Atuagagdliutit - 25.11.1993, Side 3

Nr. 110- 1993
3
7^fcc4.£Z&£ia<&?CLÉ/}Z'
----------------
GRØNLANDSPOSTEN
Misissueqqissaarnikkut Great Greenland-imi sipaarfiusin- En ekstern analyse skal pege på mulige besparelseri Great
naasunik nassaarniartoqassaaq. Taamaaliornikkut suliffe- Greenland. Målet er, at virksomheden i 1996 kan klare sig
qarlik 1996-imi tapiiffigineqarani ingerlasinnaassaaq. uden tilskud fra hjemmestyret. (Ass. toqqorsivimmit/Arkiv-
foto)
Kavaajat tuniuminaatsut
Great Greenland ukioq manna 5 millioner kroninik immikkut ittumik
tapiiffigineqarpoq
QAQORTOQ - Kavaajanik
amminik tuniniaaneq Great
Greenland-ip naatsorsuuti-
gisaanit ajornerusumik
ingerlasimavoq. Suliffeqar-
fiup Kalaallit Nunaanni uki-
oq manna kaaviiaartitassani
8 millioner kroninik missi-
ngersuusiorsimagaluarpai,
kisiannili siulersuisut ki-
ngullermik ataatsimiinne-
ranni paasineqarsimavoq
aningaasat taakku aflaan-
naasa nalinginut kavaajanik
tunisisisoqarsimasoq.
Naatsorsuutit inerneqar-
nerlunnerat tunngavigalu-
gu siulersuisut aalajanger-
put kavaajamik amermik
inuit amerlanerusut akissa-
qartissinnaasaannik sana-
soqassasoq. Naatsorsuutigi-
neqarpoq arnanut anguti-
nullu kavaajaliaq ukiup tul-
liani tuneriaannanngorlugu
piareerneqassasoq.
Ukiup tulliani atisanik qi-
nigassanik tunisassiarine-
qamissaminnut piariingaja-
lersunik ilusilersuisuussap-
put Normann Jensen aam-
ma Benedict Utzon. Hil-
lingsøe-p ilusilersugai aki-
suut suU tunisaassapput, ki-
siannili tunisassiarineqa-
runnaareerlutik.
Naatsorsuutit inernerisa
nuanniilliuutaanerisa sani-
atigut siulersuisut nuan-
naarutigisinnaavaat Dan-
markimi tuniniaaneq
annertusiartormat, ukioq
mannami 5 millioner kronit
missaasa nalinginut tunisi-
soqarsimavoq. Amminik 1,5
millioner kronit missaasa
nalinginut avammut tunisa-
qarsimanerup nassatarisaa-
nik Great Greenland ukioq
manna 10 millioner kronit
missaasa nalinginut tunisa-
qarsimasussaavoq.
Paasititsiniaanerit
sakkortuut
Avammut tunisaqarfiusar-
tut allat annertuumik tuni-
saqarsimanngillat, taman-
nalu siulersuisut nalilerpaat
uumasunik illersuisoqati-
giit ilaatigut puisit amii pil-
lugit paasisitsiniaanerannik
tunngaveqartoq. Taamaam-
mallu suliffeqarfik Kalaallit
Australiami nunap inoqqaavi
nunamik piumasaqaateqarput
Australiami naalakkersui-
sut nunallu inoqqaavisa
ukiup affaani isumaqatigin-
ninniamerat pingaarute-
qarluinnartumik inerneqar-
poq. Nunap inoqqaavi - abo-
riginals-it - nunamik pigin-
nittunngornissaat akueri-
neqarpoq.
Inatsit nutaaq atuutilis-
saaq. Inatsit naalagaaffiup
nunaataa aboriginals-init
pigineqarlersinnaaneranik
periarfissaqartitsivoq, aat-
saalli uppernarsarsinnaagu-
nikku Ueqqutoqqatik nuna-
gisaminni suli atorneqartut.
Kisiannili nunaminertat,
aboriginals-init piumasari-
neqarsimasut, atornissaat
pillugu aboriginals-it naag-
gaarsinnaatitaanertik uter-
tippassuk.
Isumaqatigiissut Austra-
liami pingaaruteqarluinnar-
poq. Højsteret-ip juni 1992-
imi Mabo-mut tunngatillu-
gu aalajangiisimanera tassa;
aboriginals-it nunamik pi-
ginnittussaatitaanerannik
akuersaarneq, qaqortumik
amilinnik annilaangatigine-
qalersimavoq isumaqarlutik
nunamertarujussuit ilaat
utertinniarneqalerumaar-
tut. Inatsip nutaap taassu-
ma Mabo-mut tunngatillu-
gu aalajangiisimanerup kin-
gorngi aaqqiiviginiartussaa-
vai.
Aboriginals-it piumasa-
qaatitik tamarluinnaasa an-
gunngikkaluarlugit isuma-
qatiginninniarnerup kin-
gorna tunngavissaqarluar-
nerulersimapput. Aborigi-
nals-ip peqatigiiffiata sinnii-
saa ima oqarpoq:
- Politikke nutaaq nuna-
mi maani akuulersimavoq,
politikke tusaaniarneqarta-
riaqartoq. Politikkikkut
sakkussaq, sunneeqataaju-
maartorlu nunatta siunis-
saa pillugu.
Nunaanni Danmarkimilu
tuniniaanermi saniatigut al-
lamik aaqqiiissutissaqarso-
rinngilaq.
Ukioq manna naatsor-
suutit inernerisa ajornerat
pissutigalugu suliffeqarfik 5
millioner kroninik aningaa-
saliissutaasimasunut ilas-
sutissanik qinnuteqarsima-
voq pissarsisimallunilu,
massakkullu sipaarniarfiu-
sinnaasunik nassaarniarlu-
ni misissueqqissaarnerit
naammassinissaat utaqqi-
vaat, taamaalilluni suliffe-
qarfik siunissami pitsaane-
rusumik aningaasatigut
ingerlatsiffiulersinnaanias-
sammat.
Great Greenland-ip iluani
suliassaqarfiit tamarmik
misissueqqissaarfigiqarput
- tassa amminik pisinermiit
tuniniaanermut - misissu-
eqqissaarnissarlu qullersa-
qarfik sulisullu suleqatiga-
lugit ingerlanneqassaaq.
Misissueqqissaarnerup uki-
up nutaap aallartinnerani
naammassineqarumaartut
ilimagineqarpoq, taakkulu
tunngavigalugit suliffeqar-
fiup suleriaasissaanik nu-
taamik nassaarniartoqas-
saaq, taamaalillunilu Great
Greenland 1996-imi Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussanit tapiiffigineqarani
ingerlaniartussaassalluni.
Oprindelige folk i
Australien får krav på land
Et halvt års forhandlin-
ger mellem Australiens
regering og landets op-
rindelige befolkning har
resulteret i en vigtig an-
erkendelse af den oprin-
delige befolknings, abori-
ginals, rettigheder til
land.
En ny lov indføres.
Den åbner mulighed for,
at statsejet land kan bli-
ve overdraget til aborigi-
nals, hvis de kan få ken-
delse for, at de har beva-
ret deres traditionelle
forhold til landet. Til
gengæld opgiver aborigi-
nals at få vetoret over
brugen af de landområ-
der, de gør krav på.
Aftalen er af stor be-
tydning i Australien. Hø-
jesterets kendelse i Ma-
bo-sagen i juni 1992, som
V ___________
anerkendte aboriginals
landrettigheder, skabte
frygt hos de hvide au-
straliere for at store dele
af landet ville blive kræ-
vet tilbage. Den nye lov
skal regulere konse-
kvenserne af Mabo-ken-
delsen.
Australiens indfødte
befolkning fik ikke op-
fyldt alle krav, men de
står styrket efter for-
handlingerne. En repræ-
sentant for en af aborigi-
nals organisationer si-
ger:
- En ny politisk stem-
me er fremtrådt i dette
land, en stemme man må
lytte til. En politisk
kraft, som vil få indfly-
delse på vort lands frem-
K.K.E. Motorer - friske tilbud til
VOLVO PL.MA-Ejere!
NU er der Ekstra penge at tjene på Reservedele til VOLVO
PENTA-drev. I November og December tilbyder vi t.eks.:
Kardanbælg kr. 300,-, Udstd.bælg u/m/flap: kr. 350/600,-,
Zink/270: kr. 85,-, Zink 280/290-SP/DP: kr. 160,-:
Grib knoglen, lat faxen, og vi sender OMGÅENDE.
K.K.E. Motorer /Skovshoved Havn, 2920 Cliarlottcnlund
Tit. 9- 31 63 17 49 • Fax 9- 31 63 72 60
Svært at sælge pelse
Great Greenland får ekstrabevilling på
fem millioner i år
QAQORTOQ - Salget af pel-
se går dårligere end forven-
tet for Great Greenland.
Virksomheden har budget-
teret med en omsætning i
Grønland på otte millioner
kroner i år, men på bestyrel-
sens seneste møde måtte
man konstatere, at salget
kun når halvdelen af belø-
bet.
På baggrund af det triste
resultat besluttede bestyrel-
sen, at der skal laves en god
pels i et prisleje, hvor flere
mennesker kan være med.
Modellen til både damer og
herrer forventes at være
klar til salg i det nye år.
Designere på næste års
kollektion, der snart er klar
til produktion, er Charlotte
Normann Jensen og Bened-
ict Utzon. De dyre Hillings-
øe-modeller kan fortsat kø-
bes men produceres ikke
længere.
Midt i de mange kedelige
tal kunne bestyrelsen glæde
sig over, at salget i Danmark
er i fortsat stigning og lyder
på cirka fem millioner kro-
ner i år. Sammen med eks-
port af skind for cirka 1,5
millioner kroner betyder
det, at Great Greenland i år
sælger for cirka 10 millioner
kroner.
Magtfulde kampagner
De øvrige eksportmarkeder
har ikke givet salg af betyd-
ning, hvilket bestyrelsen til-
skriver dyreværnsorganisa-
tionernes kampagner mod
blandt andet sælskind. Der-
for ser virksomheden ingen
anden løsning end at satse
endnu mere på det grøn-
landske og danske marked.
Virksomheden har søgt og
fået en tillægsbevilling på
fem millioner kroner på
grund af årets dårlige resul-
tat og afventer nu en eks-
tern analyse, som skal pege
på mulige besparelser, så
virksomheden i fremtiden
kan få en sundere økonomi.
Analysen omfatter hele
Great Greenland - fra ind-
handling helt ud til salgsled-
det - og foregår i samarbejde
med direktion og ansatte.
Analysen ventes færdig i be-
gyndelsen af det nye år og
skal danne baggrund for en
ny strategiplan for virksom-
heden med det mål, at Great
Greenland skal kunne klare
sig uden tilskud fra hjemme-
styret i 1996.
PROKLAMA
Det meddeles herved, at det på generalforsamling
den 30. september 1993 i SCS Nuuk ApS, reg.nr.
ApS 16.885 er besluttet, at selskabet træder i likvi-
dation.
Advokat Kield-Gustav Erichsen, Fjeldvej 16,3900
Nuuk er valgt som likvidator.
Selskabets kreditorer opfordres herved i henhold
til anpartsselskabslovens § 92 med varsel af 3 må-
neder fra nærværende proklamas bekendtgørelse
at anmelde deres krav mod selskabet.
Anmeldelsen skal ske til advokat Kield-Gustav
Erichsen, Postboks 59, Fjeldvej 16, 3900 Nuuk,
vedlagt behørig dokumentation.
Advokatfirmaet
Kønig, Homann & Erichsen
Fjeldvej 16
Postbox 59 . 3900 Nuuk
KREDSDOMMEREN
RETSKREDS - VI
POSTBOKS 1040
3900 NUUK
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
Tønnes Peter Levi Ezekias Jessen, cpr.nr.
111030-1355 boende Ulineq 19, 3900 Nuuk, der
afgik ved døden den 8. juli 1993 indkaldes herved
til med 3 måneders varsel at anmelde og bevislig-
gøre sit krav overfor Nuuk kredsret, box 1040 3900
Nuuk.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
Boet er af kredsretten i Nuuk taget under offentlig
skiftebehandling som gældsfragåelsesbo.
NUUK KREDSRET
Den 18. november 1993