Atuagagdliutit - 17.02.1994, Page 11

Nr. 13 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
//
Ajomartoomeq qaangemeqarpoq
Akileraartamermi inummut ilanngaat kisimiitillugu
allanngortinneqarsinnaanngilaq, kisiannili akissarsiat amerlassusaat
naapertorlugit akileraartamissaq eqqaaneqanngilaq
NUUK(KK) - Inatsisartut
upernaakkut ataatsimiin-
nissaasa marluusugt siuller-
saat ippassaq pingasun-
ngornermi ammarneqar-
poq, ammaanersiornermilu
naalakkersuisuni suleqati-
giit, Siumut Inuit Ataqati-
giillu avissaartuutinnger-
saapput.
Naalakkersuisunut siulit-
taasup Lars Emil Johan-
sen-ip ulluni kingullerni pis-
sutsit Inuit Ataqatigiit aki-
leraartarnermi inummut
ilanngaatip 40.000-iniit
60.000-inut qaffanneqamis-
saannik siunnersuuteqar-
nerisa kingornagut pilersi-
masut ingasappallaanngit-
sutut saqqummersinniarsi-
mavai.
- Akileraartarneq pillugu
isumaqatigiinnginneq? Aap!
Naalakkersuisuni avissaar-
tuunneq? Naamik!
Lars Emil Johansen Siu-
mup siulersuisuunerisa sa-
paatip akunnerani Nuummi
ataatsimiinnerisa kingorna-
tigut oqarpoq, ataatsimiin-
nermilu tassani partii ukiu-
ni kingullerni pingasuni
Inuit Ataqatigiinnik suleqa-
teqarsimanerminik naliler-
sueqqissaarpoq.
- Aap. IA-p Siumullu inat-
sisartuni suleqatigiissima-
nerat suli ingerlalluarpoq,
Lars Emil Johansen oqar-
poq. Piflissami qinigaaffit-
sinni ukioq ataaseq qaangi-
uppat naasussami naalak-
kersuisuni suleqatigiinnitta
ajalusoornissaanut peqqu-
tissaqanngilagut. Suleqati-
giinneq taanna qinersine-
rup kingornatigut inger-
laannarnissaa lussaatigiso-
rujussuuara.
Atortussaq.
Ajornartorsiuteqarluta
nassuerutigisinnaavara.
Akileraartarnermut apeq-
qut pingaarutilik isumaqati-
giinngissutigaarput, kisian-
nili imaanngilaq Siumut
Inuit Ataqatigiillu tamanna
pissutigiinnarlugu avissaas-
sasut. Naamik, ulluni tulli-
uttuni IA-p uUuinnarni
aqutsisui ataatsimeeqatigi-
sussaavagut apeqqullu
taanna oqallisigilluartus-
saallutigu.
- IA-p paasiinnartariaqar-
paa Siumup akileraartar-
nermi inummut ilanngaat-
sip 60.000 kronimut qaffan-
neqarnissaa pillugu siun-
nersuut naatsorsueqqis-
saarnerit tunngavigalugit
isumaqatigisinnaanngim-
magu, Lars Emil Johansen
oqarpoq. 40.000 kronit aki-
leraartarnermi inummut
ilanngaatitut naammappoq
aammalu akissarsiakinne-
rusunut illersuutigissallugu
naammalluni.
- Siumut Inuit Ataqati-
giillu 17. marts 1991-imi pif-
fissaq qinigaafflusoq aallar-
timmat naalakkersuisuni
suleqatigiinnissartik isuma-
qatigiissutigaat, tassanilu
aalajangikkat siullersaraat
Namminersornerullutik
Oqartussani imigassartoq-
qusiunnaarnissaq, Lars
Emil Johansen oqarpoq. Ta-
matuma kingornatigut isu-
maqatigiissutigaarput akile-
raartarnermi inummut
ilanngaat 35.000 kroniniit
40.000 kroninut qaffanne-
qassasoq.
- Siumup nassuerutigaa
partiit marluullutik isuma-
qatigiissutaasa ilagigaat
akileraartarnermi inummut
ilanngaatip qaffanneqarne-
ra akissarsiat nalimmassaa-
tissaattut atorneqassasoq,
kisiannili inummut ilan-
ngaat 40.000 kroniusoq ul-
lutsinni Kalaallit Nunaan-
nut naleqquppoq.
Akileraarutitigut
annaasasat
- Massakkut inummut ilan-
ngaataasoq Kalaallit Nu-
naata aningaasaqarneranut
naleqquttuuvoq, Lars Emil
Johansen oqarpoq. Akile-
raarutitigut inummut ilan-
ngaat inuiaqatigiinni akis-
sarsiakinnerpaanut naleq-
qussarneqartussaavoq, isu-
maqarpuguUu kisimiittunut
40.000 kroninik aammalu
aappariinnut 80.000 kroni-
nik ilanngaasiisalernitsigut
naleqqussaasimalluta.
Siumup IA-p siunnersuu-
taata kingunerisinnaasai
Aningaasaqarnermut Pisor-
taqarfimmut naatsorsortis-
simavai.
- Akileraarutitigut all anik
allannguinani akileraaruti-
tigut inummut ilanngaatip
40.000-iniit 60.000 kroni-
nut qaffanneratigut kom-
munit 143,1 millioner kroni-
nik annaasaqartussaapput,
landskarsi 66,8 millioner
korninik annaasaqartussaa-
voq kiisalu kommuninut
ataatsimoortumik akileraa-
ruteqartitsinermi 21,7 milli-
oner kroninik annaaneqar-
tussaallutik.
- Akileraarutitigut annaa-
sassat ataatsimut 231,6 mil-
lioner kroniusussaammata
isumaqarpugut massakkut
aningaasaqarnerput eqqar-
saatigalugu akuersaarsin-
naanata. Tamanna kommu-
nit amerlanerpaartaassa sa-
perluinnassavaat isertitati-
gullu annaasatik nakkaati-
gissallugit, Lars Emil Jo-
hansen eqqoriaavoq.
NUUK(KK) - Landstinget
åbnede i går, onsdag, sin før-
ste af i alt to forårssamlin-
ger, og det skete i skyggen af
en truende krise mellem de
to koalitionsparter i lands-
styret, Siumut og Inuit Ata-
qatigiit.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen har i de se-
neste dage prøvet at afdra-
matisere den situation, som
opstod efter et forslag fra
Inuit Ataqatigiit om at for-
høje personfradraget fra
40.000 til 60.000 kroner.
- Uenighed om skat? Ja!
Krise i landsstyret? Nej!
Det siger Lars Emil Jo-
hansen efter et møde i Siu-
muts hovedbestyrelse i
weekenden i Nuuk, hvor
partiet ransagede de tre se-
neste års samarbejde med
Inuit Ataqatigiit.
- Jo, tak. Landstingskoali-
tionen mellem IA og Siumut
lever skam i bedste velgåen-
de, konstaterer Lars Emil
Johansen. Vi ser ingen risi-
ko for, at landsstyresamar-
bejdet bryder sammen midt
i denne valgperiode, der
slutter om et år. Et samar-
bejde, som jeg for øvrigt me-
get gerne ser videreført efter
valget.
Et redskab
- Indrømmet, vi har proble-
mer. Vi er uenige om dette
væsentlige skattespørgs-
mål, men det er ikke ensbe-
tydende med, at Siumut og
Inuit Ataqatigiit straks går
hver til sit. Nej, vi holder i
løbet af de kommende dage
et møde med IAs forret-
ningsudvalg og gennemdrøf-
ter problemet.
- IA skal blot vide, at Siu-
mut på baggrund af konse-
kvensberegninger af en for-
højelse af personfradraget
Suliassat
akileraarutilluunniit
Tamatumunnga taarsiullu-
gu marlunnik iliuuseqarto-
qarsinnaavoq.
- Pisortat aningaasartuu-
taat 231,6 millioner kroni-
nik appartissinnaavagut,
Lars Emil Johansen oqar-
poq.
- Soorunami taamaahor-
sinnaagaluarpugut, kisian-
nili sullissinerup ajorneru-
lernissaa immaqalu akigiti-
taasunut qaffaanissaq kiisa-
lu suliffissanik nutaanik pi-
lersitsinissatsinnut periar-
fissatta annikinnerulernis-
saat piareersimaffigisaria-
qassavagut.
- Aammattaaq isertitanut
annaasassat aaqqiigiviniar-
lugit akileraarutit procenti-
at annertusisinnaavarput,
Lars Emil Johansen oqar-
poq, kisiannili Akileraartar-
nermut Pisortaqarfiup
naatsorsuutai malillugit
annertuumik qaffaasoqar-
tariaqassaaq.
Nuummi Ivittuunilu aki-
til 60.000 kroner under in-
gen omstændigheder kan gå
ind for forslaget, siger Lars
Emil Johansen. 40.000 kro-
ner er et personfradrag af en
tilpas størrelse og med en
tilpas beskyttelse af de la-
vestlønnede.
- Da Siumut og Inuit Ata-
qatigiit indgik aftalen om
landsstyresamarbejdet for
denne valgperiode den 17.
marts 1991, var den allerfør-
ste beslutning at forbyde al-
kohol i hjemmestyret, erind-
rer Lars Emil Johansen.
Derefter gik vi straks i gang
med at forhøje personfra-
draget fra 35.000 til de nu-
værende 40.000 kroner.
- Siumut erkender, at det
er en del af aftalen mellem
de to partier, at forhøjelser
af personfradraget kan bru-
ges som et redskab til en
indkomstudjævning, men et
personfradrag på 40.000
kroner er tilstrækkelig i da-
gens Grønland.
Skattetab på 231
millioner
- Det nuværende personfra-
drag passer til Grønlands
økonomiske formåen, siger
Lars Emil Johansen. Per-
sonfradraget skal tilgodese
de lavestlønnede i samfun-
det, og det mener vi er gjort
med 40.000 kroner for enli-
ge og 80.000 kroner for æg-
tefæller.
Siumut har i Skattedirek-
toratet fået beregnet konse-
kvenserne af IAs forslag.
- En forhøjelse af person-
fradraget fra 40.000 til
60.000 kroner uden andre
skatteændringer vil for
kommunerne betyde et tab
på 143,1 millioner kroner,
for landskassen et tab på
66,8 millioner kroner og for
den fælleskommunale skat
leraartartut akissarsiakkaat
amerlaqisut akileraarutit
procentpointit pingasunik
ilanerisugut akiliinikinne-
russapput. Kommunit akis-
sarsiakinneruffiusut, soorlu
Avanersuaq, Uummannaq,
Paamiut aamma nanortalik
procentpointinik qulingilu-
anik qalfaaffigisariaqassap-
put, kiisalu Upernavik pro-
centpointinik arfineq mar-
lunnik qaffaaffigisariaqas-
salluni.
Kalaallit Nunaanni kom-
munini 18-iusuni agguaqati-
giissillugu akileraarutitigut
procentpointeritinneqartoq
7,7-imik qaffattariaqalis-
saaq.
- Siumukkunniit taama-
tut ingerlatsinissaq piu-
manngilarput, Lars Emil
Johansen erseqqissaavoq.
Piffissami aningaasakillior-
fiusumi inuuvugut. Kalaal-
lit Nunaanni inuussutissar-
siortut annertuumik akile-
raarutinik qaffaanissaq sa-
pissavaat, aammalu nunani
allani suliffeqarfinnit, Ka-
laallit Nunaata aningaasa-
liitinniarlugit kajumissaa-
gaannit tamanna paasiner-
lunneqarsinnaalluni.
Akissarsiat malillugit
akileraameq
Soorunami aamma periar-
fissat pingajoqarput.
Akileraartarnermi inum-
mut illanngaat 40.000-iniit
et tab på 21,7 milioner kro-
ner.
- Et samlet tab på 231,6
millioner skattekroner me-
ner vi ikke er realistisk at
gennemføre i den nuværen-
de økonomiske situation.
Det kan de allerfleste kom-
muner simpelthen ikke kla-
re, men vil bukke under for
dette indtægtstab, forudser
Lars Emil Johansen.
Færre aktiviteter eller
højere skatter
I stedet for kan man gøre to
ting.
- Vi kan reducere de of-
fentlige udgifter med 231,6
millioner kroner, siger Lars
Emil Johansen.
- Det kan vi selvfølgelig
godt gøre, men så skal vi væ-
re forberedt på, at det vil be-
tyde en væsentlig servicefor-
ringelse og måske takstfor-
højelser og mindre evne til
at medvirke til at skabe ar-
bejdspladser.
- Vi kan også forhøje ud-
skrivningsprocenterne for
at kompencere for dette ind-
tægtstab, siger Lars Emil
Johansen, men Skattedirek-
toratets beregninger viser,
at det er ganske betragtelige
forhøjelser, som så vil være
nødvendige.
Nuuk og Ivittuut vil med
de mange højtlønnede skat-
teborgere slippe billigst med
en skatteforhøjelse på tre
procentpoint. Kommuner
med mange lavtlønnede
skatteborgere som Avarnar-
suaq, Uummannaq, Paa-
miut og Nanortalik skatte
sætte skatten op med ni pro-
centpoints, mens Upernavik
kan slippe med en skatte-
stigning på syv procent-
points.
I gennemsnit skal der i de
18 grønlandske kommuner
60.000 kroninik qaffallugu
akissarsiat amerlassusaat
malilllugu akileraartitsiso-
qalersinnaavoq, taamaalill-
lunilu 231 millioner kroni-
nik annaasaqarnissaraluaq
pinngitsoortinneqarsin-
naalluni.
Namminersornerulerner-
li ukiut 15-it matuma sior-
natigut eqqunneqarmat
Inuit Ataqatigiit arlaleriar-
lutik akissarsiat malillugit
akileraartitsisalemissaq si-
unnersuutigisarsimagalu-
arpaat. Siunnersuutilli ta-
matigut inatsisartuni aker-
lilersungaatsiarneqartarsi-
mapput.
Ilaatigut akissarsiakkaat
annertuumik akileraartin-
neqartarnissaat piumane-
qarsimanngilaq, ilaatigullu
inuiaqatigiit qallunaat akor-
nanni akileraarutitigut na-
lornisoorutaasartut assigi-
nik nalomisooruteqarnis-
saq piumaneqarsimanani.
Kalaallit Nunaanni akile-
raartarneq massakkut ator-
neqartoq kommunut aqus-
sallugu ajornanngitsuaraa-
voq, akileraartartunullu
paasinartuulluni. Akissiat
malillugit akileraartitsisa-
lernikkut kommunit akile-
raarnermut ingerlatsivii na-
kussassameqartariaqarput,
kisiannili allafflssornerup
annerulernissaa ullutsinni
Kalaallit Nunaanni piuma-
neqanngilaq.
ske en skatteforhøjelse på
7,7 procentpoint.
- Det er ikke en vej, som
Siumut vil være med til at
gå, understreger lårs Emil
Johansen. Vi lever i en tid
med økonomisk stagnation.
Det grønlandske erhvervsliv
kan ikke tåle en voldsom
skattestigning, og det vil
være et helt forkert signal at
sende til de udenlandske sel-
skaber, som vi opfordrer til
at investere i Grønland.
Progressiv beskatning
Der er selvfølgelig også en
tredie mulighed.
En forhøjelse af person-
fradraget fra 40.000 til
60.00 kroner kan følges op
af en progressiv beskatning,
som kan opsuge de tabte 231
millioner kroner.
Inuit Ataqatigiit har flere
gange siden hjemmestyrets
indførelse for 15 år siden
været på banen med et for-
slag om progressiv beskat-
ning, så der bliver betalt me-
re i skat af den sidste tjente
krone end af den første tjen-
te krone. Forslagene har
hver gang fået en ilde med-
fart i landstinget.
Dels har der ikke været
stemning for at brandbe-
skatte de høje indtægter, og
dels har der ikke været lyst
til at fare vild i den skatte-
jungle, som plager det dan-
ske samfund.
Det nuværende skattesy-
stem i Grønland er rimelig
enkelt at administrere for
kommunerne og rimeligt lo-
gisk at forstå for skattebor-
gerne. En progressiv beskat-
ning vil kræve en styrkelse
af kommunernes skattefor-
valtning, men mere admini-
stration står ikke højt på øn-
skesedlen i dagens Grøn-
land.
Kalaallit Nunaanni akissarsiat malillugit akileraartitsiso-
qartalissappat kommunit akileraartarnermut ingerlatsivii
nakussassarneqartariaqarput. Tamatumunngali ullutsinni
Kalaallit Nunaanni amerlanerussuteqartunit isumaqatigi-
neqarna vianngilaq.
Skal der indføres progressiv beskatning i Grønland, vil det
kræve en styrkelse af de kommunale skatteforvaltninger.
Det er der næppe politisk flertal for i dagens Grønland.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
Krise i landsstyret afblæst
En forhøjelse af personfradraget kan ikke stå alene, men ikke et ord om
progressiv beskatning