Atuagagdliutit - 28.04.1993, Qupperneq 3

NR. 48 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Taarsigassarsineq
atsiorneqartoq
Emil Abeisen 1988-imi taarsigassarsiaasimasut akilersornissaannut
taarsigassarseqqippoq
millioner D-mark-inik taar-
NUUK(KK) - Ippassaq mar-
lunngornermi aningaasa-
qarnermut naalakkersuisup
Emil Abelsen-ip D-mark-
inik naleqqortoqisunik 175
millioninik taarsigassarsi-
nissaq London-imi atsior-
paa. Aningaasat - qallunaat
koruuniinik 700 millionin-
gajaasut - 1988-imi lands-
karsi aningaasaataarummat
taarsigassarsiaasimasut
akilersomeqarnissaannut
atorneqartussaapput.
Ullumikkut landskarsip
aningaasaqarnikkut inissi-
manera pitsaasorujussuu-
voq, anmgaaseriviillu Ka-
laallit Nunaat taarsigassar-
sisinniarlugu ussatilersi-
mallutik. Kalaallit Nunaata
»taamaallat 150 millioner
D-mark-it atorfissaqartik-
kaluarpai, kisiannili taakku
25 millioner koruuninik ila-
neqarnissqaannut neqero-
orfigineqarsimalluni. Anin-
gaasat taakku, qallunaat ko-
ruuniinik 100 millioninga-
jaasut tigoriaannaariarma-
ta Emil Abelsenip akueriin-
narpai.
Emil Abeisen ataasinn-
gormat Danmarkimut tim-
misartumik aallarpoq, tas-
sanngaanniillu Englandi-
mut ingerlaqqilluni. Kan-
gerlussuarmiit Kastrup-ip
tungaanut Emil Abelsen-ip
qallunaat aningaasaqarner-
mut ministeriat, Mogens
Lykketoft issiaqatigaa,
taakkulu marluullutik anin-
gaasaqarnermut tunngasu-
nik iliuuserisinnaasanik
marlussunnik imminnut
ajoqersuunnissaminnut pe-
riarfissaqarsimapput.
Tassanr qimussit pillugit
oqallissinnaasimanngillat,
arfminngormammi Nuum-
mi silarlunnerata nassatari-
saanik Mogens Lykketoft
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguanut tikeraariarluni
Sisimiunut qimusseriartor-
luni ingerlaqqissinnaasi-
manngilaq. Mogens Lykke-
toft »taamaallaat« Nuup eq-
qaani snescooterimik anga-
laaginnartariaqarsimavoq.
Emil Abelsen-ip Londoni-
mut ilagai afdelingschef Stig
Bendtsen aamma kontor-
chef Jørgen Skov Nuummi
Aningaasaqarnermut Pisor-
taqarfimmeersut, aamma
jurist Kirsten Trolle Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussat Danmarkimi allaffe-
qarfianneersoq. Ullumikkut
pingasunngornermi Emil
Abeisen 175 millioner D-
mark-inik kaasarfimmiuler-
luni Nuummut utereersi-
massaaq.
Soqutiginnilluarput
Namminersornerullutik
Oqartussat februarimi Cha-
se Investment Bank qinnui-
gaat taarsigassarsiaasima-
sut 150 millioner D-mark-
iusut, 575 millioner koruu-
nit missaanni naleqartut
akilersornissaannut nunar-
suarmi aningaaserivinnut
arlalinnut taarsigassarsinis-
samut iluarsartuusseqqul-
lugu.
Nunarsuarmi aningaase-
riviit 22-it katillugit 175 mil-
lioner D-mark-inik taarsi-
gassarsisitsinissamut soqu-
tiginnillutik nalunaarput.
Naalakkersuisullu aalajan-
gerput 175 millioner D-
mark-it tamaasa tiguinnar-
niarlugit, taarsigassarsinis-
samut piumasaqaatit ima
pitsaatigimmata, allaat 25
millioner D-mark-it sinne-
ruttut Namminersornerul-
lutik Oqartussat realkredi-
timit taarsigassarsiaasa aki-
soqisut akilernissaannut
iluanaarutaasumik atorsin-
naallutik.
Inuit ajortunik isumallit
immaqa oqarsinnaapput,
nunarsuarmi taarsigassar-
sisitsiniartarfiit Kalaallit
Nunaannut soqutiginninne-
rat qallunaat naalagaaffian-
nik savalimmiut aningaase-
riviinut ajortoorujussuaq-
qammersunut annaasseq-
qammersumik peqquteqar-
toq.
- Kisiannili nunarsuarmi
taarsigassarsisitsiniartarfiit
taarsigassarsisitserusunne-
rat kalaallit aningaasaqar-
nerata pitsaassusianut er-
siutitut uagut taarusunne-
ruarput, økonomichef Peter
Beck marlunngorma AG-
mut oqarpoq. Landskarsip
aningaasaqarnera sukanga-
sorujussuarmik ingerlap-
parput, massakkullu sinne-
qartoornermut takutissin-
naallugu. Akiligassagut
massakkumut akilertarsi-
mavagut, tamannalu nunar-
suarmi aningaaseriviit eq-
qaamavaat.
150 millioner D-mark-it
siulliit 1988-imi taarsigas-
sarsiarineqartunut aamma-
lu 29. oktober 1993-imi aki-
lerneqareersimasussanut
akiliutigineqartussaapput.
Taarsigassarsiasimasunut
akiliutissanik taarsigassar-
siassat piffissaagallartillu-
gu, aammalu taarsigassarsi-
niartarfiit eqqisisimanerisa
nalaani pissarsiarineqarnis-
saat qulakkeerniarlugu
Nam miner sor nerullu tik
Oqartussat 1993 aallartisi-
Emil Abelsenip ippassaq
marlunngornermi 175 mil-
lioner D-mark-inik taarsi-
gassarsineq Londonimi at-
siorpaa.
Emil Abeisen - underskrev i
går, tirsdag, et lån på 175
millioner D-mark i London.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
matsiaannartoq aallartissi-
mapput, ippassarlu Emil
Abelsen-ip taarsigassarsias-
sat London-imi atsiorsin-
naasimavai.
Naalakkersuisut
pitullugit
Taarsigassarsiat annertuut
pillugit suliaq inatsisartuni
perulluliortitsivoq.
Partiinit tallimanit tama-
ni isumaqataaffigineqarpoq
Namminersornerullutik
Oqartussat 1988-imi taarsi-
gassarsiatik taarsigassar-
seqqinnikkut akilissagaat.
Taarsigassarsiat taakku nu-
nanit allanit taarsigassarsi-
sarneq pillugu inatsisartut
inatsisaanni ilaapput.
Inatsit taanna malillugu
Namminersornerullutik
Oqartussat 2 milliarder ko-
ruunit tikillugit taarsigas-
sarsisinnaapput. Massak-
kut upernaannartoq 175
sigassarsinikkut taarsigas-
sarsiat annerpaaffissaat
Namminersornerullutik
Oqartussanit qaangerne-
qarpoq. Taamaammallu
naalakkersuisunit kissaati-
gineqarsimavoq taarsigas-
sarsiat annerpaaffissaata 2
millioner koruuniniit 2,5
millioner koruuninut qaf-
fanneqarnissaanut akuer-
sissuteqarnissaq.
Siunnersuut inatsisartut
inersuanni akuerineqarpoq,
kisiannili taamaakkaluar-
toq Atassutip naalakkersui-
sut taarsigassarserusunne-
rujussuat pakkersimaarni-
arpaa. Taamaammallu
Atassutip siunnersuutigaa
taarsigassarsiat annerpaaf-
fissaat piffissami aalajan-
gersimasumi, tassa novem-
berip aallaqqaataata tun-
gaanut atuutsinneqassasoq.
Tamatuma kingornagut
taarsigassarsiat annerpaaf-
fissaat massakkutut 2 mil-
lioner koruuninut apparteq-
qinneqassaaq.
Naalakkersuisut siulit-
taasuat, Lars Emil Johan-
sen Atassutip siunnersuu-
taanut akerhungaanngilaq:
- Kalaalht Nunaata taarsi-
gassarsinissaminut pisaria-
qartitai 2 millioner koruunit
ataassimassavai, kisiannili
taarsigassarsiatoqqat aki-
lernissaannut aalajangersi-
masumik ulluliisinnaanngi-
lagut. Taamaammallu taar-
sigassarsiat akilerneqarnis-
saannut naalakkersuisut ul-
lormik aalajangersimasu-
mik piffissaliinissartik, taa-
maalillutillu iliuusissamin-
nik killiliiffigineqarnissar-
tik nuannarinngilaat.
Kisiannih Lars Emil Jo-
hansen-ip neriorsuutigillu-
arsinnaavaa inatsisartut
ukiakkut ataatsimiinnis-
saannut naalakkersuisut in-
atsisartunut oqaatigisin-
naassammagu taarsigassar-
siat taakku qanoq ingerlasi-
manersut aammalu Kalaal-
lit Nunaat nunanit allanit
qanoq amerlatigisunik taar-
sigassarsisimanersoq.
Inatsisartut oqaluttarfi-
annit neriorsuut taanna
oqallisilaareernikkut Atas-
summit naammagineqar-
poq, kiisalu Emil Londoni-
mut aallarsinnaalerluni.
Kalaallit Nunaat nunarsuarmi aningaaserivinnit 22-nit 700
millioner koruuningajannik taarsigassarsianut arlalinnut,
ilaatigut 1988-imi nunanit allanit taarsigassarsianut ilaati-
gullu realkreditimit taarsigassarsianut akiliinissamut atu-
gassanik taarsigassarsisinneqarpoq.
Grønland har af 22 internationale banker lån næsten 700
millioner kroner, som skal bruges til at refinansiere en ræk-
ke lån, dels udenlandslån fra 1988 og dels almindelige real-
kreditlån. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Kæmpelån underskrevet i London
Emil Abeisen har fået refmansieret lån fra 1988
NUUK(KK) -1 går, tirsdag,
kunne landsstyremedlem
for økonomi Emil Abeisen i
London underskrive et lån
på 175 millioner stærke ty-
ske D-mark. Pengene - næ-
sten 700 millioner danske
kroner - skal bruges til at
refinansiere et lån, som blev
optaget i 1988, da bunden
gik ud af landskassen.
I dag er landskassens øko-
nomi så sund, at bankerne
ligefrem står i kø for at låne
Grønland penge. Oprinde-
ligt skulle Grønland »kun«
bruge 150 millioner D-mark,
men fik altså tilbudt 25 mil-
lioner D-mark på toppen.
Disse næsten 100 millioner
danske kroner tog Emil
Abeisen med i farten, da
hætten alligevel var af fylde-
pennen.
Emil Abeisen fløj mandag
til Danmark og videre tU
England. På turen fra Kan-
gerlussuaq til Kastrup sad
Emil Abeisen sammen med
den danske finansminister
Mogens Lykketoft, og de to
fik mulighed for at udveksle
et par økonomiske staldfi-
duser.
Ikke om hundeslæder, for
dårligt vejr i Nuuk lørdag
betød, at Mogens Lykketoft
efter besøget i Buksefjorden
ikke kunne komme videre til
Sisimiut og køre på hunde-
slæde. Mogens Lykketoft
måtte »nøjes« med en sne-
scootertur omkring Nuuk.
Med på turen til London
har Emil Abeisen afdelings-
chef Stig Bendtsen og kon-
torchef Jørgen Skov fra
Økonomidirektoratet i
Nuuk og jurist Kirsten Trol-
le fra Grønlands Hjemme-
styre Danmarkskontor. Og
allerrede i dag, onsdag, kom-
mer Emil Abeisen tilbage til
Nuuk med de 175 millioner
D-mark på lommen.
Stor interesse
Grønlands Hjemmestyre
bad i februar Chase Invest-
ment Bank om at sammen-
sætte et refinansieringslån
blandt en gruppe af interna-
tionale banker på 150 mil-
lioner D-mark, som svarer
til omkring 575 millioner
kroner.
22 internationale banker
meldte sig som interessere-
de lånere med til sammen
175 millioner D-mark. Og
landsstyret besluttede at ta-
ge alle 175 millioner D-
mark, fordi lånebetingelser-
ne var så gunstige, at de sid-
ste 25 millioner D-mark
med fordel kan bruges til at
nedbringe hjemmestyrets
relativt dyre realkreditlån.
Onde tunger kunne påstå,
at det internationale låne-
markeds interesse for Grøn-
land skyldes den danske
stat, som jo netop har bun-
det et sikkerhedsnet under
de færøske banker, der er
kommer noget så grusomt
på spanden.
- Men vi foretrækker at
tolke det internationale lå-
nemarkeds velvilje som et
udtryk for sundheden i den
grønlandske økonomi, siger
økonomidirektør Peter beck
til AG tirsdag. Vi kører
landskassens økonomi me-
get stramt og kan fremvise
et overskud. Vi har hidtil be-
talt enhver sit, og det husker
de internationale banker.
De første 150 millioner
D-mark skal refinansiere et
lån, som blev optaget i 1988
og som udløber den 29. okto-
ber 1993. For at være sikker
på at få refinansieringslånet
hjem i god tid i en periode
med ro på lånemarkedet gik
hjemmestyret på banen alle-
rede i begyndelsen af 1993,
og i går kunne Emil Abeisen
skrive under på lånet i Lon-
don.
Snor i landsstyret
Den store lånesag medførte
tumulter i landstinget forle-
den.
Alle fem partier var enige
om, at hjemmestyret skal
refinansiere sine lån fra
1988. Disse lån er omfattet
af en landstingslov om opta-
gelse af lån i udlandet.
Denne lov siger, at hjem-
mestyret må låne op til to
milharder kroner. Ved at op-
tage et nyt lån på 175 mil-
lioner D-mark allerede her i
foråret, selv om det først
skal bruges til efteråret, be-
tyder, at hjemmestyret slår
hovedet imod dette låneloft.
Derfor ønskede landsstyret
tilladelse til at forhøje låne-
loftet fra de to milliarder
kroner til 2,5 milliarder kro-
ner.
Dette forslag vandt gen-
klang i landstingssalen, men
Atassut ville nu alligevel
gerne have hånd i hanke
med landsstyrets lånelyst.
Derfor foreslog Atassut, at
forhøjelsen af låneloftet blev
gjort tidsbestemt, så den
kun gælder frem til den 1.
november. Derefter skal lå-
neloftet sænkes til de nuvæ-
rende to milharder kroner.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen var for så
vidt ikke afvisende for Atas-
suts forslag: - Grønlands lå-
nebehov vil være under de to
milharder kroner, men vi
kan ikke sætte den præcise
dato på afviklingen af de
gamle lån. Derfor er lands-
styret meget ked af at få sat
en bestemt dato på disse lån
og dermed få begrænset sine
handlingsmuligheder.
Lars Emil Johansen love-
de til gengæld højt og hel-
ligt, at landsstyret til efter-
årssamlingen ville fortælle
landstinget, hvordan det går
med disse lån, og hvor man-
ge penge Grønland har lånt i
udlandet.
Dette løfte fra landstin-
gets talerstol var efter lidt
snak frem og tilbage til-
strækkelig for Atassut, og
Emil kunne rejse til London.