Atuagagdliutit - 23.09.1993, Blaðsíða 20

Tinguk
immiaaqqallu
Tingummut kisitsit pissu-
sissamisoortoq qanoq atsi-
gaa, tingummullu kisitsit
inummut qanoq isumaqar-
pa? Kisitsit qanoq atsigisin-
naava immiaarartorunnaar-
tariaqaraanni?
Sianiutit isuisuuppat, qa-
norlu tingummut kisitsim-
mut sunniuttarpat?
J.J.
Kisitsimmik aalajangersi-
masoqanngilaq tingummut
kisitsimmik taaneqarsin-
naasumik. Aammilli misi-
liutinik (aassiortinnerit) ar-
lalinnik peqarpoq tinguup
qanoq atuunneranik takus-
sutaasinnaasunik. Kisitsi-
silli pissusissamisoortunut
tunngassuteqartut uani ti-
kissallugit annertuallaaru-
jussuaqaat.
Kisitsisini takuneqarsin-
naappat tinguup atuunne-
rata annikilleriarsimanera-
nik taava imigassanik suu-
galuanilluunniit tamanik
imerneq unitsikkaanni pit-
saanerpaavoq, aamma lm-
miaaqqanik. Imigassarmi
tingummut toqunartuum-
mat imemerlu ingerlateq-
qissagaanni tinguup aseror-
simanera annertuseriaan-
narsinnaammat.
Sianiutit isuat (nerve-
spidser) qallunaatut oqari-
artaatsimut nuannarisamik
taaguutaapput sianiutit uja-
Iussiaasartaasa isuinut, nu-
kiit, ammip allallu. Oqarto-
qarsinnaanngilaq tinguup
kisitsisaat taakkununnga
sunniuttartut. Tinguup
atuunnera annikilleriarsi-
mappat sianiutit ujalussiaa-
sartaannut killormut sun-
niuteqarsinnaapput, tassa
assigiinngitsunik takussu-
tissaqarlutik.
Soorlu assersuutigalugu
nalinginnaasuuvoq inuit
tingummikkut imigassamik
ajoqusersimasut niumik-
kullu anniarisaqartartut
malugisaqarsinnaanerallu
annikillisimalluni tassa sia-
niutaat sunniiffigineqarsi-
masarmata. Taalluarniarlu-
gu taaneqartarpoq sianiutit
aseruuttoornerannik ajo-
runnaarsinnerlu ajornar-
tarluni.
For tynd efter
fødsel
Jeg har svært ved at tage på
efter at have fået et barn.
Jeg er meget tynd og har
læst, at det kan knibe med at
stige i vægt, medens man
ammer. Men findes der ikke
et medikament mod mager-
hed?
Tynd dame.
Nej, ikke direkte; men det er
en erfaring, at B-vitaminer
og tabletter med koncentre-
ret protein kan give øget ap-
petit, så vægten efterhån-
den stiger. De sidste sælges
under forskellige navne i for
eksempel helsekostforret-
ninger. Jeg kan som eksem-
pel nævne Densamino tab-
letter.
Hvis der ikke er gået ret
mange måneder efter føds-
len, og du måske stadig am-
mer, er der en god chance
for, at du efterhånden vil
blive lidt mere fyldig. For
mange kvinder er de måne-
der en anstrengende tid, og
stresset kan gøre dem tyn-
dere, end de ønsker.
Erninerup
kingorna
sanigorneq
Ernereerlunga puallameq
ajulerpunga. Saluttuararsu-
anngorpunga, milutsitsine-
rullu nalaani puallarnissaq
ajornakusoorsinnaasoq atu-
arsimavara. Tamanna qa-
noq iliuuseqarfigineqarsin-
naava?
Saluttoq
Tamanna toqqaannartumik
qanoq iliuuseqarfigineqar-
sinnaanngilaq; misilittak-
kalli takutippaat B-vitami-
nitomeq proteinitornerlu
nererusulersitsisinnaasut,
taamaalilluni puallariartu-
aarneq anguneqarsinnaal-
luni. Kingulliit taaneqartut
assigiinngitsunik taaguute-
qarlutik nakorsaataaniar-
finni nioqqutaasarput. Ilaa-
tigut Densamino-nik taguu-
serneqarsimapput.
Erninerpit kingorna
qaammataalunnguaannaat
qaangiussimappata, sulilu
milutsitsiguit puallaqqin-
nissanut suli periarfissaqar-
luassaatit. Milutsitsinermi
arnapssuarnut ilungersu-
narsinnaas arami sanigortit-
sisarpoq.
Om at løbe sig
slank
Jeg er en ung pige, som vejer
78 kilo og er 171 cm høj. Jeg
vil gerne tabe mig; men jeg
har hørt, at man skal løbe
122 km for blot at tabe 1 kilo.
Er det så umagen værd? Jeg
har svært ved at tage mig
sammen til sådant noget.
16-årig.
Det kan jeg godt forstå, for
det er en ordentlig vægt, du
skal bære rundt på. Det klo-
geste for dig - og alle andre
overvægtige, som vil tabe sig
- er at kombinere motion
med fornuftig indtagelse af
kalorier.
Hvis du skærer meget
stærkt ned på alle former
for fedtstof, og hertil hører
kager, wienerbrød, chokola-
de og lignende, og i stedet
spiser dig mæt i groft brød,
grøntsager og frugt, er du på
den rette vej.
Hvis du også driver sport,
for eksempel løb, vil du stille
og roligt tabe dig. Du skal
dog ikke begynde med de 122
km, som du nævner. Tag en
lille løbetur hver dag på et
par km og spadser også en
god tur daglig.
Motionen ikke alene for-
bruger nogle kalorier; men
den regulerer også appetit-
ten i gunstig retning. Har du
ikke en god veninde, som du
kan drive motionen sammen
med, for så er det morsom-
mere og lettere at komme i
gang hver dag.
Arpalluni
sanigorsarneq
Niviarsiaraavunga 78 kilo-
tut oqimaatsigalungalu 171
centimeritut angitigisoq; sa-
nigorusukkaluarpunga. Ki-
sianni tusaamavara 1 kiloin-
narluunniit katanniaraanni
122 kilometerit arpaqqaar-
tariaqartoq. Taamarsuaq pi-
sariaqarpa? Ilami eqiagiku-
jukkakku.
16-ilik
Paasilluarsinnaavakkit, oqi-
maakuloqigavimmi. Silatu-
saarnerpaassaatit - soorlu
oqimaappallaat allat sani-
gorserniartut taamaalior-
tartut - eqaarsaartarnermut
peqatigitillugu isumatu-
saartumik nerisaruit.
Orsuninnertut annertuu-
mik nerissaarukkit, soorlu
kagit, wienerbrødit, choko-
lade assigisaallu, taakku-
nunngalu taarsiullugu iffi-
artorluartaruit, naatitartor-
luartaruit paarnatorluarta-
ruillu ajornanngitsumik sa-
nigussaatit.
Aamma timersortaruit,
soorlu arpattarlutit, sania-
goriartupallassaatit. Kisian-
ni oqarnittut 122 kilomete-
rit arpattarlugit aallartinni-
aqinak. Ullut tamaasa naat-
sunnguamik (kilometerit
marlussunnguit) arpattarit,
taavalu ullut tamaasa pis-
suttuartarlutit.
Arpanneq kisimi kalorianik
atuiffiunngilaq, taamaakka-
luartorli timip nukissaanik
atuiffiulluartarluni. Kam-
malaativit arlaannik ullut
tamaasa arpaqatissaqarta-
ruit nuannernerujussuus-
saaq.
Tandlægen og
AIDS
Hvordan kan tandlægen fin-
de ud af, om man har AIDS
eller HIV-positiv? Det, har
jeg hørt, er muligt.
Anonym.
Nej, det kan ikke lade sig gø-
re. Man kan kun stille diag-
nosen med sikkerhed ved at
undersøge en blodprøve for
antistoffer mod HIV, som er
det virus, der giver AIDS.
Det er noget, som foretages
af læger og ikke af tandlæ-
ger.
En anden ting er, at der
kan forekomme forandrin-
ger i mundslimhinden, som
kan være tandlægens mis-
tanke om, at patienten har
AIDS. Det kan være krag-
tigt udbredt mundsvamp el-
ler en speciel kræftform,
Kaposis sarkom, der viser
sig som en mørk plet.
Vraget pige
på 14 år
Jeg er en pige på 14 år, der
fylder 15 til sommer. Jeg er
blevet forelsket i en to år æl-
dre dreng. Da jeg spurgte
ham, om vi kunne komme
sammen, svarede han bare,
at han ikke ville have en kæ-
reste lige nu.
Jeg holdt stædigt på mit;
men der var ikke noget at
gøre. Flere dage senere
sendte jeg en hilsen til ham
og ville snakke med ham i
telefonen. Men han ville ik-
ke tale til mig. Jeg blev for-
nærmet og smækkede røret
på. Bagefter stortudede jeg.
Dagen efter ringede jeg op
igen og spurgte, hvorfor han
ikke ville snakke med mig.
Han svarede, at det ville væ-
re synd for mig at skulle
vente på ham i for lang tid.
Jeg er helt i vildrede for
øjeblikket. Jeg var jo sp for-
elsket i ham, og jeg har det
stadig på samme måde. Han
sagde dog, at hvis han plud-
selig skulle få lyst til at være
sammen med nogen, ville
han komme til mig.
Men hvad skal jeg dog gø-
re, jeg som er så utroligt for-
elsket i ham? Jeg har før
spurgt andre drenge om det
samme. Men nu føler jeg
mig vraget, og det er første
gang, jeg har været så stæ-
Snart 15.
Det er på tide, du lærer, at
man ikke kan få alt i verden,
man peger på, og det gælder
især andre mennesker. Jeg
synes, at drengen er en dej-
lig, ærlig fyr, og du skal ikke
lægge noget i hans halve løf-
te. Det er han fremkommet
med under pres, og fordi han
ikke vil gøre dig alt for ked af
det.
Hold op med at plage
ham. Du skal behandle ham
som alle dine andre kamme-
rater, og så kan det være, at
han efterhånden bliver glad
for dig. Man får ikke kære-
ster ved direkte at sige til en
dreng, at man gerne vil være
sammen med ham. Der skal
langsomt gro en sympati op
imellem jer, og så kommer
det med kæresteriet af sig
selv.
Måske er drengen slet ik-
ke interesseret i piger end-
nu. Det er slet ikke ualmin-
deligt i hans unge alder, så
du behøver ikke at opfatte
afslaget som specielt møntet
på dig. Men husk altid på, at
hvis man presser andre
mennesker for meget, virker
det ofte afskrækkende på
dem.
N
U
U
P
K
O
M
M
U
N
E
A
NUUP KOMMUNEA pissarsiorpoq
PlSORTAMIK
Paaqqiimittarfimmut »Ungaaq«-mut
Paaqqinnitarfimmi »Ungaaq«-mi pisortatut ator-
fik 1. oktoberimiit isumaqatigiissuteqamikkul-
luunniit sulilersussamik inuttassarsiorneqarpoq.
Paaqqinnittarfik »Ungaaq« meeqqanut 72-inut
naatsorsuussaavoq, vuggestue-miittut 36-it bør-
nehave-miittullu 36-it, sulisunillu 18-inik suli-
sussaqartinneqarpoq.
Atorfiup inuttalerneqarnerani makkua pingaar-
tinneqassapput:
- ammasuussasutit suleqatikkuminartuullutil-
lu, meeqqanut angajoqqaanullu.
- akisussaassuseqassasutit pisussaaffinnillu
naammassinnittartuussasutit.
- pisortatut suleqatiginnissinnaanermullu pi-
ginnaassuseqarluassasutit.
- perorsaasutut sulinermi siunnersuisassasutit
najoqqutassiuisassasutillu.
- qiimasuussasutit.
Erseqqinnerusumik paasiniaasoqarsinnaavoq pi-
sortamut Alice Gundel-imut tlf. nr. 21417 /
25472-imut imaluunniit perorsaasunut siunner-
sortimut Torben Sørensen-imut tlf. nr. 23377
NUUP KOMMUNEA søger
Leder
Til Institutionen »Ungaaq«
Stillingen som leder af institution »Ungaaq« er
ledig til besættelse efter 1. oktober eller efter af-
tale.
Institutionen »Ungaaq« er normeret til 72 børn,
36 vuggestuebøm og 36 bømahavebøm og per-
sonalenormeringen er på 18 medarbejdere.
Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt
vægt på følgende:
- at du skal være åben og samarbejdsvillig, bå-
de over for børn og forældre.
- at du skal være ansvarlig og pligtopfyldende.
- at du skal have gode ledelses- og samarbejds-
evner.
- at du rådgiver og vejleder omkring det pæ-
dagogiske arbejde.
- at du har en god humør.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse
til leder Alice Gundel tlf. nr. 21417 / 2 54 72 eller
lok. 220-mut saaffiginnilluni.
INUTTASSARSIUGAQ NR. 263/93
Atorfinitsitaaneq akissarsiaqartitaanerlu pissap-
put maleruagassat atuuttut naapertorlugit.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq ilaqutariinni inoqu-
tigiit amerlassusaat naapertorlugu, maleruagas-
sat atuuttut malillugit ineqarnermut / qulama-
veqqummut akiliiffigineqartartussamik. Inissia-
mik tunineqarnissamut utaqqinissaq naatsor-
suutigineqassaaq kommunemi inissaaleqineq
pissutigalugu.
Atorfininnermut atasumik angalaneq nutsemer-
milu aningaasartuutit akilemeqassapput kiisalu
feriamermi angalaneq akiliunneqartassalluni ta-
matumunnga maleruagassat atuuttut naapertor-
lugit.
Qinnuteqaat soraarummeersimanermut upper-
narsaatinik siusinnerusukkullu suliffigisimasa-
mit oqaaseqaatinik imalik akissarsianut suliso-
qamermullu immikkoortoqarfimmut nassiunne-
qassaaq kingusinnerpaamik 7. oktober 1993.
til pædagogisk konsulent Torben Sørensen tlf.
nr. 2 33 77 lok. 220.
STILLINGSOPSLAG NR. 263/93
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gæl-
dende regler.
Der kan stilles bolig til rådighed efter familie-
størrelse, hvor der betales husleje / depositum
efter de gældende regler. Der må påregnes en
ventetid på anvisning af bolig på grund af bolig-
situationen i kommunen.
Der ydes fri tiltrædelsesrejse og dækning af flyt-
teomkostninger samt feriefrirejse i henhold til
gældende regler herom.
Ansøgning bilagt eksamensbeviser samt udtalel-
ser fra tidligere arbejdsgivere bedes fremsendt
til løn- og personaleafdelingen senest den 7. ok-
tober 1993.
Nuup Kommunea
Akissasianut Sulisoqamermullu Immikkoortortaqarfik
Løn- og Personaleafdelingen
Box 1005.3900 Nuuk