Atuagagdliutit - 25.11.1993, Page 14

Boligselskabet
- en realitet
Med beslutning om etablering af et boligselskab,
har landstinget samtidig truffet beslutning om at
forstærke lejernes rettigheder og pligter i de offentlige
udlejningsboliger
Organisation
Boligselskabet er opbygget som føl-
ger:
Afdelingsbestyrelser
En boligafdeling kan f.eks. bestå af
mellem 80-120 lejemål.
Hvor stor eller lille en boligafdeling
er, afhænger af, hvordan boligblokke-
ne/bebyggelserne hænger naturligt
sammen.
Hver boligafdeling vælger en afde-
lingsbestyrelse blandt afdelingens le-
jere.
>
Filialbestyrelser
En filialbestyrelse, som sammensæt-
tes af 2 repræsentanter valgt af lejere i
kommunen, 2 repræsentanter udpe-
get af kommunalbestyrelsen og 1 re-
præsentant udpeget af boligselskabet.
Repræsentantskab
Repræsentantskabet udgør et forum,
hvor de politiske partier, KANUKO-
KA, SIK, Nukissiorfiit, Grønlands
Arbejdsgiverforening, KNI Service
A/S, Boligstøttehusejernes sammen-
slutning samt IPK kan diskutere og
efterfølgende rådgive selskabets le-
delse i overordnede spørgsmål af be-
tydning for selskabets administration
og udvikling.
Hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen sammensættes på
følgende måde:
* 2 medlemmer fra Landsstyre/lands-
ting, herunder formanden for besty-
relsen
* 2 medlemmer fra KANUKOKA
* 2 medlemmer fra IPK
Medarbejderne repræsenteres i besty-
relsen i overensstemmelse med aktie-
selskabslovens regler herom (2-3
medlemmer).
Økonomi
Boligselskabet skal varetage følgende
opgaver:
* Drift
* Løbende vedligeholdelse
* Administration
* Renovering
* Vedligeholdelse
* Nybyggeri
En effektiv og billig drift og admini-
stration er til fordel for både lejer og
udlejer. Et af hovedformålene med
etablering af et boligselskab er netop
at få sikret både lejerne og det offent-
lige, at boligerne bliver så billige at
bo i som overhovedet muligt.
Huslejen vil også af denne grund bli-
ve stykket sammen på en sådan måde,
at lejerne til enhver tid kan gennem-
skue, hvordan huslejen bliver anvendt
(til f.eks. forsikring, løn til vicevært,
fælles forbrug af varme og el, admini-
stration samt drift af afdelingsbesty-
relse og beboerforening).
Opgave- og ansvars-
fordeling 1994
Der vil blive udarbejdet en nøje over-
sigt over opgave- og ansvarsfordelin-
gen imellem afdelingsbestyrelser, fi-
lialbestyrelser, repræsentantskab, ho-
vedbestyrelse og landsting.
Forud for indstilling og beslutning i
hovedbestyrelsen, vil de enkelte be-
kendtgørelser, bestemmelser og for-
ordninger blive fremlagt til høring
blandt boligselskabets interessenter.
IPK's indflydelse på beslutningerne
vil være sikret via:
- organisationens 2 repræsentanter i
boligselskabets bestyrelse,
- IPKs deltagelse i repræsentantska-
bets arbejde samt
- ved at boligselskabet skriftligt hol-
der IPK løbende orienteret om for-
handlingernes forløb.
Følgende arbejdsindsatser skal bl.a.
gennemføres i 1994:
* Vedtages de fornødne forordninger,
cirkulærer og bestemmelser for bo-
ligselskabet.
* Sikres løbende kontakt mellem bo-
ligselskab og IPK.
* Ansættes personale til hovedkontor
og filialbestyrelser.
* Afvikles seminar og valg til IPK's
hovedbestyrelse i foråret.
* Uddannes personale til de nye ar-
bejdsområder.
* Ske løbende information af lejerne.
* Ske udvikling af kursustilbud til de
ny afdelingsbestyrelser og filialbe-
styrelser.
* Indrettes filialkontorer i byerne.
* Optagelse af IPK i Den Internatio-
nale Lejerbevælgelse (IUT).
* Etableres nye beboerforeninger på
kysten.
Ting tar’ tid
Fra 1. januar 1995 vil der være etable-
ret filialbestyrelser i alle kommuner.
Nu skal ingen tro, at der sker mirak-
ler, og at alt fungerer perfekt fra den
1. januar 1995.
Faktisk går det egentlige arbejde først
for alvor igang fra denne dato. Der vil
nok gå nogle år, før alt er på plads.
IPK vil blive mere og mere styrket,
efterhånden som de enkelte boligaf-
delingers bestyrelser bliver valgt i lø-
bet af de kommende år.
Det er vigtigt at give sig den fornød-
ne tid til at danne de enkelte boligaf-
delingers bestyrelser, samt at der af-
sættes den fornødne tid og de fornød-
ne ressourcer til uddannelse af med-
lemmer af afdelingsbestyrelser og an-
satte i boligselskabet.
Information til befolkningen, organi-
sering af lejerne, etablering af bebo-
erforeninger og afdelingsbestyrelser
o.s.v. tager tid.
Det kan mange gange være en fordel,
at der er tid til at få „fordøjet1* de
mange informationer, hvorfor ingen
skal tage det fortrydeligt op, såfremt
processen løber over nogle år.
Tilsvarende er det vigtigt, at såvel le-
jere som de nyansatte i boligselskabet
giver sig tid til at finde frem til, hvor-
dan de i fællesskab bedst når frem til
de ønskede resultater i relation til de
enkelte boligafdelingers drift og ved-
ligeholdelse.
Gennemsigtighed i budget-
og regnskabsmaterialer
Der udarbejdes idag ikke særskilte
regnskaber for de enkelte boligblok-
ke. En af hovedårsagerne til etable-
ring af et boligselskab er netop at gø-
re budgetter og regnskaber for de en-
kelte boligafdelinger gennemskuelige
for lejere og udlejer.
Forudsætningen for at lejerne kan
deltage i udarbejdelse af et budget og
i vurdering af et regnskab er netop, at
lejerne sort på hvidt kan se, hvordan
indtægter og udgifter fremkommer.
Opnår en afdeling f.eks. besparelser i
form af mindre hærværk, kan dette
overskud enten fordeles til de enkelte
lejemål eller anvendes til f.eks. ind-
køb af møbler o.l. til fælleslokaler.
Tilsvarende forholder det sig, såfremt
en boligafdeling gennem en energi-
sparekampagne opnår besparelser på
fælles forbrug af el, vand og varme.
Gennem denne form for budgetlæg-
ning og regnskabsaflæggelse vil lejer-
ne og afdelingsbestyrelserne også få
mulighed for at foreslå forbedringer
til nedbringelse af f.eks. omkostnin-
ger til boligselskabets administration.
Lejerne og afdelingsbestyrelserne vil
også kunne fremkomme med forslag
til forbedringer af boligmiljøet gene-
relt, til spørgsmål omkring en eventu-
el renovering og til forbedringer af de
enkelte lejligheder.