Atuagagdliutit - 07.12.1993, Síða 8

s
Nr. 113 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Sig ordet »retsvæsen«, og de
fleste mennesker gabier let
og tænker på støvede para-
graffer og grå kontorer.
Prøv i stedet at sige »tidsu-
bestemt straf« eller »Her-
stedvester«, og pludselig er
du midt i en engageret dis-
kussion. Der er ikke noget
emne i den grønlandske
retspleje, der er blevet dis-
kuteret så meget som den
tidsubestemte straf.
Standpunkterne er vel-
kendte: Det ene er, at det er
helt i orden at bure de rigtig
grove forbrydere inde på
ubestemt tid (helst så længe
og så langt væk som muligt).
Det andet er, at det er umen-
neskeligt at sætte en person
i fængsel, uden at han ved,
hvor lang tid hans skal være
der, og da især hvis han skal
sendes til Herstedvester.
Men hvad er den tidsube-
stemte straf egentlig for en
»fisk«? Hvorfor er den ind-
ført, og hvad bruges den til?
Historien starter i Dan-
mark i 1930. Det år fik rege-
ringen Stauning gennem-
ført en ny og meget moderne
straffelov. Tiden var løbet
fra det gamle system med fa-
ste straffe for bestemte for-
brydelser. Nu skulle straf-
fen afpasses efter forbryde-
rens personlige baggrund.
Ganske vist skulle forbry-
delser straffes, men det var
lige så vigtigt at få gjort den
dømte til en nyttig sam-
fundsborger igen.
I den ny straffelov havde
hver forbrydelse en laveste
og en højeste straf, så der
var mulighed for at variere
strafudmålingen. Hertil
kom en række særlige for-
anstaltninger: Unge lovo-
vertrædere skulle ikke i rig-
tig fængsel, men i ungdoms-
fængsel, førstegangsforbry-
dere kunne slippe med en
betinget dom eller tiltalefra-
fald og psykiske afvigere
skulle slet ikke straffes, men
behandles af læger. Vaga-
bonder, tiggere, småtyve og
andre arbejdssky personer
skulle i arbejdshus, så de
kunne lære at arbejde. Alko-
holmisbrugere skulle på af-
vænningshjem.
Kort sagt: fængslerne
skulle forbeholdes de »al-
mindelige« forbrydere,
mens forbrydere, der er i el-
ler anden henseende var an-
derledes, skulle have en sær-
lig behandling. Til dem hør-
te de såkaldte psykopater.
Det var dels psykisk afvigen-
de personer, der havde gjort
sig skyldig i farlig kriminali-
tet (brandstiftelse, voldtægt
m.v.), dels personer, der
gentagende gange var blevet
dømt for tyveri og andre be-
rigelsesforbrydelser (det
skal understreges, at der ik-
ke var tale om sindsyge).
Fængsel var ikke nok til
at få disse hårdt belastede
kriminelle tilbage på lovens
smalle vej. Derfor skulle de
anbringes i en anstalt, hvor
de kunne gennemgå en be-
handling under opsyn af læ-
ger. Til det formål byggede
man Herstedvester. Først
når en person efter lægernes
skøn ikke længere var farlig,
kunne han slippes fri, og da
man jo ikke på forhånd vid-
ste, hvor lang tid det ville
tage, skulle dommen være
tidsubestemt.
Sådan var straffeloven i
Danmark. Den grønlandske
kriminallov, der blev vedta-
get i 1954, var endnu mere
moderne. Den var faktisk så
moderne, at den fik beteg-
nelsen »verdens mest mo-
derne kriminallov«. Det mo-
derne bestod bl.a. i, at der
blev lagt endnu større vægt
på, at straffene - som slet
ikke hed straffe, men »for-
anstaltninger« - skulle til-
passes den enkelte forbry-
ders situation.
Firkantet sagt består den
grønlandske kriminalloven
af et katalog over ting, der er
forbudt, og et katalog over
tilladte straffe. Og så er der
ellers frit slag for domstolen
- eller næsten frit slag - med
hensyn til at vælge en pas-
sende straf fra kataloget.
Gammeldags fængsel er ik-
ke med på listen over straf-
fe. I den oprindelige udgave
fra 1954 havde tidsubestem-
te straffe derimod en frem-
trædende plads. Det var vel
at mærke tidsubestemte
straffe i Grønland, f.eks.
dom til uddannelse eller an-
bringelse i forvaringshjem.
Der var endnu ingen, der
havde tænkt på at sende
grønlandske fanger til Her-
stedvester.
Den første grønlænder blev
sendt til Herstedvester i
1958. Det var nærmest en
nødløsning, da psykopatfor-
varing i Danmark slet ikke
var med i lovens straffekata-
log. Ved ændringen af loven
i 1963 indførtes muligheden
for at anbringe psykisk ab-
norme lovovertrædere i
Danmark med henblik på
behandling. En nødløsning
var blevet til lov, skønt per-
sonalet ved Herstedvester
flere gange havde gjort op-
mærksom på, at det havde
meget dårlige muligheder
for at tage sig af de grøn-
landske indsatte, som jo
havde en helt anden kultur-
baggrund og ofte ikke talte
dansk.
Men moden skifter - også
på strafferettens område.
Ude i verden var de tidsube-
stemte straffe efterhånden
kommet i modvind. Det, der
en gang var progressivt, blev
nu opfattet som reaktio-
nært. I Danmark påpegede
kritikkerne, at en tidsube-
stemt dom var en urimelig
psykisk belastning for den
domfældte - i virkeligheden
en slags tillægsstraf. Under-
søgelser viste endvidere, at
virkningen af den tidsube-
stemte straf var ringe. En
stor del af de psykopatforva-
rede begik ny kriminalitet,
når de blev løsladt. Især
fandt man det forkert, at be-
rigelsesforbrydere kunne
indsættes på ubestemte tid
for forbrydelser, der ofte var
ret bagatelagtige.
I 1973 blev psykopatforva-
ring afskaffet i Danmark.
Siden da er det kun perso-
ner, der betragtes som farli-
ge for andre menneskers liv
og helbred, der kan dømmes
til forvaring på ubestemt
tid. Den sidste rest af tidsu-
bestemt straf, der er blevet
tilbage i den danske straffe-
lov, er ikke begrundet i be-
hovet for behandling eller
ønsket om at give de grove-
ste forbrydere en særlig
hård straf. Det er alene hen-
synet til andre menneskers
liv og sikkerhed, der tæller.
Det er yderst få, der døm-
mes til tidsubestemt forva-
ring. Sædvanligvis 3-4 per-
soner om året mod 150 da
anvendelsen af denne doms-
form toppede i begyndelsen
af 50’erne.
De nye vinde blæste også til
Grønland, og i 1979 blev den
grønlandsk kriminallov æn-
dret. Den brede adgang til at
bruge tidsubestemte straffe
blev ophævet, og reglerne
for forvaring er i dag de sam-
me i Grønland og Danmark.
Den første betingelse for, at
der kan idømmes tidsube-
stemt forvaringer, er, at der
er begået alvorlig kriminali-
tet. Listen over forbrydel-
ser, der kan give en tidsube-
stemt dom, ser således ud:
drab, røveri, voldtægt eller
anden alvorlig sædeligheds-
forbrydelse, frihedsberøvel-
se, alvorlige voldsforbrydel-
ser, trusler på livet og
brandstiftelse.
Den anden betingelse, der
skal være opfyldt, er, at for-
bryderen skal være farlig,
d.v.s der skal være en stor
risiko for, at han eller hun
vil begå nye forbrydelser,
der er til fare for andre men-
nesker. »Almindelige« mor-
dere og voldtægtsforbryde-
re, og det er hovedparten af
de, der dømmes for disse for-
brydelser, får en tidsbe-
stemt straf og anbringes i en
af de åbne anstalter.
Om en forbryder er farlig
eller ej, er naturligvis en
skønssag. Retten bygger sin
vurdering på omstændighe-
derne ved forbrydelsen, om
gerningsmanden før har be-
gået farlig kriminalitet samt
mentalerklæringen. Før i ti-
den var det almindeligt, at
psykiatere udtalte sig med
stor autoritet om en persons
farlighed. I dag lægger de
fleste psykiatere ikke skjul
på, at de som regel ikke kan
sige noget sikkert om en per-
sons tilbøjelighed til at begå
ny kriminalitet.
Man kan blive dømt til tids-
ubestemt anbringelse i en
åben anstalt i Grønland,
men det er meget sjældent,
denne mulighed anvendes.
En forvaringsdom er næ-
sten altid en dom til Her-
stedvester. Det hænger
sammen med, at de åbne an-
stalter ikke er indrettet til at
tage sig af personer, der an-
ses for at være farlige for de-
res omgivelser.
Selv om reglerne for brug
af tidsubestemt straf er ens
i Grønland og Danmark, er
det ikke ensbetydende med,
at domstolene bruger straf-
fene på samme måde i de to
lande. Den danske straffelov
giver f.eks. mulighed for at
idømme fængsel fra 5 år til
livstid for drab. Skønner
domstolene, at en drabs-
mand er farlig, kan man
idømme en lang fængsels-
straf i stedet for tidsube-
stemt forvaring, og det væl-
ger man ofte.
I Grønland har man deri-
mod ikke mulighed for at
idømme regulært fængsel.
Derfor kommer tidsube-
stemt forvaring oftere på ta-
le her. Det kan ikke tages
som udtryk for, at man bru-
ger reglerne forkert. De
grønlandske domstole har
blot færre strenge at spille
på, når de skal straffe grove
forbrydere.
Hvis man vil begrænse an-
tallet af tidsubestemte dom-
me, og det bør man efter min
opfattelse, må man give
domstolene mulighed for at
dømme forbrydere til lukket
fængsel. Og hermed er vi til-
bage ved det punkt, hvor til-
syneladende al debat om det
grønlandske retsvæsen en-
der i disse år: indretning af
et lukket fængsel i Grøn-
land. Det er et spørgsmål om
penge, men det handler også
om hele idgrundlaget for
kriminalloven. Det vil jeg
vende tilbage til i næste arti-
kel.
Den principielle diskus-
sion om de tidsubestemte
straffe kan og skal selvfølge-
lig føres uden skelen til, at
denne strafform udgør en
meget lille del af det samlede
antal domme i kriminalsa-
ger. Men alligevel er det me-
get godt at vide, hvor mange
(eller rettere få) af de dom-
me, der afsiges i kredsretter-
ne og Grønlands landsret,
der står Herstedvester på.
På 7 år (1984-1990) blev i alt
5 personer dømt til Hersted-
vester. I samme tidsrum
blev 544 personer dømt til
anbringelse i åben anstalt i
Grønland. Det samlede an-
tal domme i kriminalsager
(d.v.s incl. bøder, betingede
domme m.v.) var på over
17.000.
Meddelelse til indehavere af
danske kørekort
Det er tidligere meddelt, at danske kørekort skal ombyttes til kørekort af
EF-model.
Ombytningen er sket løbende og afsluttes den 1. januar 1994.
Efter den 1. januar 1994 er gamle danske kørekort ikke længere gyldige i
Danmark, hvorimod de indtil videre stadig kan anvendes i Grønland.
Hvis De vil føre motorkøretøj i Danmark efter den 1. januar 1994, skal Deres
kørekort være af EF-model.
Ombytningen til EF-model sker ved, at De henvender Dem personligt på den
lokale politistation med Deres gamle kørekort, et vellignende fotografi i størrel-
sen 35 x 45 mm samt et personnummerbevis eller anden offentlig udstedt
legitimation med personnummer. Deres nye kørekort af EF-model vil herefter
blive tilsendt Dem direkte fra Rigspolitichefen i Danmark.
For nye kørekort betales et gebyr på 100 kr.
Hvis De har spørgsmål, kan De få vejledning på politistationen.
Politimesteren i Grønland