Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.05.1993, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 24.05.1993, Blaðsíða 4
KALAALIYIK »KALAALIVIUSOQARSINNAAVOQ oqaat- sit atorluarsinnaanngikkaluarlugit«. »UAGUT GRUPPETSINNIITTUP kalaalivik qanoq ittuunersoq pissusersiorsinnaanngik- kaluarpaa, isumaqatigiippugulli naak kalaalli- sut oqalussinnaanngikkaluarluni taamaattoq kalaaliusinnaasoq«. AAMMAMI taamaattoqarsinnaanerpoq? KALAALLIT ILINNIAGAQARTUT Dan- markimiittut peqatigiiffiat, DKIK, martsip naalemerani Aalborgimi akunnerup naanera- ni annertuumik seminareqartitsivoq. Tas- sunga peqqutaavoq nunap inoqqaavinut FNip nunanut tamanut ukiorititaa. Sammineqarlu- ni, »Rimi« Sermitsiami sap. akunnerata siuli- ani oqamera naapertorlugu, Kalaallit Nunaat kalaallillu FNip ukiorititaanut tunngatillugit siunissamilu Kalaallit Nunaat inuiaqatigiit tungaannit nunallu tamalaat tungaannit isiga- lugu. Oqallisigineqarput kinaassuseq, oqaatsit, Danmarkimut atanngissuseqarneq, nunani allamiut ilinniartitaasamerat, nunani tama- laani suliniutaasartut »Rimi«lu naapertorlu- gu Kalaallit Nunaanni siunissami aalajangii- sartussat arlallit peqataapput. Isummat annerutitat marluusorinarput: Kalaallit Nunaat »qallunaat oqaasiinut tarrar- taanerminit anisariaqarpoq«, kalaaliusoqarlu- arsinnaallunili naak kalaallisut oqalussin- naanngikkaluarluni. PISSANGANARTUUVOQ, Kalaallit Nunaata siunissaa pillugu inuusuttut oqalliseqataam- mata. Inuusuttut sivisuallaamik nipaassimap- put. Isumaqartoqarsinnaavorluunniit oqaase- qarnissartik sapingajassimasinnaagaat, im- maqalumi taamaattoqartarsimammat soorlu ilinniagaqartut Danmarkimiittut, angerlarsi- maffimminnit ungaseqisumi kinaassutsimik apeqqut qaninnerusutut misigisimasaraat - soorlu Kalaallit Inuusuttut Rådiat 60isikkun- ni 70isikkunilu pisimasoq. Qularutissaanngivippoq inuusuttut - Dan- markimi maanilu - suliniuteqarluartuumma- ta. Ilinniakkat amerlasiartuinnartut naam- massineqartalerput pitsaanerujartuinnartu- millu paarineqalerlutik. Tamanulli ammasu- mik oqallinnermut akuliuttameq qaqutigoor- tuusimavoq. Ilinniarfiit soorlu Ilisimatusar- fik, Ilinniarfissuaq, GU allallu soorluuna inui- aqatigiit pillugit oqallinnermut inuiaqatigiillu siunissaat pillugu oqalliseqataanermut qitiu- junnaarsimasut. Ilinniagassaminnik paarsip- put, pikkorissarlutik annertuumillu isigalugu nipaallutik. Aammami ilinniartitsisut eqqar- saatigalugit taammaapput. Taamattumik Ka- laallit Nunaanni tamanut ammasumik oqallin- neq «qalipaatikippallaaqaaq«. Annertuumik isigalugu taamaallaat politikerit namminneq taakkuluunniit atorfilittaasa oqaasiliomerat tunngavigineqartarluni, isummallu kalaallit kulturikkut pisinnaalluartortaasa saqqum- miussaat. EQQORIAANNARNEQARSINNAAVOQ ul- lumikkut inuusuttut sooq taama nipaatsigisi- manersut - kinguaariit politikkikkut kulturil- lu iluani, ullumikkut pissaanermik tigummin- nittunut naleqqiullugit akerlerluinnaanik. Taakku tamarluinnajammik 60isikkunni 70isikkunnilu inuusuttuugallaramik suaar- tartuaannangajassimapput. Piginnaassusilimmik? - eqqoriaaneq tassa »kinguaariittoqat« taakku, angutaanerusut 40ut naalerlugit 50ikkullu aallartilaarlugit ukioqartut pissaanermut tamanullu ammasu- mik isummertarnermut ima sakkortutigisu- mik inissisimapput allaat arlaannaalluunniit akerliliissalluni soorluuna sapingajakkaat. Qularisassaanngivipporli kalaallit inuusut- tut taakkorpiaat, »akusamik-kinguaariippas- suit«, meeraanerminniilli paasisimagaat ka- laallisut oqalussinnaanngikkunik taava oqal- linnermut aamma peqataasinnanatik. SOORUNAMI oqaatsit inuiaat kikkuussusi- annut pingaaruteqarluinnarput. Taamaattorli Kalaallit Nunaanni angutit pissaanermik ti- gumminnittut oqaatsitigut piumasarisaat piu- suusaarnermik annertujaarsuarmik ilaqarpoq tamanut ammasumik kulturimut tunngatillu- gu oqallinnermi uteqqiaffigiuartagaannik. Kalaalinngorsaaneq tamatigorluinnaq pi- sortatigoortumik politikiuvoq, ulluinnamili politikerit nuannarilluinnarpaat qallunaat atorfillit direktørillu atorfinitsissallugit im- minnut sulisussamittut. Aatsaalli arlaanik su- milluunniit tunngaveqaraluarnersumik ajori- lerunikku - missiliutiinnaruk qaammatit arla- lialuit matuma sioma Ammeriviup siulersui- suini siulittaasup, Jørgen Galstip soraarsitaa- nera - taava oqaatsitigut piumasarisaq tunn- gaviginiarlugu kaasarfimminnit amusarpaat. Politikerit aammattaaq nalunngilaat ukiut 30it ingerlaneranni akusamik aappariit amer- lasiartuinnartut, meeraallu qallunaatuujune- rusoq oqaluttarlutillu allattarmata immaqalu soorlu James Biancop ilaanni sapiillisaarluni oqarneratut »iggavimmi kalaallisut oqaluttar- nera« atorluarsinnaallugu. Pissusiviusut taamaapput tamarmik na- lunngilaat, kialluunniilli qanoq iliuuseqarfi- ginngilaat. Atuarfimmi kalaallisut ilinniartit- sineq ajorpoq, kommuninilu aftenskoleni takomartat kalaallisut ilinniartinneqartarne- rat sipaarniuteqarnikkut peemeqarsimavoq. Piaaraluni taamaanngikkaluarpalluunniit taava kalaalinngorsaaneq ullumikkut taa- maattumik politikerinit kulturikkullu pigin- naaneqarluartunit pissaaneqarniutigipilullu- gu atorniarneqalersimavoq, namminneq ka- laallisut oqalulluarsinnaanertik aqqutigalugu pissaaneqassusertik qulakkeemiarlugu - im- maqa alla pivallaanngikkaluarlugu. TAAMAATTUMIK immikkut pissangartuu- voq inuusuttut ilaat kalaallisut oqaasiliunn- gitsut maanna isummaminnik saqqummiini- artalermata. Alloriameq siulleq tassa erser- sillugu kalaaliusutut misigisimaneq, naak ka- laallisut oqalulluarsinnaanngikkarluarlutik. Alloriameq tulleq - takkutissagunarporlu - inuiaqatigiinni sulinikkut peqataanissamut piumasaqarnissaq, apeqqutaatinnagu kalaallit oqaasii tamakkiisumik ilinniamissaannut pe- riarfissinneqarsimanerlutik. Ullut tamakku nalliuppata taava angutitoq- qat kulturikkut pingaaruteqamerpaat qaf- faassamik inissisimaffimmik annaanissaan- nut ulorianartorsiulertussaapput. TASSAMI KALAALLIT inuusuttut silatuut amerlaqisut, pingaartumik »akusamik-kingu- aariineersut« atugaat imaammat, mumisit- sinngikkunik taava namminneq nunaminni »qunusiarisaasutut«, soorlu qallunaarpassuit Kalaallit Nunaanni piviusumik pineqarnerat- tut, inissisimalissasut. Suli naalattuartillutik ajorisassaanngivipput. Qanorluunniit ilisuk- kut piginnaaneqarnerpaat akerlilerlugit pigu- nik, taava patinneqassapput tassagooq kalaal- lisut »eqqortumik« oqalulluarsinnaanngim- mata. Tamannalumi siunissatut takussallugu nuanninngivippoq tassami inuunermini ukiorpassuit pikkorissarsimavoq angerlami- arluni suleqataaniarlunilu. Tassalu apeqqutaaginnalerpoq: Kalaallit Nunaanni siunissami aalajangiisartunngorto- qarsinnaava kalaallisut iluamik oqalulluarsin- naanngikkaani? VASKEÆGTE GRØNLÆNDER »MAN KAN godt være vaskeægte grønlæn- der uden at kunne sproget fuldendt. »VORES GRUPPE kunne ikke klart definere en oprindelig grønlænder, men vi er enige om, at selvom man ikke kan grønlandsk, kan man godt være grønlænder.« KAN MAN nu også det? DE GRØNLANDSKE studerendes organisa- tion Danmark, DKIK, holdt sidst i marts et stort weekendseminar i Aalborg. Anlednin- gen var FN’s internationale år for oprindelige folk. Emnet var, ifølge »Rimi« i Sermitsiaq i forrige uge, Grønland og grønlændere i reala- tion til FN-året og fremtidens Grønland set i nationalt og internationalt perspektiv. Der blev diskuteret identitet, sprog, uaf- hængighed af Danmark, udenlandske uddan- nelser, international indsats, og ifølge »Ri- mi«, så var det flere at Grønlands fremtidige beslutningstagere, der deltog. Tilsyneladende var der to hovedsynspunk- ter: At Grønland skal »ud af skyggen af det danske sprog«, men at man godt kan være grønlænder, selvom man ikke behersker grønlandsk. DET ER spændende, at de unge går ind i diskussionen om fremtidens Grønland. De unge har længe været tavse. Man kunne næ- sten fristes til at tro, at de ikke har turdet tage bladet fra munden, og det er måske typisk, at det netop er de uddannelsessøgen- de i Danmark, langt væk hjemmefra, hvor spørgsmålet om identitet bliver mere nær- værende, der gør det - helt som Unge grøn- lænderes Råd i 60’erne og 70’eme. Der er ingen tvivl om, at de unge - både i Danmark og herhjemme - er aktive. Flere og flere uddannelser bliver gennemført, og de bliver passet bedre og bedre. Men at blande sig i den offentlige debat, det har været sjæl- dent. Uddannelsesinstitutioner som Ilisima- tusarfik, Ilinniarfissuaq, GU og alle de andre er tilsyneladende slet ikke mere centre for samfundsdebat og engagement i samfundets fremtid. Man passer sine studier, dygtiggør sig og holder iøvrigt stort set kæft. Det gæl- der også lærerne. Derfor er den offentlige debat i Grønland så fattig på nuancer. Der er stort set kun politikernes, sådan som de en- ten selv eller deres embedsmænd formulerer dem, og så de synspunkter, der kommer fra den veletablerede grønlandske kulturelite. DER KAN kun gisnes om, hvorfor den unge generation i dag har været så tavs - helt imodsætning til den generation inden for po- litik og kultur, der i dag sidder på magten. De råbte næsten alle meget højt, da de var unge i 60’eme og 70’eme. Et - kvalificeret? - gæt er, at netop den »gamle« generation, typisk mænd sidst i 40’eme og begyndelsen af 50’erne, har sat sig så kraftigt og hårdt på magten og den offentlige meningsdannelse, at ingen har tur- det tage til genmæle. Givet er det i hvert fald, at netop den unge generation af grønlændere, typisk hele den store »bastart-generation«, fra barnsben har lært, at når de ikke kan grønlandsk, så kan de ikke være med i debatten. SELVFØLGELIG er sproget utrolig vigtigt for et folks identitet. Alligevel er der en god portion hykleri i det sprogkrav, som magtens mænd i Grønland hele tiden vender tilbage til i den offentlige kulturdebat. Grønlandisering er til enhver tid den offici- elle politik, men i dagligdagen har politikere- ne det fint med at hyre danske embedsmænd og direktører til at arbejde for sig. Først når man af en eller anden grund bliver sur på den - jævnfør fyringen af formanden for bestyrel- sen for Grønlands Garveri, Jørgen Galst, for nogle måneder siden - så henter man sprog- kravet op af lommen som begrundelse. Politikerne ved også, at der gennem tredi- ve år er kommet flere og flere blandede æg- teskaber, og at børnene typisk taler og skri- ver dansk og måske klarer sig på, hvad James Bianco engang modigt kaldte »mit køkken- grønlandsk«. Sådan er virkeligheden, alle ved det, men ingen gør noget ved det. Grønlandskunder- visningen i folkeskolen er dårlig, og grøn- landskundervisningen på fremmedsprogsni- veau er stort set sparet væk i den kommu- nale aftenskole. Bevidst eller ej, så er grønlandiseringen derfor i dag også blevet et mere gement magtmiddel for politikere og en kulturelite, der i høj grad sikrer deres egen rolle via netop at kunne grønlandsk - og måske ikke så meget andet. DERFOR er det ekstra spændende, at nogle af de ikke-grønlandsk talende unge tilsynela- dende nu tager bladet fra munden. Første skridt er at markere, at de føler sig som grønlændere, selvom de ikke er gode til grønlandsk. Næste skridt - og det skal nok komme - er at de insisterer på en aktiv rolle i samfundet, uanset om de har fået mulighed for at beherske det grønlandske sprog fuld- endt. Den dag vil nogle af den gamle kulturelites gamle mænd stå i fare for at miste deres ophøjede positioner. SITUATIONEN for mange begavede, unge grønlændere fra specielt »bastart-generatio- nen« er jo, at hvis ikke oprøret kommer, så ender de i deres eget land i den samme reelle »underdog«-rolle, som mange danskere i Grønland. De vil være gode nok, så længe de makker ret. Hvis de på et tidspunkt kommer eliten på tværs, så bliver de dukket, fordi de ikke er »rigtige« og behersker grønlandsk. Og det er jo en sur fremtid at se i øjnene, hvis man bruger mange år af sit liv på at dygtiggø- re sig for at komme hjem og yde en indsats. Spørgsmålet er altså: Kan man være kom- mende beslutningstager i Grønland, hvis man ikke kan grønlandsk?

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.