Atuagagdliutit - 07.12.1993, Page 2

Nr. 113 • 1993

GRØNLANDSPOSTEN
- Kommissioniliomissaq aaqqiissutaanavianngilaq
Kalaalht eqqartuussiveqamerat tamarmi ukiualunnguit matuma siornatigut misissoqqis- Hele det grønlandske retsområde blev grundigt analyseret
saameqarpoq. Taamaammallu misissuisussamik nutaamik kommissioniliortoqarnissaaq for få år siden. Derfor er der ingen saglig baggrund for at
tunngavissaqanngilaq, eqqartuussissuserisut Gedion Jeremiassen aamma Thorkild Høyer nedsætte en ny undersøgelseskommission, mener juristerne
isumaqarput. Gedion Jerimiassen og Thorkild Høyer.
Bedre luftfragt
NUUK - Et nyt samar-
bejde mellem Kalaallit
Allakkeriviat/Grønlands
Postvæsen og Dantrans-
port skal sikre Grønland
bedre luftfragt. Fra 1. ja-
nuar 1994 bliver der her-
med mulighed for dør til
dør luftfragt i Grønland.
I praksis foregår sam-
arbejdet ved, at Dan-
Transport sørger for
transporten til og fra
Grønland, og Kalaallit
Allakkeriviat sørger for
ind- og udlevering af god-
set i Grønland. Luft-
fragtforsendelser kan
indleveres og modtages
på alle postkontorer i
Grønland samt Dan-
Transports kontorer i
Danmark.
En stor fordel ved det
nye samarbejde er, at va-
rerne nu med postvæse-
nets mellemkomst kan
bringes det sidste stykke
vej ud til kundens dør,
uanset hvor i Grønland
modtageren bor.
Hidtil har det været
sådan, at når for eksem-
pel en håndværker skal
have sendt værktøj fra
Danmark, vil leverandø-
ren alliere sig med et spe-
ditionsfirma, som klarer
papirarbejdet og sender
varerne til lufthavnen.
Når fragten ankommer,
skal håndværkeren selv
hente det i lufthavnen.
Fremover bliver det mu-
ligt uden ekstra arbejde
at få fragten leveret di-
rekte på adressen gen-
nem Kalaallit Ahakkeri-
viats landsdækkende di-
stributionsnet.
V_________ J
■ Kommission er syltekrukke
Mordsag stiller krav om hurtig ændring af retspraksis, mener advokat
NUUK(KB) - Hvis de grøn-
landske politikere vil, har de
chancen for at slippe af med
deres egen og Danmarks
dårlige samvittighed over,
at grønlandske strafafsone-
re sendes til Danmark, siger
en advokat.
- Der er valg i Danmark til
næste år. Hvis de grønlands-
ke politikere vil, kan de bru-
ge den magt, den spinkle re-
geringsdannelse giver dem,
til at få en tilfredsstillende
løsning på en stor del af rets-
problematikkerne i Grøn-
land, mener advokat Thor-
kild Høyer.
Thorkild Høyer er forsva-
rer for den 28-årige mand
fra Ittoqqortoormiit, der ef-
ter at have siddet over to år
i Herstedvester fængsel,
dømt til anbringelse på ube-
stemt tid for mord, for nylig
blev løsladt, fordi hans sag
er blevet genoptaget.
Høyer mener, at sagen
mod den 28-årige rejser en
række krav til justeringer af
det grønlandske retsvæsen,
der bør gennemføres meget
hurtigt. Og det kan de uden
store problemer, er hans
synspunkt.
Ny undersøgelse
overflødig
Den kommission, Justitsmi-
nisteriet har foreslået ned-
sat for at kulegrave det
grønlandske retsområde, er
i hans øjne fuldstændig
overflødig:
- For bare tre år siden
kom en meget grundig be-
tænkning, udarbejdet efter
mere end fire års analyse af
hele det grønlandske rets-
område. Den pegede på alle
de problemer, der nu tales
om, og der er i mine øjne in-
tet nyt sket, som berettiger
endnu en undersøgelse af de
samme områder. Derfor kan
jeg kun opfatte kommissio-
nen som en syltekrukke.
- For mig at se er proble-
met på den ene side, at de
grønlandske politikere end-
nu ikke har fundet deres ben
i denne sag. Jeg får en for-
nemmelse af, at man i Grøn-
land har svært ved at erken-
de sit ansvar for, at man i
årevis har eksporteret sine
strafafsonere til Danmark.
På den anden side har Dan-
mark et problem, fordi man
accepterer at dette sker, si-
ger Thorkild Høyer.
Den 28-årige, som blev
frifundet for mord i kreds-
retten men umiddelbart ef-
ter dømt i Landsretten, hav-
de en meget uerfaren bisid-
der, som tidligere i AG har
fortalt, at han i høj grad var
i vildrede i den vanskelige
sag. Den situation bør aldrig
gentage sig, mener Thorkild
Høyer, der siger:
Ubestemt tid
umenneskelig
- Det er kun i relativt få al-
vorlige straffesager i Grøn-
land, den sigtede nægter sig
skyldig. Derfor bør man i
disse sager sikre den sigtede
en professionel beskikket
advokat. Især når der ikke
foreligger håndfast bevis,
som det var tilfældet i min
klients sag. Havde han haft
en erfaren forsvarer ved sin
side, var han ikke blevet
dømt, mener Høyer.
At Grønland låser dømte
inde på ubestemt tid taler
endnu mere for brug af be-
skikkede advokater, mener
Høyer, der iøvrigt finder den
form for sanktion umenne-
skelig og ønsker den afskaf-
fet øjeblikkeligt.
Efter hans opfattelse er
det grønlandske lægdom-
mer og -bisiddersystem for-
ældet. Den hurtige udvik-
ling i samfundet har også re-
sulteret i større kriminali-
tet. Og den alvorlige del af
sagerne kræver et professio-
nelt juridisk system med ud-
dannede folk i dommersæ-
det, på forsvarer og anklage-
bænken.
- Den tiltalte har krav på
en ordentlig proces, hvor der
er mindst mulig risiko for
fejl, argumenterer Høyer.
- Det vil betyde, at flere
retssager vil foregå på
dansk. Er det ikke et pro-
blem i dine øjne?
- Jo. Men hensynet til en
retfærdig proces vejer for
mig tungere end problemer-
ne med sproget. Desuden fo-
regår mange sager i dag på
dansk af hensyn til bisidde-
ren, siger Høyer.
Kurser for lægmænd
Selv om han som fagmand
anser lægmandssystemet
for en nødløsning, er han pa-
rat til at acceptere det i en
forbedret udgave, indtil
grønlandske jurister kan ta-
ge over.
- Bisidderne bør afgjort
have en grunduddannelse
og dommerne tilbud om fle-
re kurser end i dag. Desuden
må bisidderne have mulig-
hed for at søge råd hos en
advokat. Men tilsyneladen-
de fungerer systemet i dag
udmærket i tilståelsessager,
siger Høyer. Han mener, at
de krav han stiller om for-
bedringer af systemet er så
elementære og uden store
økonomiske konsekvenser,
at de bør gennemføres me-
get hurtigt.
Den grønlandske jurist
Gedion Jerimiassen er enig
med Høyer i, at lægmænd
som bisiddere kommer til
kort i vanskelige sager. Men
han tvivler på den store vilje
til i langt højere grad at bru-
ge advokater i retssalen.
- Der er en del økonomi i
dette spørgsmål. Jeg tror,
man er bange for, at brugen
af advokater hurtigt skal
brede sig. Det vil koste pen-
ge.
Jura mod jura
Han kunne tænke sig et
blødt kompromis, der inde-
bærer, at tiltalte får advo-
katbistand i sager, hvor an-
klageren er jurist.
- Så ville man have en lige-
vægt - jura mod jura, siger
han.
Problemet med sproget
må løses med dygtige tolke:
- Vi anklages for brud på
menneskerettighederne,
fordi vi lader lægmænd væ-
re bisiddere. Der er også
grundlag for at anklage os,
hvis retssagerne foregår
med eksperter på fremmed-
sprog. Det er som at vælge
mellem pest og kolera. Men
jeg ville foretrække eksper-
terne og dygtige tolke i van-
skelige sager, siger Jerimi-
assen.
Han er enig med Høyer i,
at den forestående kommis-
sionsundersøgelse af Grøn-
lands retsvæsen er fuld-
stændig overflødig.
-1 mine øjne har det igen
med økonomi at gøre. Det er
i hjemmestyrets interesse at
udskyde overtagelsen af
retsvæsenet, indtil en del af
de nødvendige investerin-
ger, blandt andet i en lukket
anstalt, er foretaget af den
danske stat. Området er
fuldt ud belyst af den få år
gamle undersøgelse, siger
han.
Det har ikke været muligt
at få en kommentar fra
landsstyreformanden, der
er bortrejst, til kommissio-
nens arbejde.
Eqqartuussissuse-
risoq
isumaqarpoq
toqutsisumik
pineqaatissiineq
tunngavigalugu
eqqartuussisameq
aaqqiiffigilertorta-
riaqartoq
NUUK(KB) - Kalaallit poli-
tineriisa kalaallit pillarne-
qartussanngorlugit Dan-
markimut nassiunneqartar-
neri pillugit namminneerlu-
tik isumanerluutitik Dan-
markillu isumanerluutaat
qaangerusukkunikkit peri-
arfissaqartut, eqqartuussis-
suserisoq ataaseq oqarpoq.
- Ukiup tuhiani Dan-
markimi qinersisoqartus-
saavoq. Kalaallit pohtikke-
riisa naalagaaffimmi aqutsi-
sut pissaaneqarfiata anni-
kinnera atorluarusukkunik-
ku Kalaalht Nunaanni eq-
qartuussisarnermi ajornar-
torsiutaasartut amerlaner-
saat aaqqitsissinnaavaat,
eqqartuussissuserisoq
Thorkild Høyer oqarpoq.
Thorkild Høyer angum-
mut 28-inik ukiulimmut It-
toqqortoormiinneersumu t,
Herstedvesterimi piffissami
aalajangersimanngitsumi
paarnaarusimaneqartus-
sanngorluni pineqaatissin-
neqareerluni ukiuni mar-
lunni tigummineqarsin-
naarluni iperangaaqqam-
mersumut ihersuisuuvoq.
Høyer isumaqarpoq suli-
aq 28-nik ukiulimmut tunn-
gasoq aallaavigalugu kalaal-
ht eqqartuussiveqarneranni
aaqqiisoqartariaqalersoq,
tamannalu piaartumik pisa-
riaqartoq. Taassumalu isu-
maa malihugu ajornartor-
siutitaqangaatsianngitsu-
mik taamaaliortoqarsinnaa-
voq.
Misissueqqittoqartaria-
ganngilaq
qqartuussissuserisup isu-
maa malihugu kommissio-
nimik pilersitsinissaq Ju-
stitsministeriap siunner-
suutigisimasaralua pisaria-
qanngikkaluarpoq:
- Ukiut pingasuinnaat
matuma siornatigut isuma-
liutissiissut suliarihuagaasi-
masorujussuaq saqqum-
merpoq, tassanilu ahaaseri-
neqarput ukiut sisamat sin-
nerlugit kalaallit eqqartuus-
siveqarnerat pihugu misis-
suisimaneq. Tassani ajor-
nartorsiutit massakkut oqa-
luuserineqartut tamarmik
taakkartorneqarput, uanga-
lu isumaga malihugu sam-
misaqarfinni taakkunani
misissueqqinnissamut pis-
sutissaqanngitsoq. Taa-
maammahu kommissioni-
hornissaq iluaqutaanavi-
anngilaq.
- Uanga isumaqarpunga
ajornartorsiummi tassani
tunngaviusoq kalaalht poli-
tikeriisa suliamut tassunga
suli paasisimasaqalerluarsi-
mannginnerat. Isumaqar-
punga Kalaalht Nunaanni
pillagassanik ukiorpassuar-
ni Danmarkiliartitsisarner-
mi akisussaaffimmik tigum-
miaqarneq nassuerutigine-
qaruminaattoq. Illuatun-
gaatiguhi Danmarkimi taa-
maaliortoqarnera akuerine-
qaannartarmat ajornartor-
siutigineqarpoq, Thorkild
Høyer oqarpoq.