Atuagagdliutit - 01.02.1993, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 13 1993
1. februar - 7. februar 1993,
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Ajugaassaguit ilungersorta-
riaqarputit. Ilungersuutilli
annersaat tamatigut iluat-
siffiusanngillat. Mikisua-
lukkuutaarpassuilli uloria-
narsinnaasunik agguataari-
sut iluatsiffiugajuttarlutik.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Hvis du ønsker at vinde, må
du også satse. Det bliver dog
ikke de største indsatser,
som giver mest. Men de
mange små, som også forde-
ler risikoen.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. maj):
Allat siunnersuutaat malin-
niassaggukkit ilinnut naleq-
qussartariaqarpatit. Siun-
nersuuutit pitsaanerpaaga-
luilluunniit tamanut atuut-
tumik pitsaassuseqartan-
ngillat.
TYREN
(20. april - 20. mqj):
Hvis du lytter til andres råd,
så må du sørge for at tilpasse
dem, så de passer til dig.
Selv nok så gode råd er ikke
gode for alle.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Siunnersuutit pitsaaner-
paat qaninngoorluinnarpa-
tit. Paasissutissalli radio-
kkut aviisitigullu pissarsia-
risinnaagakkit akilerlugit
pissarsiariniarnissaat pisa-
riaqanngilaq.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Det er tæt på, du kan finde
de bedste råd. Der er ingen
grund til at betale dyrt, når
du kan finde oplysningerne i
radioen og aviserne.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Ilinnut pingaaruteqarluin-
nartumik tunissutisisima-
vutit, tunissulli pingaarne-
rutinnagu tunisisoq ilinnut
aamma pingaaruteqaqisoq
eqaamaniaruk.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Du har fået en gave, som be-
tyder utroligt meget for dig,
men lad ikke gaven over-
skygge giveren, sdm også er
vigtig for dig.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Aningaasat eqqarsaatigiin-
narnagit illit nammineq qa-
noq iliuuseqarsinnaanerit
aamma eqqarsaatiginiaruk.
Nammineq iliuuseqartarle-
ruit aningaasaqarniarnerit
pitsanngoriassaaq.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Tænk ikke bare på pengene,
men også på, hvad du selv
kan gøre. Når du selv bliver
aktiv, forbedres økonomien
også.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Aningaasiviit matugallaak
piffissamilu aggersumi ani-
ngaasakillioraliarnissannut
sillimmartaarlutit. Pissutsit
allat eqqarsaatigilissavatit,
tamannalu ilisarisimasan-
nut nuannernerulissaaq.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Luk tegnebogen og indstil
dig på økonomisk fasten for
en tid. Det får dig også til at
tænke på andre forhold,
hvilket er rarere for alle i din
omgangskreds.
OQIMAAI.UTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Nuannaaliaarpallaartaria-
qanngilatit, aammali taa-
maaliornissaq suvisuallaa-
mik kinguarsartariaqanngi-
lat, imminummi salloqittar-
tuuginnarsinnaavutit.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Man skal ikke glæde sig for
tidligt, men man skal heller
ikke vente for længe, for så
snyder man bare sig selv.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Sooq tujorminartuinnaat
eqqarsaatigissavigit nuan-
nersorpassuit pissanganar-
torpassuillu inuunermik na-
leqarnerulersitsisut eqqar-
saatigisinnaagukkit?
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Hvorfor tænke på det triste,
når der er så mange dejlige
og spændende stunder, der
gør livet værd at leve?
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Sipaarniarnerit erlitunin-
ngortillugulu aningaasanik
annaanaveersaarininngor-
tikkukku ikinnguterpasua-
tit ikiuussinnaagaluartut
qimaasiinnassavatit.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Hvis sparsommeligheden
bliver til nærighed og penge-
pugeri, så skræmmer du
mange af de venner bort,
som ellers ville kunne hjæl-
pe dig.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Aningaasaqarniarnerit ajor-
pasinngivippoq, ajutuus-
sanngikkuilli missingersuu-
titit malikkallartariaqarpa-
tit.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Der lader til, at økonomien
har det meget godt, men du
skal holde dig til budgettet
lidt endnu, for at det ikke
går galt.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Aningaasarpassuit oqaluu-
seriniaannarnissaannut pis-
sutissaqanngilaq. Pisinnaa-
titaaffitit aalajangiusimani-
akkit.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Der er ingen grund til at gå
ind i en diskussion om disse
betydelige beløb. Stå fast
ved din ret.
AALISAKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Suut tamarmik ajorserut-
tortutut isikkoqalerpata im-
minut nukatsilaarniarna.
Eqqarsarluarnikkut aki-
soorsuunngikkaluartumik
taamaaliorsinnaavutit.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Når hverdagen ser sortest
ud, må du forkæle dig selv
lidt. Med din kreativitet kan
det gøres billigt.
Atoqatigiinnneq anniarnermik ilaqaraangami nuannersortaqanngivittarpoq. Anniartaru.it
nakorsiapallanniarit, Erik Miinster atuartartumut 20-nik ukiulunmut siunnersuivoq.
Der er ikke megen fornøjelse ved sex, når det er forbundet med smerter. Se at komme til
læge med problemet, skriver Erik Miinster til en 20-årihg læser.
(Modelfoto: Jørgen Sperling).
Det gør ondt
Jeg har samleje med min
kæreste cirka hver tredje
dag. Men bagefter har jeg
meget ondt i penis, fordi
strengen på undersiden er
så kort, at forhuden kun kan
trækkes én centimeter tilba-
ge. Der er ingen smerter i
det daglige, eller når jeg tis-
ser.
Ved sidste samleje gjorde
det ikke alene ondt, men
blødte også rigelig kraftigt.
Nu er der opstået en hævel-
se med en lille smule knop
på strengen.
Jeg er ikke glad for at gå
til læge. 20-årig
Det er også muligt, at du
kan undgå det, hvis du er
tålmodig og bider smerten i
dig. Ved hvert samleje kom-
mer der revner i den for kor-
te streng, som holder for-
huden fast til undersiden af
penis, og når den heler, bli-
ver strengen måske en lille
smule længere.
På den måde kan der
eventuelt efterhånden ske
en så stor forlængelse af
strengen, at problemet op-
hører. Men var det ikke let-
tere at få en læge til at gøre
strengen tilstrækkelig lang?
Det kan gøres med et lille
klip i lokalbedøvelse.
Du kan selv vælge.
Foster og speed
Jeg er en pige først i20’erne,
som er frygtelig nervøs, for-
di jeg har regnet ud, at jeg
præcis på 7. dagen i min gra-
viditet har været påvirket af
speed. Vi var ni personer om
at dele to rør, og det virkede
ikke nær så meget på mig
som på de andre. Kan det
have skadet? Skaljeg fortæl-
le lægen det?
Ingen kan sige med 100 pro-
cents sikkerhed, at det ikke
har skadet fosteret. Men ri-
sikoen er meget lille. Så bile,
at det ikke skal afholde dig
fra at få barnet, hvis du ger-
ne ville have det. Men det er
klogt at sætte lægen, som
kontrollerer graviditeten,
ind i forholdet, så han kan
taget det i betragtning. Mo-
ralen er: Brug aldrig narko-
tika, og slet ikke under gra-
viditet, for så kan det ikke
alene gå ud over én selv.
Vaccination mod
influenza
Folk lader sig vaccinere mod
influenza som ingen sinde.
Men er der en særlig grund
til at få det gjort i år? Venter
man en særlig farlig form
for sygdommen? L.O.
Influenza er influenza. Der
findes ikke særligt farlige
former. Men sygdommen
kan forløbe højst forskelligt
hos folk, lige fra den næsten
symptomløse infektion, som
den ramte f.eks. opfatter
som en smule forkølelse, til
en uge med høj feber og
medtaget almentilstand.
Rent statistisk er der
sandsynlighed for, at der vil
komme en epidemi i Dan-
mark i den kommende vin-
ter. Det gjorde Statens Se-
rumsinstitut opmærksom
på i uge 39, og pressen brag-
te meddelelsen videre.
Serumsinstitutet har i øv-
rigt modereret sine udtalel-
ser på det seneste, idet det
nu skriver til landets læger:
»Der er hvert år en bety-
delig risiko for influenzaepi-
demi i Danmark. Det kan
diskuteres, om risikoen mu-
ligvis er højere i år. Spred-
ningen af influenza i sam-
fundet sker primært blandt
børn og breder sig herfra ud
til den øvrige befolkning. Da
det er næsten tre år siden,
der sidst var influenzaepide-
mi i Danmark, er gruppen af
børn uden immunitet mod
influenza formentlig stor.«
Det sys helt tæt
Hvis man skal have en åre i
benet erstattet af en af
kunststof, hvordan kan de
så gro sammen? Det er jo to
helt forskellige slags væv.
Hvorfor afstødes kunststo-
frøret ikke? Den angste
Fordi man gennem mange
års forskning har fundet
frem til et vævsvenligt ma-
teriale, som man fremstiller
disse kunstige kar af. Sam-
mensyningen laves meget
tæt, så den er vand- eller ret-
tere blodtæt. Efterhånden
vokser der væv hen over
sammensyningsstederne, så
de yderligere sikres. Hvis
Deres signatur »Den ang-
ste« er udtryk for, at De selv
skal gennemgå en sådan
operation, behøver De altså
ikke at frygte, at operatio-
nen ikke vil holde.
Nyder sex uden
prævention
Jeg er i klimakteriet og har
ikke haft menses i 14 måne-
der. Efter 29 års samlejer
med prævention var vi be-
gyndt at nyde samlivet helt
frit. Men så pludselig fik jeg
blødning, og den varede en
uge.
Er der så også ægløsning,
for så kan vi jo ærgerligt nok
ikke undvære prævention?
Uvidende
Man kan godt have menses
uden tilsvarende ægløsning.
Det gælder især klimakteri-
et. Hvis man i den alder har
haft et halvt til et år uden
menses, er faren for at kun-
ne blive gravid overstået.
Men så kommer til gen-
gæld det besværlige ind i sa-
gen, at lægen må bedømme
den aktuelle blødning, for
den kan skyldes en sygdom,
som kræver behandling.
At dø af kræft
Når en patient dør af kræft,
skyldes det så selve sygdom-
men eller tilstødende kom-
plikationer som følge af
svækket almentilstand?
Lav blodprocent er vel
fælles for alle meget dårlige
kræftpatienter. Kunne man
ikke lindre patientens symp-
tomer ved jævnligt transfu-
sion af friskt blod? L.A.
Det sidste gør man også i vid
udstrækning ved de fleste
kræftlidelser, hvor lav blod-
procent er medvirkende til
generne. Men patienterne
kan være så langt henne i
sygdommen, at transfusion
hverken vil gøre fra eller til,
selv om vedkommende har
blodmangel.
Kræftpatienter kan und-
tagelsesvis dø af komplika-
tioner, f.eks. lungebetæn-
delse eller hjertesvækkelse -
tilstande, de måske ville ha-
ve overlevet, hvis de ikke i
forvejen var svækket af
kræften.
Men den afmagring og ud-
mattelse, som rammer man-
ge kræftpatienter, kan ikke
siges at være en komplika-
tion til sygdommen, men et
led i den.
Kræften kan også medfø-
re døden ved at ødelægge
livsnødvendige organer som
f.eks. leveren eller ved at la-
ve hul på en stor pulsåre, så
der sker forblødning.