Atuagagdliutit - 15.06.1993, Qupperneq 5

NR. 64 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
KANGERLUSSUARMIIMIGASSAT
KANGERLUSSUAQ pisoqarfioqaaq.
Imaanngikkaluarpoq AG-p siunnersuutigisi-
masaatut nunarsuarmiut omigunnissaannut
pilerisaarillutik immeraattarfiliomiartut un-
nuakkullu ammasartumik imemiartarfiliomi-
arlutik. Kisiannili Kangerlussuup allamik pe-
riarfissaqannginnermi inunnit timmisartu-
mik aqqutissaminnik siullermik utaqqisunit
inissiisarfiunissaa pillugu eqqarsaatitoqaq qi-
makkiartuaameqalersimavoq.
KANGERLUSSUUP ingerlanneqamera naa-
lagaaffimmik tigummineqarallarmat - tassa
apeqqutaanani Grønlandsministeriamit ima-
luunniit Forsvarsministeriamit - inissiisarfik
angalallutik aqqusaartuinnaat timmisartumik
utaqqisut najugaqarsinnaasimagaluarput. Si-
visunerusumilli tassaniikkusukkaanni naju-
gaqarnissamut immikkut ittumik akuerine-
qartariaqarpoq, »hotel-imilu« ininik innimin-
niisoqarsiinnaanani. Tunniunneqarsinnaasut
qujaruttariaqartarsimapput.
Inunnut tamanut nassuiaatigineqartarpoq
Kangerlussuaq sakkutooqarfiummat, taa-
maammallu hotelip inuit utaqqisut kisiisa
inississalliigit suliassarigaa.
KANGERLUSSUAQ Namminersomerullu-
tik Oqartussanik tiguneqarsimalerpoq, ullu-
mikkullu ininik inniminniisoqarsinnaalersi-
mavoq, sulinngiffeqarnermi najugaqartoqar-
sinnaalerssimavoq Namminersomerulluttil-
lu Oqartussat tassunga aningaasarpassuarnik
atuisimallutik. Torsuusarsuaq utaqqisarfik
imemiartarfittaartinneqarmat takomarissa-
nullu nutaamik saaffiginnittarfittaartinneqar-
mat pineqartut taakku kisimik allannguutaa-
simanngillat. Aammattaaq nutaanik iniliorto-
qarsimavoq, tassa inissiisarfitoqqami sakku-
tooqarfiusimasumilu. Taakani »illua-tungaa-
ni« ataatsimeersuartarfivissuarmik sanaso-
qarsimavoq, massakkullu ininik amerlaneru-
sunik sanaartorneq ingerlaleruttorpoq.
Tamatuma saniatigut takornarissanut su-
sassaqartitsiniarluni svliniutit ingerlanneqa-
leruttorput.
INERIARTORNERA pissanganartuuvoq.
Kangerlussuaq takornarissanut ataatsimeer-
suartamemullu aallaavittut atomeqalersima-
voq. Danmarkimiit toqqaannartumik omin-
neqartamera peqqutaalluni Kalaallit Nunaan-
nukamiartut Europamiit Kangerlussualiar-
tamerat akikinnerpaanngorsimavoq. Taa-
maammallu aamma Kangerlussuaq kalaallit
illoqarfiisa amerlanersaannut pissusissami-
suuginnartutut aallaavinngorsimavoq.
Kangerlussuaq Kalaallit Nunaata qeqqarpi-
aaniimmat inuit nunap immikkoortortaannit
tamaneersut ataatsimiinniartillugit ataatsi-
miiffigissallugu akikinnerpaanuttaaq ilaavoq.
Taamaammallu angallannermut akiusut eq-
qarsaatigalugit Kangerlussuaq ataatsimiiffi-
gissallugu, ataatsimeersuarfigissallugu aam-
malumi atortorissaarutit atorneqalemeri
naapertorlugit pilerigineqarnerpaalersima-
voq.
Hotel-ip initaasa amerlanerulernerisigut
pitsaanerulemerisigullu pilerigineqarnera
annertusisussaagunarpoq, aammalumi takor-
narissat ataatsimeersuarnerillu ataatsimut
amerlanerulernerisigut Kangerlussuaq naa-
pittarfittut uummarissutut, ilami Kalaallit
Nunaanni uummarinnerpaatut ineriartortin-
neqarsinnaavoq.
AJORPASINNG1VIPPOQ. Kisianni. Eqqar-
sarnartoqarpoq.
Namminersomerullutik Oqartussat Kan-
gerlussuaq tigummassuk Inatsisartut aala-
jangerpaa pineqartoq - ukiunimi pingasuni -
akitsuuteqarfmssanngitsoq, tassani inner-
suussutigineqarluni siusinnerusukkut sak-
kutooqarfmsimanera.
Immaqa naleqquttutut isumaqarfigineqar-
sinnaavoq. Soormi suna tamarmi ataatsikkut
allanngortinneqassava? Soormi Kangerlus-
suaq nutaaq ineriartortinneqaqqaassanngila?
Soormi najugaqavissut 300-t missaanniittut,
amerlanersaat akitsuuteqarfiunngikkallar-
malli atornitsinneqarsimasut paamisaarne-
qassappat?
KISIANNILI naleqquttuunngilaq. Kanger-
lussuarmi utaqqisarfiugallartup - naleqqut-
tunngorlugu pitsanngortillugulu - tikeraar-
tussat pilerisaariffiginerinut ajoqutaanngitsu-
mik allanngortitemeqameranut malitsigitil-
lugu takornarissanut ataatsimeersuamemul-
lu katersuuffiliortoqarneratigut sapinngisa-
mik amerlanerpaanik orniguttoqamissaa isu-
malluutigineqarpoq, taamaalillunilu Kanger-
lussuaq assersuutigalugu sinerissami illoqar-
finni hotelinut toqqaannartumik unammiller-
tinngorluni. Kangerlussuaq ajomartuuinnik-
kut uninngaffigineqartarsinnarluni kikkun-
nilluunniit nuannaariarfittut ominneqarsin-
naalersimavoq, taamaammallu nunami tama-
ni maleruagassat assigiinnissaat pingaarute-
qalersimalluni.
»NAMMINERSORTUT periarfissillugit«,
taamatut naalakkersuisut ukiut marluk ma-
tuma siornatigut oqarput. Kisiannili hotel-it
namminersortunit pigineqartut aningaasa-
qarnermikkut ajomartorsioreersut Nammi-
nersornerullutik Oqartussat ilaatigut nuan-
naariartarfinnut ataatsimeersuartarfinnullu
millionerpassuamik aningaasalersuitillugit,
ilaatigullu illoqarfinni tamani, innuttaasut ka-
laallit najugaanni hotel-it ajornartorsiutigili-
gaannik akitsuuteqartitsisinnagit namminer-
sortut periarfissinneqanngilluinnarput.
Pissusissamisuunngilaq.
Namminersomerullutik Oqartussat Kan-
gerlussuaataanni pissutsit ima pitsaatigipput,
allaat sinerissami hotel-it unammillersin-
naanngivillutilluunniit. Tassani pitsaassutsit
misigisallu unammilliutigineqarnissaat pine-
qanngilaq. Unammillersinnaanerulliuna equ-
gaanera pineqartoq.
NAJUGAQAVISSUT 300-t missaanniittut
immikkut ittumik maleruagassiunneqarluar-
sinnaapput. Kisiannili nuannersinnaanngilaq
Kangerlussuarmut tikeraartut kisimik akit-
suuteqanngitsunik pisisinnaassappata (tassa-
ni taamaallaat pinnagu timmisartumut ilaasut
tax free-nik pisisamerat).
Kangerlussuaq Kalaallit Nunaanni illoqar-
fittulli allatut illoqarfiuvoq. Ineriartomermut
nutaamut pissanganartumut ingerlaarpoq,
aammalu angallannikkut Kangerlussuup pit-
saaqutisiarisinnaasai allanngortinneqarsin-
naanngillat. Kisiannili Namminersomerullu-
tik Oqartussat pisiniartartut immiaaqqanik,
viinninik, tupanik, tipigissaatinik allarpassu-
arnillu akitsuuteqanngitsunik pisiniarsinnaa-
nerinik ussassaarlugit tunngavissaqanngillat,
kalaallimmi akitsuutinut annertoqisunut aki-
liisarput.
Imigassaq assersuutigeriartigu, taannami
hotel-ip suulluunniit pisinerminut akiliutaa-
nut naleqqiukkaanni Kangerlussuaq immi-
aaqqamik ataatsimik pisinermini 6,51 koruu-
nimik, viinnimut puiaasamik ataatsimik pisi-
nermini 53,43 koruunimik aammalu whisky-
mik puiaasamik ataatsimik pisinermini
277,44 koruunimik akikinnerusumik akiliil-
luni pisiniarsinnaasarpoq. Tupinnanngilarli
Kangerlussuarmi imigassanik allanit akikin-
neroqisunik pisiniartoqarsinnaammat, aam-
malu nunami imigassat akiisa nunarsuarmit
sumiiffinnit allanit qaffasinneroqisunik ake-
qartitsiffiusumi pisiniartartunik ussatsitsiso-
qalersinnaavoq.
NAALAKKERSUISUT illuatungaatigut soci-
alismimik qitiusumillu aningaasaqamermik
aqutsineq ingerlatiutigalutik illuatungaatigut
inuutissarsiortunut namminersortunut
unammilleqatigiinnermi assigiinnik atuga-
qarnissamik neriorsuiuarnertik taamaatitta-
riaqarpaat.
SPRUT I KANGERLUSSUAQ
DER SKER noget i Kangerlussuaq. Man er
ganske vist ikke ved at bygge spillecasino og
natklubber, så man kan tiltrække sig interna-
tional opmærksomhed og blive et arktisk Las
Vegas, sådan som AG har foreslået . Men
man er i fuld gang med at bevæge sig væk fra
den gamle ide om, at Kangerlussuaq bare
skal være en nødindkvartering, hvor folk
venter på første fly ud.
I DEN TID, hvor Kangerlussuaq blev admini-
streret af staten - uanset om det var Grøn-
landsministeriet eller Forsvarsministeriet -
var det et transithotel, hvor tilrejsende kun
skulle kunne bo, mens de ventede på fly.
Hvis man ville være der længere skulle man
have særlig opholdstilladelse, og på selve
»hotellet« kunne man ikke booke værelser.
Man måtte tage, hvad der var.
Officielt var forklaringen, at Kangerlussu-
aq var et baseområde, og at hotellets opgave
udelukkende var at huse folk, mens de ven-
tede.
I DAG har hjemmestyret overtaget Kanger-
lussuaq, i dag kan man booke værelser, man
kan holde ferie i Kangerlussuaq, og hjemme-
styret har investeret store summer. Der er
ikke blot bygget om i transithallen med ny
bar og ny reception til turisterne. Der er også
investeret i nye værelser, både på den gamle
civile side og ovre på den tidligere amerikan-
ske base. Netop ovre »på den anden side« er
der indrettet et tip-top koncerencecenter, og
man er igang med at etablere flere og flere
værelser.
Desuden er man i fuld gang med at skabe
aktiviteter for turisterne.
DET ER en spændende udvikling. Kanger-
lussuaq er et logisk udgangspunkt for både
turister og konferencer. Den direkte forbin-
delse fra Danmark gør Kangerlussuaq til et af
de billigste grønlandske rejsemål fra Europa.
Kangerlussuaq er derfor også den naturlige
port ud til en stor del af de grønlandske byer.
Kangerlussuaq ligger så centralt i Grøn-
land, at det også er et af de billigste steder at
mødes, hvis folk kommer fra alle dele af lan-
det. Kangerlussuaq er derfor hvad angår tra-
fikpriser et attråværdigt sted at mødes, at
holde konferencer, og det er da også - efter-
hånden som faciliteterne er blevet etableret
- blevet mere og mere populært.
Med de nye investeringer i flere og bedre
hotelværelser vil populariteten givetvis sti-
ge, og med kombinationen af flere turister og
flere koncerencer kan Kangerlussuaq udvik-
le sig til et dynamisk, måske det absolut mest
dynamiske mødested i Grønland.
SÅ VIDT så godt. Men. For der er et men.
Da hjemmestyret overtog Kangerlussuaq,
besluttede Landstinget, at området fortsat - i
hvert fald i tre år - skulle være afgiftsfrit
område, sådan som det tidligere havde været
med henvisning til, at det var et militært
baseområde.
Umiddelbart lyder det måske rimeligt nok.
Hvorfor lave alting om lige med det samme?
Hvorfor ikke opbygge et nyt Kangerlussuaq
først? Hvorfor genere de nu omkring 300
fastboende, der stort set alle er ansat på et
tidspunkt, hvor området var afgiftsfrit?
MEN DET er ikke rimeligt. I og med at
Kangerlussuaq - fornuftigt og godt - er foran-
dret fra et midlertidigt transitsted, der ikke
gjqrde noget for at tiltrække sig gæster,
tværtimod, til et turist- og konferencecenter,
der satser på at få så mange gæster som
muligt, er Kangerlussuaq blevet en direkte
konkurrent til for eksempel hotellerne i
kystbyerne. Fra at være en offentlig nødser-
vice er Kangerlussuaq ved at udvikle sig til at
blive et offentligt forlystelsessted, og så er
det vigtigt at spillereglerne er de samme
overalt i landet.
»GIV DE private en chance«, sagde landssty-
ret for to år siden. Men de private hoteller,
der i forvejen er i økonomisk krise, får i hvert
fald ikke en chance, når det samme hjemme-
styre dels investerer millioner i et konkurre-
rende forlystelses- og konferencecenter,
dels fritager det for de afgifter, som hoteller-
ne må døje med i alle byeme - i alle de byer,
hvor den grønlandske befolkning bor.
Det er ikke fair.
Hjemmestyrets Kangerlussuaq får sim-
pelthen så priviligerede forhold, at det bliver
umuligt for hotellerne på kysten at konkurre-
re. Der bliver ikke tale om konkurrence på
kvalitet og oplevelser. Der bliver tale om
konkurrenceforvridning
DER KAN sagtens laves særregler for de
omkring 300 fastboende. Men det er urime-
ligt, at gæsterne skal kunne købe afgiftsfrit i
Kangerlussuaq (lige med undtagelse af tax
free for flypassagererne).
Kangerlussuaq er en by som alle andre i
Grønland. Den er på vej ind i en spændende
ny udvikling, og man kan ikke lave om på de
fordele Kangerlussuaq har rent trafikalt.
Men der er ingen grund til, at hjemmestyrets
virksomhed skal tiltrække sig kunder, fordi
de ikke skal betale afgifter på for eksempel
øl, vin, spiritus, tobak, parfume og alt andet,
der er belagt med høje grønlandske afgifter.
Tager man for eksempel alkohol og sam-
menligner med, hvad et hvilket som helst
hotel skal betale i indkøb, så køber man i
Kangerlussuaq en øl 6,51 kroner billigere, en
flaske vin 53,45 kroner billigere og en flaske
whisky 277,44 kroner billigere. Der er ikke
noget at sige til, at man i Kangerlussuaq kan
sælge alkoholiske drikke meget billigere end
andre steder, og selvfølgelig trækker det
kunder i et land, hvor alkoholpriseme er
skruet op til at være nogle af verdens høje-
ste.
LANDSSTYRET må opgive at drive socialis-
me og planøkonomi med den ene hånd og
love det private erhvervsliv lige konkurren-
cevilkår med den anden.