. -19. feb.): Aningaasarpassuit oqaluu- seriniaannarnissaannut pis- sutissaqanngilaq. Pisinnaa- titaaffitit aalajangiusimani- akkit. VANDMANDEN (20. jan. -19. feb.): Der er ingen grund til at gå ind i en diskussion om disse betydelige beløb. Stå fast ved din ret. AALISAKKAT (20. feb. - 20. marts): Suut tamarmik ajorserut- tortutut isikkoqalerpata im- minut nukatsilaarniarna. Eqqarsarluarnikkut aki- soorsuunngikkaluartumik taamaaliorsinnaavutit. FISKENE (20. feb. - 20. marts): Når hverdagen ser sortest ud, må du forkæle dig selv lidt. Med din kreativitet kan det gøres billigt. Atoqatigiinnneq anniarnermik ilaqaraangami nuannersortaqanngivittarpoq. Anniartaru.it nakorsiapallanniarit, Erik Miinster atuartartumut 20-nik ukiulunmut siunnersuivoq. Der er ikke megen fornøjelse ved sex, når det er forbundet med smerter. Se at komme til læge med problemet, skriver Erik Miinster til en 20-årihg læser. (Modelfoto: Jørgen Sperling). Det gør ondt Jeg har samleje med min kæreste cirka hver tredje dag. Men bagefter har jeg meget ondt i penis, fordi strengen på undersiden er så kort, at forhuden kun kan trækkes én centimeter tilba- ge. Der er ingen smerter i det daglige, eller når jeg tis- ser. Ved sidste samleje gjorde det ikke alene ondt, men blødte også rigelig kraftigt. Nu er der opstået en hævel- se med en lille smule knop på strengen. Jeg er ikke glad for at gå til læge. 20-årig Det er også muligt, at du kan undgå det, hvis du er tålmodig og bider smerten i dig. Ved hvert samleje kom- mer der revner i den for kor- te streng, som holder for- huden fast til undersiden af penis, og når den heler, bli- ver strengen måske en lille smule længere. På den måde kan der eventuelt efterhånden ske en så stor forlængelse af strengen, at problemet op- hører. Men var det ikke let- tere at få en læge til at gøre strengen tilstrækkelig lang? Det kan gøres med et lille klip i lokalbedøvelse. Du kan selv vælge. Foster og speed Jeg er en pige først i20’erne, som er frygtelig nervøs, for- di jeg har regnet ud, at jeg præcis på 7. dagen i min gra- viditet har været påvirket af speed. Vi var ni personer om at dele to rør, og det virkede ikke nær så meget på mig som på de andre. Kan det have skadet? Skaljeg fortæl- le lægen det? Ingen kan sige med 100 pro- cents sikkerhed, at det ikke har skadet fosteret. Men ri- sikoen er meget lille. Så bile, at det ikke skal afholde dig fra at få barnet, hvis du ger- ne ville have det. Men det er klogt at sætte lægen, som kontrollerer graviditeten, ind i forholdet, så han kan taget det i betragtning. Mo- ralen er: Brug aldrig narko- tika, og slet ikke under gra- viditet, for så kan det ikke alene gå ud over én selv. Vaccination mod influenza Folk lader sig vaccinere mod influenza som ingen sinde. Men er der en særlig grund til at få det gjort i år? Venter man en særlig farlig form for sygdommen? L.O. Influenza er influenza. Der findes ikke særligt farlige former. Men sygdommen kan forløbe højst forskelligt hos folk, lige fra den næsten symptomløse infektion, som den ramte f.eks. opfatter som en smule forkølelse, til en uge med høj feber og medtaget almentilstand. Rent statistisk er der sandsynlighed for, at der vil komme en epidemi i Dan- mark i den kommende vin- ter. Det gjorde Statens Se- rumsinstitut opmærksom på i uge 39, og pressen brag- te meddelelsen videre. Serumsinstitutet har i øv- rigt modereret sine udtalel- ser på det seneste, idet det nu skriver til landets læger: »Der er hvert år en bety- delig risiko for influenzaepi- demi i Danmark. Det kan diskuteres, om risikoen mu- ligvis er højere i år. Spred- ningen af influenza i sam- fundet sker primært blandt børn og breder sig herfra ud til den øvrige befolkning. Da det er næsten tre år siden, der sidst var influenzaepide- mi i Danmark, er gruppen af børn uden immunitet mod influenza formentlig stor.« Det sys helt tæt Hvis man skal have en åre i benet erstattet af en af kunststof, hvordan kan de så gro sammen? Det er jo to helt forskellige slags væv. Hvorfor afstødes kunststo- frøret ikke? Den angste Fordi man gennem mange års forskning har fundet frem til et vævsvenligt ma- teriale, som man fremstiller disse kunstige kar af. Sam- mensyningen laves meget tæt, så den er vand- eller ret- tere blodtæt. Efterhånden vokser der væv hen over sammensyningsstederne, så de yderligere sikres. Hvis Deres signatur »Den ang- ste« er udtryk for, at De selv skal gennemgå en sådan operation, behøver De altså ikke at frygte, at operatio- nen ikke vil holde. Nyder sex uden prævention Jeg er i klimakteriet og har ikke haft menses i 14 måne- der. Efter 29 års samlejer med prævention var vi be- gyndt at nyde samlivet helt frit. Men så pludselig fik jeg blødning, og den varede en uge. Er der så også ægløsning, for så kan vi jo ærgerligt nok ikke undvære prævention? Uvidende Man kan godt have menses uden tilsvarende ægløsning. Det gælder især klimakteri- et. Hvis man i den alder har haft et halvt til et år uden menses, er faren for at kun- ne blive gravid overstået. Men så kommer til gen- gæld det besværlige ind i sa- gen, at lægen må bedømme den aktuelle blødning, for den kan skyldes en sygdom, som kræver behandling. At dø af kræft Når en patient dør af kræft, skyldes det så selve sygdom- men eller tilstødende kom- plikationer som følge af svækket almentilstand? Lav blodprocent er vel fælles for alle meget dårlige kræftpatienter. Kunne man ikke lindre patientens symp- tomer ved jævnligt transfu- sion af friskt blod? L.A. Det sidste gør man også i vid udstrækning ved de fleste kræftlidelser, hvor lav blod- procent er medvirkende til generne. Men patienterne kan være så langt henne i sygdommen, at transfusion hverken vil gøre fra eller til, selv om vedkommende har blodmangel. Kræftpatienter kan und- tagelsesvis dø af komplika- tioner, f.eks. lungebetæn- delse eller hjertesvækkelse - tilstande, de måske ville ha- ve overlevet, hvis de ikke i forvejen var svækket af kræften. Men den afmagring og ud- mattelse, som rammer man- ge kræftpatienter, kan ikke siges at være en komplika- tion til sygdommen, men et led i den. Kræften kan også medfø- re døden ved at ødelægge livsnødvendige organer som f.eks. leveren eller ved at la- ve hul på en stor pulsåre, så der sker forblødning.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.