Atuagagdliutit - 24.05.1993, Síða 14

ANGUTERALAK
(21. marts - 19. april):
Qungujulaartamerit ava-
tangiisivit maqaasivaat, eq-
qarsaatigilluarukkulu suna
nikallugassutiginerlugu
paasisinnaanngilat. Pitsaa-
nerusumik pissusbersorsin-
naavutit.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Omgivelserne savner dit
smil, og når du tænker nær-
mere efter, ved du ikke helt,
hvad du hænger med hove-
det for. Der findes bedre at
give sig til.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Aasaleqaaq, inooqatillu nu-
annisaqalusi pilersaarutigi-
simasasi kingusinnerusuk-
kut piviusunngorpata suli
nuannaarutiginerussavasi.
TYREN
(20. april - 20. mqj):
Nu er det snart sommer, og
de planer, som du og din ven
nu morer jer med at lægge,
får i dobbelt glæde af, når de
senere virkeliggøres.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Ajornartorsiutissinni aaq-
qinniarnissinni ilissinnut
suaartaallusi aaqqingaarna-
vianngilasi. Aaqqissutissa-
mimmi marluullusi iluari-
sassinnik nassaarsinnaavu-
si.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Det er ikke særligt frem-
mende for en løsning af pro-
blemerne at råbe ad hinan-
den. I kan faktisk finde en
løsning, så I kan stille begge
tilfredse.
#
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Sorpassuit isumakuluutigi-
sarpatit, kisiannili isuma-
kuluutivit amerlanersaat pi-
viusunngornavianngillat.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Du bekymrer dig om en
masse, men når det kommer
til stykket, vil det meste al-
drig hænde.
LØVEQ
(23. jub - 22. aug.):
Sulianik assigiinngitsorpas-
suarnik aallartitaqarsima-
vutit, taamaammallu su-
minngaanniit aallartissa-
nerlutit sumullu naammas-
sissanerlutit naluat. Aala-
j angiisinnaaneru sariaqar-
putit.
LØVEN
(23. jub - 22. aug.):
Du har så mange forskelbge
gøremål i gang, at du ikke
ved, hvor du skad begynde og
ende. Du er nødt til at være
mere beslutsom.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Sooq pisariaqanngitsumik
ingasattajaaralutit saqqum-
miussissavit? Kukkusima-
guit malugineqannginnera-
ni aaqqinniapabanniaruk.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Hvorfor male fanden på
væggen, når han slet ikke
truer? Hvis du har begået en
fejltagelse, så se at få den
rettet, inden nogen opdager
det.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Subatit naammassiniarlugit
ulapittorujussuuvutit,
naammassigukkibu subavit
inerneri nuannaarutiginia-
piloortussaavat.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Du har travlt med at få en
masse fra hånden, men når
du er færdig, har du svært
ved at være glad for resulta-
tet.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Isumassarsiatit nuannaaru-
taasinnaasumik imaluun-
nut subanut oqihsaataasin-
naasunik ilaqarpata isuma-
qataaffigineqarluarnerus-
saatit.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Dine ideer vil bbve meget
bedre modtaget, hvis de også
indeholder noget glædeligt
eber noget, det letter arbej-
det.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Siunertarisat iluatsikkukku
tikiUuaqqusisinnaasumik
piareersimasoqanngilaq.
Inooqatit pibugu taamatut
isiorpit?
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Når det lykkes dig at nå dit
mål, vil der ikke være nogen
til at byde dig velkommen.
Gjorde du det for din ven?
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Inuunermi naapitassat
naammaginaannarneq ajor-
put. Tamanna siornatigut
paasisimanngikkukku mas-
sakkut paasinissaanut iluat-
sitsissaatit.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Ikke alt går retfærdigt til
her i tilværelsen. Hvis du ik-
ke har erfaret det tidbgere,
så har du været heldig.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Aningaasaqarnerit ajornar-
torsiutigaat, kisiannili inuu-
nermi nabbnnik allanik, an-
ingaasaannaanngitsunilb
nassaarniartariaqassaatit.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Det økonomiske giver dig
vanskebgheder, men du må
nok kunne finde andre vær-
dier her i bvet end penge.
AALISAKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Ilimaginngisannik ikinngu-
tinnit pulaarneqarputit, qa-
norlu eqqarsarnersut isu-
makuluutigaat. Naamma-
gittaabiorpatali tabterinis-
sannut ikiortiserikkit.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Du får uventet besøg af ven-
ner, og du spekulerer på,
hvad de tænker. Men hvis de
klager, så bed dem om at
hjælpe med at rydde op.
Nipitarpugut
Akissummi allapputit inuit
kujannerminni nipitarsin-
naanngitsut, tassa avissaar-
sinnaajunnaarneq ajortut.
Taamaattoqarsinnaavorli.
Uangali arnaavunga ataasi-
arlunga taamaattumik misi-
gisaqarsimasoq ukiuni 50ni
aappariinnitsinni.
Isumaqatigiissimavugut
sininniarluta, aammalumi
iluatsissimavoq. Iteratta
immitsinnut tunuppugut
avissaarsimailutalu. Kin-
gornatigut ajoquteqanngi-
laq.
Atera allanneqassanngi-
laq! A.V.
Aap, paasilluarsinnaavara.
Ukiut ingerlaneranni arlale-
riarlunga tamanna brevkas-
semi ilannguttarsimavara
tamanna apeqqu tigineqar-
tarmat. Amerlaqisut oqar-
tarput taamaattoqartarnera
tusartarsimahugu; oqatsi-
aatilb taamaattut tatigisari-
aqanngibat.
Inuit taamaattumik misi-
gisaqarsimasut, paasisi-
mannittubuunnut tamaat-
tunik subarinnittarsimasut
ujartortarsimavakka. Ilbt
allakkat siullersaavoq pisa-
ra nipitartoqarsinnaanera-
nik uppernarsaataasoq. Qu-
janaq allakkannut.
Vi hang sammen
De skrev i et svar, at menne-
sker ikke kan hænge sam-
men under et samleje, så de
ikke kan komme fra hinan-
den. Men det kan godt lade
sig gøre. Jeg er en kvinde,
som selv har prøvet det én
gang i vort 50 år lange ægte-
skab.
Vi blev enige om at prøve
at sove, og det lykkedes og-
så. Da vi vågnede vendte vi
os hver sin vej, og vi var frie.
Der var intet i vejen bagef-
ter.
Mit navn skal ikke i avi-
sen! A.V.
Nej, det kan jeg godt forstå.
Jeg har flere gange gennem
årene været inde på emnet i
brevkassen, fordi der fore-
kommer spørgsmål om det.
Mange påstår, at de har hørt
tale om det; men sådanne
rygter kan man ikke stole
på.
Jeg har altid efterlyst
mennesker, som selv har
været ude for det, eber fag-
folk, der har behandlet et tb-
fælde. Deres brev er det før-
ste, jeg får, som bekrævter,
at det er muhgt at hænge
sammen. Tak for brevet.
To muligheder
Jeg er en pige sidst i teena-
geralderen. For et år side og
nu igen har jeg prøvet at ha-
ve samleje med en fyr; men
de kan ikke få den ind. Tam-
poner bruger jeg uden pro-
blemer. Jeg var ikke an-
spændt, da vi prøvede.
Uskyldig
Men derfor kan der abigevel
godt styret af underbevidst-
heden opstå krampagtig
sammentrækning i nederste
del af skeden, som hindrer
indføring. Det kaldes vagi-
nisme.
Du kan også stadig have
en mødomshinde, hvis hul
ikke er udvidet. Derfor kan
det abigevel godt være så
stort, at du kan bruge tam-
poner. En lægeundersøgelse
kan give dig svaret på pro-
blemet.
NAKORSAQ
Men der er jo også den
mubghed at prøve nogle
gange endnu med naturme-
toden.
Tissarsinnaan-
nginneq
Ukiuni marlunni angut 57-
inik ukiulik aapparaara.
Atoqatigiittarnitsigut ikinn-
gutigiilluarnitsigullu inger-
lalluartorujussuugaluarpu-
gut. Kisiannili tamanna tas-
sanngaannaq peeruppoq.
Naapissallunga nuanna-
riunnaarsimavaa, oqarporlu
tissarsinnaqjunnaarsimal-
luni. Ullormut marloriaan-
narlunga sianerfigisarlunga
naammagaa.
Immikkut ilisimasalim-
mit, urologimit ikiorneqar-
nissaa kissaatigisimagaluar-
para. Kisiannili aappara isu-
maqarpoq tamanna nammi-
neerluni qaangiukkumaar-
toq. Tamanna neriuutigi-
sinnaavara?
Aterminik taasiumanngit-
soq
Periarfissat
marluk
Niviarsiaavunga 20it tun-
gaanut ingerlasoq. Ukiup
ataatsip matuma siorna
maannakkullu angummik
ilaqarniarlunga misilissima-
vara; mangussinnaanngi-
laalli. Tamponit qjoqute-
qanngitsumik atortarpak-
ka. Misilikkatsigik sukassi-
manngikkaluarpunga.
Suli ilaqarsimanngitsoq
Kisiannimi ihsimassutsip
borpiaanit aqunneqartumik
utsuup aterpiaatigut qbuso-
ornerpasissumik eqitaarisi-
masinnaavoq mangunniar-
neranut akomutaasumik.
Tamanna taaneqartarpoq
vaginisme (qilusoornerpa-
sissumik utsummi eqittaar-
neq).
Aamma imaassinnaavoq
niviarsiaassutsivit qaleraa-
saa sub sipineqarsimanngit-
soq. Imab atsigisumik puto-
qarsinnaabuni tamponit
mangussinnaabugit. Ajor-
nartorsiut taanna paasine-
qarsinnaavoq nakorsamut
misissortinnikkut.
Sulib periarfissaqarpoq
pinngortitaassuseq malblu-
gu ooqattaareqqittarnissa-
mut.
Sianiginagu
inuarneq
Inuk nammineq ilisimasa-
qarani nakuusersinnaaner-
poq, ilami allaat toqutsisin-
naanerluni »black-out«ersi-
manini (silaqartutut isikko-
qaraluarluni qanoq iliorner-
minik ilisimasaqanngitsoq)
- pissutigalugu?
Nerisaq iigaanni minut si-
nik imalt. akunnernik sivi-
sussuseqartarnerpoq qaner-
miit aqajaqqumut anngun-
nissaata tungaanut? T.S.C.
Tissarsinnaannginneq uto-
qaatsissutaannartut atoraa
isumaqarunarputit. Imaas-
sinnaavoq aapparissabutik
soqutigiunnaarsimagaa. II-
limmi tissarsinnaannginne-
ra nammineerlutik upper-
nar sisimagu nanngilat.
Isumaqarpunga aappare-
eqqbemissarsi siunnersuu-
tigissagit, oqaluttuutissagb-
lu tissarsinnaanngikkaluar-
pabuunnut atoqatigiinnissi-
gut nuannaaqatigussin-
naassasusi.
Impotens som
undskyldning
Jeger kommet sammen med
en 57-årig mand i to år. Vi
har haft det godt sammen
både seksuelt og kammerat-
ligt. Men pludselig var det
slut.
Han biyder sig ikke mere
om at træffe mig og påstår,
at han er blevet impotent.
Han nøjes med at ringe til
mig to gange daglig, det er
alt.
Jeg vil have, at han skal
søge en urolog om hjælp.
Men han mener, at det vil gå
over af sig selv. Er der noget
håb?
Anonym.
Du antyder, at det med im-
potensen blot er et påskud.
Det kan da også være, at han
slet ikke er interesseret i at
komme sammen med dig
mere, Du har åbenbart ikke
oplevet impotensen.
Jeg synes, at du skal fore-
slå ham, at i kommer sam-
men igen, og fortæl ham, at
I kan have det godt sammen
seksuelt, selv om han ikke
får rejsning.
Inuit ilaannikkut qanoq
iliuuseqarsinnaasarput • ila-
mi qaqutigoortorujussuar-
mik allaat toqutsisinnaasar-
lutik - namminneq sianigi-
nagu, taamaaliornermik na-
laani kingornatigulluunniit.
Tamanna eqqarsartaat-
sikkut tamikkullu pissutsi-
nik paasiniaalluaqqissaar-
nernik pisariaqartitsivoq pi-
sut kingunerannik politiit
misissugaannut sanilliut-
tarlugit, taamanna aalajan-
giiniartariaqassagaanni.
Nerisat oqummiat iigaan-
ni sekundialuinnaat inger-
laneranni iggiaq aqqusaar-
lugu aqajaqqumut anngut-
tarput.
Mord uden at vide
det
Kan et menneske udøve
voldja ligefrem slå et andet
menneske ihjel, uden at vide
det, fordi vedkommende er i
black-out.
Tager det minutter eller
timer, før en bid mad når
ned i mavesækken fra mun-
den? T.S.C.
Undertiden kan mennesker
foretage gerninger - og i
uhyre sjældne tilfælde vel
også drab - uden at det er
dem bevidst, hverken under
begivenheden eller bagefter.
Det kræver indgående
psykiatriske og psykologiske
undersøgelser sammen-
holdt med politiets efter-
forskning, før man tørdrage
denne slutning.
Når man synker en
mundfuld mad, tager det
kun få sekunder for den at
passere gennem spiserøret
og ned i mavesækken.