Atuagagdliutit - 14.05.1993, Blaðsíða 7

NR. 54 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7

Tusagassiutit
qulakkeeriffigineqassasut
Aningaasaateqarflup 2 millioner koruunit aallartitsissutiginiarpai
NUUK(KK) - Nunatsinni
tusagassiutit naqisimane-
qanngitsumik qilersorsi-
manngitsumillu ingerlatsi-
sinnaanerannut qulakkeeri-
sussap nutaap aqqa tassaa-
voq Kalaallit Nunaanni Tu-
sagassiutinut Aningaasaa-
teqarfik.
Aningaasaateqarfik inat-
sisartut marlunngormat
majip 11-iani ataatsimiin-
nerminni akuersissuteqarfi-
gisaat, sapaatit akunnerisa
marlussuit ingerlanerini at-
taveqaatinut naqitanut naa-
lakkersuisumit Marianne
Jensen-imit pilersinneqar-
tussaavoq.
Aningaasaateqarfik siu-
lersuisuni ilaasortanit qu-
lingiluaasunit aqunneqas-
saaq.
Sulisartut kattufiiat SIK,
Nunatsinni sulisitsisut pe-
qatigiiffiat, tusagassiortut
peqatigiifiiat Tusagassior-
tut, atuakkiortut peqatigiif-
fiat Kalaallit Atuakkiortut,
oqaatsit pillugit peqatigiif-
fiit Kalaallisut Oqaatsivut,
aviisit marluk nuna tamak-
kerlugu saqqummersitaqar-
tartut Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten aamma Sermit-
siaq kiisalu Naalakkersui-
sut tamarmiullutik ilaasor-
taatitassaminnik ataatsi-
mik toqqaassapput. Ilaasor-
tat qulingiluassaat aningaa-
seriviit Grønlandsbanken
aamma Nuna Bank paarla-
kaajaallutik toqqartassa-
vaat.
- Inatsisartut ataatsimiin-
neranni Akulliit Partiiannit
isornartorsiorneqarpunga
siulersuisuni ilaasortassa-
nik nalinginnaavallaamik
nalorninaappallaanillu kati-
terisimasunga, Marianne
Jensen oqarpoq, kisiannili
siulersuisut inuiaqatigiinni
soqutigisaqarfiusuni anner-
nit sapinngisamik siamma-
sissumik ilaasortaqamis-
saat kissaatigisimavara.
Taarsiaassarslat
tapersfissutillu
Kalaallit Nunaanni Tusa-
gassiutinut Aningaasaate-
qarfik siunissami Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanit akuleruffigineqann-
gitsumik tusagassiutini atu-
akkiorfinnilu piumasaqaa-
tit, ukiuni tulliuttuni Ka-
laallit Nunaanni atuuttus-
Ny mediefond skal
sikre en fri presse
Fonden starter med en kapital på to millioner kroner
ling.
NUUK(KK) - Grønlands
Mediefond er navnet på den
nye garant for en fri og uaf-
hængig presse i Grønland.
Fonden, der blev vedtaget
på landstingets næstsidste
mødedag tirsdag den 11.
maj, vil i løbet af få uger bli-
ve stiftet på foranledning af
landsstyremedlemmet for
den trykte kommunikation
Marianne Jensen.
Fonden skal ledes af en
bestyrelse på ni medlem-
mer.
Lønmodtagerorganisatio-
nen SIK, Grønlands Ar-
bejdsgiverforening, presse-
foreningen Tusagassiortut,
forfatterforeningen Kalaal-
lit Atuakkiorfik, sprogfore-
ningen Kalaallisut Oqaatsi-
vut, de to landsdækkende
aviser Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten og Sermitsiaq
samt Grønlands Landsstyre
udpeger hver et medlem.
Det niende medlem skal på
skift udpeges af de to banker
Grønlandsbanker og Nuna
Bank.
- Jeg blev på landstingets
møde af Akulliit Partiiat kri-
tiseret for at have sammen-
sat en traditionel og forudsi-
gelig bestyrelse, siger Mari-
anne Jensen, men jeg har
ønsket en bredt sammensat
bestyrelse, hvor væsentlige
samfundsintereser er re-
præsenteret.
Lån og støtte
Grønlands Mediefond skal
være det mediepolitiske red-
skab, som gør det muligt
uden fremtidig indblanding
fra Grønlands Hjemmestyre
at tilpasse medie- og forlags-
virksomhederne sammen
med den grafiske branche de
ændrede vilkår, som også
denne del af Grønland står
overfor i de kommende år.
Grønlands Mediefond
skal yde støtte, direkte eller
indirekte, samt lån til par-
terne indenfor avis- og bog-
udgivelse, ligesom videopro-
duktion falder indenfor fon-
dens rammer.
Landstinget vedtog på sit
møde, at de to selvejende og
hjemmestyrekontrollerede
virksomheder Sydgrønlands
Bogtrykkeri og forlaget Atu-
akkiorfik bliver nedlagt,
men straks genopstår som
aktieselskaber. Grønlands
Mediefond bliver derefter
gjort til holdingselskab for
de to nye aktieselskaber.
Landstinget vedtog også,
at skolebogscentralen PUer-
suiffiks lille trykkeri skal
nedlægges og dets aktivite-
ter flyttes over til Sydgrøn-
lands Bogtiykkeri og de pri-
vate trykkerier i Nuuk.
Penge I kassen
Grønlands Mediefond skal
straks tilføres to millioner
kroner, som hentes i Syd-
grønlands Bogtrykkeris kas-
se.
I oplægget til mediefon-
den er disse penge øremær-
ket til indkøb allerede i år af
ny teknik til de to aviser
Atuagagdliutit/Grønlands-
posten og Sermitsiaq.
De to aviser har overfor
Marianne Jensen peget på,
at de har akutte økonomiske
problemer, men at de også
efterlyser en langsigtet med-
iepolitik i Grønland. Med de
to millioner kroner ønsker
Marianne Jensen at afhjæl-
pe de akutte problemer,
blandt andet ved at give avi-
serne muligheder for at hen-
te en rationaliseringsge-
vinst ved indførelse af en ny
teknik.
Derefter skal fonden have
yderligere seks millioner
kroner, som landstinget skal
bevilge på sin efterårssam-
Tilskud og lån
Et forslag går på, at de tre
millioner kroner skal være
et direkte tilskud, mens de
andre tre millioner kroner
skal være et lån fra lands-
kassen.
Til gengæld ophører
landskassen med at yde til-
skud til Atuakkiorfiks bog-
udgivelser og til Pilersuif-
fiks trykkeri. Resultatet
skulle gerne blive en bespa-
relse for landskassen, der på
denne måde bytter to årlige
tilskud i millionklassen ud
med et eengangstilskud på
tre millioner kroner.
Samtidig bliver fonden til-
ført de aktiver, der i dag lig-
ger i Sydgrønlands Bogtryk-
keri og Atuakkiorfik.
Sydgrønlands Bogtrykke-
ri kommer med sine egne
aktier til 13 millioner kroner
sammen med et gældsbrev
på 7 1/2 million kroner samt
kontanter på 1,7 millioner
kroner. I alt lægger Syd-
grønlands Bogtrykkeri
22.597.000 kroner i medie-
fonden.
Forlaget Atuakkiorfik
kommer med sine egne akti-
er til 4.334.000 kroner.
Og landskassen kommer
altså med seks millioner
kroner, som skal afsættes på
Finansloven 1994.
I alt får fonden fra års-
skiftet 1993/94 32,9 million-
er kroner at arbejde med. De
fleste penge, omkring 25
millioner kroner, vil være en
bunden grundkapital, mens
tre millioner kroner vil være
et gældsbrev til hjemmesty-
ret.
Tilbage bliver en fri rådig-
hedskapital på fem million-
er kroner.
LANDSTINGET
sat allanngortiternerisigut
ataatsimut naleqqussaavigi-
neqarsinnaanerinut sakku-
tut atortussaavoq.
Tusagassiutinut Anin-
gaasaateqarfik aviisinik
atuakkanillu saqqummer-
sitsinermut peqataasunut
toqqaannartumik toqqaan-
nanngikkaluartumilluun-
niit tapiissuteqartartussaa-
voq taarsigassarsisitsisar-
tussaallunilu, taamatullu
aningaasaateqarfimmit vi-
deo-liorniartut pineqartar-
tussaallutik.
Inatsisartut ataatsimiin-
nerminni aalajangerpaat su-
liffeqarfiit marluk, aappaa
imminut pigisoq aappalu
Nam miner sorneru llu tik
Oqartussanit nakkutigine-
qartoq, Kujataata Naqiteri-
via aamma Atuakkiorfik
matuneqariarlutik piginne-
qatigiiffittut ammaqqinne-
qassasut. Tamatuma kin-
gornagut Tusagassiutinut
Aningaasaateqarfik pigin-
neqatigiiffinnut nutaanut
marlunnut taakkununnga
holdingselskab-inngortin-
neqassaaq.
Aammattaaq Inatsisartut
aalajangerpaat Pilersuiffiup
naqiteriveeranngua matu-
neqassasoq, tassanilu pigi-
neqartut nalillit Kujataata
Naqiterivianut Nuummilu
naqiterivinnut namminer-
sortunut nutserneqassasut.
Aningaasassaqarpoq
Tusagassiutinut Aningaa-
saateqarfik erngerluni 2
millioner koruuninik nuus-
siffigineqassaaq, aningaa-
sallu taakku Kujataata Na-
qiteriviata aningaasivianit
pissarsiarineqassapput.
Aningaasaateqarfissaq
pillugu missingersuusiami
aningaasat taakku ukior-
manna Atuagagdliutit/
Grønlandsposten aamma
Sermitsiaq marluullutik
teknikkimut tunngasunik
nutaanik pisaarnissaannut
immikkoortinneqareersi-
mapput.
Aviisit marluullutik Mari-
anne Jensen-imut erseqqis-
saatigisimavaat piaartumik
aaqqittarialinnik qjornar-
torsiuteqarlutik, kisiannili
aamma Kalaallit Nunaanni
politikkimik tusagassior-
nermut tunngasumik ujar-
tuisimallutik. Marianne
Jensenip kissaatigaa 2 mil-
lioner koruunit taakku ator-
lugit ajornartorsiutit piaar-
tumik aaqqittariallit aaq-
qiifliginiarneqassasut, ilaa-
tigut teknikkimut atortut
nutaat atorlugit aviisit ilua-
naarsinnaanerinut periar-
fissinnerisigut.
Tamatuma kingornatigut
aningaasaateqarflup pisas-
sai 6 millioner koruuninik
ilaneqassapput, taakkulu
inatsisartut ukiakkut ataat-
simiinneranni aningaasa-
liissutigineqassapput.
Tapiissutit aamma
taarsigassarsiat
Siunnersuutigineqartut ila-
gaat 3 millioner koruunit
toqqaannartumik tapiissu-
taassasut, kiisalu 3 million-
er koruunit kingulliit lands-
karsimit taarsigassarsiari-
tinneqassasut.
Akerlianilli Atuakkior-
fiup atuakkanik saqqum-
mersitsisarneranut aamma-
lu Pilersuiffiup naqiterivia-
nut landskarsip tapiissute-
qartarnera unitsinneqas-
saaq. Tamatuma inerneri-
saani landskarsi sipaarute-
qartussaassaaq, tassami
ukiumut marloriarluni mil-
honilikkuutaanik tapiissu-
teqartarneq 3 millioner ko-
ruuninik ataasiaannartu-
mik tapiissuteqarnermik
taarserneqartussaammat.
Tamatuma saniatigut
Kujataata Naqiteriviata
Atuakkiorfiullu pigisaat na-
lillit aningaasaateqarfim-
mut nuunneqassapput.
Kujataata Naqiteriviata
nammineerluni aktiaatai 13
millioner koruuninik nalillit
aammalu akiitsui 7 1/2 mil-
lioner koruuninik nalillit,
kiisalu aningaasaatai 1,7
millioner koruunit nuunne-
qassapput. Kujataata Naqi-
terivia katillugit 22.597.000
koruuninik aningaasaate-
qarfimmut aningaasaliis-
saaq.
Atuakkiorfiup nammine-
erluni aktiaatai 4.334.000
koruuninik nalillit nuunne-
qassapput.
Kiisalu landskarsi 6 mil-
lioner koruuninik aningaa-
saliisussanngorpoq, taakku-
lu 1994-imut Aningaasanut
Inatsimmi immikkoortinne-
qartussaapput.
Aningaasaateqarfik
1993/94-imi ukiup nikinne-
rani katillugit 32,9 millioner
koruuninik atugassaminik
aningaasaateqalersimas-
saaq.
Aningaasat amerlaner-
saat, tassa 25 millioner ko-
ruunit missaanniittut
uninngasuutigineqartus-
saapput, kiisalu 3 millioner
koruunit Namminersorne-
rullutik Oqartussanut akiit-
sorineqartussaallutik.
Taakkunanngalu sinne-
ruttussaapput 5 millioner
koruunit nammineq atorne-
qartussat.
S0LNA DIS’
Kujataata Naqiterivia Atuakkiorfittulli piginneqatigiifTinngortinneqassaaq, taakkulu pigi-
saat nalillit aningaasaateqarlittaassamut tunniunneqassapput.
Sydgrønlands Bogtiykkeri omdannes i lighed med forlaget Atuakkiorfik til et aktieselskab,
hvis aktiver skydes ind i den nye mediefond. (Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth).