Atuagagdliutit - 07.12.1993, Qupperneq 14

Nr. 113 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Et brud med de traditionelle
produktionsmetoder
Af: Josef Motzfeldt, bestyrelsesformand for Royal Greenland A/S
Qujanartumik aalassasimaarutaasimasut nuannaarutissartaqarput. Ma tu mani eqqarsaati-
gaara tunisassiomermi periaasitoqqat piunnaarlugit Japanimiuunerusut mamarisaannik
rejet aallaavigalugit fan-tailsiliorneq. Ilisimaneqartutuut 1992-imi tunisassioriaaseq ta-
manna misiliutitut Nuummi GFI-mi Royal Greenlandip nammineq aallartippaa, Josef
Motzfeldt allappoq.
Glædeligvis har der været lyspunkter i de rørte vande. Her tænker jeg specielt på den
omstændighed, at vi gik bort fra traditionelle produktionsformer og begyndte at producere
fan-tailsrejer, især med henblik på det japanske marked. Som bekendt opstartede Royal
Greenland selv denne produktionsform i 1992 på GFI-fabrikken i Nuuk, skriver Josef
Motzfeldt.
Set fra Royal Greenlands si-
de har året 1993 været et
meget bevæget år på for-
skellige områder.
Glædeligvis har der været
lyspunkter i de rørte vande.
Her tænker jeg specielt på
den omstændighed, at vi gik
bort fra traditionelle pro-
duktionsformer og begyndte
at producere fan-tailsrejer,
især med henblik på det ja-
panske marked.
Som bekendt opstartede
Royal Greenland selv denne
produktionsform i 1992 på
GFI-fabrikken i Nuuk.
Og eftersom forsøget syn-
tes at rumme gode mulighe-
der, samt at torskens udebli-
velse og den omstændighed,
at der måtte sættes ind for
at finde alternative arbejds-
pladser til afhjælpning af
den stigende arbejdsløshed
som følge af, at den traditio-
nelle rejeproduktion foregår
stadig hurtigere, bevilgede
Landstinget midler i 1993 i
bestræbelserne på at skabe
nye produktioner, der kan
skabe flere varige arbejds-
pladser.
Fantails kan konkurrere
Den produktionsform, som
der her er tale om, er som
nævnt ganske ny, ja, man
kan endda sige at den beteg-
ner en revolution i forhold
til de hidtil anvendte tradi-
tionelle produktionsformer.
Et nyt aflønningssystem
blev aftalt med Sulinermik
Inuussutissarsiuteqartut
Kattuffiat (SIK).
Men eftersom det drejer
sig om ganske nye princip-
per, som Royal Greenland -
og ikke mindst medarbej-
derne - er nødt til at vænne
sig til, har det været byden-
de nødvendigt med en bevil-
ling fra Landtingets side, og
det må siges, at dette initia-
tiv har været til glæde for
hele samfundet.
Når jeg kalder det en revo-
lution i forhold til de tradi-
tionelle produktionsmeto-
der, hænger det også sam-
men med, at denne handling
betegner en konkurrence tfl
Japan.
Det er nemlig sådan, at vi
blev advaret imod denne
fremfærd, da vi skulle starte
i 1992, ikke mindst fra de
japanske fan-tailsproducen-
ters side. Men faktum er, at
japanerne, fantailsprodu-
centeme inclusive, har stor
respekt for produkternes
kvalitet og de konkurrence-
dygtige priser.
Og idag befinder vi os i en
situation, hvor fantailspro-
dukterne fra Alluitsup Paa,
Qaqortoq og Nuuk ikke ale-
ne er accepteret fra japansk
side, men også har været
genstand for rosende omta-
le.
Nye krav
Da vi fra Royal Greenlands
side imidlertid er vidende
om, at Landstingets bevil-,
linger i opstartsfasen får en
ende, og eftersom vi sætter
en ære i, at vore produkter
skal kunne bære sig selv
økonomisk, er det næste, vi
skal gøre, at bane vejen for,
at fantailsproduktionen kan
hvile i sig selv. Forsøgsord-
ningerne med fantailspro-
duktionen startede i Alluit-
sup Paa primo juni og i Qa-
qortoq medio september.
Der blev stillet restriktive
krav til dem, der deltog i op-
starten af den ny produk-
tion. Og eftersom mange af
medarbejderne, der delta-
ger, har været arbejdsledige
i længere tid, har den over-
gang til en ny produktions-
metode været meget van-
skelig for mange af medar-
bejderne.
Kravene var ikke alene tL
de enkelte medarbejdere,
men desuden har det været
tvingende nødvendigt at
kræve stabilitet fra hele ar-
bejdsholdet, ligesom det har
været nødvendigt for holdet
at yde sit yderste for at opnå
selvdiciplin og sammenhold.
Fællesmøder
Umiddelbart efter produk-
tionens start viste det sig, at
købelysten fra Japan er be-
tydeligt større end først an-
taget, hvorfor det var nød-
vendigt at etablere toholds-
skift pr. døgn i samtlige im-
plicerede fabrikker.
Eftersom arbejdet fra
starten af var præget af to-
tal effektivt arbejde, var der
ikke megen tid til, at ar-
bejdslederne kunne diskute-
re tingene med medarbej-
derne, ligesom der var me-
get dårlig tid til, at medar-
bejderne kunne diskutere
forholdene indbyrdes.
Dette forhold var grunden
til, at morgenholdet, som
starter klokken syv og aften-
holdet, som starter halv fem
om eftermiddagen, startede
med fællesmøder. Ved disse
fællesdiskussioner drøftede
og fremlagde de enkelte
medarbejdere deres arbejds-
mæssige og familiemæssige
forhold.
Køber kun perfekte
reier
Udover disse mere medar-
bejderrelaterede forhold har
det været vigtigt at vænne
sig til de krav, der stilles til
fiskefartøjer, transportskibe
og frysehuse om den korrek-
te sortering og behandling
af råvaren, indtil den når
frem til fantailsfabrikken.
Det er nemlig sådan, at re-
jer til denne form for pro-
duktion størrelsesmæssigt
skal sorteres umiddelbart
efter, at de er fanget, og ind-
fryses omgående. Herefter
skal de opbevares i frossen
stand indtil de leveres til fa-
brikken i en temperatur, der
aldrig må overstige minus
24 grader celsius.
Såfremt disse forholds-
regler ikke overholdes be-
gynder rejerne nemlig at
danne white spots på deres
tails, som japanerne holder
så meget af, og når de er be-
hæftet med disse, vil japa-
nerne ikke købe dem.
Hvad angår medarbejder-
ne må sådanne problemer
siges at været løst idag.
Imidlertid er nogle af krave-
ne til produktionen ikke helt
overvundet endnu, omend
problemerne bliver færre og
færre.
Aflønning efter
effektivitet
I Alluitsup Paa og Qaqortoq
beskæftiges ca. 150 personer
i forbindelse med fantail-
sproduktionen.
I Alluitsup Paa er man i
de seneste uger allerede be-
gyndt at anvende aflønning
efter produktivitetsprincip-
pet. Rejepillerne udgør ti
personer i hvert hold og pak-
kerne 16 personer. Såfremt
disse personer skal have ri-
melig indtjening, skal de
AG nr. 108 18. november
1993 saqqummersumi Uja-
rak J. Heinrichip allagaanut
inuusuttuaqqatut akissute-
qalaarniarpunga. Imami
aperimmat: Inuusuttunuku
sumiissimasut, ilumut ajor-
nartorsiutaarussimanera-
mik ukiuni kingullerni taa-
mak nipaatsigaat. Illit allat-
toq inuiaqatigiinni nammi-
neq malinnaaniamerusaria-
qarsoraakkit, sulimi ullut-
sinni inuusuttut ajornartor-
siuterpassuaqarmata.
Uanga isumaga malillugu
inuusuttut »tunuarsimaar-
nerannut« peqqutaaqataa-
sinnaavoq suli ullutsinni
uagut inuusuttuaqqat
kaammattorneqanngippal-
laarnerput, suut inuiaqatit-
ta iluani nilliaatigissaneri-
gut suullu nipangersimaffi-
gissanerigut. Ilami naluar-
put qanoq (qanorlu) 1980-
ikkunni Kattuffiit aallarti-
ortorsimasut sunik siuner-
taqarnersut. Assersuutiga-
lugit taakkartukkavit ilaat,
tassalimi saqqumilaannge-
ruttormata.
Paasisaqarfigilerlugilli
eqqarsaatiginartarpoq tå-
rn akku naammaginnginne-
ramikkik ataatsimut kattul-
luta suleqatigiiffigigutsigik
asuli uagut inuusuttuaraa-
sugut assuarlerfiginiaan-
narnata. Immaqaluunniit
taamani aallarniisut taak-
kuunnaavallaarsimapput
nutaanillu ilaartunngivillu-
tik allat »Mattulluta« - saq-
qummiussornagulu qanoq
qanorlu ingerlatsiniarnerlu-
tik. Tamakkumi aallartim-
mata uagut meeraavugut
malinnaanianngivillutalu
inersimasortatsinnit kaam-
mattorneqannginnatta, al-
laammi aatsaat paasilerpar-
producere 60.000 rejer pr.
døgn.
Idag producerer de godt
66.000. Og når størrelses-
sorteringen når op det ni-
veau, som stilles af Royal
Greenland, forventes det, at
produtivitetsgraden stiger
yderligere.
Brug for forståelse
Medarbejdernes løn efter
produktivitetsprincippet
ligger betydeligt over mind-
stelønnen for lønmodtager-
ne. De mest effektive har en
merindtægt på 20-25 kr. i ti-
men i forhold til mindste-
lønnen.
I Qaqortoq er pakkefol-
kets stole to færre i forhold
til Alluitsup Paa, hvorfor
døgnproduktionen er bereg-
net til 55.000 rejer.
Overgang til aflønning ef-
ter produktivitetsprincippet
kan umiddelbart startes op i
Qaqortoq. Det eneste, man
afventer, er, at der kommer
råvarer ind, som er behand-
let på den rigtige måde.
I Alluitsup Paa er medar-
bejdernes indtjening totalt
300.000 - 350.000 kr. på 14
dage.
I forbindelse med arbejdet
for at nå frem til produk-
tionsmetoder la det foranbe-
skrevne har vi klart brug for
gensidig forståelse fra såvel
samfundet som de folkevalg-
te.
put KIK qanoq isumaqarlu-
ni pilersitaasoq, nammi-
neerluta ilinniartunngorat-
ta.
Taamaattumik maanna-
ngaaq »inersimanerusorta-
gut« qaammarsaaniarneru-
sariaqaraluarput meeqqat
inuusuttuaqqallu eqqarsaa-
tigalugit. Uagut inuusuttu-
araasugut qanorsuaq inuia-
qatigiinni oqalliseqataaru-
sukkaluarpugut nalulluguli
qaqugu sumilu sassartassa-
nerluta, aaliuna Kalaallit
Nunaata siunissaanik taa-
tittartugut.
Ilimagereersinnaavarput-
taaq inuiaqatigiit ilutsinni
oqaflinnernut, soorlu Ka-
laallit Nunatta aningaasar-
siorniarneranulluunniit
akuliukkaluarutta aqutsi-
suniik tusarniarneqarpal-
laarnaviarnata, uagummi
suli qinersisinnaalinngitsut
qinersisartut ataani inissisi-
magatta.
Naggataatigullu »inersi-
masunut« kaammattuila-
nga ima: Inuusuttunik ujar-
tuiinnarasi taakku qanoq
sunillu iliuuseqarsinnaane-
rannik allaaserinniinnar-
tarniaritsi. Soorlumigooq
JFK oqartoq: Aperissanngi-
latit nunagisat ilinnut qa-
noq tunniussassaqarnersoq
imminulli aperissaatit: ua-
nga nunagisannut qanoq ili-
uuseqarsinnaavunga?
Uungalu sangutinneqar-
sinnaavoq: Aperissanngila-
tit inuusuttuarartasi qanoq
tunniussassaqassanersut
imminulli aperissaatit: ua-
nga inuusuttuarartatsinnut
qanoq iliuuseqarsinnaavu-
nga.
Ujarak Heinrichimut
akissut
All.: IUnniarnertuunngorniartoq,
Paneeraq Siegstad