Atuagagdliutit - 24.05.1993, Blaðsíða 15

NR. 58 1993
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
X.
Inuusat
assigisaallu
Ikinngutima brevkassinniit
qiorsisimalluni nassarlugu
takkukkami aperaanga uan-
ga apeqquteqarsimanersun-
ga. Angertariaqarsimavara.
Oqaluttuuppaangalu uinili
marluullutik taamaangqjat-
tumik atugaqarlutik. Uimi
usuni mangunniaraagagu
anniartarsimavoq, ilaqar-
nissanilu nuannarisimann-
gilaa.
Nakorsamut gynægologi-
mullu nakorsiarsimagaluar-
poq, kisiannili ajoqutissaa-
sinnaasumik nassaarsi-
manngiUat. Taamaallaat
paasisinneqarsimavoq arnat
ilaasa ilaqarnissartik nuan-
narineq ajoraat.
Marluulluta apererusup-
patsigit angutit arnat nalik-
kaavinik aluttuerusuttarne-
rat pissusissamisoortuuner-
soq, imaluunniit naammal-
luannginnermik peqqute-
qarnersoq. Aammami arna-
qarpoq angutit usuinik mi-
lusserusuttartunik. Sooru-
nami isumaqarpugut ta-
manna aappariinnerup ilua-
niiginnartariaqartoq.
Isumaqarpit uigut uinuu-
sarsuarnik pullattakkanik
ilaqarusuleraangamik uat-
sinnut taarsiullugit atorta-
gassaannik pisissutissagi-
gut? Marluk
Ajuusaarnaraluaqaaq brev-
kassimi ikinngutivit ilisari-
simammatit. Taamaatto-
qarsinnaannginnissaami
uanga piumasarinerugalu-
arpara. Kisiannili illit nam-
mineerlutit »Bente«-mik at-
siorneqarnissat toqqarsima-
vat, aterlumi aamma taanna
Danmarkimi arnanit titu-
sindilippassuarnit aterine-
qarpoq, ikinngutivilli ilisari-
sinnaasaanik immaqa oqaa-
sertaliuussisimavutit?
Qujanaqaarlimi ajortu-
mik kinguneqanngimmat,
taamaalillusilu nammineer-
lusi misilittakkasi oqaloqa-
tigiissutigisinnaasimavasi.
Tamanna aamma ajunngit-
sorpassuarnik kinguneqar-
sinnaavoq.
Uangali isumaqarpunga
uisi inuusarsissutissagisi.
Taamaattupajaanik pilerigi-
saqarunik namminneq an-
ingaasat atorlisigit. Isuma-
qanngilangami taamaalio-
russi uisi ilissinniit peersi-
matissinnaagisi.
Qaneq oqarlu atorlugit
aappariinnerup iluani ava-
taaniluunniit atoqatigiittar-
neq naammalluannginner-
mik peqquteqanngilaq. Kisi-
annili imaattariaqarpoq
aappariit marluullutik ta-
manna nuannaralugu inger-
lassinnaassagaat. Aappaa-
sormi akerlerisaminik ato-
qatigiinnikkut pinngitsaalil-
lugu pisittariaqanngilaq,
aammami inoqarpoq qaner-
minik oqqaminillu atuilluni
atoqateqamissamik nuan-
narisaqanngitsunik.
Inuunerup
killissaa
Tusasrpara inuunerup an-
naanneqarnissaa ajornarsi-
vitsillugu inuunermik talli-
saasinnaasumik suliarine-
qarnissamut unitsitsisin-
naasumik isumaqatigiissu-
siortoqarsinnaasoq. Sumi-
mita taamaattumik sana-
sinnaa vunga ? Y. T.
Plastdukker og
mundsex
Min veninde kom med ved-
lagte udklip fra din brevkas-
se og spurgte, om det var
mig, der havde stillet
spørgsmålet. Det må jeg sige
ja til. Hun fortalte mig så, at
hun og hendes mand havde
det næsten på samme måde.
Hun har smerter ved forsøg
på indføring af penis og bry-
der sig ikke om samleje.
Hun var gået til læge og
gynækolog, og det havde ik-
ke fundet noget galt ved un-
dersøgelsen af hende. Hun
fik at vide, at det bare var
sådan, at nogle kvinder ikke
finder glæde ved sex.
Vi to piger vil gerne spør-
ge dig, om det er naturligt,
at mænd vil bruge munden
på kvindernes kønsdele, el-
ler om det er noget perverst
noget. Der er jo også kvin-
der, som bruger munden på
mandens penis. Vi mener
selvfølgelig, når man gør det
inden for ægteskabets ram-
mer.
Synes du, at vi skulle købe
en af de store plastdukker til
vores mænd, så de kan bru-
ge den i stedet for os, når de
vil have sex? De to.
Jeg er ked af, at din veninde
har genkendt dig i brevkas-
sen. Jeg vil nemlig gerne ha-
ve, at det ikke kan lade sig
gøre. Men du havde valgt
signaturen »Bente«, som ti-
tusinder af kvinder hedder
her i landet, så mon ikke du
i ord eller opførelsel har rø-
bet dig på en måde, så din
veninde fik mistanke?
Nå, der skete jo heldigvis
ikke noget ved det, og I har
fået lejlighed til at udveksle
erfaringer. Det kan underti-
den føre til meget godt.
Men jeg synes ikke, at I
skal købe dukker til jeres
mænd. Lad dem selv bruge
penge på det, hvis de får lys-
ter i den retning. Jeg tror
nemlig ikke, at I kan holde
mændene fra jer på den må-
de.
Der er ikke noget perverst
ved mundsex hverken i eller
uden for ægteskabet. Men
det skal selvfølgelig være så-
dan, at begge parter finder
fornøjelsen ved det. Den ene
part må ikke påtvinge den
anden en seksuel praktik,
som er vedkommende inder-
ligt imod, og sådan er der jo
nogen, der ser på mundsex.
Qanikkut tiinganeq pissusissamisoorpa ajortorsuualuun
niit, nivissat marluk aperipput.
Er mundsex naturligt eller perverst, spørger to piger. (Mo-
delfoto: Jørgen Sperling)
Taamaattumik pissarsisin-
naavutit uunga allakkatigut
saaffiginninnikkut: Livs-
testamenteregistret, Rigs-
hospitalet, afsnit 5232,
Blegdamsvej 9, 2100 Køben-
havn 0.
Imm. 1, 2 imaluunniit 3
qinersinnaavat:
1. Toqunissara allaqqus-
sinnaajunnaarsimappat
inuunermik tallisaasinnaa-
sumik katsorsartinnissara
kissaatiginngilara.
2. Napparsimallunga,
utoqqalininni nukillaarsi-
mallunga, ajutoorsimallun-
ga, uummatinnik unittoor-
simallunga assigisaanil-
luunniit pisoqarsimatillugu
innarlingaatsiarsimallunga,
allaat timikkut tarnikkullu
imminut isumagisinnaajun-
naarsimallunga, inuuner-
mik tallisaasinnaasumik
katsorsartinnissara kissaa-
tiginngilara.
3. Imm. 1-imi taaneqartu-
ni nipaallisaatinik/eqqissi-
saatinik atuinikkut anniar-
nissara pinngitsoortinne-
qassasoq kissaatigaara, ta-
makku toqunissannut siu-
arsaataasinnaagaluarpata-
luunniit.
Ataasiaannartumik kr.
50,00-imik akiliinikkut
Rigshospitalimi nalunaar-
sukkanut ilannguttoqarsin-
naavoq. Aalajangersimaner-
lu kingusinnerusukkut al-
lanngortinneqarnialissaga-
luarpat, tamanna allakkati-
gut Napparsimasut qulaani
pineqartunik nalaataqaraa-
gata napparsimavinni,
paaqqinniffinni assigisaan-
niluunniit nakorsat nalu-
naarsuiffimmut saaffigin-
nittussaapput, pineqartorlu
nalunaarsuiffimmiissimap-
pat kissaatigisaa malittus-
saallugu.
Testamente om
mit liv
Jeg har hørt, at man nu kan
skrive et såkaldt livstesta-
mente, så man ikke bliver
udsat for livsforlængende
behandling, når alt håb alli-
gevel er ude. Hvordan får jeg
fat i sådant et? Y.T.
Det kan De få ved at skrive
til Livstestamenteregistret,
Rigshospitalet, afsnit 5232,
Blegdamsvej 9, 2100 Køben-
havn 0.
Man kan vælge en, to eller
tre ting:
1. Jeg ønsker ikke livsfor-
længende behandling, hvis
jeg er i en situation, hvor jeg
er uafvendeligt døende.
2. Jeg ønsker ikke livsfor-
længende behandling i til-
fælde af, at sygdom, frem-
skreden alderdomssvækkel-
se, ulykke, hjertestop eller
lignende har medført en så
svær invaliditet, at jeg va-
rigt vil være ude af stand til
at vare på mig selv fysisk og
mentalt.
3. Jeg ønsker under den i
punkt 1 nævnte situation at
blive holdt fri for smerter
med smertestillende/beroli-
gende midler, selv om det
skulle medføre risiko for
fremskyndelse af dødstids-
punktet.
Man bliver registreret på
Rigshospitalet for et en-
gangsgebyr på kr. 50,00.
Ønsker man senere at æn-
dre sin beslutning, skal man
blot give Registeret skrifligt
besked om det.
Læger på sygehuse, pleje-
hjem osv. skal henvende sig
til registret, hvis en af deres
patienter kommer i oven-
nævnte situation, og så følge
patientens ønske, hvis ved-
kommende er registreret.
Pujortartartut
meerartaarsin-
naanngitsut
Arnat pujortartartut miki-
vallaanik imaluunniit ajo-
qutilinnik meerartaartartut
tusartarparput. Kisiannili
tupa arnat meerartaarsin-
naannginnerinut peqqutaa-
sinnaava? P.C.
Aap, arlalinnik misissuisar-
nikkut paasineqarsimavoq
arnat angutillu pujortartar-
neri peqqutaasinnaasoq.
Jørn Olsen Aarhus Uni-
versitetimi Institut for Epi-
demiologi og Socialmedicin-
imeersoq pineqartoq pillugu
nakorsat aviisianni allaase-
risaqarnikuuvoq, tassanilu
imatut inerniliisimavoq;
»Meerartaarsinnaanngin-
neq peqqutaalluni akisoqi-
sunik suliaritilinnginnermi
pujortartarunnaamissaq
eqqarsaatigineqartariaqara-
luarpoq«.
1983-imi misissuinermi paa-
sineqarpoq arnat pujortar-
tartut pujortartanngitsunit
naartunngitsooriataarsin-
naanerat marloriaataasoq.
Aammami naartulernissa-
mik tungaanut sivisuneru-
sumik utaqqisarput.
Kingusinnerusukkullu
misissuinermi paasineqar-
poq arnat naartulerniarlu-
tik misiliisut pujortarneq
ajortut 38 procentii qaam-
mammi siullermi iluartsitsi-
simasut, pujortartartulli 28
procentiinnaat iluatsitsisi-
mallutik. MisissuineriUu ar-
lallit paasinarsisissimavaat
angutit pujortartartut pu-
jortartanngitsunit peersaa-
sa pisinnaassusaat ajorne-
rusoq.
Taamatut misissuinermi
angutit pujortartanngitsut
peersaat kisimik atorneqar-
simapput. Taamaammallu
angutit, soorlu pujortartar-
neri peqqutaallutik peersaa-
sa pitsaassusiiat ajorneru-
sussaapput.
Barnløshed af
rygning
Man har hørt, at kvinder på
grund af rygning kan få for
små børn og måske også
børn med fosterskade. Men
kan tobak også være skyld i,
at kvinder ikke kan blive
gravide? P.C.
Ja, det er der flere undersø-
gelser, som tyder på, at det
gælder rygning hos begge
køn.
Jørn Olsen fra Institut for
Epidemiologi og Socialmedi-
cin ved Aarhus Universitet
har været inde på emnet i
Ugeskrift for Læger, og han
konkluderer, at »rygeophør
bør formentlig overvejes, før
meget kostbare behandlin-
ger iværsættes mod barnløs-
hed«.
I 1983 viste en undersø-
gelse, at kvindelige rygere
har cirka en dobbelt så stor
risiko for ikke at kunne blive
gravide som ikke-rygere.
Det varede også gennemgå-
ende længere, før de blev
det, hvis det lykkedes.
Det blev bekræftet ved en
senere undersøgelse, som vi-
ste, at 38 procent af ikke-ry-
gere blev gravide i første må-
ned, de prøvede på det, me-
dens det kun gjaldt 28 pro-
cent af rygerne.
En række andre undersø-
gelser har vist tilsvarende
resultater, og bedømmelsen
af sædkvaliteten blandt
mandlige rygere har afslø-
ret, at den er dårligere end
ikke-iygeres.
Ved denne undersøgelse
var der kun brugt sæd fra
ikke-rygende mænd. Resul-
tatet vil derfor blive endnu
dårligere, hvis mandens
sædkvalitet er ringe, f.eks.
på grund af tobak.
Ajortumik
uerisoorpunga
An gu taa vunga 18-inik ukiu-
lik, nassuerutigisinnaavara-
lu ukiuni kingullerni pinga-
suni sisamaniluunniit tis-
sassartartorujuusimagama.
Massakkulli uerinera ajor-
toq qjugaaffigilersimavara;
kisiannili ilaatigut pinngit-
soorsinnaajunnaartarpara.
Tamanna issumma saa-
merliup tiggunnermik pul-
lalersimaneranut ukiup af-
faap matuma siornatigut
malugilersimasannut peq-
qutaasinnaava? Attorlugu
maavaartutut malunnartar-
poq. Taamanili alliartorsi-
mavoq, inittorsimalluni,
massakkullu aamma issuma
illua malunnarsisimavoq.
Qaammatip ataatsip in-
gerlanerani tissassanngilan-
ga; kisiannili allannguute-
qanngilaq. Kræftiusinnaa-
nerluni? Nalornisoortoq
Kræftiussagunanngilaq, se-
erinerusinnaallunili. Kisi-
anni issuk pullalersoq ma-
lu nnar toqaler sor luu nniit
nakorsamit misissorneqar-
tariaqarpoq. Misissortipal-
lanniarit, taava eqqarsaati-
givallaarunnaas savat.
Ukiup affaani eqqasuuteqa-
reerlutit eqqissiimisariaqar-
putit.
Pullalersimanera tissas-
sartarnermik peqquteqann-
gilaq. Tissassarnermi pissu-
sissamisuuinnarpoq, angu-
tillu tamangajammik tissas-
sartarput. Tamanna arlaan-
natigulluunniit nappaateqa-
lernermik kiguneqarneq
ajorpoq. Tissassarneq aat-
saat ajoqutaasinnaavoq
ajortuliomertut eqqarsaati-
giuaannaraanni.
Min last er
frygtelig
Jeg er en 18-årig mand, der
må indrømme, at jeg har
onaneret meget i tre fire år.
Nu er jeg næsten sejret over
denne frygtelige last; men
jeg kan ikke lade være med
det ind imellem.
Kan det være grunden til,
at jeg for et halvt år siden
opdagede en klumpagtig
hævelse i venstre side af
pungen? Den føles nærmest
svampagtig. Den er vokset
efterhånden, optager nogen
plads og kan nu også mær-
kes i den anden side af pun-
gen.
Jeg lod være med at ona-
nere i en måned; men det
ændrede intet i pungen. Det
er vel ikke kræft?
Den rådvilde.
Det lyder ikke som kræft,
men som en væskeansam-
ling. Men enhver hævelse el-
ler knude i pungen skal læ-
geundersøges. Det skal du få
gjort nu, så du ikke mere
skal tænke på det. Du træn-
ger til at få fred i sindet efter
et havlt års spekulationer.
Hævelsen har intet med
onani at gøre. Det er en na-
turlig ting at onanere, og
næsten alle gør det. Man
kan ikke blive syg af det på
nogen som helst måde. ona-
ni kan kun skade ved, at
man gåt og bilder sig ind, at
det er en syndig last. Det er
det rene sludder.
r