Atuagagdliutit - 24.03.1993, Qupperneq 5

QANOQILIUSSAAGUT?
»Danmark inunnik annikilliortunik 600nik al-
lanik Jugoslaviaasimasumeersunik tikisit-
seqqinnialerpoq. Taakku siornatigut sorsuf-
fimmi tiguagaasimapput pinngitsaalineqarsi-
mallutilluunniit, tamaanilu ilaquttaminnit ag-
gersarneqarsimallutik. 600t taakku FNip qi-
maasunut oqartussaasoqarfianit (UNHCR)
imaluunniit nunarsuarmi suliniaqatigiiffmnit
allanit tikisinneqassapput, tamatumalu nas-
satarisaanik 60 mio. koruunit aningaasartuu-
tigineqassapput, taakkulu inderigsminister
Birte Weissip (S) Folketingip finansudvalgia-
nut akuerisassanngorlugit saqqummiunniar-
pai.«
»Hotel Troldhøj Videbækip kommunianiittoq
pilertoqisumik Røde Korsit qimaaffissiaatut
allanngortitemeqarpoq. Ataasinngormat nu-
nani allamiunut pisortaqarfiup hoteli Trold-
hedemiittoq attartulerpaa, illorsuarlq ataa-
sinngormat unnukkut marlunngornerullu
unnuaani allanngortitemeqalereerpoq, taa-
maalilluni marlunngomermi ullaakkut qi-
maasut siulliit tikippata inissinneqarsinnaa-
lissallutik. Jugoslaviaasimasumit qimaasut
150t ataasinngormat Danmarkimut tikittut
ingerlaannarlutik Københavnimiit qimaasu-
nut inissiisarfimmut nutaamut businik assar-
torneqarput.«
TELEGRAMMIKKUT tusagassiissutit taak-
ku marluk Ritzaus Bureamit pissarsiarine-
qarput, tassaappullu Danmarkimut qimaasut
amerliartuinnartut pillugit telegrammerpas-
suamit marluinnaat.
Danmarkimi oqalinneq qaammatit kingul-
liit ingerlanerini sangutikkiartuaarneqarsi-
mavoq. Nunani allamiut suli qallunaarpassu-
amit akerlerineqarput. Ajomartorsiullu taan-
na suli aaqqiiffigineqangalinngilarluunniit.
Kisiannili Jugoslaviaasimasumit qimaasut
ikiomeqartariaqamerat pillugu Danmarkimi
paasinninneq annertusiartorunarpoq.
TUSAGASSIUTIT Balkanimi eqqunngitsu-
liornerit pillugit tusarliuttagaat iluaqutaasi-
magunarput. Inuinnaat aqqusiniinnami ser-
biamiunit isertorlutik eqqaassisunit - »ilumo-
ortumik« - aallaaneqartartut takutinneqartar-
neri sunniuteqarsimavoq. Aammalu FNip
ikiuiniaqatigiivisa sapaatit akunnerpassuini
unitsinneqartartut. Illut illoqarfiillu qaartar-
tumeemeqartartut, angutit, amat meeqqallu
angerlarsimaffeeruttut, inuit tuusintilippas-
suit perlerlutik qiullutillu toqusartut takusar-
lugit, aammalu inuiaqatigiinnik aalajangersi-
masunik nungusaaneq tusartarlugu, tamak-
ku tamarmik iluaqutaasimapput. Tusartarlu-
gu sunniuteqarpoq niviarsiaqqat arnallu tuu-
sintilippassuit sakkutuunit piinngitsaaline-
qartarsimasut, aammalu meerartaartarsima-
sut ilaatigut kissaatiginngisaminnik, ilaati-
gullu pilersorsinnaanngisaminnik. Tusartar-
lugu takusarlugulu sunniuteqarpoq serbiami
politikkerit upperinninnersuat, allaat sorsun-
nersuit pingajuata aallartinneqarnissaanut
akerliunatik. Tusartarlugu sunniuteqarpoq
Jugoslaviaasimasup qaqqaani illoqarfiinilu
sorsunneq Balkanip ilaanut Europallu ilaanut
annguteriataarsinnaasoq.
QALLUNAAT Røde Korsiisa aammalu qi-
maasunut pisortaqarfik qimaasunut tamanut
ilungersorlutik inissiiffissarsiorput. Politike-
nip saqqummiussinera malillugu ullumikkut
qimaasunut inissiisarfiit 86it inunnut
15.000inut inissaqartitsisut ingerlanneqar-
put, ukiullu qaammataani siullerni qimaasut
tikerartuaannassappata 1993ip ingerlanerani
Danmarkimut qimaasut 20.000inik ilasus-
saapput.
Taakku Danmarkimi najugaqarallartus-
saapput. Sorsunnemp naanissaata tungaa-
nut. Nunaminnut qaartartunit nungutinne-
qarsimaqisumut uteqqinnissamik tungaanut.
Toqunissaraluannimmi annaanneqartariaqar-
put.
NAALAGAAFFIK inissiigallarfissanik pis-
sarsiniarluni nunaqarfeeqqanik nutaanik qi-
maasunit atorneqartussanik pilersitsinialer-
saarpoq, taakkulu sanaartorfigineqamissaan-
nut entreprenørselskab Højgaard og Schultz
(Nunatsinni Atconimik piginnittoq) suliarin-
nittussarsiuussinermi suliarinnittussatut
ajugaasuusimavoq. »Nunaqarfeeqqamut«
ataatsimut qimaasut katillugit 350it missaan-
ni inissinneqartassapput. Aallaqqaammut in-
denrigsminister Birte Weissip inissat katillu-
git 3500t sanatinnialersaarpai, taakkulu
ataatsimut 126 millioner koruuninik akeqas-
sapput. Taamaalilluni qimaasup ataatsip inis-
sinneqamissaanut naalagaaffik 36.000 koruu-
ninik aningaasartuuteqartassaaq. Qimaasullu
inissinneqareemnik aamma ulluinnami inuu-
nerat aallartittussaavoq. Kisiannili sorsun-
neq soraarpat »nunaqarfeeqqat« taakku qi-
mamusut nunaminnik iluarsaassinissamin-
nut atugassamittut angerlamut nassarsin-
naassavaat.
KOMMUNIT ilaasa »nunaqarfeeraliaagallar-
tunik« kingusinnerusukkut peemeqartussa-
nik peqalemissartik piumaneruaat. Allalli sa-
naartukkat pioreersut atorusunneruaat, ima-
luunniit qimaasut aallareerpata siunertanut
allanut atugassanik sanaartornissartik kis-
saatiginerullugu, taakkulu angalasunut un-
nuisarfinngorsinnaapput, feeriartarfinngor-
sinnaapput, suliffeqarfinngorsinnaapput.
EUROPAMI nunat allat tamarmik aamma
taamatut siunertaqarput. Immaqa amerla-
suut, pingaartumik utoqqaanerusut sorsun-
nersuit aappaat eqqaamasinnaavaat, sorsun-
nersuarmilu tassani inuit amerlaqisut annas-
simapput, pingaartumik qimaasutut tigune-
qarusuttarnertik pissutigalUgu. Taamani
Sverige naaggaarsimagaluarpat qallunaarpas-
suit toqusimassagaluarput.
TAMAANISSAAQ Nunatsinni Jugoslaviaasi-
masumi sorsunneq amiilaarnartuilu anner-
tuumik tusagaqarfigisarpagut. Qanorli ilior-
sinnaavugut?
Susinnaanngilagut!
AGp siusinnerusukkut Kangerlussuarmi
sakkutooqarfiup atorneqamissaa siunner-
suutigisimagaluarpaa. Naalakkersuisulli ta-
manna piumanngilaat. Naalakkersuisut illo-
qarfimmik iserterfigeriaannarmik toqqorta-
qarnissartik aalajangiusimaannarpaat.
Massakkullu kommunalbestyrelsemut qi-
nersisussanngorpugut. Kalaallit Nunaata qa-
noq iliuuseqamissaa pillugu kommunalpoliti-
kerit arlaannit qineqqusaarutigineqarusunn-
ginnerluni?
HVAD GØR VI?
»Danmark skal åbne dørene for yderligere
600 særligt nødstedte personer fra det tidli-
gere Jugoslavien. Det er tidligere krigsfanger
eller voldtægtsofre, der vil blive inviteret
hertil med deres familier. De 600 skal invite-
res gennem FN’s flygtningehøjkommissariat
(UNHCR) eller andre internationale organi-
sationer, og det betyder en udgift på 60 mio.
kr., som indenrigsminister Birte Weiss (S)
vil have godkendt i Folketingets finansud-
valg.«
»Med lynets hast er Hotel Troldhøj i Vide-
bæk Kommune blevet forvandlet til et Røde
Kors asylcenter. Direktoratet for Udlændin-
ge lejede mandag hotellet, som ligger i Trold-
hede, og allerede mandag aften og natten til
tirsdag blev bygningen indrettet, så man
kunne tage imod de første asylansøgere tid-
ligt tirsdag morgen. 150 asylansøgere fra det
tidligere Jugoslavien, som ankom til Dan-
mark mandag, blev med det samme transpor-
teret i bus fra København til det nye asylcen-
ter.«
DETTE ER bare to nyhedstelegrammer fra
Ritzaus Bureau, to ud af utrolig mange tele-
grammer om den voksende flygtningestrøm
til Danmark.
Debatten i Danmark har drejet sig lidt gen-
nem de sidste måneder. Der er stadig stor
modstand hos mange danskere mod udlæn-
dinge. Det problem er langt fra løst. Men der
er tilsyneladende en voksende forståelse i
Danmark for, at netop flygtningene fra krigen
i det tidligere Jugoslavien skal hjælpes.
MEDIERNES dækning af uhyrlighederne på
Balkan har givetvis hjulpet. Det gør indtryk
at se tilfældige mennesker på gaderne blive
skudt ned - »live« - af serbiske snigskytter.
At se FN’s nødhjælpskaravaner stoppet i
ugevis. Se huse og byer bombet, hjemløse
mænd, kvinder og børn, se folk, tusindvis af
mennesker, sulte og fryse ihjel, høre om et-
nisk udrensning. Det gør indtryk at høre om
tusindvis af piger og kvinder, der er blevet
voldtaget af soldater, og som har født børn, de
dels aldrig har ønsket, dels ikke kan forsørge.
Det gør indtryk at høre og se serbiske politi-
keres fanatisme, end ikke en tredie verdens-
krig afviser de. Det gør indtryk, at krigen i
det tidligere Jugoslaviens bjerge og byer let
kan sprede sig til andre dele af Balkan, andre
dele af Europa.
DANSK Røde Kors og Direktoratet for Flygt-
ninge er på desperat jagt efter indkvartering
til alle disse flygtninge. I dag er, ifølge Politi-
ken, 86 asylcentre med 15.000 pladser i drift,
og fortsætter flygtningestrømmen fra årets
første måneder, så kommer der i 1993 yderli-
gere 20.000 flygtninge til Danmark.
De skal bo midlertidigt i Danmark. Indtil
krigen er slut. Indtil de kan vende tilbage til
deres totalt udbombede land. De skal simpelt
hen reddes fra at dø.
FOR AT skaffe endnu mere midlertidig ind-
kvatering er staten indstillet på at bygge helt
nye flygtningebygder, og entreprenørselska-
bet Højgaard og Schultz (der i Grønland ejer
Atcon), har vundet en licitation om at bygge
dem. Ialt skal der være omkring 350 flygtnin-
ge i hver »bygd«.
Indenrigsminister Birte Weiss vil i første
omgang bestille ialt 3500 pladser til en samlet
pris på 126 millioner kroner. Det koster altså
staten kr. 36.000 at skaffe hver nye flygtning
tag over hovedet på denne måde. Dertil kom-
mer så dagligdagen, når de er ankommet. Til
gengæld kan »bygderne« pakkes sammen, så
flygtningene kan tage dem med hjem, når
krigen er ophørt, og de skal til at genopbygge
deres land.
NOGLE kommuner vil helst have midlertidi-
ge »bygder«, der senere forsvinder. Andre
vil hellere udnytte eksisterende bygninger
eller få bygget nyt, der en dag, når flygtnin-
gen er rejst igen, kan bruges til andre formål
som for eksempel vandrehjem, feriecentre,
institutioner.
TENDENSEN er helt den samme i alle andre
europæiske lande. Måske mange, specielt af
de ældre, husker tilbage til Den anden Ver-
denskrig, hvor utallige overlevede, netop for-
di der var nogen, der ville have dem som
flygtning. Mange danskere ville have mistet
livet, hvis Sverige havde sagt nej.
OGSÅ HER i Grønland ser og hører vi en
masse om krigen og dens gru i det tidligere
Jugoslavien. Men hvad gør vi?
Ingenting!
AG har tidligere foreslået at bruge militær-
basen i Kangerlussuaq. Det ville landsstyret
ikke. Landsstyret fastholdt at lægge en fiks
og færdig by i mølpose.
Nu skal vi have kommunalvalg. Er der in-
gen kommunalpolitikere, der tør gå til valg
på, at Grønland skal gøre noget?