Atuagagdliutit - 15.06.1993, Síða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 64 1993
Nuuk illoqarfiit
annersaattut aap
KANUKOKA-lli sinniissuisaataatsimiinneranni illoqarfiit pingaamersaattut
aningaasaqarnikkut immikkut pineqamissaa tamakkiisumik
tapersersorneqanngilaq
ILULISSAT(KK) - Nuuk
iluamik ingerlatillugu aam-
ma Kalaallit Nunaat inger-
lalluartarpoq!
Taama oqarpoq Kalaallit
Nunaanni illoqarfiit pin-
gaarnersaanni borgmesteri
Agnethe Davidsen nipimi-
gut qularpasinngeqaluni.
Taassumalu isumaa sine-
rissami kommuneqarfinni
allani 17ini mannguniler-
poq. Kommunit akornanni
suli piffissanngorsimanngi-
laq illoqarfiit pingaarner-
saannik aaqqissuussinissa-
mik tassa Nuuk suliassanik
immikkut ittunik aaqqitas-
sanik arlalinnik tunniussi-
vigissallugu, illoqarfiit pin-
gaarnersaasa kisimik pisin-
naasaannik. Nuulli illoqar-
fittut pingaarnersatut isi-
gissallugu erseqqilluarpoq
piumassuseqarfigineqartoq.
Kommunit kattuffiata
Ilulissani ataatsimiigiarne-
rani Nuup ullormut oqaluu-
serisassanngortippaa
»Nuuk illoqarfiit pingaar-
nersaattut«.
Tamatumunnga tunulia-
qutaavoq oktoberip 21ini
naalakkersuisut siulittaasu-
ata Lars Emil Johansenip
Nuuk kommuniatalu anin-
gaasaqarnikkut udvalgiata
ataatsimiinneranni taman-
na eqqartorneqarsimam-
mat.
Nuuk kommuniata kis-
saatigaa Nuuk Kalaallit Nu-
naanni illoqarfiit pingaar-
nersaattut ineriartussasoq,
taamaalilluni illoqarfik nu-
kissaqarsinnaassammat Ka-
laallit Nunaat avammut si-
larsuarmut nittarsaatissal-
lugu.
København, Reykjavik
Torshavnilu allani illoqar-
fiit pingaarnersaapput ilu-
atsitsilluaqalutik nunartik
ilisimaneqalersillugu Nuul-
lu taamatut aamma sulias-
sinneqarumagaluarpoq.
Tamatumuunalu piuma-
saqarfiuvoq aamma Nuuk
periarfissinneqassasoq nu-
kissaqartinneqassasorlu
taamatut suliaqarnissamut
pisariaqarluinnartumik.
Immikkut
inlssisimaneq
Naalakkersuisut siulittaa-
suata Lars Emil Johansenip
Nuuk kommuniata illoqar-
fittut immikkut inissisima-
nissamik kissaataa paasillu-
arpaa, taamaattumillu kom-
mune kajumissaarlugu pi-
lersaarutit suliarineri inger-
lateqqeqquUugit.
Nuuk taamaaliorpoq.
ILaatigut KANUKOKAp
ataatsimiigiarnerani ta-
manna oqallissutigitillugu.
- Nuup kommuninit alla-
nit allaasumik illoqarfiit
pingaarnersaattut allaffis-
sornikkut inuiaqatigiinnul-
lu tunngassutigut suliassat
assigiinngitsorpassuit suli-
assarai, ataatsimiigiartuni
oqallinnermi Nuup oqallis-
saaru taani taama allassima-
voq.
- Ukiut ingerlanerini suli-
assat tamakku annertusiar-
torsimapput ineriartorneq
nutsernerlu peqatigalugit.
Taamaattumik Nuup mak-
ku pisariaqarpai
* immikkut inissisimaneq
akileraarusiisarneq eqqar-
saatigalugu,
* immikkut inissisimaneq
ataatsimut tapiissutit aggu-
aanneqartarnerat eqqarsaa-
tigalugu,
* immikkut inissisimaneq
piginnaatitsissutit suliassal-
lu aaqqinneqarnissaat eq-
qarsaatigalugit kiisalu
* immikkut inissisimaneq
suliffinnik inuttalersuiner-
mi sulisumilu akissaaser-
someqarnerini.
Taamatut immikkut inis-
sisimanissanut piumasaqar-
nermut tunngaviupput ajor-
naqutaasut kommunimut
illoqarfiit pingaamersaattut
inissisimasumut aamma
tunniunneqartartut.
- Nuuk illoqarfissuartut
ajornartorsiuteqarpoq, pi-
sarnertut inooqatigiinnermi
kinguaattoorsimasut inuillu
inooqatigiinnikkut immik-
kut soqutigisaqartuusut pi-
nerluttartullu katersuuffi-
gisaannik.
- Nuuk illoqarfissuartut
ajornartorsiuteqarpoq, tas-
sa kommunep annertuumik
pisussaassuseqarfigigamigit
ilaatigut soorlu kultureqar-
nikkut pilersuinerullu tun-
gaatigut aningaasassaqar-
tinnissaat qutsissumik qu-
lakkeersimaniartussaallu-
git.
Nuuk pllluarit
Siunnersuut tunngaviusu-
mik KANUKOKAp Ilulissa-
ni ataatsimiigiarnerani
oqallissutigineqarpoq, sule-
qatigiissitallu taakku pinga-
sut isummatik saqqum-
miuppaat tam arm ik assi-
giinngitsunik paasineqar-
sinnaasut.
Benedikte Malta-Miiller
Qasigiannguaneersoq erseq-
qinnerpaavoq: - Uagut grup-
petta Nuuk illoqarfiit pin-
gaarnersaattut siunnersuut
tapersersorpaat!
Ulloriaq Løvstrøm Uum-
mannameersoq tunuarsi-
maarneruvoq: - Uagut sule-
qatigiiffitsinni kommunet
arfineq marluupput, isum-
mamullu ataatsimut isuma-
qatigiissinnaasimanngila-
gut. Siumukkormiut isuma-
qarput Nuuk Kalaallit Nu-
naata illoqarfiisa pingaar-
nersaattut isuma ajunngit-
suusoq, isumaqatigisin-
naanngilarpulli akileraar-
tarnerup tungaatigut im-
mikkut inissisimanissaa.
Tassani Nuuk isumaqataa-
sariaqarpoq kommunillu al-
lat tamaasa assigalugit inis-
sisimasariaqarluni.
Henrik Lund Qaqortume-
ersoq pilluaqqusivoq:
Nuuk pilluarit Kalaallit Nu-
naanni illoqarfiit pingaar-
nersaattut toqqagaaninni.
Taamaattorli neriunngilan-
ga ataqqinaat nutaaq ta-
manna ima isumaqassasoq
kulturikkut suliniutaasut
tamarmik, soorlu kultur-
husissap pisimaneratut,
Nuummut nutserneqassa-
sut.
- Kalaallit Nunaannut pit-
saanerungaassagaluarpoq
kulturip umiarsuaanik pi-
saartuuguni sineriak siner-
lugu kalaallit kulturiannik
Uisarititsisartussamik, Hen-
rik Lund oqarpoq, tamanna-
lu oqaluttuaavoq allarluin-
naq...
Aklleraarusiineq
- Nuannaarutigaara kom-
munit allat isumassarsiat-
nersaanni borgmesteri. (Ass.: Knud Josefsen)
Agnethe Davidsen - borgmesteri Grønlands hovedstad. (Fo-
to: Knud Josefsen).
sinnut isumaqataammata
naak aamma uanga sooru-
nami KANUKOKAp ataat-
simiigiartitaasa tunuarsi-
maarnerat malugigaluarlu-
gu, borgmester Agnethe Da-
vidsen AGmut oqarpoq.
Nakku tilhisoqatigiit
maannakkut attaveqarfigis-
savagut Nuuk illoqarfiit
pingaarnersaattut pilersaa-
rutit pillugit suliaq ingerla-
teqqinniarlugu. Taavataku-
jumaarparput immikkut
inissisimanissamik kissaati-
gisat saqqummiunneqartut
qanoq .angusaqarfigitigisin-
naassanerivut.
Nuup kommuniata »im-
mikkut inissisimanera« ul-
lumikkut tassaavoq akile-
raarutinik naligiissaarisar-
neq, kommunemut sulias-
sanngortinneqarsimalluni
sinerissami kommuninut
pissarliornerpaanut akilii-
sarnissaq.
1992imi Nuuk 35,3 mil-
lioner kronit akileraarutit
nahgiissaarutissaanik akilii-
voq, ukiormanna akiligas-
saq 30,6 millioner kroniu-
voq 1994imilu akileraaruti-
nut naligiissaarut qaffas-
saaq 39,8 millioner kroni-
nut.
»Immikkut inissisima-
neq« taamaattorpiaq Nuup
kommuniata ujartunngik-
kaluarpaa.
- Taamaattumik aamma
uagut assut soqutiginnippu-
gut nutsernissamik piler-
saarummut naalakkersui-
sut Sisimiuni »qitiusumik
ataatsimiinneranni« eqqar-
torneqartumut, Agnethe
Davidsen oqarpoq.
- Iluaqutaasinnaanngilaq
Nuuk oqimaatsorsuarnik
ilioraavigiinnassallugu pe-
qatigalugulu suliffissanik
piiaaffigalugu - tamatu-
muunalu akileraarutitigut
isertitassanik. NuukKalaal-
lit Nunaanni illoqarfiit pin-
gaarnersarissappassuk taa-
va aamma taamaattuunis-
samut nukissaqartariaqar-
pugut.
- Ippassaq, ataasinngor-
nermi kommunalbestyrelse-
mi ataatsimiilluta aallartip-
pugut, naalakkersuisunullu
sinniisoq byrådip ataatsi-
miittarfianut qaaqquarput
nutserinissamik pilersaaru-
tit paasiniarniarlugit taa-
maalilluta kisitsisit piviusut
suliariniassagatsigik.
Kommunalbestyrelse
ataatsimeeriitsiartoq naa-
lakkersuisunut siulittaasoq
Lars Emil Johansen ataatsi-
meeqatiginiarpara siunissa-
mi Nuup illoqarfiit pingaar-
nersaattut inissinnissaanik
pilersarutinik qaloqatigini-
arlugu, borgmester Agnethe
Davidsen oqarpoq.
Ja til Nuuk som hovedstad
Men der var på KANUKOKAS delegeretmøde ikke opbakning til økonomisk
særstatus for landets hovedstad
NUUK(KK) - Når det går
godt for Nuuk, går det også
godt for Grønland!
Det siger borgmesteren i
Grønlands hovedstad Ag-
nethe Davidsen med overbe-
visning i stemmen. Og hen-
des synspunkt er ved at rod-
fæste sig hos de andre 17
kommuner på kysten. End-
nu er tiden blandt kommu-
nerne ikke moden til en ho-
vedstadsordning, hvor
Nuuk får tildelt en række
fordele for at kunne løse de
speceielle opgaver, som kun
en hovedstad har. Men vil-
jen til at betragte Nuuk som
landets hovedstad er til
stede
På kommunernes lands-
forenings delegeretmøde i
Ilulissat havde Nuuk sat
punktet »Nuuk som hoved-
stad« på dagsordenen. Bag-
grunden var et møde den 21.
oktober mellem landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen og Nuuk kommunes
økonomiudvalg, hvor emnet
også blev drøftet.
Baggrunden er Nuuk
kommunes ønske om, at
Nuuk skal udvikle sig yderli-
gere som hovedstad for
Grønland, så byen kan have
styrke til at markere Grøn-
land ude i verden. Køben-
havn, Reykjavik og Tors-
havn er andre hovedstøder,
som med succes har gjort de-
res land kendt, og Nuuk vil
gerne løfte samme opgave.
Det kræver imidlertid, at
Nuuk også får de mulighe-
der og den styrke, som er
nødvendig for at løse opga-
ven.
Særstatus
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen var forståen-
de overfor Nuuk kommunes
ønske om særstatus for by-
en, og han opfordrede derfor
kommunen til at arbejde vi-
dere med sine planer.
Det har Nuuk gjort.
Blandt andet ved at bringe
emnet op til debat på KA-
NUKOKAS delegeretmøde.
- Nuuk skal til forskel fra
de andre kommuner vareta-
ge en hovedstads mangear-
tede administrative og sam-
fundsnyttige opgaver, hed
det i Nuuks oplæg til debat-
ten på delegeretmødet.
- Gennem årene er disse
opgaver vokset i takt med
udviklingen og tilflytnin-
gen. Nuuk bør derfor have
særstatus med hensyn til
skatteudskrivning,
særstatus med hensyn til
fordeling af bloktilskud,
særstatus med hensyn til
kompetance og opgaveløs-
ning samt
særstatus med hensyn til
normeringer og aflønninger
af sit personale.
Baggrunden for kravet
om denne særstatus skal
findes i de ulemper, som og-
så pålægges en kommune
med status som hovedstad.
- Nuuk har storbysproble-
mer, hvor der traditionelt
sker en koncentration af so-
ciale tabere og personer med
sociale særinteresser og af
kriminalitet.
- Nuuk har storbyproble-
mer, hvor kommunen i stør-
re omfang er forpligtiget til
økonomisk at involvere sig
og sikre et højt niveau på
blandt andet det kulturelle
og det forsyningsmæssige
område.
Tillykke Nuuk
Forslaget var til gruppede-
bat på KANUKOKAs dele-
geretmøde i Ilulissat, og de
tre grupper fremlagde deres
holdninger, som ikke var en-
tydige.
Benedikte Malte-Muller
fra Qasigiannguit var mest
konkret: - Vor gruppe støt-
ter forslaget om Nuuk som
hovedstad!
Ulloriaq Løvstrøm fra
Uummannaq var mere for-
beholdende: - Vi er syv kom-
muner i vor gruppe, og vi
kan ikke nå frem tU en sam-
let holdning. Siumuts med-
lemmer af gruppen mener,
at tanken med Nuuk som
Grønlands hovedstad er
god, men vi kan ikke gå ind
for en særstatus på skatte-
området. Der må Nuuk væ-
re solidarisk og have samme
status som alle andre kom-
muner.
Henrik Lund fra Qaqor-
toq gratulerede: - Tillykke
Nuuk med udnævnelsen til
Grønlands hovedstad. Jeg
håber dog ikke, at den nye
hæder betyder, at alle kultu-
relle aktiviteter, som det
sker med kulturhuset, abso-
lut skal placeret i Nuuk. Det
vil være meget bedre for
Grønland at bygge et kultur-
skib, som kan sejle op og ned
langs kysten og præsenetere
den grønlandske kultur.
Udligningsskat
- Jeg er glad for de andre
kommuners opbakning til
vor idé, selv om jeg selvfølge-
lig også lod mærke til de for-
behold, som kom frem på
KANUKOKAs delegeretmø-
de, siger borgmester Agnet-
he Davidsen til AG. Vi vil nu
kontakte Tilsynsrådet for at
arbejde videre med planerne
om Nuuk som hovedstad. Så
må vi se, hvor langt vi kan
komme med de ønker om
særstatus, som vi har frem-
lagt.
Nuuk kommunes »sær-
status« består i dag af den
udligningsskat, som kom-
munen er pålagt at betale til
de svagest stillede kommu-
ner på kysten. 11992 betalte
Nuuk 35,3 millioner kroner
i udligningsskat, i år lyder
regningen på 30,6 millioner
kroner, og i 1994 stiger ud-
ligningsskatten til 39,8 mil-
lionere kroner.
- Derfor er vi også meget
interesseret i den udflyt-
ningsplan, som netop et ble-
vet drøftet på landsstyrets
»midtvejsmøde« i Sisimiut,
siger Agnethe Davidsen. Det
nytter ikke at pålægge Nuuk
tunge byrder samtidig med
at byen bliver drænet for ar-
bejdspladser - og dermed og-
så skatteindtægter. Vi star-
tede i går, mandag, med at
holde møde i kommunalbe-
styrelsen, og vi har inviteret
en repræsentant for lands-
styret til at orientere i by-
rådssalen om udflytnings-
planerne, så vi har konkrete
tal at arbejde med.