Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.05.1993, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 24.05.1993, Blaðsíða 12
Allattoq: Morten Sander, Royal Greenland Export Ukioq 1992 aallartippoq kat- tusseqatigiinnermik, tassa- mi 1991imi Priess og Co. pi- siarineqarmat, 1. januar 1992imilu Danmarkimi nioqqutissiorfiit immikko- ortukkuutaat tamaasa ato- runnaarsillugit ataatsimut kattunneqarmata nioqqu- tissiorfinngorlugit RG Sea- food. Tuniniaavik nioqqute- qarfissarsiorfillu kattunne- qarput RG Internationali- mik taallugit (kingusinne- rusukkut atserneqarpoq RG Export). Naak ajornartorsiorneqa- raluartoq sulifleqarfiillu as- sigiinngitsunik kultureqa- raluartut pissutsit 1992ip ingerlanerani ataatsimoor- tillugit ingerlanneqarput maannakkullu ataasinngor- tinneqarlutik. Upernaakkut 1992imi anorersuarneq Rejenut ameralinnut ukioq 1992 pitsaanngilaq. ’92imi upernaakkut rejet amerallit akikilleriarput 15-20 pct.imik tamannalu peqati- galugu piumaneqarnerat suunani pingaartumik imaani uutat. Atukkat taamaanneranni periutsivut uppernarsiva- vut tassa atuisunut kingul- lernut (niuertarfinni pisi- sartunut) sapinngisamik annerpaamik tuniniaassa- sugut, taakkuummatami annikinnerpaamik eqqugaa- simasut tassa imaani uuta- nik annikitsukkuutaanik nioqquteqarnitsinni. Qujanartumik arlalinnik periarfissaqarpugut kingor- nagullu iluatsikkiartuaaler- luni nioqqutissanik tuniu- minarnerusunik nioqqutis- siornermut nuukkiartuler- luni. Imaani uutat ukiup sinnerani akikilliartuinnar- put, aatsaalli massakkut ’93ip upernaavani nioqqute- qarfik illuanut saappoq akit qaffariartulerlutik. Aningaasat nlkerarnera! Ukiarmi assut eqqissiviil- liornarpoq pissutigalugu Sverigemi, Spaniami, Italia- mi UKmilu aningaasanik nalikilliliisoqartarnera. Pingaartumik tuluit nali- killiliinerat annertuumik eqquivoq rejenik uutanik ameraajakkanillu tuluit nioqquteqarfiannut anner- tuumik tunisaqarsimaner- put tunngavigalugu. Peqati- galugulu akit appariarnerat qerleruppoq suami tassa piumasoqarluni. Qujanartumilli pingaar- tumik annikitsukkuutaanik nioqquteqarneq ingerlallu- arpoq rejeniUu uutanik ameraajakkanillu tuniniaa- neq isumannaarlugu. Aaqqissuusaanermi allanngortitsineq Upernaakkut 1992ip inger- lanerani erseqqissivoq tuni- niaanerup aaqqissuusaane- ra nutaamik pisariaqaler- soq. Taamaattumik aalajan- giunneqarpoq sulisut nioq- qutissiornermi arlalinnik pisortalersorneqassasut, taakku annermik suliassa- rissallugit nioqqutissiorfiit tuniniaasullu akornanni ataqatigiissitsiniarnissaq. Aalajangerneq alla pin- gaartoq tassa tuniniaaner- mut piginneqatigiiffiit uat- sinnut tunngasut pillugit misilittakkatta pissusissa- misoortumik sivitsoriartor- tinneqarnissaat. Tuniniaanermut tunnga- sumik oqartussaassuseqar- nerup sapinngisamik anner- saa tuniniaaveqarfinnut nuunneqassaaq, nioqqute- qarfinnilu pingaarnerusuni tamani piginneqatigiiffin- nik atasunik (datterselska- ber) pilersitsiortorneqassal- luni. Tamatuma pissusissa- misoortumik kingunerisaa- nik qitiusumik tuniniaave- qarfimmi sulisut nakkutigi- nerussavaat nutaanik nioq- quteqarfissarsiorneq kiisalu nioqquteqarfiit, uagut nam- mineq datterselskabiliorfi- gissallugit mikivallaartut, suliaqarfigissallugit. 1992imi Italiami Sverige- milu piginneqatigiifliit ata- sut pilersinneqarput, 1993imilu Frankrigimi im- maqalu Spaniami aallartis- savarput. Siunissaq Suliaqarfimmili tamatuma- ni 1993imi atukkatigut pit- saanerulinngilaq. Nunani tamalaani nioq- qutit akiisigut appariartuin- narneqarpoq, amerlaqisullu isumaat naapertorlugit aali- sakkat akisuallaarlutik inuussutissanut allanut na- leqqiullugit. Taamaalilluni suli annerusumik patajaalli- saanissamik pisariaqartitsi- neqarpoq. Tuniniaanerup tungaati- gut ornigulluni tuniniaasar- neq nukittorsarparput ilaa- tigut tuniniaasartunik nu- taanik sulilersitsinikkut, ineriartorneq isumalluar- nartoq tigummiinnarumal- lugu. Pingaartumik nioqqu- teqarfissat nutaat anneru- tinneqarput, ilaatigut Euro- pap kangia kiisalu Kan gia Qiterleq Ungallerlu piumi- narsaafligalugit aallartippa- vut. Rr*-il Greenland »eafood a-s Royal Greenland Af: Morten Sander, Royal Greenland Export Året 1992 startede med en fusion, idet det i 1991 købte Priess og Co. pr 1. januar 1992 blev opløst og alle pro- duktionsenheder i Danmark samlet i produktionsenhe- den RG Seafood. Salg og marketingsfunktionen blev samlet i RG International (senere omdøbt til RG Ex- port). På trods af alle problemer og de forskellige virksom- hedskulturer er tingene ble- vet kørt sammen i løbet af 1992 og fungerer nu som en enhed. Stormvejr i foråret 1992 1992 blev et dårligt år for skalrejer. I løbet af foråret ’92 faldt priserne på skalre- jer med 15-20 procent sam- menfaldende med, at der var meget ringe efterspørgsel på især søkogte. I den situation blev vi be- kræftet i vor strategi om at sælge mest muligt til slut- brugere, idet det område, der blev mindst berørt, var vort detailsalg af søkogte. Heldigvis havde vi flere strenge at spille på, og det lykkedes efterhånden at om- stille produktionen til mere letomsættelige varer. Pris- faldet på søkogte fortsatte resten af året, og det er først nu i foråret ’93, at markedet er vendt med stigende priser til følge. Valutauro Efteråret blev meget turbu- lent på grund af devaluerin- ger i Sverige, Spanien, Itali- en og UK. Specielt den engelske de- valuering ramte hårdt på grund af vort store salg af kogte og pillede rejer til det engelske marked. Samtidig slog konjukturfaldet igen- nem med meget ringe efter- spørgsel. Heldigvis gik især detail- salget godt og sikrede en sta- bil afsætning ag kogte og pil- lede rejer. Omstilling af organisationen I løbet af foråret 1992 blev det klart, at der var behov for nytænkning i salgsorga- nisationen. Det blev derfor besluttet at supplere staben med en række produktchefer, der har som fornemste opgave at koordinere arbejdet mel- lem produktionsenheder og sælgere. En anden vigtig beslut- ning var en naturlig forlæn- gelse af de gode erfaringer, vi havde med vore salgsdat- terselskaber. Mest mulig kompetence omkring salget skal flyttes ud på markederne, og der skal etableres datterselska- ber på alle vigtige markeder. Som en naturlig konsekvens heraf koncentrerer den cen- trale salgsstab sig om op- dyrkning af nye markeder samt betjening af markeder, der er for små til, at vi op- starter eget datterselskab. I 1992 blev der etableret datterselskaber i Italien og Sverige, og i 1993 starter vi i Frankrig og eventuelt i Spa- nien. Fremtiden Branchen har desværre ikke fået bedre vilkår i 1993. De internationale konjuk- turere er for nedadgående, og fisk er i manges bevidst- hed for dyrt sammenlignet med andre fødevarer. Der er således stadig behov for yderligere effektiviseringer, så kostpriserne falder. På salgssiden styrker vi det opsøgende salg ved blandt andet at ansætte en række nye sælgere, således at vi kan fastholde den posi- tive udvikling. Især nye markedsområder har høj prioritet, blandt andet er vi i gang med systematisk bear- bejdning af Østeuropa samt Møllern- og Fjernøsten. Koncernen har i 1992 af- sat 46.700 tons. Bortset fra søkogte skalrejer, hvor verdens- markedsprisen er faldet med op mod 30 procent, har prisniveauet i køber- landenes valutaer været stabilt over året. Derimod har det kun i meget beskedent omfang været muligt at nå pris- forhøjelser på grund af ef- terårets valutajusterin- ger. En meget væsentlig år- sag hertil er devaluerings- beslutningen i Norge og Island, hvis fiskeindustri er koncernens primære konkurrenter. 11993 modvirkedes dis- se devalueringer dog i et vist omfang af det forhold, at Japan har udviklet sig til at være koncernens be- tydeligste enkeltmarked, lige som den stigende dol- larkurs medvirker til øget indtjening i Nordamerika.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.