Atuagagdliutit - 24.05.1993, Qupperneq 4

KALAALIYIK
»KALAALIVIUSOQARSINNAAVOQ oqaat-
sit atorluarsinnaanngikkaluarlugit«.
»UAGUT GRUPPETSINNIITTUP kalaalivik
qanoq ittuunersoq pissusersiorsinnaanngik-
kaluarpaa, isumaqatigiippugulli naak kalaalli-
sut oqalussinnaanngikkaluarluni taamaattoq
kalaaliusinnaasoq«.
AAMMAMI taamaattoqarsinnaanerpoq?
KALAALLIT ILINNIAGAQARTUT Dan-
markimiittut peqatigiiffiat, DKIK, martsip
naalemerani Aalborgimi akunnerup naanera-
ni annertuumik seminareqartitsivoq. Tas-
sunga peqqutaavoq nunap inoqqaavinut FNip
nunanut tamanut ukiorititaa. Sammineqarlu-
ni, »Rimi« Sermitsiami sap. akunnerata siuli-
ani oqamera naapertorlugu, Kalaallit Nunaat
kalaallillu FNip ukiorititaanut tunngatillugit
siunissamilu Kalaallit Nunaat inuiaqatigiit
tungaannit nunallu tamalaat tungaannit isiga-
lugu.
Oqallisigineqarput kinaassuseq, oqaatsit,
Danmarkimut atanngissuseqarneq, nunani
allamiut ilinniartitaasamerat, nunani tama-
laani suliniutaasartut »Rimi«lu naapertorlu-
gu Kalaallit Nunaanni siunissami aalajangii-
sartussat arlallit peqataapput.
Isummat annerutitat marluusorinarput:
Kalaallit Nunaat »qallunaat oqaasiinut tarrar-
taanerminit anisariaqarpoq«, kalaaliusoqarlu-
arsinnaallunili naak kalaallisut oqalussin-
naanngikkaluarluni.
PISSANGANARTUUVOQ, Kalaallit Nunaata
siunissaa pillugu inuusuttut oqalliseqataam-
mata. Inuusuttut sivisuallaamik nipaassimap-
put. Isumaqartoqarsinnaavorluunniit oqaase-
qarnissartik sapingajassimasinnaagaat, im-
maqalumi taamaattoqartarsimammat soorlu
ilinniagaqartut Danmarkimiittut, angerlarsi-
maffimminnit ungaseqisumi kinaassutsimik
apeqqut qaninnerusutut misigisimasaraat -
soorlu Kalaallit Inuusuttut Rådiat 60isikkun-
ni 70isikkunilu pisimasoq.
Qularutissaanngivippoq inuusuttut - Dan-
markimi maanilu - suliniuteqarluartuumma-
ta. Ilinniakkat amerlasiartuinnartut naam-
massineqartalerput pitsaanerujartuinnartu-
millu paarineqalerlutik. Tamanulli ammasu-
mik oqallinnermut akuliuttameq qaqutigoor-
tuusimavoq. Ilinniarfiit soorlu Ilisimatusar-
fik, Ilinniarfissuaq, GU allallu soorluuna inui-
aqatigiit pillugit oqallinnermut inuiaqatigiillu
siunissaat pillugu oqalliseqataanermut qitiu-
junnaarsimasut. Ilinniagassaminnik paarsip-
put, pikkorissarlutik annertuumillu isigalugu
nipaallutik. Aammami ilinniartitsisut eqqar-
saatigalugit taammaapput. Taamattumik Ka-
laallit Nunaanni tamanut ammasumik oqallin-
neq «qalipaatikippallaaqaaq«. Annertuumik
isigalugu taamaallaat politikerit namminneq
taakkuluunniit atorfilittaasa oqaasiliomerat
tunngavigineqartarluni, isummallu kalaallit
kulturikkut pisinnaalluartortaasa saqqum-
miussaat.
EQQORIAANNARNEQARSINNAAVOQ ul-
lumikkut inuusuttut sooq taama nipaatsigisi-
manersut - kinguaariit politikkikkut kulturil-
lu iluani, ullumikkut pissaanermik tigummin-
nittunut naleqqiullugit akerlerluinnaanik.
Taakku tamarluinnajammik 60isikkunni
70isikkunnilu inuusuttuugallaramik suaar-
tartuaannangajassimapput.
Piginnaassusilimmik? - eqqoriaaneq tassa
»kinguaariittoqat« taakku, angutaanerusut
40ut naalerlugit 50ikkullu aallartilaarlugit
ukioqartut pissaanermut tamanullu ammasu-
mik isummertarnermut ima sakkortutigisu-
mik inissisimapput allaat arlaannaalluunniit
akerliliissalluni soorluuna sapingajakkaat.
Qularisassaanngivipporli kalaallit inuusut-
tut taakkorpiaat, »akusamik-kinguaariippas-
suit«, meeraanerminniilli paasisimagaat ka-
laallisut oqalussinnaanngikkunik taava oqal-
linnermut aamma peqataasinnanatik.
SOORUNAMI oqaatsit inuiaat kikkuussusi-
annut pingaaruteqarluinnarput. Taamaattorli
Kalaallit Nunaanni angutit pissaanermik ti-
gumminnittut oqaatsitigut piumasarisaat piu-
suusaarnermik annertujaarsuarmik ilaqarpoq
tamanut ammasumik kulturimut tunngatillu-
gu oqallinnermi uteqqiaffigiuartagaannik.
Kalaalinngorsaaneq tamatigorluinnaq pi-
sortatigoortumik politikiuvoq, ulluinnamili
politikerit nuannarilluinnarpaat qallunaat
atorfillit direktørillu atorfinitsissallugit im-
minnut sulisussamittut. Aatsaalli arlaanik su-
milluunniit tunngaveqaraluarnersumik ajori-
lerunikku - missiliutiinnaruk qaammatit arla-
lialuit matuma sioma Ammeriviup siulersui-
suini siulittaasup, Jørgen Galstip soraarsitaa-
nera - taava oqaatsitigut piumasarisaq tunn-
gaviginiarlugu kaasarfimminnit amusarpaat.
Politikerit aammattaaq nalunngilaat ukiut
30it ingerlaneranni akusamik aappariit amer-
lasiartuinnartut, meeraallu qallunaatuujune-
rusoq oqaluttarlutillu allattarmata immaqalu
soorlu James Biancop ilaanni sapiillisaarluni
oqarneratut »iggavimmi kalaallisut oqaluttar-
nera« atorluarsinnaallugu.
Pissusiviusut taamaapput tamarmik na-
lunngilaat, kialluunniilli qanoq iliuuseqarfi-
ginngilaat. Atuarfimmi kalaallisut ilinniartit-
sineq ajorpoq, kommuninilu aftenskoleni
takomartat kalaallisut ilinniartinneqartarne-
rat sipaarniuteqarnikkut peemeqarsimavoq.
Piaaraluni taamaanngikkaluarpalluunniit
taava kalaalinngorsaaneq ullumikkut taa-
maattumik politikerinit kulturikkullu pigin-
naaneqarluartunit pissaaneqarniutigipilullu-
gu atorniarneqalersimavoq, namminneq ka-
laallisut oqalulluarsinnaanertik aqqutigalugu
pissaaneqassusertik qulakkeemiarlugu - im-
maqa alla pivallaanngikkaluarlugu.
TAAMAATTUMIK immikkut pissangartuu-
voq inuusuttut ilaat kalaallisut oqaasiliunn-
gitsut maanna isummaminnik saqqummiini-
artalermata. Alloriameq siulleq tassa erser-
sillugu kalaaliusutut misigisimaneq, naak ka-
laallisut oqalulluarsinnaanngikkarluarlutik.
Alloriameq tulleq - takkutissagunarporlu -
inuiaqatigiinni sulinikkut peqataanissamut
piumasaqarnissaq, apeqqutaatinnagu kalaallit
oqaasii tamakkiisumik ilinniamissaannut pe-
riarfissinneqarsimanerlutik.
Ullut tamakku nalliuppata taava angutitoq-
qat kulturikkut pingaaruteqamerpaat qaf-
faassamik inissisimaffimmik annaanissaan-
nut ulorianartorsiulertussaapput.
TASSAMI KALAALLIT inuusuttut silatuut
amerlaqisut, pingaartumik »akusamik-kingu-
aariineersut« atugaat imaammat, mumisit-
sinngikkunik taava namminneq nunaminni
»qunusiarisaasutut«, soorlu qallunaarpassuit
Kalaallit Nunaanni piviusumik pineqarnerat-
tut, inissisimalissasut. Suli naalattuartillutik
ajorisassaanngivipput. Qanorluunniit ilisuk-
kut piginnaaneqarnerpaat akerlilerlugit pigu-
nik, taava patinneqassapput tassagooq kalaal-
lisut »eqqortumik« oqalulluarsinnaanngim-
mata. Tamannalumi siunissatut takussallugu
nuanninngivippoq tassami inuunermini
ukiorpassuit pikkorissarsimavoq angerlami-
arluni suleqataaniarlunilu.
Tassalu apeqqutaaginnalerpoq: Kalaallit
Nunaanni siunissami aalajangiisartunngorto-
qarsinnaava kalaallisut iluamik oqalulluarsin-
naanngikkaani?
VASKEÆGTE GRØNLÆNDER
»MAN KAN godt være vaskeægte grønlæn-
der uden at kunne sproget fuldendt.
»VORES GRUPPE kunne ikke klart definere
en oprindelig grønlænder, men vi er enige
om, at selvom man ikke kan grønlandsk, kan
man godt være grønlænder.«
KAN MAN nu også det?
DE GRØNLANDSKE studerendes organisa-
tion Danmark, DKIK, holdt sidst i marts et
stort weekendseminar i Aalborg. Anlednin-
gen var FN’s internationale år for oprindelige
folk. Emnet var, ifølge »Rimi« i Sermitsiaq i
forrige uge, Grønland og grønlændere i reala-
tion til FN-året og fremtidens Grønland set i
nationalt og internationalt perspektiv.
Der blev diskuteret identitet, sprog, uaf-
hængighed af Danmark, udenlandske uddan-
nelser, international indsats, og ifølge »Ri-
mi«, så var det flere at Grønlands fremtidige
beslutningstagere, der deltog.
Tilsyneladende var der to hovedsynspunk-
ter: At Grønland skal »ud af skyggen af det
danske sprog«, men at man godt kan være
grønlænder, selvom man ikke behersker
grønlandsk.
DET ER spændende, at de unge går ind i
diskussionen om fremtidens Grønland. De
unge har længe været tavse. Man kunne næ-
sten fristes til at tro, at de ikke har turdet
tage bladet fra munden, og det er måske
typisk, at det netop er de uddannelsessøgen-
de i Danmark, langt væk hjemmefra, hvor
spørgsmålet om identitet bliver mere nær-
værende, der gør det - helt som Unge grøn-
lænderes Råd i 60’erne og 70’eme.
Der er ingen tvivl om, at de unge - både i
Danmark og herhjemme - er aktive. Flere og
flere uddannelser bliver gennemført, og de
bliver passet bedre og bedre. Men at blande
sig i den offentlige debat, det har været sjæl-
dent. Uddannelsesinstitutioner som Ilisima-
tusarfik, Ilinniarfissuaq, GU og alle de andre
er tilsyneladende slet ikke mere centre for
samfundsdebat og engagement i samfundets
fremtid. Man passer sine studier, dygtiggør
sig og holder iøvrigt stort set kæft. Det gæl-
der også lærerne. Derfor er den offentlige
debat i Grønland så fattig på nuancer. Der er
stort set kun politikernes, sådan som de en-
ten selv eller deres embedsmænd formulerer
dem, og så de synspunkter, der kommer fra
den veletablerede grønlandske kulturelite.
DER KAN kun gisnes om, hvorfor den unge
generation i dag har været så tavs - helt
imodsætning til den generation inden for po-
litik og kultur, der i dag sidder på magten. De
råbte næsten alle meget højt, da de var unge
i 60’eme og 70’eme.
Et - kvalificeret? - gæt er, at netop den
»gamle« generation, typisk mænd sidst i
40’eme og begyndelsen af 50’erne, har sat
sig så kraftigt og hårdt på magten og den
offentlige meningsdannelse, at ingen har tur-
det tage til genmæle.
Givet er det i hvert fald, at netop den unge
generation af grønlændere, typisk hele den
store »bastart-generation«, fra barnsben har
lært, at når de ikke kan grønlandsk, så kan de
ikke være med i debatten.
SELVFØLGELIG er sproget utrolig vigtigt
for et folks identitet. Alligevel er der en god
portion hykleri i det sprogkrav, som magtens
mænd i Grønland hele tiden vender tilbage til
i den offentlige kulturdebat.
Grønlandisering er til enhver tid den offici-
elle politik, men i dagligdagen har politikere-
ne det fint med at hyre danske embedsmænd
og direktører til at arbejde for sig. Først når
man af en eller anden grund bliver sur på den
- jævnfør fyringen af formanden for bestyrel-
sen for Grønlands Garveri, Jørgen Galst, for
nogle måneder siden - så henter man sprog-
kravet op af lommen som begrundelse.
Politikerne ved også, at der gennem tredi-
ve år er kommet flere og flere blandede æg-
teskaber, og at børnene typisk taler og skri-
ver dansk og måske klarer sig på, hvad James
Bianco engang modigt kaldte »mit køkken-
grønlandsk«.
Sådan er virkeligheden, alle ved det, men
ingen gør noget ved det. Grønlandskunder-
visningen i folkeskolen er dårlig, og grøn-
landskundervisningen på fremmedsprogsni-
veau er stort set sparet væk i den kommu-
nale aftenskole.
Bevidst eller ej, så er grønlandiseringen
derfor i dag også blevet et mere gement
magtmiddel for politikere og en kulturelite,
der i høj grad sikrer deres egen rolle via
netop at kunne grønlandsk - og måske ikke
så meget andet.
DERFOR er det ekstra spændende, at nogle
af de ikke-grønlandsk talende unge tilsynela-
dende nu tager bladet fra munden. Første
skridt er at markere, at de føler sig som
grønlændere, selvom de ikke er gode til
grønlandsk. Næste skridt - og det skal nok
komme - er at de insisterer på en aktiv rolle
i samfundet, uanset om de har fået mulighed
for at beherske det grønlandske sprog fuld-
endt.
Den dag vil nogle af den gamle kulturelites
gamle mænd stå i fare for at miste deres
ophøjede positioner.
SITUATIONEN for mange begavede, unge
grønlændere fra specielt »bastart-generatio-
nen« er jo, at hvis ikke oprøret kommer, så
ender de i deres eget land i den samme reelle
»underdog«-rolle, som mange danskere i
Grønland. De vil være gode nok, så længe de
makker ret. Hvis de på et tidspunkt kommer
eliten på tværs, så bliver de dukket, fordi de
ikke er »rigtige« og behersker grønlandsk.
Og det er jo en sur fremtid at se i øjnene, hvis
man bruger mange år af sit liv på at dygtiggø-
re sig for at komme hjem og yde en indsats.
Spørgsmålet er altså: Kan man være kom-
mende beslutningstager i Grønland, hvis
man ikke kan grønlandsk?