Atuagagdliutit - 17.02.1994, Qupperneq 8

s
Nr. 13 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Politikerne har dummet sig
Kommissionen til kulegravning af det grønlandske retssystem stopper
udviklingen i kriminalforsorgen, mener lederen af Kriminalforsorgen i Grønland
NUUK(LRH) - Kriminalfor-
sorgen har lokaler i forlæn-
gelse af Grønlands Hjemme-
styres administration, alli-
gevel er der langt mellem
kontakten. Det bør der gø-
res noget ved, mener leder af
Kriminalforsorgen i Grøn-
land, Elizæus Kreutzmann,
som er medlem af Kommis-
sionen til kulegravning af
det grønlandske Retsvæsen,
hvis formand, højesterets-
dommer Per Valsøe, netop
er blevet udpeget.
- Vores poltikere er meget
overfladiske, når det drejer
sig om Kriminalforsorgen i
Grønland. Hvis de er inter-
esseret i vores arbejdsplads
og er interesseret i at få at
vide, hvor store anstrengel-
ser vi gør os, så burde de
henvende sig noget mere til
os.
- Det er ikke kun sket én
gang, at det pludselig er gået
op for os, at politikerne
kommer med forslag til
landstinget om forhold, der
vedrører os. Og ikke på no-
get tidspunkt gør de sig den
ulejlighed at tale med os
først.
- Desuden synes jeg, at vo-
re politikere, og også folke-
tingsmedlemmerne, har fo-
kuseret alt for meget på
Herstedvester. Debatten
har medført, at der er ned-
sat en Kommission til kule-
gravning af det grønlandske
retssystem. Og det betyder,
at al udvikling stoppet, selv-
om ministeren har sagt, at
de mest nødvendige ting kan
skaffes i den tid, hvor Kom-
missionen arbejder. Men vo-
res langsigtede planer er
gået i stå. Jeg kan ikke fore-
stille mig, at der bliver lagt
penge i vores område, mens
arbejdet står på, siger en ær-
gerlig Elizæus Kreutzmann.
Dumme politikere
Hvis politikerne havde gjort
sig den anstrengelse at gå
ind til naboen, Elizæus
Kreutzmann, ville de, af en
mand, der har arbejdet i kri-
minalforsorgen i 12 år, have
fået gode råd. Gode råd, som
politikerne kunne have
brugt i arbejdet på at få det
Grønlandske retsvæsen ind
under Grønlands Hjemme-
styre - uden at stoppe udvik-
lingen.
- Jeg synes vi skulle have
udviklet vores område stille
og roligt, før vi begynder at
tale om at hjemtage områ-
det. Jeg mener politikerne
har dummet sig og fokuse-
ret for meget på Herstedves-
ter, og det udspringer af uvi-
denhed, beklager Elizæus
Kreutzmann, samtidig med,
at han undrer sig over, at
politikerne allerede kan ha-
ve glemt, hvor store proble-
mer der var med hensyn til
den økonomiske del af over-
dragelserne af KGH og an-
dre områder.
- Disse områder var så
dårligt udviklede, at man
postede en masse penge i
dem efter overtagelsen. Ud-
viklingen inden for vores
område er også gået lang-
somt og mangler meget. Det
kan kun give problemer, når
Grønlands Hjemmestyre
overtager det.
- Havde politikerne tænkt
sig ordentligt om, kunne de
have sagt sig selv, at områ-
det burde udvikles noget
mere, før de forcerede en
overtagelse.
- Der ligger meget store
omkostninger inden for vo-
res, politiets og retsvæse-
nets områder.
Bare tanken om udgifter-
ne til redningsaktioner kan
give Elizæus Kreutzmann
gåsehud.
Fordele og ulemper
Der er, ifølge Elizæus
Kreutzmann både fordele og
ulemper ved at hører under
den danske Stat.
- På den ene side er det
svært altid at skulle forklare
om forholdene, hver gang vi
ønsker udbygninger inden
for vores område. På den an-
den side, blander vores ar-
bejdsgivere sig ikke i vores
daglige arbejde. Specielt har
vi haft stor forståelse fra vo-
res arbejdsgivere omkring
ansættelser af lokale eller
grønlændere, siger Elizæus,
som gør opmærksom på, at
størsteparten af de ansatte
inden for kriminalforsorgen
og også indenfor politiet og
retsvæsenet er grønlænde-
re.
- Men vi arbejder jo også
næsten udelukkende med
grønlændere.
- Jeg tør vove den på-
stand, at vores arbejdsplads
mere er tilpasset de grøn-
landske forhold end hjem-
mestyret er - både i vores
måde at arbejde på og med
hensyn til personalet. Vi er
langt tilbage i forhold til tek-
niske hjælpemidler, men i
forhold til den daglige drift,
kan Hjemmestyret lære no-
get af os. Det virker lidt bag-
vendt, at vi, som hører un-
der den danske Stat, har til-
passet vores arbejdsplads de
grønlandske forhold på en
bedre måde end Hjemmesty-
ret har kunnet gøre, mener
Elizæus.
- Mange ledere i Hjemme-
styret er danske, og på den
baggrund vil man aldrig få
en arbejdsplads, som bliver
grønlandiseret - uanset,
hvor mange love de laver i
den forbindelse.
Ikke-uddannede
Elizæus Kreutzmann kan
ikke give noget facit-liste på,
hvorfor forholdene mellem
de hjemmestyre-drevne og
de stats-styrede arbejds-
pladser er så forskellige,
men han mener, at en af
grundene kan være, at man
inden for hjemmestyret er
gået for meget op i, at folk
skal være uddannede.
- Det er selvfølgelig rig-
tigt, at vi skal have jurister
og andre uddannede til spe-
cielle områder, men jeg selv
er et godt eksempel på, at
det kan lade sig gøre at udfø-
re et lederjob, uden at have
nogen speciel uddannelse.
- Der findes mennesker,
som ikke har en uddannelse,
der på sin måde at takle pro-
blemer, kan udføre jobs,
som uddannede ikke kan gø-
re på samme succesfulde
måde, mener Elizæus.
- Hvis vi fortsætter på den
måde vi kører i dag, med
kun at tage uddannede til
forskellige jobs, så kommer
vi aldrig videre. I stedet for
at gøre folk til sociale tabere,
fordi de ikke har en uddan-
nelse, må man finde en
funktion til dem. De fleste
har evner man kan bruge på
den ene eller den anden må-
de. Det bør man være mere
åben overfor.
- Min fremtid blev allere-
de besluttet, da jeg i skolen
blev sat i den boglige klasse,
udelukkende fordi mine søs-
kende havde været dygtige.
De ikke-bogliges skæbne var
ufaglært arbejde. Mon det er
en rigtig måde at gøre det
på, spørger Elizæus Kreutz-
mann.
Lukket fængsel
I det hele taget bør vi ændre
vores tankegang, mener Eli-
zæus Kreutzmann.
- Vi skal have flere institu-
tioner, fordi forholdene er
blevet for dårlige, klager
folk. Lad os bygge et lukket
fængsel, kræver folk. Jeg
mener det er udtryk for uvi-
denhed, når folk kræver den
slags.
- Et fængsel viser blot, at
vi har behov for det. Bør
man ikke sætte ind før, det
er nødvendigt med et fæng-
sel, spørger Elizæus Kreutz-
mann. - Der bliver også
brugt mange penge til for
eksempel børnehjem her i
landet. Hvis der blot blev an-
sat ét menneske, som skulle
gå ud og hindre anbringelser
på børnehjem, så er jeg sik-
ker på, at det ene menneske
i løbet af kort tid ville tjene
de penge ind til samfundet,
som det ville koste at an-
bringe bare et eller to børn
på børnehjem.
- Hvis vi turde tænke lidt
mere i alternative baner og
afprøve teorien, så ville vi få
et bedre samfund. Det ville
selvfølgelig ikke give resul-
tater med det samme, men
på længere sigt ville det give
bedre resultater end at byg-
ge institutioner eller fængs-
ler.
Ud i lokalsamfundene
- Vi lever i små samfund, og
ledere møder hinanden hele
tiden, som for eksempel fra
politet og socialkontoret.
Hvis man havde større vilje,
kunne man samarbejde så
resultaterne hurtigere kun-
ne vise sig hurtigere.
- Forholdene kan ændre
sig. Det eneste, der mangler
er, at de som arbejder fore-
byggende kan støtte de, som
arbejder med de, som er
kommet ud i problemer. Det
ville give meget større resul-
tater.
- Der vil selvfølgelig altid
være mennesker, som på en
eller anden måde er nødt til
at komme i fængsel. Men det
vigtigste mål, før man byg-
ger et fængsel, må vel være
at gøre disse tilfælde så få
som muligt.
- På den måde vil de, som
skal til Herstedvester, også
blive færre. Det betyder, at
vi kan gøre noget mere for
de, som er på Herstedvester.
- Der er 18 kommuner i
Grønland. Vi har kun med-
arbejdere i de syv. Nogle af
vore klienter må vi servicere
over telefonen, selvom de
har store problemer og er
vanskelige. De steder må vi
stole på de folk, som af egen
vilje, hjælper os. Af de 220,
som vi har tilsyn med i dag,
OG PÅ NUUSSUAQ:
L 2-2202 J
Nukissiorfiif
Grønlands Energiforsyning
pissarsiorput
KANTINELEDER-
ISSAMIK
qullersaqarfimmi, Narsaviaq 28, Nuussuaq, ptaar-
tumik atorfinissinnaasumik.
Suliassot:
Ullormut nerisassiomeq (kissartut annikitsukkaat, sas-
saalliutissat nillertut qallersukkallu).
Ullaakkorsiutiniksassaallerneq kiisalu ataatsimiinner-
nut atatillugu kaffillerneq iffiallernerlu.
Ullormut karsip kisittarnera.
Piginnaaneq:
- Suliamut attuumassuteqartumik ilinniagaqar-
neq
- Atorfiup assiganik misilitaqarsimaneq
- Nerisassanik mamarunartunik, nutaalbasunik
peqqinnartunillu illinnarsaarilluni sassaallernissa-
mut piumassuseqarneq
- Peqqissaartuuneq
Sapaatip akunneranut piffissaq suliffiusussaq 40 tii-
miuvoq, nal. 08.00-imiit 16.00-imut, akissarsia-
qartitsinerlu pissaaq isumaqatigiissut atuuttoq naa-
pertorlugu.
Inissamik innersuussisoqarsinnaanngilaq.
Allakkatigut qinnuteqaat sultarisimasat pillugit paa-
sissutissanik ilallugu kingusinnerpaamik tallimann-
gomermi 25. februar 1994-imi liguneqareersimas-
saaq.
Paasissutissat erseqqinnerusut uunga saaffiginnin-
nikkut pissarsiarineqarsinnaapput: sulisoqarnermut
pisortaq Annie Egede, telefon 2 88 OO, lokal 305.
»FBG/TIKERAAQ«-
»Peqatigiiffik nunatsinnut tikeraarnermut tapiissutissamut
kalaallinut Danmarkimi najugaqavissunut«
Peqatigiiffiup kasseritoqaata nunanut allanut aallar-
nera peqqutigalugu nutaamik kasseerertaameq na-
lunaarutigineqassaaq, soqutiginnittut peqatigiiffim-
mut tuniserusuttut imaluunniit tapersersuisutut
ilaasortanngorusuttut nassiussivigisartagassaat
unaasoq:
Girokonto 7 69 70 80
FBG
Juliane Larsen,
G.C.Amdrupvej, 16
9210 Aalborg S.Ø.
Ulloq manna kontingentip angissusiaa:
Inuk ataaseq............. 100.00 kr. ukioq ataaseq
Peqatigiiffiit
-tapiissutit ilaasortat:. 500.00 kr. ukioq ataaseq
Suliffiit annerit.......1.000.00 kr. ukioq ataaseq
Peqatigiiffik siulersuisullu qujapput tamanut tunisi-
simasunut, aammalu tapiisutut ilaasortanngorsima-
sunut, saniatigullu tunisisimasunut.
Suleqatigiit sinnerlugit
Emilie Nielsen, Tulipanvej 12-103, 8800 Viborg,
Siulittaasoq.
Elizæus Kreutzmann, Nu-
natsinni Pinerluuteqarsi-
masunik Isumaginnittoqar-
iimmi pisortaq: - Kalaallit
Nunaanni Pinerluuteqarsi-
masunik Isumaginnittoqar-
iik pineqaleraangat politike-
rigut qalliinnarsiortorujus-
suusarput. Sulifflpput soqu-
tigigunikku imaluunniit
suut ilungersuutiginerigut
paaserusukkunikku saaffi-
ginerusarsinnaagaluarpaa-
tigut.
Leder af Kriminalforsorgen
i Grønland, Elizæus Kreutz-
mann: - Vores poltikere er
meget overfladiske, når det
drejer sig om Kriminalfor-
sorgen i Grønland. Hvis de
er interesseret i vores ar-
bejdsplads og er interesseret
i at få at vide, hvor store
anstrengelser vi gør os, så
burde de henvende sig noget
mere til os. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
bliver de 70-80 set efter af
frivillige.
- Med de afstande, der er
her er det vanskeligt at ar-
bejde på den måde. Og så
længe forholdene er sådan
er det vanskeligt at lave fo-
rebyggende og godt arbejde.
Og vi kan slet ikke udføre
arbejdet, sådan som sam-
fundet kræver det af os.
Ikke meget personale
- Det, der sker, når vores til-
syn er så tilfældigt, som den
er i dag, er at et menneske,
som er kommet ud af An-
stalten til et af de steder,
hvor vi ikke har fastansat
personale, selvfølgelig af-
prøver grænser. De tager en
enkelt øl. Der sker ikke no-
get. Så fortsætter de. Og på
et tidspunkt er de tilbage.
For som systemet er i dag,
kan vi først gribe ind, når
der igen er sket noget vold-
somt.
- Det bedste ville være,
hvis vi havde afdelinger i
hver kommune. Jeg kræver
ikke store forhold med man-
ge mennesker i hver afde-
ling, for vores arbejde kræ-
ver ikke de store ressourcer.
Vi skal bare være der, så vi
kan føre opsyn med, at tin-
gene fungerer, og kunne
sætte ind, før der sker noget
voldsomt. De mennesker vi
arbejder med til daglig har
som regel et arbejde og har
et tæt forhold til socialkon-
torerne, så det er ikke det
store personale vi kræver.
- Hvis det kunne lade sig
gøre at have afdelinger i
hver kommune, ville vores
arbejde i virkeligheden blive
lettet, fordi vi kunne gribe
ind med det samme.