Atuagagdliutit - 07.12.1993, Síða 11

Nr. 113 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Siorna Folketingimi inatsisit nunatsinnut tunngasut qulit suliarineqarput. Taammaakka-
luartoq Hans Pavia Rosing-ip Folke ting-imi ilaasortaatitaqamissarput pingaartutut isigaa,
puissutigalugu suH qallunaat naalagaaffiata oqartussaaffigimmagit nunatsinni eqqartuus-
sivieqarneq, politi-qarneq, aatsitassanutataatsimiititaliap nunanullu allanutattaveqarneq.
Selv om antallet af behandlinger af lovforslag vedr. Grønland sidste år kun var på ca. ti,
mener Hans Pavia Rosing, at det er vigtigt for Grønland at have folketingsmedlemmer.
(Ass./Foto: Anna Heilmann og Samuel Sandgreen)
Folketingemi sulineq
All.: Anna Heilmann Samuel Sandgreenilu, Danmark
Kalaallit qallunaallu naala-
gaaffeqatigiinnerput tunn-
gavigalugu, inatsisinik
tunngaviusuni paragraf 28
malillugu folketingimi nu-
natysinniik marlunnik ilaa-
sortaatitaqarpugut.
Hans Pavia Rosing Folke-
tingimi ilaasortaatitatta
aapparaat. Tassa aappaa na-
luneqanngitsumik Atas-
summeersuuvoq Ottto Ste-
enholdt. Hans Pavia Rosing
1987-imi Folketingimut qi-
nigaavoq.
Ataatsimiitsitaliani
sulieq
Pingaarnerutilugu taaqqaa-
rutsigu Grønlandsudvalgi-
mi siulittaasuunera. Ataat-
simiititaliaq nutserneqar-
sinnaavoq 'nunatsinnut
tunngasunik ataatsimiitita-
lia«. Ataatsimiititaliaq ad
hoc-imik taaneqartarpoq.
Tassa pilersinneqartarpoq
tassunga tunngasunik suli-
aqaleraangat. Partiit Folke-
tingimiittut tassani tam ar-
mik ilaasortaatitaqarput.
Otto Steenholdt tassani siu-
littaasup tulleraa.
Udenrigsudvalgimi aam-
ma ilaasortaavoq. Tassa nu-
nanut allanut tunngassute-
qartut tassanmi sammine-
qartarput. Ingammik nuna-
nut piitsuunerrusunut Da-
namrkip ikiuisarnera tassa-
ni sammineqartarpoq.
Udenrigspolitisk Nævn-ini
aamma ilaasortaavoq, tassa-
ni sillimaniarneq sakkutoo-
qarneq, illersornissarlu ilaa-
tigut sammineqartarput.
Kiisalu inatsisit tunngaviu-
suni paragraf 71 tunngavi-
galugu Tilsyn-imik taane-
qartartumut ilaasortaallu-
ni. Tassa naatsumik taassa-
gaanni Danmarkimi tarni-
mikkut eqqarsartaatsimik-
kullu nappaateqarnertik
pissutigalugu parnaarunne-
qartartunik nakkutilliisus-
saq.
Ataatsimiititaliani suli-
nermi saniatigut statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmus-
sen-imut nunatsinnut tunn-
gasunut siunnersortaavoq.
Nunatsinnut tunngasut
suuliaat
Siorna Folketingimi inatsi-
sit nunatsinnut tunngasut
qulit suliarineqarput.
Taammaakkaluartoq Hans
Pavia Rosing-ip Folketing-
imi ilaasortaatitaqarnissar-
put pingaartutut isigaa,
puissutigalugu suli qallu-
naat naalagaaffiata oqartus-
saaffigimmagit nunatsinni
eqqartuussivieqarneq, poli-
ti-qarneq, aatsitassanut
ataatsimiititaliap nunanul-
lu allanut attaveqarneq. Ta-
makkunununnga Danmarki
aningaasartuuteqartarpoq
ukiumut tre milliard. Taas-
sumalu saniatigut bloktil-
skudi nunatsinnut tapiissu-
tigineqartarluni. Hans Pa-
via Rosing nunatsinnut in-
atsisiliorneq pillugu imatut
oqarpoq: »nunatsinnut
tunngasut inatsisissat, ima-
luunniit inatsisit illannguu-
tissat qassiiliutaaneq ajor-
put, qassiiliutaatuaraanga-
mik qaqutigorsuusarpoq.
Tamavimmik - Frem-
skridtsparti eqqaassanngik-
kaanni - isumaqatigisar-
paat. Minnerunngitsumik
pissutaaqataalluni Lands-
tingimi amerlanertigut eq-
qartorneqareertarmata,
taamaalilluni Landstingi
isummereertarmat, isum-
merneralu aaliangiinernut
najoqqutarineqartarluni.«
Suleqatigiinneq
Hans Pavia Rosing-ip Folke-
tingimi sulinini pillugu ima
oqarpoq: »Ajoraluartumik
Otto Steenholdt-ilu folke-
tingimi sulinitsinni suleqa-
tigiinngilagut. Isumaga ma-
lillugu partilersuunneq nu-
natsinni ingerlanneqassaaq
, kisianni folketingimi ka-
laallit marluinnaagatta par-
tiilersuunneq puiguumillu-
gu nunatsinnut ajunngin-
nerpaaq anguniarlugu sule-
qatigiittariaqaraluartugut.
Tassami ataatsimut oqaati-
gigssagaanni qallunaat na-
linginnaasumik aammalumi
folketingimut ilaasortat nu-
natsinni pissutsinik ilisima-
saqarpianngiivipput. Taa-
maattumik sulminni pin-
gaartinnikuuara nunarput
sinnerlugu, nunatsinnut
tunngasut sammineqarneri-
ni ilisaritinneqarnerinilu
eqqortumik kiinnertarnis-
saq. Nunatsinni anguasqar-
nikooqaagut allaat nunat
inoqqaavinik allanik mali-
gassatut isigineqartarluta.
Kisianni aamma nunatsinni
ajornartorsiuteqarpugut so-
orlu iniissaaleqineq suliflis-
saaleqineq il.il. Tamakku ta-
maasa eqqar tortar pakka
nunarput sinnerlugu kiin-
neraangama.
Isumaga malillugu folke-
tingip oqaluttarfla siumuk-
kormiunik imaluunniit
atassutikkormiunikassua-
rinninnitsinnik oqaluttar-
fittut atortariaqanngikkip-
put. Sumummi folketingi-
mut ilaasortaatitaqarner-
put atorniarparput? Isuma-
qarpunga kalaallit amigaati-
gigipput oqallisigissallugu-
folketingimi ilaasortaatita-
qarnerput sumut atussa-
nerlugu.
Arbejdet i Folketinget
Af Anna Heilmann og Samuel Sandgreen, Danmark
Da Grønland hører ind un-
der rigsfællesskabet, står
der på Grundlovens para-
graf 28, at to af folketings-
medlemmerne vælges fra
Grønland. Hans Pavia Ro-
sing er den ene af Grønlands
repræsentanter i Folketin-
get. Den anden er som be-
kendt Otto Steenholdt fra
Atassut. Hans Pavia Rosing
blev valgt til Folketinget i
1987; og han har været fol-
ketingsmedlem i seks år.
Udvalgsarbejdet
Hans Pavia Rosing er med-
lem af en række udvalg,
hvoraf det vigtigste er for-
mandsskabet for Grøn-
landsudvalget. Udvalget er
et ad hoc-udvalg. Alle parti-
erne i Folketinget har med-
lemmer i udvalget og Otto
Steenholdt er næstformand.
Endvidere er der med-
lemsskabet i Udenrigsud-
valget. Det er især Dan-
marks støtte igennem Dani-
da til u-landene der arbejdes
med. Der er medlemsskabet
i Det udenrigspolitiske
nævn. Her er dagsordens-
punkterne om forsvaret,
sikkerheds- og forsvarspoli-
tik. Og endelig er der med-
lemsskabet i noget der hed-
der »Tilsynet«. Den er dan-
net på baggrund af grundlo-
vens paragraf 71, der om-
handler tilsyn af de sindsli-
dende og åndssvages rettig-
heder ved tvangsanbringel-
se.
Endelig er Hans Pavia Ro-
sing rådgiver for statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmussen
om forhold angående Grøn-
land.
Folketingsarbejde vedr.
Grønland
Selv om antallet af behand-
linger af lovforslag vedr.
Grønland sidste år kun var
på ca. ti, mener Hans Pavia
Rosing, at det er vigtigt for
Grønland at have folke-
tingsmedlemmer. Det be-
grunder han med at områ-
der som retsvæsenet, politi,
råstofforvaltningen og
udenrigsforhold stadigvæk
er rigsanliggender. Derudo-
ver er der bloktilskuddet der
er på mere end to milliarder
om året. Om behandlinger
om lovforslagene vedr.
Grønland siger Hans Pavia
Rosing: »Lovforslagene eller
ændringsforslagene vedr.
Grønland er der ikke meget
uenighed om. Hvis det ende-
lig skal være, er det meget
sjældent. Alle partierne i
Folketinget - pånær Frem-
skridtspartiet- tilslutter sig
lovforslagene. Det skyldes
ikke mindst at næsten alle
lovforslag vedr. Grønland
først bliver behandlet i
Landstinget, og Landstinget
på den måde forud har afgi-
vet sin mening; og denne
meningstilkendegivelse føl-
ges i Folketinget.«
Samarbejdet
Hans Pavia Rosing fortæller
at »desværre samarbejder
Otto Steenholdt og jeg ikke
om forlketingsarbejdet vedr.
Grønland. Jeg mener at par-
tiarbejdet skal foregå i
Grønland, men da vi kun er
to grønlændere i Folketin-
get burde vi kunne samar-
bejde til Grønlands bedste
og lade partiarbejdet foregå i
Grønland. Danskere i al-
mindelighed også folke-
tingsmedlemmer har be-
grænset viden om grøn-
landske forhold. Derfor sæt-
ter jeg højt i mit folketings-
arbejde, at repræsentere og
oplyse om de reelle forhold i
Grønland. Vi har opnået me-
get i Grønland - i den grad at
forholdet mellem Grønland
og Danmark og Hjemmesty-
ret betragtes som en model
for oprindelige folkeslag i
andre lande. Men vi har også
problemer i Grønland. Vi
har arbejdsløshed, boligpro-
blemer m.v.. Alle disse for-
hold nævner jeg også, når
jeg præsenterer og oplyser
om grønlandske forhold.
Jeg mener ikke, at folke-
tinget er det rette forum til
at kritisere partiarbejdet i
Siumut eller Atassut. Men
hvad skal vi bruge vores
medlemskab i folketinget.
Jeg mener, at tiden er mo-
den til at debattere hvordan
og til hvilket vi skal bruge
vores folketingsmedlems-
kab.
INUMMUC ILISARITITSINEQ
LEIF MAGNUSSEN
ØREEN-TB4DE
IMPORT & HANDELSSELSKAB ApS
Hans N. Jensen januar 1-at 1994 aallarnerfigalugu, tuniniaanermut qullersatut,
GREEN-TRADE-p Kalaallit Nunaanni suliaanut tamanut akisussaasunngussaaq.
Hans N. Jensen siornatigut Nuummi najugaqareersimasoq, pifFissami sivisuumi
Kalaallit Nunaanni angalasimavoq. Taamaakkamilu piumasaqaatit naammassinis-
saannut ilisimaarinnilluarpoq, pisisartunillu suleqateqarluarneq pitsaasumik kiffar-
tornermik ilalik, nangillugu.
Suliffeqarfiup sulinera pisortaqarfinniillunilu namminersortuniippoq, KNI Detail
A/S aamma KNI Service A/S ilanngullugit.
GREEN TRADE-p allaffinnik institutioninillu aaqqissuussisarnermi saniatigut aam-
ma immikkut pigiinnaaneqarfigai igaffimmi atort unik, ulluinnarni nerisassanik, nioq-
qutissanik saffiukkanik, inuup eqqiluisaarnissaanik, meeraaqqat atortussaanik, in-
naallagissamut tunngasunik, pappiaqqanik assigiinngitsunik, plastikkinik, allaffimmi
atortunik, pappiaqqanik, pinngussanik (taakkununnga ilaallutik »KREA«-meersut)
kiisalu sulinermut atortussanik allarpassuarnillu tunisineq nassiussinissarlu.
Uagut suliassaraarput pitsaanerpaamik kiffartuussinissaq piaartumillu Kalaallit
Nunaannut nassiussisarnissaq. Hans N. Jensen ukiup annertunerpaartaani Kalaallit
Nunaanni attavigineqarsinnaavoq aammali tuniniaanermut allaffipput aqqutigalugu
qaqugukkulluunniit saaffigineqarsinnaalluta.
MalaccaveJ - Havnen - 8000 Århtu C - TIL: 86 13 10 88 * Fax: 86 13 08 10