Atuagagdliutit - 24.05.1993, Blaðsíða 16

Teknikkimut atortuutinik pisaamermi inuit ikinnerusut
suliassaqartinneqalertarput, kisiannili maskiinanik pisaarnissamut
akerliussalluni pissutissaqartoqanngilaq
Teknikkimut atortuutinik
nutaanerusunik pitsaane-
rusunillu pisaarneq inun-
nut ajornartorsiortitsiuaan-
narpoq. Suliffissuaqalerner-
miilli nunarsuarmi nunat
suliflissuaqarfiusut tamar-
mik misigisarsimavaat ma-
skiinat qanoq inunnik taar-
siisarnerat, inuillu suliffis-
saarunnissartik nuannari-
vallaarneq ajorpaat.
Royal Greenland-ip fa-
brikkinilu sulisut taannar-
piaq ullumikkut ajornartor-
siutigaat, tamannalumi
aamma kalaallit aalisakkeri-
viini ukiut 30-t sinnerlugit
ingerlanerini ajornartorsiu-
taajuarsimavoq. Maskiina-
mik nutaamik inuit suline-
rannit pilertornerusumik
akikinnerusumillu suliaqar-
sinnaasumik sanasoqartar-
nera tamatigut suliffissanik
akeqartarpoq. Maskiinamik
saarullinnik qulluisinnaa-
sumik nassaartoqarmat
KGH-p fabrikkiutaanni
inuppassuit suliassaarup-
put. Taamatuttaaq aamma
pisoqarpoq raajanik qalipaa-
jaammik nassaartoqarmat.
Ajornartorsiut taanna so-
orunami arlalinnik eqqui-
suusarpoq, eqqorneqartullu
tassaasarput sulisut ataasi-
akkaat, sulisut kattuffiat,
kommuni najugaqarfiusoq
inuttat suliffeqartut akile-
raarutaannik napassuteqar-
niartussaq aammalu suliffe-
qarfimmi ima ingerlalluar-
neqartigisussami, allaat nu-
narsuarmi niuernikkut at-
taveqaatit inuit qanoq
amerlatigisut sulisorineqar-
nerinik apeqquteqartitsineq
ajortut, kisiannili pitsaas-
sutsimik akigitinneqartu-
millu pitsaasumik pingaar-
titsisut anigorsinnaallugit.
Masklinat unitsillit
Sulisut peqatigiiffippassui-
sa ukiut ingerlanerini ineri-
artorneq unitseriartarsima-
galuarpaat, allaat maskiinat
unitseriartasimagaluarlu-
git, taamaaliornermikkut
pinngitsoortinniarlugu ma-
skiinat inuit sulinerinik ar-
saarinissaat.
Kisiannili maskiinat aju-
gaajuartarsimapput. Ima-
luunnit suliffeqarfik sanili-
minik maskiinanik atorto-
qartunik unammillersin-
naannginnini peqqutigalu-
gu akiliisinnaajunnaartarsi-
mammat.
- Pissutsit taamaattut
uatsinnut atuuttuarput, di-
rektionssekretær Lars
Sandgreen Royal Green-
land-imeersoq oqarpoq.
- Innuttat sapinngisamik
amerlanerpaat suliffissa-
qartikkusunnerugaluarpa-
gut, kisiannili suliffissaqar-
titsinerinnaq kisiat eqqar-
saatigissagutsigu erngerlu-
ta lkioriarfissaaruttussaa-
vugut, taamaalippallu suli-
sugut tam arm ik suliffim-
minnik annaasaqassapput.
Taamaammallu, minne-
runngitsumik pisortanit pi-
gineqartumik suliffimmiitil-
luta eqqortumik oqimaaqa-
tigiissitsiniartussaavugut.
Sapinngisamik amerlaner-
paanik suliffissaqartitsinis-
sarput qulakkeerniartus-
saavarput, kisiannili aam-
ma qulakkeerniartussaallu-
tigu tunisassiatsinnik
unammiUertitsinnut, im-
maqa inuit atugaannik
apeqqutaatitsinngitsunut
unammillersinnaasunik
akeqar titsinissarpu t.
Misileraaneq
Misiligutissatut Royal Gre-
enland-ip maskiina nutaaq
Qasigiannguani fabrikki-
mut ilisimavaa. Raajanut
qalipaajaatip takkunnerati-
gut raajanik qalipaajaasor-
passuit suliassaarrutsinne-
qarput, kisiannili m assak-
kumut inuit isaat raajanut
qalipaajaatip qalipaajarlu-
anngisaannik nakkutillii-
sussat pisar iaqartinneqar-
tuarsimapput. Maskiina la-
serip qinngorneri atorlugit
aammalu teknikkimik nu-
taalialluinnartumik atuillu-
ni - immaqa - suliaq taanna
ingerlassinnaalerpaa, tama-
tumalu nassatarisaanik siu-
nissami suliamut tassunga
inuit atorfissaarunneqar-
tussanngussapput.
- Misiligutaannaagallar-
poq, Lars Sandgreen oqar-
poq, aammami kommune
SIK-lu nersualaarpai, paasi-
sinnaasimammassuk aki-
kinnerusunik tunisassiomi-
araanni maskiinanut nutaa-
nut akerliuginnarnissaq pis-
sutissaqanngimmat.
Kisianni kommunip,
SIK-p Royal Greenland-illu
ajornartorsiut soorunami
paasisinnaavaat.
Ineriartortitsisoq
Illuatungaatigullu teknikki-
mik nutaamik ineriartortin-
neqariartuaartussamik pi-
saartuartariaqarpugut.
Taamaaliunngikkuttami
unammillersinnaanerput
annaassavarput, aammalu
nunanut allanut tunisisar-
nerput annaassallutigu.
Akerlianilli sulisutsinnut
nunamilu innuttanut aki-
sussaaffeqarpugut, taanna-
lu aalisakkerinerup iluani
aaqqiiftigis innaanngikku t-
sigu aqqutissanik all anik
nassaarsiortariaqarpugut.
Tamakkorpiaat ilaatigut
tunngavigalugit Royal Gre-
enland ineriartortitsivissa-
mik nutaamik pilersitsisi-
mavoq, tassanilu suliffissat
nutaarluinnaat suliassaqar-
titsinermut annertusiisin-
naasut aallunneqassapput.
Isumarpullu tassaavoq;
Royal Greenland-ip tunisas-
siagut aqqutigalugit sulias-
saqartitsinissap pisariaqar-
tinneqarnera aaqqiiffigisin-
naanngikkutsigut, inuiaat
kalaallit nutaanik suliassa-
qartinneqarnissaannut pe-
riarfissat ineriartortittaria-
qarpagut.
Tamarmik akimmlffiat
Maskiinammi nutaat pisari-
aqarpat?
- Teknikkikkut ineriar-
torneq malinnaaffigiuassal-
lugu pisariaqarpoq, Lars
Sandgreen nangippoq. - Piu-
manngikkaluaruttaluunniit
taamaasiortariaqarpugut.
Unammillertigummi taa-
maasiorput, taamaammallu
piviusut isiginngitsuusaa-
ginnarsinnaanngilagut.
Taamaattoqanngippammi
suliffeqarfiuterput akisus-
saaffeqanngitsumik ingerla-
Indførelsen af ny teknologi giver ofte mindre menneskelig
beskæftigelse, men det nytter ikke at sige nej til
maskinerne
Direktionssekretær Lars Sandgreen. (Ass./Foto: Knud Jo-
sefsen).
Indførelse af nyere og mere
effektiv teknologi har alle
dage været et stort menne-
skeligt problem. Lige fra den
første spæde industrialise-
ring har alle verdens indu-
strilande oplevet, hvordan
maskiner erstatter den
menneskelige arbejdskraft,
og ingen er glade for at blive
arbejdsløse.
Royal Greenland og med-
arbejderne på fabrikkerne
har præcis samme problem i
dag, sådan som det gennem
mere end tredive år har væ-
ret et problem i den grøn-
landske fiskeindustri. Hver
gang, der er blevet opfundet
en ny maskine, der kan ud-
føre menneskers arbejde
men både hurtigere og billi-
gere, så har det kostet ar-
bejdspladser. Da der blev op-
fundet en maskine, der kun-
ne flække torsk, blev mange
menneskehænder overflødi-
ge på KGH’s fabrikker. Det
samme skete, da rejepille-
maskinen gjorde sit indtog.
Problemet optager natur-
ligvis både den enkelte med-
arbejder, fagbevægelsen,
den kommune, der skal leve
af skatteindtægter fra bor-
gere, der har arbejde, og den
virksomhed, der skal drives
så godt, at den kan overleve
på et internationalt salgs-
marked, hvor ingen spørger
om, hvor mange mennesker,
der er i arbejde, men som
kun spørger om kvalitet og
pris.
Storme maskinerne
Mange fagforeninger har
gennem tiderne forsøgt at
bremse udviklingen, ja man
har ligefrem stormet maski-
nerne for at undgå, at de
skal overtage menneskers
arbejde.
Før eller siden har maski-
nerne altid vundet. Eller og-
så er virksomheden gået
konkurs, fordi den ikke kun-
ne konkurrere med naboen,
der havde indført de nye ma-
skiner.
- Det er jo vores evindelige
dilemma, siger direktions-
sekretær Lars Sandgreen,
Royal Greenland.
- Vi vil helst give så mange
borgere som overhovedet
muligt arbejde, men vi er
nødt til at erkende, at hvis vi
kun ser på beskæftigelsessi-
den af sagen, så kan vi hur-
tigt nå dertil, at vi slet ikke
kan klare os, og så mister
alle arbejde. Vi skal derfor -
ikke mindst som offentligt
ejet virksomhed - forsøge af
finde den rigtige balance. Vi
skal sikre arbejde til så man-
ge som muligt, men vi skal
også hele tiden sikre os, at vi
producerer varer til priser,
der kan konkurrere med vo-
re konkurrenter, som måske
ikke tager samme hensyn til
den menneskelige faktor.
Et eksperiment
Som et eksperiment har
Royal Greenland introduce-
ret en helt ny maskine på
fabrikken i Qasigiannguit.
Hvor rejepillemaskinen
overflødiggjorde rejepiller-
ne, så har det indtil nu fort-
sat været nødvendigt med
menneskelige øjne, der kun-
ne kontrollere, om nogle re-
jer smuttede igennem pille-
maskinen uden at være helt
pillet. Den nye maskine med
laserstråler og anden super-
moderne teknik kan nu -
måske - lave dette arbejde,
og det belyder i så fald, at
der heller ikke til dette ar-
bejde i fremtiden vil være
brug for menneskelig ar-
bejdskraft.
- Det er foreløbig kun et
forsøg, siger Lars Sandgre-
en, der iøvrigt roser både
kommune og SIK for at ind-
se, at det ikke nytter blot at
være imod nye maskiner,
der kan sikre billigere pro-
duktion.
- Men både kommunen,
SIK og Royal Greenland kan
naturligvis godt se proble-
met.
Udviklingsselskab
- Dilemmaet er jo, at på den
ene side er vi nødt til at ind-
føre ny teknik efterhånden
som den udvikles. Ellers
mister vi vores konkurren-
ceevne, og i så fald mister vi
hele vores eksport. På den
anden side har vi et ansvar
over for vore medarbejdere,
over for landets borgere, og
hvis vi ikke kan løse dette
inden for vores fiskeproduk-
tion, så må vi gå andre veje.
Det er for eksempel bag-
grunden for, at Royal Gre-
enland går ind for et nyt ud-
viklingsselskab, hvor man
kan koncentrere sig om ud-
vikling af helt nye arbejds-
pladser, der kan give øget
beskæftigelse. Vores syns-
punkt er, at når Royal Gre-
enland ikke kan løse be-
skæftigelsesbehovet via vo-
re produktioner, så må vi gå
ind i udviklingen af helt nye
beskæftigelsesmuligheder i
det grønlandske samfund.
Fælles problem
Er det nødvendigt med de
nye maskiner?
- Det er nødvendigt hele
tiden at følge med den tek-
nologiske udvikling, fort-
sætter Lars Sandgreen. -
Det er vi nødt til, uanset om
vi vil eller ej. For det gør vo-
re konkurrenter, og derfor
må vi se virkeligheden i øj-
nene. Ellers ville vi drive vo-
res virksomhed helt uan-
svarligt. Det er bestemt ikke
behageligt, men Grønlands
muligheder for at sælge fisk
bestemmes ikke af, hvad vi
selv vil. Vi kan ikke bare
fastsætte prisen, sådan som
vi selv vil. Desværre kan
man sige. Så ville det jo være
nemt at sikre fuld beskæfti-
gelse. Men så ville vore fisk
også være meget, meget dy-
re - og usælgelige. Hvad en-
ten vi kan li’ det eller ej, er vi
afhængige af det internatio-
nale prisniveau, og det in-
ternationale prisniveau er
afhængigt af, hvor billigt
fisk kan produceres. Når
maskiner kan gøre det lige
så godt men billigere end
mennesker, så er også vi
nødt til at følge med den tek-
nologiske udvikling.
- Og med »vi«, tilføjer
Lars Sandgreen, - mener jeg
ikke blot Royal Greenland.
Jeg mener alle i Grønland,
for det er vores fælles pro-
blem, og »vi« må så i fælles-
skab løse de beskæftigelses-
problemer, som desværre
ofte er konsekvensen af den
tekniske udvikling.
I dag som lige siden den
første maskine kom til
Grønland.
tilersussaavarput. Nuan-
nerpallaanngilaq, kisiannili
Kalaallit Nunaata aalisak-
kanik tunisinissaminut pe-
riarfigisinnaasai uagut
nammineq piumasarput
maliinnarlugu aalajangiiffi-
gineqartanngillat. Akigiti-
taagut nammineq piuma-
sarput maliinnarlugu aala-
jangersinnaanngilagut. Ajo-
raluartumik. Taamaalior-
sinnaagaluaruttami tamak-
kiisumik suliassaqartitsi-
nissarput ajornaquteqann-
gitsumik qulakkeersinnaa-
galuarparput, aammami aa-
Usagaatigut akisoorujus-
suussagaluarput - tunine-
qarsinnnaanatillu. Qanor-
luunniit nuannarinngitsigi-
galuarutsigu nunarsuarmi
akigititaasut apeqqutaaso-
rujussuusarput, aammami
aalisakkat qanoq akikitsigi-
sumik tunisassiarineqarsin-
naanerinut nunarsuarmi
aalisakkanut akigititaasut
apeqqutaapput. Maskiinat
inuit suliaasut pitsaatigisu-
nik, kisiannili akikinneru-
sunik suliaqarsinnaatillugit
teknikkikkut ineriartorner-
mut tamatta malinnaasaria-
qarpugut.
- »Tamattamik« oqarama
Royal Greenland kisiat eq-
qarsaatiginngilara, Lars
Sandgreen oqaqqippoq. Tas-
sani Kalaallit Nunaat ta-
maat eqqarsaatigaara, tas-
sami ajornartorsiut taanna
tamatta akimmiffigisarpar-
put, ataatsimoorlutalu tek-
nikkikkut ineriartornerup
nassatarisaanik suliassa-
qartitsinermi ajomartorsiu-
tigut aaqqiiffiginiartaria-
qar parput.
Maskiinat siulliit Kalaal-
lit Nunaannut takkumma-
tali ullumikkumut ajornar-
torsiutigisartakkagut.
QARSORSAT
Royal Greenland A/S
sinnerlugu
suliarineqarpoq
naqiterisitsisarfimmi
Atuagassiivik/Eskimo
Press-imi
QASORSAT
er produceret af forlaget
Atuagassiivik/Eskimo
Press for
Royal Greenland A/S
AAQQISSUISOQ (akis.)
/REDAKTØR (ansv.):
Bjarke de Renouard
ATUARTARTUT
ilanngutassaat
allaaserisallu allat
nassiunneqartassapput
uunga:
LÆSERBIDRAG og
andet redaktionelt stof
bedes indsendt til:
QARSORSAT,
RG-Info.
Royal Greenland.
Box 1073, 3900 Nuuk.
Tlf.(009 299) 2 44 22/
lok.156
Tlf.(009 299) 2 33 33
klartone 156
(direkte selvvalg)
Fax (009 299) 2 49 14
NASSIUSSUUNNE-
QARPOQ
AG aaqutigalugu Royal
Greenland A/S-illu
suliffiutaanut tamanut
toqqaannartumik
DISTRIBUTION via AG
og direkte til alle
Royal Greenland
arbejdspladser.
NAQITERNEQARFIA/
TRYK: Sydgrønlands
Bogtrykkeri.