Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 10.02.1994, Síða 2

Atuagagdliutit - 10.02.1994, Síða 2
ATASSUT-IP AVIISIA ATASSUTS AVIS Kollektiv afstraffelse - Forestil dig at en grønlandsk trawler blev opbragt for ulov- ligt fiskeri i f.eks. Barenisha- vet. Ville Landsstyret af den grund halvere samtlige trawle- res fiskekvoter for at vise om- verdenen at vi tog internatio- nale aftaler alvorligt? Nej vel. Det ville jo skade hele landets økonomi. Landsstyret ville henvise til at trawleren via retssystemet ville blive dømt til betaling af bod og få konfi- skeret fiskeredskaber - tassa. Dommen I sagen om den ulovligt ned- skudte pukkelhval i Kangaat- siaq kommune optræder Siu- mut-IA landsstyret imidlertid som dommere og dømmer 1.500 mennesker for 9 fange- rers ulovlige handling, ved at halvere kommunens hvalkvo- te for 1994. Her tør Landssty- ret godt spille med musklerne, for det går ikke ud over lan- dets økonomi, men »kun« ud over en gruppe menneskers kødforsyning. Mennesker som lever fjernt fra Hjemmestyrets tæppebelagte kontorer. Kollektiv afstraffelse ATASSUT har klart taget af- stand fra den kollektive af- straffelse af Kangaatsiaq kom- mune og har anmodet lands- styret om at trække afstraffel- sen tilbage. Selv om loven gi- ver Landsstyret mulighed for at nedsætte hvalkvoten for he- le kommunen, mener ATAS- SUT at dette skridt er helt for- kert, specielt i tider hvor be- folkningens selvforsyningsmu- ligheder i forvejen er drastisk nej tak forværret som følge af svig- tende torskefiskeri og lands- tingets totalfredning af rens- dyrbestanden. Støtte Landsstyret burde støtte lo- kalbefolkningen i disse svære tider, frem for at fare frem med bål og brand. De pågæl- dende fangeres ulovlige ned- skydning af den indefrosne pukkelhval behandles allerede af politiet, som kan rejse tilta- le mod dem der har begået handlingen. ATASSUT mener derfor, at der i vor lovgivning og rets- system er fuld tilstrækkelige sanktionsbestemmelser. Landsstyret behøver ikke at optræde som dømmende myndighed. Akuleriinneq - Suut tamaasa akiginagit ATASSUT isumaqataavoq atuartut kalaallisut qallunaa- tullu oqaasillit illersorneqar- sinnaasumik akuleriitsinne- qarsinnaasut tamarmik aku- leriissittariaqartut. Nassuerutigisariaqarparpulli nunagisami immikkut ittumik peqquteqarsinnaammat, atu- artut tamarmik ajunnginner- paamik isumagineqarnissaat anguniarlugu pisariaqalersit- simmat qallunaatut oqaasillit klassiannik ingerlataqassallu- ni. Atuaqatigiit qaUunaatut oqaasillit. Taamaattumik ATASSUTip inatsisartut katersuunnissaan- nut tullermut atuarfeqarfiup inatsisaanut allannguutissa- mik siunnersuutaa nassiunne- qarpoq, kommunalbestyrelsit, atuarfinni ataatsimiititat ilin- niartitsisoqatigiillu tusareer- nerisigut, aalajangiisinnaas- sammata immikkut qallunatut oqaasilinnik atuaqatigiilior- nissamut soorlu ukioq man- naannaq pissutsit assigisaan- nik. Atuarfinni atuartut qallu- naatut oqaasillit atuartut akornanni procenti annertoo- rujussuusimappat, atuartut akuleriinnissaannik piumasa- qaat, komraunit karsiinut naq- qinnissutaasussaavoq, tassa atuartut qallunaajugaluarpata kalaaliugaluarpataluunniit atuartinneqarnerat ajoquser- neqassanngippat. Atuaqatigiinni qallunaatut oqaasillit amerliartortillugit akuleriissitsinermi inatsit an- guniagaq killormut sunniute- qassaaq. Pingaartumik illo- qarfinni annerusuni kalaalia- rarpassuit qallunaatut oqalus- sinnaasarput. Qallunaavaq- qallu kalaallisut oqalulluarsin- naanngimmata, atuaqatigiinni akuleriissimasuni qallunaatut oqaatsit qalliulissapput. Aallakaallutillu tikerartut Illoqarfinni annertuumik tiki- sitalinni, atuartoqartuassaaq qallunaatut oqaasilinnik amerlajaanik, Kalaallit nu- naannut aalajangersimasumik atuumassuteqanngitsunik -imaappoq nalinginnaasumik ukiut marluk tallimallu åkor- nanni atuarfimmiittussanik. Pissutsini taamaattuni erseq- qeqaaq akuleriinnissamut piu- masaqaat atuartitaanermut ajoqutaassasoq atuartunut ka- laaliugaluarunilluunniit qallu- naajugaluarunilluunniit assi- giimmik. Atuartitaaneq ajornerulissaaq. Akuleriissitsilluni ingerlatsi- nerup ilinniartitsisut kalaalli- sut oqaasillit atuartuni min- nerni atuartitsisinneqartaria- qassapput, atuartut annerit qallunaatut oqaasilinnik amerlanerusunik peqartaria- qassallutik. Ilinniartitsisut atuartunik qallunaatut oqaasi- linnut piffissaq marloriaat atortariaqalissavaat qallunaa- tut oqaasillit kalaallisut oqaa- silittut malinnaanissaminnut assinganik tunngavissaqann- gimmata, imaluunniit ilinniar- titsisup isiginngitsuusaarsin- naavai kalaallisut oqaasillit iluamik aallunniarunigit. Qa- norluunniit aalajangeraluaru- nik atuaqatigiit pisassaat ta- marmik akornuserneqartus saapput Sulisussat tikisitat. Angajoqqaat qallunaajusut paasigunikku qitornamik atu- artinneqarnerat amigaateqar- toq, Qaliunaat nunaannut ute- ralissapput atorfeqarfiillu ta- marmik tikisitanik atorfissa- qartitsisut tikisitsinissamut ajornartorsiulissallutik. Ta- mannalu peqqinnissaqarfiit atuarfeqarfiillu eqqorneqarfi- ginerpaassallugit. Akuleriinneq - aap, kisianni atuartunik kalaallisut qallu- naatulluunniit oqaaseqaralu- artut atuartitaanerat ajoqu- sernagu. Kommunalbestyrel- sit periarfissinneqartariaqar- put angajoqqaat ilinniartitsi- sullu peqatigalugit akuleriis- sitsineq atuartut ajunnginner- paamik sullinneqarnissaat an- guniarlugu sullissisinnaanis- saannut. Eqqarsartarfimmiit nutaarsiassaat. Kalaallit nunaannut aallaatsinik eqqussisameq inerteqqutinngortinniarlugu eq- qarsartoqarpoq. Unioqqutitsilluni aallaaniartamerit tamarmik unitsinneqassaga- luarpunngooq ! - Aammami aavariameq inerteqqutaareerpoq - tassalumi puisit neqaat mamarinagit —/ Eqqarsartarfiup imaameqamissaa kingulleq pillugu Lars Emil oqaaseqaate- aarsimavoa, taamaattunik qaratsanik atoraanni, nammineq pini maqaasival- taassanngikkaa. Nyt fra tænketanken! Sian overvejer el forbud mod indførsel af skydevåben i Grønland. Det vil sætte en stopper for enhver ulovlig nedskydning hedder det! - Og når man nu alligevel ikke kan få lov at skyde rensdyr - vi kan jo immervæk ikke lide sælkød sååå —/ Lars Emil udtaler i forbindelse med tænketankens nyeste tømning at når man har hyret sådanne hjemer, så savner man ikke sin egen så meget. Kikkunnik tamanik pillaaneq - asu Takørlooriartigu kalaallit aa- lisariutaat Barentshavemiillu- ni tigusaasoq unioqqutitsillu- ni aalisarsimasutut. Taava maani naalakkersui- sut iliuuserissanerpaat maani- miut aalisariutit affakortumik pisassaqartussanngorlugit, tassagooq nunat akornanni isumaqatigiissutit ataqqiga- mikkik allanit taamatut isigi- neqaqqunermit. Taamaassin- naanerpa? Ilaa, naagga! Taa- maaliornikkummi nunatta an- ingaasaqarnera ajoquserne- qassaaq. Imaaliussagaluara- mik: aalisariut eqqartuussisu- tigut pineqaatissinneqassaga- luarpoq, akiliisitaalluni piniu- tinillu arsaagaalluni - tassa. Pillagaaneq Kangaatsiap Kommuneani in- atsisaatsuliornikkut qipoqqar- toqarmat Siumut IA-lu eqqar- tuussisutut sassarput, piniar- tullu qulingiluaallutik qipoq- qarnerat tunulequtsiullugu inuppassuit, 1.500-t pineqaa- tissippaat 1994-imi arfattas- saat affakuinnanngorlugit. Naalakkersuisut alla eqqar- saatiginngilaat, nunap anin- gaasaqarnerata ajoquserne- qannginnissaaliuna kisiat, inu- kulunnguit ikku neqissaqarni- arnerat qanoq pigaluallaruni sussa. Taakku inuupput Nam- minersornerullutik Oqartus- sat allaffeqarfiinut qillalaagin- narnut ungasillutik. Kikkunnik tamanik pillaaneq Taamatut iliorneq ATASSU- Tip akerlerilluinnarpaa naa- lakkersuisullu qinnuigalugit Kangaatsiarmiunik pineqaa- tissiinertik taamaateqqullugu. Naak inatsisit malillugit naa- lakkersuisut pisassanik ikilile- risinnaagaluartut, taamaattoq ATASSUT isumaqarpoq maanna naalakkersuisut ilior- nerat kukkunerujussuusoq. Taama oqarpugut nalunngin- natsigu aalisakkat tammakar- neratigut tuttullu eqqissisitaa- lerneratigut inuuniarneq amerlaqisunut qanoq artor- nartigilersoq. Annertoqqusersuineq Naalakkersuisut qunusiarinni- gatik pisariaqaraluarput Kan- gaatsiarmiullu annertoqqu- sersorlugit. Piniartut ilaasa qi- poqqarnerat politit misissuif- figaat, paasisaqarunillu ilumut inatsisaatsuliorluni pisaqarto- qarsimaneranik, taava pine- qaatisseeriaannaallutik. Taamaattumik ATASSUT isumaqarpoq pineqaatissiiso- qassappat inatsisivut eqqar- tuusivivullu taakkutuaasut aq- qusaagassat. Naalakkersuisut eqqartuussisutut pissusiler- sussanngillat. Tusakkat kingulliit Qasigiannguani Atassutikkormiut 27. januar ukiumoortumik ataatsimeersuaramik siulersuisussamittut uku qinersimavaat: siulittaasussamittut Karl Lerch, taavalu Erik K. Sørensen, Sanders Geisler, Johannes Sandgreen, Jørgen Petersen, Johannes Olsen aamma Amalie Rafaelsen, katillutik arfineq marluusut, sinniisussallu marluk tassaasut 1. Jens Josenius, 2. Johanne Samuelsen. Partimi allatsi Johannes Sandgreen oqaluttuarpoq ataatsimeersuarnermi ilaatigut eqqartorsimallugu Nunatsinni Inatsisartunut 1995-imi qinersinissaq. Aalajangersimappullu Atassummioqatitik Qeqertarsuup Tunuani qinersivinniittut kajumissaarniarlugit 1994-ip aasaanerani ataatsimut katersuuttoqarnissaanik qeqertani Agissani. Nuannerunarluinnaqaat. Aatsaalli aamma sineriassuatta ilaani Atassutikkormiunit allanit siunnerfissaq. Ingerlaqatigeeqisa! Nuummi Atassutikkormiut aamma ulloq taanna 27. januar ukiumoortumik ataatsimeersuaramik siulersuisussaminnik qinersipput, tassaalerpullu: Jørgen Chemnitz siulittaasutut ingerlaqqittoq, marluk tassaasullu Jan Schmidt Lars Mikaelsenilu qinigaaffitsik suli naanngimmat ingerlaqqittut, nutaamillu qinigaapput Ulloriannguaq Kristiansen Ane Sofie Nielsenilu. Atassut Nuuk siulersuisoqarpoq katillugit tallimanik. Sinniisussatut qinigaapput 1. Sika Hansen, 2. Helene Jensen. Sidste nyt NUGGIT erfarer, at 27. januar 1994 var dagen for 2 ATASSUT lokal generalforsamlinger, nemlig i Qasigiannguit og i Nuuk. ATASSUT Qasigiannguit har fået Karl Lerch til formand. I øvrigt er bestyrelsen sammensat af følgende: Erik K. Sørensen, Sanders Geisler, Johannes Sandgreen, Jørgen Petersen, Johannes Olsen og Amalie Rafaelsen, ialt 7. Suppleanterne er 1. Jens Josenius, 2. Johanne Samuelsen. Lokalpartiets sekretær Johannes Sandgreen fortæller, at bestyrelsen kontakter partifællerne i Diskobugtområdet og kommer med forslag om at holde et Atassut stævne til sommer i øgruppen Agissat. Målet er politisk dialog med landstingsvalg 1995 som hovedtema. Det er alle tiders. Er det ikke noget for andre ATASSUTer og skabe yderligere gode muligheder for fællesskabet? Gå i trop, venner! ATASSUT Nuuk har atter fået Jørgen Chemnitz til formand, en tillidserklæring med applaus. Jan Schmidt og Lars Mikaelsen fortsætter valgperioden ud, medens Ulloriannguaq Kristiansen og Ane Sofie Nielsen er valgt ind. Ialt 5 bestyrelsesmedlemmer med suppleanterne 1. Sika Hansen, 2. Helene Jensen.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.