Atuagagdliutit - 28.04.1993, Page 8

8
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 48 1993
Må en avisredaktør
manipulere ?
Af landsstyremedlem Marianne Jensen
I sin lange kronik forud for
Landstingets behandling af
de trykte medier beskylder
AG’s redaktør på en ensidig
måde alle andre involverede
parter igennem en efterhån-
den længere årrække for
mere eller mindre bevidst at
have deltaget i et »komplot«
mod AG, blot fordi parterne
bl.a. » måske ikke ku li’ AG«.
Som »medskyldige« og
»modstandere« i denne
»kamp« angribes med varie-
rende skarphed både tidlige-
re og nuværende bestyrel-
ser, bestyrelsesfor- mænd,
direktioner, medarbejdere i
Sydtryk, landsstyremedlem-
mer for flere områder, em-
bedsmænd, Sermitsiaq, ad-
vokater og konsulentfirma-
et Convest Management.
For en fuldstændigheds
skyld skal jeg fuldende din
lange opremsning. Den gra-
fiske Højskole, revisorer
samt uvildige advokater,
som også i forløbet er blevet
sat på som »bedømmere«, -
alle til hobe skulle vi hver
for sig eller samlet have del-
taget i dette »komplot«.
Et sted i kronikken siger
du dog ret modsigende, at du
egentlig ikke tror, at mange
uden for ledelsen kendte til
dette »komplot«, men at alle
blot ikke ville eller gad sætte
sig ind i sagen.
Det er noget sludder, Phi-
lip! Alene din egen lange op-
remsning af det vidtfavnen-
de spektrum af personer og
professioner vidner jo helt
klart om den store indsats
og vitøe, som flere bestyrel-
ser i enighed med deres poli-
tiske bagland - inklusive mig
selv - har udvist netop for at
be- eller afkræfte mistan-
kerne.
I dit »anklageskrift« næv-
ner du flere landsstyremed-
lemmer, ovenikøbet over fle-
re perioder, og hvordan man
i Hjemmestyret har ignore-
ret »utallige breve«. Hvem
du har stilet dine utallige
breve til, ved jeg ikke. Der er
i hvert fald i mine 2 år som
landsstyremedlem ikke
kommet et eneste brev fra
dig til mit landsstyreområde
GRØNLANDS LANDSRET
TVANGSSALG
Efter begæring fra Kønig, Homann & Erichsen, Advokat-
firma, ved advokatfuldmægtig Jens Brusgaard Nielsen,
Postboks 59, Fjeldvej 16,3900 Nuuk, på vegne BRFkredit
A/S, Klampenborgvej 205, 2800 Lyngby, afholdes
tvangssalg over ejendommen B-1184 af Sisimiut by’s ko-
ordinater 610/239 beliggende Taseq Amitsoq, 3911 Sisi-
miut.
Tvangssalget sker i henhold til bekendtgørelse nr. 201 af 3.
maj 1978.
Ejendommen er en erhvervsejendom (lagerhal/værksted)
med et etageareal på ca. 380 kvm.
Enhver interesseret opfordres til at fremkomme med bud
på køb af ejendommen. Kopi af de vedtagne tvangssalgs-
vilkår og salgsopstilling kan rekvireres ved Kønig, Ho-
mann & Erichsen, Advokatfirma, ved advokatfuldmægtig
Jens Brusgaard Nielsen, Fjeldvej 16, Postboks 59, 3900
Nuuk.
I øvrigt opfordres registrerede som uregistrerede rettig-
hedshavere til at gøre deres rettigheder gældende ved det
endelige tvangssalg.
Landsdommeren har bestemt, at ukendte uregistrerede ret-
tigheder over ejendommen, der ikke er gjort gældende in-
den tvangssalget af ejendommen, fortabes.
Endeligt tvangssalg afholdes i Grønlands Landsret, Tjal-
fesvej 1, 3900 Nuuk
torsdag den 13. maj 1993, kl. 9 J5.
Skriftlige bud, der skal være endeligt fastsat til et bestemt
beløb, kan fremsendes til Kønig, Homann & Erichsen, Ad-
vokatfirma, Fjeld vej 16, Postboks 59, 3900 Nuuk.
På tvanssalget vil eventuelle skriftlige tilbud blive fremlagt
og der vil for de mødende være mulighed for mundtligt
overbud.
Den 15. april 1993
Landsdommeren i Grønland
Postboks 1040.3900 Nuuk
Kønig, Homann & Erichsen
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 • POSTBOKS 59 • DK-3900 NUUK
TELEFON (299) 2J370 • TELEFAX (299) 241 17
med relevans til denne sag.
En enkelt gang har jeg fået
udleveret en kopi af et brev,
du havde stilet til landssty-
reformanden som »pressens
minister«.
Det er også direkte løgn og
grænser tU en politisk hetz,
når du påstår, jeg overvejede
at smide Lars Sandgreen ud,
fordi han ville undersøge sa-
gen. Der har på intet tids-
punkt mellem Lars Sand-
green, bestyrelsen og mig
været uenighed - endsige
stridigheder om den allerede
på daværende tidspunkt af
en enig bestyrelse trufne be-
slutning omkring ENDNU
en uvildig undersøgelse
vedr. prispolitikken over for
Sermitsiaq og AG. At sagen
i januar ’92 uventet for
mange involverede parter
tilspidsedes i den udstrakte
grad, skyldtes andre årsager
af personlig og følelsesmæs-
sig karakter blandt mange
involverede: internt i besty-
relsen, den daværende di-
rektion og medarbejdersta-
ben. Disse en overgang op-
ståede vanskeligheder i
samarbejdsrelationerne fin-
derjeg nu ikke anledning til
at udbasunere.
Jeg er helt uenig med dig,
når du påstår, at jeg mistede
overblikket og tog parti. Jeg
sætter fortsat en ære i at gø-
re mit arbejde på et så sag-
ligt, objektivt og retfærdigt
et grundlag som muligt.
Dette er ikke altid smerte-
frit at efterleve, ikke mindst
i den politiske verden, men
jeg har til hensigt konse-
kvent at bestræbe mig på at
efterleve princippet om at
»gå efter sagen og ikke efter
manden« og ikke lade mig
skræmme til at tage beslut-
ninger, som fraviger, hvad
min inderste samvittighed
byder mig.
I den konkrete sag ind-
hentede jeg således på et
objektivt grundlag fyldest-
gørende oplysninger fra alle
involverede parter. Disse op-
lysninger, indstillinger samt
en uvildig juridisk bedøm-
melse resulterede sluttelig i
en indstilling fra mig til
landsstyret om udskiftnin-
ger på suppleantniveau i
Sydtryk’s bestyrelse. Min
indstilling blev til punkt og
prikke godkendt af det sam-
lede landsstyre.
Jeg påtog mig ansvaret
for mine konklusioner uden
at lade mig skræmme af for-
lydender om, at du ville
»komme efter mig« offent-
ligt - forlydender, som jeg ik-
ke ser nogen grund til at be-
tvivle, men som efter min
mening ikke harmonerer
med dine påstande om, at
jeg bliver bange for konse-
kvenserne af mine handlin-
ger.
Der blev da herefter også
til alles - herunder min glæ-
de et godt samarbejde i be-
styrelsen. Undersøgelsen
blev effektueret og taget til
efterretning af den samlede
bestyrelse.
For at skabe bedre betin-
gelser for grønlandske bog-
udgivelser, trykkerivirk-
somhed som helhed i Grøn-
land samt ikke mindst for de
2 eksisterende landsdæk-
kende aviser i fremtiden,
foranstaltede jeg landssty-
rets tilslutning til at afdæk-
ke hele området, inklusive
endnu engang forholdet
mellem Sydtryk og aviserne.
Til min store glæde - og det
er også min fornemmelse til
glæde for alle involverede
parter, inklusive AG, har jeg
medvirket til et åbent og
konstruktivt samarbejde i
denne process, som nu har
resulteret i et fælles oplæg
til landstingets drøftelse.
Jeg er glad for det nuvæ-
rende gode samarbejde mel-
lem bestyrelsen, direktio-
nen og medarbejderne i Syd-
r '■
■M

Naalakkersuisuni ilaasortaq Marianne Jensen.
Landsstyremedlem Marianne Jensen.
(Ass.:/Foto: Knud Josefsen).
tryk. At den nye ledelse så
hurtigt opdagede og oriente-
rede migom de tilsyneladen-
de økonomiske skævheder,
er jeg ligeledes glad for og
har da også medvirket til en
forhåbentlig for alle parter
tilfredsstillende løsning.
Endnu engang ud fra en sag-
lig vurdering med faglig eks-
pertise som bistand. I den
forbindelse roser du i din ar-
tikel bestyrelsen for, »at de
tog konsekvensen - i stedet
for at stikke fortiden ind un-
der tæppet«. For min med-
virken til denne samme
handling stempler du mig
med formuleringen »langt
fra betryggende for Lands-
tinget med sådan et lands-
styremedlem«.
Du antyder dermed, at jeg
skulle have haft en eksklu-
siv viden, som ikke engang
flere bestyrelser selv har
haft efter diverse undersø-
gelsesrapporter samt andre
former for ekspertbistand,
og at jeg dermed har kendt
til og medvirket til »dette
komplot«. Jeg må derfor
overveje et eventuelt sags-
anlæg for injurierende virk-
somhed.
Dine beskyldninger mod
navngivne og unavngivne
embedsmænd i mit direkto-
rat må jeg blankt tilbagevi-
se. Jeg nærer fortsat fuld til-
lid til mine embedsmænd.
Som politisk ansvarlig øn-
sker jeg mindst 2 gode, læse-
værdige landsdækkende avi-
ser og vil medvirke til at ska-
be rammerne for dette. Så-
fremt dette lykkes, må det
så være op til aviserne med
deres ansvarshavende re-
daktører i spidsen at lave
noget journalistisk arbejde,
som landets befolkning har
lyst til at betale for at læse.
Held og lykke med det!
Nunaqarfiit demokratilu
Bent Frederiksen, inatsisartut siulittaasuat
Sermitsiap 16. april saq-
qummersup pingaarneruti-
tamik allagaata ilaanut
oqaaseriumasat.
Sermitsiap pingaarneru-
titaminik allakkamini ilaati-
gut tasimavaa, issuarpara:
»Tamatuma kinguneraa
ukiuni arlalissuarni nuna-
qarfinni nioqqutissiorfin-
nut, aalisariutinut aalisak-
kerivinnullu, nunaqarfeeq-
qani isorliunerusunilu taa-
sisissaqarniarnermut ilua-
qutaasussanut, kukkusu-
mik amerlavallaartunillu
aningaasaliisar simaneq.«
Isorliunerusuni pissusi-
viusut ilisimagaanni, isor-
liunerusormiuflu nunatta
ineriartortinneqarnerani
G-60-ip nalaaniit sunniut-
tumik ineriartortitsinermi
kinguussaasimanerat ilisi-
magaanni, ullumikkumut
ineriartortitsinermi angus-
sasut kukkusumik, amerla-
vallaartunillu aningaasalii-
nerut, taaneqarsinnaanngil-
lat.
Isorliunerusormiut na-
jukkani arlalissuarni, naala-
gaaffiup ineriartortitsivi-
giumanngisaani nammine-
erlutik aningaasaleeqataa-
nermikkut nioqqutissiorfe-
eqqat pilersiortorsinnaasi-
mavaat. Naak aningaasarsi-
at iserititat agguaqatigiisin-
nerisigut isigissagaanni nu-
natsinni isertitakinnerpaa-
galuarlutik. Taamaattumik
Namminersornerulernerup
eqqunneqarnerata kingune-
risaanik, Namminersorne-
rullutik Oqartussat naala-
gaafllup ingerlataanik tigo-
oraanerat ilutigalugu ineri-
artortitsinivik aatsaat aal-
lartinnearsimavoq. Tupin-
nanngilarlu Siumut nammi-
nersornerunissap pilersin-
niarnerani siuttuusoq, isor-
liunerusuni ullumimut suli
taamatut tatigineqartuar-
mat, naak partiit taamanik-
kut namminersorneruler-
nissamut akerliusimasunut
allaat ullumikkut ineriar-
tortitsinermi takusinnaa-
lersimagaluaraat Nammi-
nersornerulersimaneq ta-
martumalu kingunerisai
isorliunerusuni ineriartor-
titsinermi tunngavissisima-
sut nunatta sinnerani in-
nuttaasutut allatulli pine-
qarnissamik kissaateqaler-
nermut.
Inuiaqatigiit ikittunn-
guugunik, inuppassuugu-
nilluunniit nioqqutissiorfe-
qarnikkut suliffeqarnikkul-
luunniit periarfissaqann-
gikkaanngamik inuiaqati-
giinnut aningaasarsiorner-
mi »isaatitsisinnaneq« ajor-
put. Aamma nunatsinni taa-
maappoq. Ullumikkullu ua-
gut nunatsinni aalisagas-
saaleqinerup kingunerisaa-
nik aningaasatigut isaatit-
sifligisatta ilarpassui ajora-
luartumik annaasimavagut.
Neriussaangalu tamakkua
tunngavigalugit »Kukkusu-
mik aningaasaliisimaner-
mik« naliliisoqaqqissanngit-
soq.
Taammaattumik Sermit-
siap aaqqissuisuata oqalut-
tuuttariaqalerpaatigut Isor-
liunerusuni »kukkusumik
aningaasaliisimaneq« - aaq-
qissuisup oqarneratuut, - pi-
simanngikkalaurpat , Isor-
liunerusormiut sumut nut-
sersimassagaluarnersut?
Inissaqamiarnerlu suliffis-
saqarniamerlu aamma qa-
noq ililluni aaqqissuunne-
qarsimassagaluarnersut?
Aaqqissuisoq, isorliune-
rusuni nunaqarfinnilu inut-
taasut pisariaqartitaminnik
pinngitsoorsinnanngisa-
minnillu illutaarsinnaappa-
ta suna ajorami? Pingaartu-
mik nalunagu nunatta sin-
nerani aalisagassaaleqineq
pissutigalugu nunatta
avammut niuernerani iser-
titsiffiusinnaasut taamaa-
liornikkut pilersinneqartus-
saasut? Ineriartortitsiner-
mik pisariaqartitsinerput
annertoqaaq, ingerlaqqitta-
riaqarlunilu.
NB. Demokrati inniminar-
tuuvoq. Kisianni inuup ta-
makkerlugu pisinnaneq
ajorpaa. Aammami dema-
krati immikkut akeqarpoq.