Atuagagdliutit - 25.11.1993, Blaðsíða 16

Siunissami inissianik nutaanik
sanaartornissaq qanoq pisari-
qartinneqartigaa?
Inissianik pisariaqartitsineq inissaa-
leqinerup qanoq naatsorsorneqar-
tarnera naapertorlugu nikerartar-
poq. Inissaaleqinermut naatsorsue-
riaatsit maannamut atorneqartut
aallaavigalugit innuttaasut 20-lee-
reersimasut tamarmik aappariikka-
luarpata kisimiikkaluarpataluunniit
tamaasa inissaqartinniarneqartarput.
Naatsorsuinerit taamaattut malillu-
git ullumikkut inigisat 1,800-t ami-
gaataapput. 1994-95-imi inissialior-
titernissamut pilersaarutit innuttaa-
sullu ikileriarsimaneri eqqarsaatigi-
gaanni 1995-imi inissaaleqineqas-
saaq 1.000-it missaannik. Tassunga
sanilliunneqassapput inissiat pio-
reersut 18.000-19.000-inik amerlas-
susillit.
Isorliunerusut nunaqarfiillu inissaa-
leqiffiunerpaapput. Maannakkor-
piaq suli erseqqissumik naluarput
nunaqarfinni ataasiakkaani inissa-
nik pisariaqartitsineq qanoq anner-
tutiginersoq.
Nunatsinni sanaartorneq nuna-
nut allanut naleqqiullugu aki-
sunerua?
Nunatsinni sanaartornermut akiusut
Danmarkimut naleqqiullugit 35-40
procentimik akisunerukkajuttarput.
Tamakkua assigiinngitsunik patsise-
qarsinnaapput, soorlu makkuusunik:
- inissat pilersaarusiorneri sana-
neqarnerilu naammaginanngissin-
naapput,
- sanaartorfiup aaqqissuussaanera
pissusissamisuunngitsoq, tamatu-
malu kingunerisaanik atortussanik
atulussinnaaneq,
- sananermi atortussat nikerarpal-
laamik takkussuussinnaapput, aq-
qutip takivallaarnera peqqutaallu-
ni. Ukiuni tallimani kingullerni sa-
naartornermut akiusut annertu-
ngaatsiartumik appariarsimapput.
Neriuutaavorlu pilersaarusioruar-
nikkut sanaartornermut akiusut
suli appariaateqarsinnaasut.
Sooq inissiaqarpa inigineqan-
ngitsunik uffa inuit inissaale-
qisut naammagittaalliortut?
Nunatsinni inuit nutsertut ima a-
merlatigisarput allaat ukiup ataat-
sip ingerlanerani inissiat 15-20 pro-
centii inigineqartaratik Inissiaq qi-
manneqaraangami iluarsaanneqar-
tarpoq. Nuummi inissiat 3.600-t mis-
saanniipput. Taamaattumik taakku-
nannga 60-it 80-illu akornanni inigi-
neqarsinnaaneq ajorput iluarsaan-
neqartaramik nutaanik iserterfigi-
neqannginnerminni.
Ilumut inuit anisinneqartassap-
pat iniminnut akiliisinnaanngik-
kaangata?
Inigisap attartorneranut isumaqati-
giissut atsiorneqaraangami, tassani
allaqqasarpoq qaqugukkut inimut
akiliut akilerneqartassanersoq. Inis-
siamik attartorneq assersuunneqar-
sinnaavoq sumik allarluinnarmik
pisinermut. Kialuunniit takorloor-
sinnaagunanngilaa pisiniarfimmi
pisiniartoqartarsinnaasoq qaammat
naallugu akiliisarani. Attartortitsi-
sup aningaasartuutit akiligassai
qaammatit tamaasa nikinneq ajor-
put. Nunarput tamakkerlugu ilaqu-
tariit 1.000-it sinnerlugit inissamin-
nik utaqqipput, inigisaminnullu aki-
liisarusullutik. Taamaattumik pissu-
sissamisuunngilaq inuit ineqareer-
sut iniminnut akiliisannginnerat.
Hvordan kan det være, at der er
tomme boliger, når folk klager
over, at de ikke kan få en bolig?
Der er så mange flytninger i Grøn-
land i løbet af et år, at mellem 15
og 20% af boligerne ledige. Når en
bolig bliver ledig, skal den istand-
sættes. I Nuuk, hvor der er ca. 3.600
boliger, vil der derfor altid være
mellem 60 og 80 boliger under
istandsættelse, før boligerne kan
indflyttes af nye lejere.
Er det rimeligt, at smide folk
ud, når de skylder for meget i
husleje?
Når man indgår en lejekontrakt om
en bolig, fremgår det af lejekon-
trakten, hvornår huslejen skal beta-
les. At leje en bolig, svarer i princip-
pet til, at man køber en hvilken som
helst anden vare. Eksempelvis er der
vel ingen, der kan forestille sig, at
man kan handle i butikken i en hel
måned uden at skulle betale for
det. Udlejer har de samme faste ud-
gifter til boligen, uanset om husle-
jen betales. Når der over hele Grøn-
land er langt over tusind familier,
der gerne vil have en bolig, som
gerne vil betale husleje, men som
ikke kan få en bolig. Så er det uri-
meligt, at folk, der har fået en bo-
lig, ikke betaler husleje.
Hvor stort er behovet for nye
boliger i fremtiden?
Boligbehovet afhænger naturligt
af, efter hvilke principper der er
grundlag for beregning af bolig-
manglen. Udfra de principper der
hidtil er anvendt, tilstræbes det, at
der kan anvises bolig til borgere
over 20 år, såvel enlige som par der
er gifte/samlevende.
NAJUGAQARFIK ALLAANERUSOQ
Akissarsiassat - Præmier
1. præmie: 5.000 kr.
2. præmie: 3.000 kr.
3. præmie: 2.000 kr.
Tunniussivissaq kingulleq —■
Sidste leveringsfrist
15. februar 1994
Nassiussivissaq. Sendes til:
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
Box 780.3900 Nuuk
Najugaqarfiit illit nammineq
qanoq iluseqartikkusukkaluarpiuk?
Takorluuisinnaanerit atorluarlugu
najugaq allaanerusoq siunnersuusiariuk.
Hvordan vil du allerhelst have, at dit
boligmiljø er indrettet?
Brug fantasien og lav forslag til, hvordan
et anderledes boligmiljø kunne være.
r~ —i 1 -
c«
Jl«,

ET ANDERLEDES BOLIGMILJØ
Udfra disse beregninger mangler nu
1.800 boliger. Udfra det planlagte
boligbyggeri i 1994 og 1995 sam-
menholdt med befolkningsnedgan-
gen, - der reelt nedsætter boligef-
terspørgslen, - kan boligmanglen i
1995 forudses at blive omkring
1.000 boliger. Denne mangel skal
ses i relation til en boligbestand på
18.000- 19.000 boliger.
Yderdistriktsbyerne har den største
boligmangel. Der foreligger ikke på
nuværende tidspunkt konkrete be-
regninger for boligmanglen i de
enkelte bygder.
Er byggepriserne i Grønland
højere end i andre lande?
Byggeprisen i Grønland ertypisk 35
- 40% højere end i Danmark. Det
kan have en række årsager, eksem-
pelvis:
- utilstrækkelig planlægning af pro-
jektering og opførelse,
- uhensigsmæssig indretning af byg-
gepladsen, og dermed et stort ma-
terialespild,
- ujævn tilførsel af materialer til
byggerier som følge af den lange
leveringsperiode.
De seneste 5 år er byggepriserne
faldet væsentligt. Der er forvent-
ning til, at byggepriserne ved ratio-
nel planlægning kan falde yderlige-
re fremover.
I