Atuagagdliutit - 08.07.1993, Side 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 70 1993
To spørgsmål og et par overvejelser
Af: Jakob D. Larsen, skoleleder i Ikamiut
1. spørgsmål
Baggrund: Vi har fået at vi-
de af regionchef nord, Søren
Bjerregård, Aasiaat, at træ-
lastvarer, isenkram mv. og-
så fremover fremskaffes til
bygderne af KNI-Service.
KNI-Service køber disse va-
rer i Super-Byg. Vi har sam-
mesteds fået at vide, at man
hos sin handelsforvalter i
bygden skal kunne få at vide
hvilke varer der kan købes
på denne måde, og til hvilke
priser.
Problem: Det har endnu
ikke været muligt - hverken,
i KNI-Service lokalt eller i
regionskontoret i Aasiaat -
at få oplyst vareudbud og
priser på de omtalte varer.
Spørgsmål: Hvornår ag-
ter KNI-Service at leve op tU
den gode intention om at vi
i bygden kan undersøge va-
reudbud og priser?
2. spørgsmål
Baggrund: Vi skal have flyt-
tet to små containere til Kø-
benhavn på egen regning og
vi ønsker dels at undersøge:
Hvad koster det? hvem har
ansvaret for flytningen? og
hvad omfatter den pris vi får-
oplyst?
Problem: Det kan ifølge
KNI-Service ikke lade sig
gøre at aftale en fast pris før
fragtbrevet skrives, og dette
kan ikke skrives før flytte-
godset er indleveret.
KNI-Services trafik-chef
(Nuuk) mener endvidere ik-
ke, at KNI-Service har an-
svaret for flytningen længe-
re end til Aasiaat, hvorefter
diverse andre firmaer -
blandt andet Royal Arctic
Line - oplyses at have ansva-
ret. For en privat kunde kan
det være svært at leve med,
at man ikke i forvejen kan
aftale en fast pris på en så-
dan serviceydelse. Det kan
også være svært at leve med,
at det eneste firma, man
som kunde har med at gøre,
når man indgår aftalen om
serviceydelsen, kun mener
sig ansvarlig for en del af
denne. Det bliver rigtig ab-
surd, når man bliver præ-
senteret for en aftale (fragt-
brev) hvor kun Royal Arctic
Lines navn optræder, og ik-
ke det firma man indgår af-
talen med!
Spørgsmål: Er det tan-
ken, at KNI-Service skal ud-
vikle sig i retning af et al-
mindeligt firma, der kan af-
give et bindende tilbud og
som derefter naturligt har
ansvaret i forhold til kun-
den?
Hvornår kommer der en
letforståelig folder eller lig-
nende om procrdurer i for-
bindelse med flytning? Vel
at mærke en brochure, der
ikke blot er en reklame, men
også oplysning?
Generelle overvejelser
I forbindelse med de oven-
nævnte eksempler, kunne
man få den tanke, at KNI-
Service prøver at begrænse
sit ansvarsområde mest mu-
ligt. På baggrund af opdelin-
gen i tre selskaber, hvor
Ikamiut
Naammagittaalliut KNR-Radio/TV
man tilsyneladende hælder
alt det risikobetonede ind i
KNI-Service (senest kyst-
skibssalget) finder jeg det
forståeligt, at KNI-Service
prøver at rebe sejlene og gø-
re aktiviteterne så »smalle«
som muligt.
Man skal bare gøre sig
klart, at det ikke kain undgå
at give en dårligere service
til kunderne hver gang
KNI-Service fralægger sig et
område. Specielt gælder det-
te jo bygderne, hvor der of-
test ikke er andre at henven-
de sig til end KNI-Service.
Desværre kar KNI-Servi-
ce med Super-Byg aftalen
fået tillagt endnu en risiko-
fyldt rolle, som kun kommer
Super-Byg til gode: Super-
Byg kan levere for eksempel
en anden hængelås end den
bestilte. Når den når frem til
bygden, og kunden ikke kan
bruge den, hvem hænger så
på den? Ja ja - rigtigt gættet.
Det er ikke let at være no-
gen, som Dan Tureli siger og
det er ikke ret let at være
KNI-Service kunde i en
bygd i øjeblikket. Det mest
irreterende er næsten, at jeg
er overbevidst om, at de un-
derskud, som KNI-Service
vil få (på trods af slanknin-
gen). vil blive brugt som et
eksempel på hvor dyre byg-
der og yderdistrikter er....
hvorefter der skal skæres i
servicen osv. osv. Jeg skal til
sidst understrege, at vi har
været særdeles tilfredse
med sådan som vores lokale
KNI-Service har fungeret -
og forsøgt at råde bod på
udefra kommende proble-
mer.
mullu
All.: Hans Peter Mørch, Uummannaq - oqartussaasunut akisussaasunullu, akisassanngorlugu
Kalaalht inuiinut - Nunaqa-
vissunut, ingammik isorliu-
nerusunut nunaqarfimmiu-
nullu erseqqaarissorsuar-
mik takussutissartaqartu-
mik immikkoortitaajuartar-
nerput piaarnerpaamik
unitsinneqamissaa aaqqii-
vigineqarnissaalu piumasa-
riniarpara/put.
Makkulu piumasaqaam-
mut tunngaviginiarpakka:
Nunatsinni tamani nalune-
qarunanngilaq maannamut
nunarput tamakkerlugu il-
loqarfinni tamani KNR-TV
toqqaannarlugu isiginnaa-
neqalersinnaasimasoq, nu-
naqarfiillumi ilaat ilanngul-
lugit. Illoqarfinnili Uum-
mannaq kisiartaatualersi-
mavoq bånd-init Nuummiit
nassiussanik innuttaasugut
TV-kut malinnaatinneqar-
tartuusugut. Soorlu Qano-
rooq sapaatip akunneranit
qanganisaatigisumit, DR-
TV-aviisilu ulluni 10-ni qan-
ganisaatigisumit. Taamaan-
niaraluartorlumi akulikit-
sunik bånd-it piffissaq eq-
qorlugu tikinngitsoortarlu-
tik, tamatumalu kinguneri-
sarlugu ulluni arlaqartuni
siusinnerusukkut takutin-
neqareersimasut isiginnaa-
gassiarineqartarlutik. Aam-
mattaaq eqqunngitsumik
pineqartarnitta takussutis-
sartaasa ilagaat, Uumman-
narmiuusugut nunaqarfim-
miuusullumi allatuulli nu-
natsinni akileraarutitigut
assigiimmik akileraarute-
qartarluta, taamaakkaluar-
torli bånd-inik qanganisar-
suarnik isiginnaartitaajuar-
pugut, KNR-Radio-milu nu-
naqarfimmiuusut pitsaane-
rusumik tusarnaartalemis-
saannut aaqqiiffigineqaru-
manatik.
Siorna Uummannaq kisi-
artaalerluni TV-kkut toq-
qaannartumik isiginnaar-
sinnaanngitsutuaaleratta
KNR-imiit tusagassiutitigut
tusarlerneqarpugut Uum-
mannarmiunngooq 1995-
imi aaqqiivigineqarumaar-
tugut, tamatumalu kingu-
neranit Uummannami qi-
nikkat tamanna aalajangii-
neq ajoralugu maalaarute-
qarlutik, kingunerisimallu-
gulumi aaqqiivigineqamis-
sarput siuartinneqarsimal-
luni, IMMAQAGOOQ ukioq
manna november-ip naaler-
nerani pisussanngortinne-
qartumik. Asuliluunniimmi
immaqar taler lugu.
Aanali uanga annerillua-
gara, tassa taamatut immik-
kut inaalinneqareemitta aa-
lajangiunneqarnerata kin-
gunitsianngua sunaana tu-
sagassiutitigut KNR-Radio
TV-atalu tusarliunniale-
raat, Kalaallit Nunaanigooq
isiginnaartartunut tusar-
naartartunullu pitsaasumik
KNR-ip tungaaniit aaqqiivi-
giniarneqalerput aaqqiivigi-
neqareerlutillumi, tassalu-
migooq Danmark-imut toq-
qaannartumik TV-aviisi al-
lallu isiginnaartinneqarta-
lissammata million-erpas-
suit (4,5 millionit missaat)
atorlugit, Uummannar-
miuusugullumi akiliutitta
ilaat, tamatumalu saniati-
gut aammattaaq tikisitat
eqqarsaatiginerullugit DR-
radio toqqaannartumik tu-
sarnaalissavaat, aammalu-
mi piviusunngoreertumik,
tamannalumi aammattaaq
oorerpassuarnik naleqar-
tussaalluni.
Taamatut nunatsinni nu-
naqavissunit sullissiniar-
neq, ingammik Uumman-
naq kommunermiuusugut
QAQUGUMULLUUNNHT
AKUERISINNAANN GI-
LARPUT, taakkuuvugullu-
mi sapilemissarput tikillu-
gu nunatsinni sullissisus-
saasut akileraarutitigullu
akileraartartuartussaasu-
gut. Taamaattumik sakkor-
tunerpaamik piumasaqaati-
giniarpar a/put nunatsinni
innuttaviusugut salliutin-
neqarluta sullinneqamis-
sarput, avataanit tikittut
aammalu inuiaqativut
(Nuummiut) ataasiak-
kaannguit soqutigisaat kisi-
at salliutinnagit.
Tam akku million-erpas-
suit, nunatta avataanut
marserniutit atorneqartar-
tut kalaallit inuiinut TA-
MANUT sullissiniarnermi
pitsanngorsaataanissamut
atorneqarnissaannut piu-
masariniarparayput. Tassa-
mi TV-kkut Danmark-imut
toqqaannarlugu isiginnaar-
tarnermi akiliutigineqartar-
nerata ilaannanngui atorlu-
git Uummannamiuusugut
TV-kkut toqqaannalersin-
naasimagaluaratta, tassa
tusakkakka malillugit toq-
qaannalersinnaalernissat-
sinnut 3 million-iinnaat
atorneqartussaagaluarput.
Sinneruttullu 1,5 mili. mis-
saat nunaqarfinni KNR-Ra-
dio-kut tusarnaartartuinut
aaqqiivigineqarnissaannut
atorlugit. Amigarpatalumi
Danmarks-Radio program
1-ip toqqaannartumik tu-
samaartinneqartalernera
unitsillugu aningaasartai
tapiissutitut atomeqartari-
aqaraluaramik. Uumman-
nami nunaqarfeqarpugut
7-inik. Taakkunanilu mar-
luinnaat pitsaasumik oqaa-
tigisariaqartumik tusar-
naarsinnaallutik. Nunaqar-
fiillu sinneri tusamaamiar-
nissartik annertuumik ajor-
nartorsiutigiuartarpaat, ila-
mi nunaqarfiit Nungåtsiaq
Ukkusissallu, paasitip-
paannga KNR-Radio tusar-
naarsinnaanngivillugu, ilaa-
tiguinnarlu iluatsitsinermi
aatsaat tusarnaarsinnaa-
sarlugu pitsaanngeqisumik.
Niaqornat Illorsuillu maan-
nakkorpiaq KNR-Radio ajo-
qisumik tusarnaarsinnaa-
vaat, kisiannili Ndngåtsiaq
Ukkusissatulli ajornartor-
siuteqartarlutik. Taamaal-
laallu Uummannaq tele-
qarfimmut naammagittaal-
liuteqarniartarlutik.
Nalunngilaralu KNR tek-
nik-ikkut siuarluarsimasoq.
Allaallumigooq nunat alla-
miunit saaffiginnittoqartar-
luni teknik-ikkut siuarsar-
nissaminnut siunnersorqul-
lutik, nunaqqatigiittugullu-
mi tamattaagunartoq tul-
luusimaarutigisatsinnik.
Saaffiginnittartuullumi
paasitinneqartarnerlutik
qanoq KNR-i nunarput ta-
makkerlugu sullissiniarne-
rat immikkoortitsinerujus-
suarmik ingerlataqamer-
soq. Immaqa paasitinneqar-
tuugaluarpata tulluusimaa-
rutaajunnaarluni kangut-
saatsuliornerussagaluar-
poq, nunat allat nunatsin-
nut isiginninniarnerat.
Tunngavissaqarluarlun-
ga naammagittaalliuutin-
nut KNR-imi oqartussaasu-
nit akisussaasunilu piaartu-
mik tunngavilimmillu akis-
suteqarfigineqarnissara
piumasaqaatigerusuppara/
put. Akileraarutitsinnillu
KNR-TV Radio-mullu in-
gerlanissaannut nakkartin-
neqartartut, nunatsinni nu-
naqavissunut sullissinissa-
mut atorneqartalernissaa-
nut piumasaqaateqarlun-
gaJta.