Atuagagdliutit - 08.07.1993, Side 5

NR. 70 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Jeger
ingen ballademager
Af: Gitte Mortensen, Uummannaq
Nogle bemærkninger til
artiklen »Portræt af en
arbejdsplads« i AG nr. 60
fra den 28. maj 1993.
Jeg havde forventet, at
det nu indgåede forlig mel-
lem Martha Labansen og
Hjemmestyret betød, at sa-
gen vedrørende begivenhe-
derne for 2-3 år siden i Soci-
aldirektoratet hermed var
afsluttet.
Imidlertid indeholder
ovennævnte artikel såvel
urigtige oplysninger som
fordrejninger af kendsger-
ninger vedrørende blandt
andet min person, som gør
det nødvendigt for mig at
fremkomme med følgende
bemærkninger:
For det første var min
konstitutionsperiode som
vicedirektør ikke 2 år frem
til 1989 men perioden fra ja-
nuar 1987 til januar 1988, og
det var iøvrigt et forslag fra
mig, at vicedirektørstillin-
gen ved strukturændringer
skulle besættes med en per-
son, som primært havde en
økonomisk baggrund, hvil-
ket jag altså ikke har!
For det andet skal jeg på-
pege, at en uændret stil-
lingsbetegnelse (fuldmæg-
tig) ikke automatisk er ens-
betydende med en uændret
position med hensyn til
medindflydelse på arbejds-
pladsen i forhold til ansvar
og fordeling af opgaver. løv-
rigt forbliver jeg jo så at sige
»inden for systemet« og skal
også i mit nye job have et
nært samarbejde med Di-
rektoratet for Sociale Anlig-
gender og Arbejdsmarked.
For det tredie er det al-
mindeligt kendt - også af mi-
ne tidligere chefer, kolleger
og samarbejdsparter, at jeg
altid har været meget inter-
esseret i forholdende i kom-
munerne. Jeg har jo tidlige-
re blandt andet været social-
chef i en dansk kommune i
ca. 4 1/2 år, hvorfor det ikke
er et så usædvanligt stil-
lingskifte, jeg har foretaget,
som det tilsyneladende skal
gøres til!
For det fjerde og sidst fin-
der jeg det påfaldende og
højst besynderligt, at jeg ale-
ne skal trækkes særskilt
frem af den medarbejder-
gruppe, der - efter måneders
forsøg på at få en dialog i
gang om forskellige util-
fredsstillende forhold - ud-
arbejdede den efterhånden
ret så omtalte skrivelse til
Landsstyremedlemmet.
Skrivelsen - og kritikken
iøvrigt - var resultatet af en
længerevarende proces,
hvor hverken jeg eller andre
personer indtog en særlig
anførerstilling.
Jeg kan derfor kun se ar-
tiklens specielle omtale af
min person som et forsøg på
- med Socialdirektoratets
tidligere ledergruppes me-
get tydelige signatur - at
stemple mig som en særlig
»ballademager« med det ene
formål at »sende nogle dårli-
ge vibrationer efter mig« til
min nye arbejdsplads. Imid-
lertid har jeg fuld tillid til, at
min nye arbejdsgiver, kolle-
ger og medarbejdere her i
Uummannaq kommune ik-
ke lader sig påvirke af dette
ondsindede forsøg på bagva-
skelse, men vil bedømme
mig deres egne personlige
erfaringer fra vores samar-
bejde heroppe.
Jeg håber og forventer, at
»sagen« herefter er HELT
afsluttet for mit vedkom-
mende, også selv om det
fortsat måtte være ubesva-
rede spørgsmål og ting, vi
endnu ikke forstår. Lad os
nu komme videre herfra, for
det er jo rigtigt, som filosof-
fen Søren Kierkegaard en-
gang sagde: »Livet kan kun
forstås baglæns, men det må
leves forlæns«.
Kommentar
Når vi i vor reportage fra
Grønlands Landsret netop
fremhæver Gitte Morten-
sen, er det udelukkende, for-
di dette navn gang på gang
dukker op i sagen.
En række vidner forkla-
rer, uafhængige af hinanden
og under vidneansvar, hvor-
dan Gitte Mortensen stod i
spidsen for den kritik, som
en gruppe medarbejdere i
Socialdirektoratet fremførte
i foråret 1991, og hvordan
Gitte Mortensen efter Mart-
ha Labansens forflyttelse
fra Socialdirektoratet den 1.
august 1991 kontaktede dem
langt henne i efteråret for
»at få noget« på Martha La-
bansen.
Det billede, som blev teg-
net af Gitte Mortensens rol-
le i sagen, fremstod i Grøn-
lands Landsret i et meget
kedeligt lys. Gitte Morten-
sen fortsatte med at lave
rænker efter den 1. august,
da Martha Labansen forlod
Socaldirektoratet. Denne
ihærdighed for at skabe en
sag blev måske påskønnet af
Socialdirektoratets og Per-
sonaledirektoratets top,
men ikke af de afhørte vid-
ner.
Red.
Nunatta tuttui nujuartat
orsuaasaannarnik
nerisuunngillat
All.: Morten Petersen, Nuuk
Tuttut pillugit sooq allaga-
qart ar tunga, akissuteqaan-
nassaanga ukiorpassuit pi-
niagarisarsimagakkit taa-
maattumillu nersutit taak-
ku nujuaqisut neqigeqisullu
imaanngilaq nuannariin-
narlugu piniartarsimagik-
ka, aammalu qanorluunniit
piniarnermi ataatsimi qa-
noq amerlatigisut takugalu-
araanni asuli nuannariin-
narlugu uppikaatitsineq
atortarsimanagu, tassa na-
lunngilluinnarakku aamma
eqqaamasariaqarmat ataa-
siinnarmik piaqqisarnerat
kisiannili marloriaannavil-
luunga pavani sermersuup
qanittuani takusarsimavun-
ga qangaanerusoq marlun-
nik piaralimmik, kingornalu
ukiut marlussuit qaangiut-
tut aamma ku lav ak takusi-
mallugu marlunnik piara-
lik, tassalu ukiut ima amer-
latigisut aavartaraluarlun-
ga taakkuinnaviit marlun-
nik piarallit takusimallugit.
Nersutit taakku eqqoriaa-
nerinnarmik kisinneqarsin-
naanngitsut paasisariaqar-
poq, misilittakkaUu naaper-
torlugit tuttut angisuuga-
juttut ukiumiluunniit ser-
mip qanittua najortuarta-
raat paasinarpoq, kiisalu
oqartoqartarpoq nersutit
taakku orsuaasaannarnik
nerisaqartut uangali taa-
maassorinngilakka, pissuti-
galugu arlaleriarlunga taku-
saqartarnikkut orpigartor-
torujussuuneri nalunann-
ginnami aammalu siit
(avaalaqissat) aamma taak-
kua tuttut nerisannaaraat,
ivikkallu ivigartaat kiisalu
ilaanneeriarlutik inunnik
qanittoqartinnagu sissamu-
karlutik qerqussat nerisar-
sinnaasarpaat, kiisalu
inuinnaanera immaqa pis-
sutigalugu aasaq maanna-
miit pisassat eqqoriarsin-
naanagit nalunngijara, kisi-
annili isumaqarluinnarlun-
ga piniartut/aalisartut aala-
jangiisinnaasuusariaqartut,
soorunami naalakkersuisu-
gut suleqatigalugit, tassami
tupinnassagaluarmat tut-
tunniarnermik aallutaqarsi-
manngitsut aalajangiisin-
naassappata.
Soorunami
piumassuseqarpugut
- Royal Greenland A/S-imi adm, direktøriusoq Ole
Ramlau-Hansen oqaaseqaateqarluni taama oqarpoq.
■al Greenland A/S- torlugu unnuami ul- teqarsuinaasaratta,
Suliffissuatsinni lukkullu suliartortar- Marlunngornertni
hundred inik arlalin- lu tik, piffiasallu ilaan- 29. juni 1993-imi AG-mi
nik sulisoqarpugut. ni ulapinnerup nalaa- allaaaerisami pingaar-
AaJajaataunik, tun- ni qaammatini arlalin- nermi atuartartut
niussimaaunik pikke- ni ullorluunniit ataa- paafsoortinneqarsin-
riUutiliu suliuartunik Seq qasueraaaratik su» naapput isumaqaler-
$ulisoqarnerput U8t» lisarlutik. mllugit, Royal Green-
sinnut ajoraartorsiu- Assortomianngilar- land A/S-imi suliHunik
taanngilaq, Sulisugut put uioqqutiseioriaat- aalajaatsuunngitsunik
Suleqatigiikkuutaat sitsiimi nutaani, Suli annertoorujussuarmik
aalajangersimasut suleqatigiinnik aala- ajornartorsiuteqarso-
uatsinnut . tunniuai- jangersimasunik piler- raluta. Tamanna eq-
malluinnarlutillu ilu- sitsiviginngisatsinni, qortuunngilluinnar-
moortuupput, pisaria- sulisussaqarniarnit- poq.
qartitsinerlu naaper- sinnik ajornar toralu-
Selvfølgelig har vi lyst...
- Kommentar af adm. dir. Ole Ramlau-Hansen,
Royal Greenland A/S
I Royal Greenland A/S og i perioder med arbejdere ansat på vo-
har vi mange hundrede spidsbelastning arbej- re fabrikker, og i den
medarbejdere beskæf- der de flere måneder i 28. juni 1993 var 802 ti-
tiget på vore fabrik- træk uden en eneste mekmnede på arbejde,
ker. Det er ikke et pro- fridag. Lederen i AG fra tir-
blem for os at fasthol- Vi vil ikke afvise, at dag den 29, juni 1993
de stabile, loyale og der i nye produktioner, kan forlede læserne til
dygtigt ^ arbejdende hvor der endnu ikke er at tro at vi i Royal Gre-
medarbejdere. Vores opbygget en fast stab enland A/S har store
faste stab står på hove- af medarbejdere, kan problemer med ustabi-
det for Royal Green- være problemer med at le medarbejdere. Dette
land, moder op nat og skaffe folk. Vi har 209 er bestemt ikke tilfæl-
dag når behovet er der, månedslønnede med- det.