Atuagagdliutit - 24.05.1993, Qupperneq 5

NR. 58 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
llinniartitaaneq
ineriartortoq
All.: Tage Ebbensgaard Eu-leder
STI, Ilulissat
En uddannelse i
udvikling
Af: Tage Ebbensgaard Eu-leder, STI
Ilulissat
Kalattuut
All.: Thomas Olsen
Inuutissarsiornermut ilin-
niarnerit Kalaallit Nunaan-
ni STI-mi atuuttut toqqam-
mavigineruvaat, taanna
1988 aallartinneqarsima-
voq. Taamatut ilinniartitaa-
sarneq ilaatigut oqallisissia-
rineqartarpoq, kin gu liermi
ilinniartut kattuffiata siulit-
taasuinit, qinerneqaqqajaa-
sunit, nalunngisani, misigi-
sartakkanilu naapertorlugit
STI-mi ilinniartitsisut nika-
narsarnerisigut.
Asuliinnaq eqqunngitsu-
nik oqaluuserinninneq ataa-
siuvoq, kisiannili pissutsit
piviusuusut toqqammaviga-
lugit oqaluuserinninneq
aamma allaalluni. Taamaat-
tumik pissutsit piviusuviu-
sut qimerluulaariartigit.
STI-mi atuarnerup ima-
rai immikkoortortat assi-
giinngitsut arflnillit: savi-
milinerineq, sanaartorneq,
nerisassiomeq, inunnik isu-
maginninneq, aalisakkeri-
neq, allafTim m iu tu llu naat-
sorsuuserisutullu ilinniar-
neq.
Illoqarflnni atuarflusut
inuttalersorneqartarput
imatut: Ingerlatsisoq, ilinni-
artitsisut aalajangersimasut
2-3, taakkua suliassaasa an-
nersarisarpaat ilinniartitsi-
neq siunnersuinerlu. ATU-
ARTITSISSUTIGISAR-
TAKKAT NALINGINNAA-
SUT atuartitsissutigineqar-
tarput soorlu: naatsorsui-
neq, qallunaatut ilinniar-
neq, kalaallisut atuarneq,
taakkualu saniatigut im-
mikkoortut assigiinngitsut
atuartitsissutigineqartarlu-
tik, taakkunanili ilinniartit-
sisuusartut tunuliaqutigi-
sarpaat ilinniartitsissutigi-
sartik namminneq suliffigi-
simasatik, ilinniarsimasatil-
lu.
Ullumikkut nunarput ta-
makkerlugu sulisorineqar-
put ilinniartitsisut aqutsi-
sullu 51-it missaat. Taakku-
nanit 21-it atuarfinni ilinni-
artitsisutut ilinniarsimallu-
tik, imaluunniit inunnik
isumaginninnermut tunn-
gavilimmik ilinniarsima-
suullutik (socialpædagog).
Taakkua sinneri 30-it atuar-
titsissutigisaminnut tunn-
gatillugu ilinniarsimasuup-
put, assigiinngitsuni. Ilinni-
artitsisut aalajangersimasut
saniatigut STI atuarilk ilin-
niartitsisunik tiimikkaartu-
nik atassuteqarpoq, taak-
kua atorneqartarput STI-mi
ilinniartitsisut atorsin-
naanngifilanni.
Atuartitsisutut
ilinnlarneq
Inuutissarsiornermi ilinni-
arfinni atuartitsinerit ilin-
niartitsisussanik annertun-
gaatsiartumik aaqqissuus-
saavoq. Ilinniartitsisunn-
gorlaat siornatigut ilinniar-
titsisutut sulisimanngitsut
atuaqqinneq ingerlattaria-
qartarpaat, immikkoortuni
s is amani agguataarneqarsi-
masuni, taakkualu ingerla-
tissallugit ukiuni siullerni
marlunni sulileqqaarner-
minniit.
Taamatullu ilinniartitsi-
neq nanginneqartarluni
ukiumut ataasiarlutik kur-
sus-ertinneqartarlutik, isu-
maginninnermut toqqam-
STI-mi ilinniartitsisut aku-
likitsumik isikkuat allaaneq
qjorpoq isumaginnittoqar-
fik, inissarsiortarfik, sulif-
nssarsiortariik SIK-llu al-
laffii.
En STI-faglærers kontor
ligner således olie en skøn
blanding af ssocial-bolig-ar-
bejdsmarkeds-SIK kontor,
skriver EU-leder Tage Eb-
bensgaard, Ilulissat. (Ass./
Foto: Bent Olesen)
mavilimmik. Tassuuma sa-
niatigut innersuunneqar-
tarput kursus-ernissaannik
atuartitsinermi immikkoor-
tortat assigiinngitsut arfi-
nillit akornanni qinersinik-
kut.
Ilinniartitsisut ulluinnar-
ni suliassaraat atuartitsi-
neq, siunnersuinerlu. Siun-
nersuineq nukinik anner-
paanik atuinartarpoq, atu-
artummi amerlasuut pitsaa-
nerutittaramikkit ajornar-
torsiutitik atuarnermut
imaluunniit angerlarsimaf-
fimmi tunngasut ilinniartit-
sisuminnut saqqummiutis-
sallugit, ikiorserfigineqar-
nissartillu. Taamaattumik
STI-mi ilinniartitsisut aku-
likitsumik isikkuat allaaneq
ajorpoq isumaginnittoqar-
fik, inissarsiortarfik, sulif-
fissarsiortarfik SIK-llu al-
laffii.
Allatut eqqaalaarlugu:
Atuarflk STI ima atuartu-
nik isigineqartarpoq, toqqis-
sisimallutik qjornartorsiuti-
minnik saaffiginniffigisin-
naasaat, tassami STI toqqis-
sisimanartutut ikiorserfigi-
neqarluarsinnaasarfittullu
isigigamikku. Taamaattu-
mik STI-mi ilinniartitsisu-
tut sulerusukkaanni ilisi-
masariaqarpoq nammatas-
sat atuarfiup iluani anner-
tusarsinnaasut, assigiitta-
qalutillu atuartut immik-
kuutaarlutik assigiinngissu-
taat peqqutigalugu, allatut
ajornaqaaq tassa kisianni
tamanna naammagalugu
atortariaqarlutigit.
Siunlssarmi?
Aallartinnerliorsimasinnar-
luta atortussakillionermik
ilalimmik, taasumalu sania-
tigut suliffeqarfinnit nika-
nartutut isigineqartarsima-
galuarluta angusinnaasarsi-
m as agut pitsaasumillu kin-
gunillit ersarissiartorput.
STI - atuartunik aallar-
tikkaluaannartartut anni-
killiartuinnarput, naam-
massisullu pitsanngorriar-
tuinnarneri malunnarsiar-
tuinnarluni. Uku ilanngus-
sat naggaserlakka inuutis-
sarsiornermut ilinniarfim-
miit ataatsimiinnermit ja-
nuar 1993-imit issuaalaar-
lunga: »INUILIA (nerisas-
serinermik ilinniarfik) er-
seqqissarpara, atuartut
namminersorsinnaanerat
m alunnar to rujummik pit-
sanngorsimasoq ukiut in-
gerlanerini. Tassuunakkut
immikkuutaanik ilinniarfiit
assorsuaq atuarflit STT-it
sulissutigisimasaat iluaru-
suutigisimallugu.«
Erhversuddannelserne i
Grønland er som bekendt
baseret på STI systemet
som indførtes i 1988. Det er
en uddannelsesform som
med mellemrum skaber de-
bat, sidts i form af et lille
opstød fra elevforeningen
KIK’s nyvalgte bestyrelse,
som i al sin visdom følte sig
foranlediget til at nedgøre
faglærerne på STI skolerne.
Eet er imidlertid den useriø-
se ammestuesnak, et andet
de faktiske forhold, og lad os
se lidt på dem.
STI systemet omfatter 6
brancher: Jern & Metal,
Bygge & Anlæg, Levneds-
middel, Den sociale linie, Fi-
skeindustrien og Handel/
Kontorlinien. En lokal er-
hvervsskole er typisk be-
mandet med en leder samt
2-3 faste faglærere som har
til hovedopgave at vejlede og
undervise.
Der undervises i almene
fag såsom regning, dansk,
grønlandsk og derudover i
branchefag hvor pågælden-
de lærer har en faglig bag-
grund indenfor et relevant
fag. Der er i dag ansat ca. 51
lærere og ledere på landsba-
sis, og af dem har de 21 en
uddannelse som folkeskole-
lærer eller socialpædagog.
De resterende 30 har alle en
faglig uddannelse med rela-
tion til en af brancherne. Ud
over de faste faglærere har
STI skole kontakt til en bred
vifte af timelærere som un-
derviser på skolen i de bran-
chefag som skolens faste
personale ikke selv kan
dække.
Faglæreruddannelsen
Erhvervsuddannelsen har
udviklet et omfattende pro-
gram for uddannelse af fag-
lærerne. Nyansatte uden
undervisningserfaring skal
gennemgå en pædagogisk
grunduddannelse, fordelt på
4 moduler i løbet af de første
2 års ansættelse. Denne ud-
dannelse bliver herefter ud-
bygget med faste årlige kur-
sustilbud af pædagogisk ka-
rakter.
Herudover tilbydes bran-
chefaglige kurser som har til
hensigt at styrke faglærer-
nes kunnen og indsigt i
hvert enkelt af de 6 bran-
cher. En faglærers arbejdsu-
ge består af undervisning og
vejledning. Specielt vejled-
ningen koster mange kræf-
ter, idet mange elever finder
det lettere at få ordnet såvel
skolemæssige som mere pri-
vate forhold via hjælp fra en
faglærer. En STI faglærers
kontor ligner således ofte en
skønsom blanding af social-
bo lig-ar bej dsmarkeds-SIK
kontorerne.
Med andre ord: STI sko-
len er et sted, hvor man som
elev føler at an med sindsro
kan henvende sig fordi man
har tillid til »sin« STI skole
og hjælpen derfra At det så,
i sammenhæng med en me-
get stor niveauspredning i
elevernes kundskaber, re-
sulterer i en stor og omfat-
tende arbejdsbyrde til den
enkelte faglærer, ja det må
man så tage med når man er
ansat i dette system.
Hvordan med
fremtiden?
Efter en besværlig start,
med mangelfulde undervis-
ningsmaterialer, og en ud-
bredt skepsis fra erhvervsli-
vet, begynder de positive re-
sultater nu at vise sig for de
lokale erhvervskoler.
Man oplever en stadig me-
re markant nedgang i frafal-
det fra STI uddannelsen, og
en stadig bedre kvalitet af de
færdiguddannede. Lad mig
slutte dette indlæg med et
citat fra erhvervsuddannel-
sens kontaktsudvalgsmøde i
januar 1993: »INUILI (lev-
nedsmiddelskolen) fremhæ-
ver, at elevernes selvstæn-
dighed er markant bedre år
for år. Brancheskolen er
yderst tilfreds med STI sko-
lernes indsats på dette om-
råde.«
Avannaata Radioatigut
ilanngutassiarigaluara aal-
lartinneqartillugu tusaann-
ginnakku pisariaqartutullu
isigigakku tamatumuuna
misilikkaluttuarpara AG-
mut allaaseriniarlugu ilann-
gutassiarigaluanniit allann-
guallallugu.
Tassaana siornali avataa-
niit kajumissaarneqarsima-
sugut kalattut qitittarneq
maani Kullorsuarmi aallar-
tinniarsareqqullugu, ta-
mannalu iluatigalugu aal-
lartinniarlugu katersuussi-
mavugut qujanartumillu ar-
laqartut taper ser suillu tik
ilaasortanngu rumas imap-
put, sulilu ataatsimiinnerup
tamatuma kingornagut suli
arlalinnit ilannguffigiuma-
neqartarsimalluta. Kisian-
nili taaguutaatut qitittarlu-
ta ingerlassagutta atortus-
saqarsimanngilagut nipiler-
suutikkunnik naak arlalin-
nik kalattuunik nipilersor-
sinnaasunik pissaqaralua-
qaluta, taamaattumillu im-
mersuilluta qinnuteqarsi-
mavugut nipilersuutit suu-
neri allattorlugit, kisiannili
ukiortaarsimalersoq itigar-
titsissut apuutereersimavoq
uagutsinnut, assullu uatsin-
ni nukillaajallaataasimavoq
aallaqqaaterpiaaniit taper-
sersorneqarata paasigatsigu
tassalu aallarteriassagalu-
arluta unikaallassimavugut
peqatigiiffiliariniagarput
uggorigaluaqalugu.
Isumaqarpungalu peqati-
giiffiliariniagarput imaaliin-
narlugu taamaatinniarnagu
maanngaannarlu ammatin-
nagu avammut tusarliunni-
arlugu ima isumaliorlunga
immaqa tapersersuisoqar-
sinnaasoq inunnik ataasiak-
kaannguanilluunniit imma-
qaluunniit arlatsinnik ilua-
quteqarniarsinnaasut nipi-
lersornikkut, tassani eqqar-
saatigaakka sineriatsinni
nalunngisaqarama arlalin-
nik kalattoortartoqartoq so-
orluli ilaat kalattuunik nipi-
lersortoqaratik båndopta-
gerimik nipilersuuteqartut
tusartarsimagakkit isuma-
qarama taamaaliornerati-
gut takusinnaallugu kalat-
tut nipilersorsinnaasunik
imaluunniit nipilersuutinik
amigaateqarneq pissutaas-
sasoq.
Uagullu nipilersuutissa-
qaraluarutta ileqqorsuutit
imaluunniit erinnat aala-
jangersimasunnguit pinna-
git qanorluunniit sivisutigi-
sorsuarmik nipilersoralua-
rutta nunguutsisinnaanngi-
lagut, kisiannili ilungersor-
luni ingerlanniarsarinngik-
kaanni tammaannartus-
saapput ilisimannittut sapi-
lerpata toquppataluunniit.
Taamaattumik oqalussin-
naanermi sunaluunniit ilua-
tinnarsinnaasoq iluatigini-
artariaqarpoq. Kikkummita
- kinamita tapersiiumasin-
naava kalattuunik pingaar-
titsisoq/sut? Maani nahgin-
naasuuvoq kalattoorneq,
pikkorissorsuunngikkaluar-
luta salleriilinnguanik atu-
gassaqaraangatta atorluar-
neqartaqaat suli. Soqutigin-
nittoqassagaluaruni attavi-
gineqarsinnaavugut allak-
katigut telefonikkut tele-
fax-kullu uunga:
Thomas Olsen Kullorsu-
aq 3962 Upernavik. Kimil-
luunniit tusagaqarnissar-
put neriuutigalugu.
1 konkursboet
Gigi Mode og Nanortalik Tømrerfonet-
ning v/
Klara Sofie Eliassen, Nanortalik
afholdes skiftesamling
Onsdag, den 7. juli IMS, kl. 11.00,
til prøvelse af udsatte og efteranmeldte fordringer
og andre krav, samt til stadfæstelse af udkast til
regnskab samt udkast til udlodning med en divi-
dende på 12.78278 % til simple krav, jvf. konkurs-
lovens § 97.
Kurators indstillinger og regnskabsudkastet ligger
til eftersyn i skifteretten.
Fordringer og andre krav, der først anmeldes ef-
ter stadfæstelse af regnskabet, kan ikke tages i
betragtning.
Udkast til udlodning ligger ligeledes til eftersyn i
skifteretten. Udbetaling foretages 4 uger efter
stadfæstelse, medmindre anke forinden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
den 19. maj 1993.