Atuagagdliutit - 08.03.1994, Blaðsíða 9

Nr. 18 • 1994
9
GRØNLANDSPOSTEN
Arfaimiamermi akisussaassuseq
NAMMCO-mut
KNAPK-ip siulittaasua Anthon Siegstad isumaqarpoq arfanniartamerup
aaqqissuussamik ammaanneqamissaa siunissami
ilimanaataarukkaluttuinnartoq
TROMSØ(Naja Paulsen) -
Kalaallit Nunaanni Aalisar-
tut Piniartullu Kattuffian-
ni, KNAPK-imi siulittaasoq
Anthon Siegstad isumaqar-
poq arfanniarnermi akisus-
saatsutsip NAMMCO-mut
nuunneqamissaa tulluar-
nerpaasoq.
Taamatut isummerner-
mut KNAPK-imit tunngavi-
lersuutaavoq 1990-imili ar-
fanniarnerup nutartikka-
mik aaqqissuuteqqillugu
ammaanneqarniarneranut
naalagaaffiit IWC-mi ilaa-
sortaasut amerlanerit piu-
massuseqannginnerat, naak
ilisimatuut amerlanerit ti-
kaagullinniartarnerup am-
maateqqinnissaanut isuma-
qataalersimagaluartut aam-
malu aqutsinermi pisassi-
sarnermilu pisariaqartut
amerlanerit aaqqereersima-
galuartut.
Allakkiap januarip ulluisa
28-ianni Aalisarnermut Pi-
niarnermullu Naalakkersu-
isumut Hans Iversen-imut
nassiunneqartoq naapertor-
lugu KNAPK-imit piumasa-
qaatit arfattassiisarnermut
tunngasut ukiunut siuliinut
naleqqiullugit sakkortune-
rujussuupput. Aamma
apeqquserneqartunut ilaa-
voq Danmarkip Nunarput
Savalimmiullu arfanniar-
nermik soqutigisallit sin-
nerlugit IWC-mi ilaasortaa-
nera.
- Arfanniarnerup aaqqis-
suuteqqitamik ammaanne-
qamissaa ilimanaataaruk-
kaluttuinnarpoq. Aaqqis-
suusseqqinnissamut taama-
tut piumassuseqartoqan-
ngitsillugu arfanniarnermi
akisussaassutsip North At-
lantic Marine Mammal
Commission-imut, NAMM-
CO-mut, nuunneqamissaa
KNAPK-miit tulluarner-
paatut isigivarput, Atlanti-
kummi avannaatungaani
nunat arfanniarfiusartut -
arfattartut ilisimatuullu eq-
qarsaatigalugit - akisussaas-
suseqarluartumik pikkoris-
sutsikkullu aqutsilluarsin-
naanerat qularutissaajun-
naareermat, Anthon Sieg-
stad taama isumaqarpoq.
Danmark, EU arferlu
KNAPK-p siulittaasua Ant-
hon Siegstad Aalisarnermut
Piniarnermullu Naalakker-
suisumut allappoq nammi-
neq siooragalugu Danmark-
imi oqartussaasut Europa
Unionimi ilaasortat allat pe-
qatigalugit ataatsimoortu-
mik IWC-mi aalajangersaa-
salernissaat, taamaahorneq
Kalaallit Nunaanni arfanni-
arnermut sunniuteqaria-
taarsinnaammat.
- Siunissaq eqqarsaatiga-
lugu Danmarkip IWC-muut
ilaasortaaneranut EU-p
ataatsimut arfanniamer-
mut aalajangersaasarnis-
saanut nammineersinnaas-
susia eqqarsaatagalugu Ka-
laallit Nunaanni arfanniar-
tarnermut qanoq sunniute-
qassanersoq siumut isigini-
arneqartariaqarpoq, Ant-
hon Siegstad taama allap-
poq.
KNAPK-p 1993-imi ataat-
simeersuarnerani aalajan-
sakkat malillugit nunatsin-
ni piniartut akisussaassuse-
qartumik arfanniartarnerat
Kalaallit Nunaannit aqun-
neqarsinnaavoq taamatullu
piumasaqarneq IWC-mi
ilaasortanit paasineqartari-
aqartoq Anthon Siegstad
unnerpaa.
Igasut amerlasuut
KNAPK-p naalakkersuisu-
nut ilaasortamut Hans Iver-
sen-imut allakkiaani taak-
kartorneqartunut ilaavoq
Danmarkip IWC-imi ilaa-
sortatut Nunatta Savalim-
miullu soqutigisaannik su-
miginnaasarnera.
- Qallunaat ima oqariaa-
TROMSØCNaja Paulsen) -
Formanden for fisker- og
fangerorganisationen
KNAPK, Anthon Siegstad
mener, at det er mere rele-
vant, at North Arlantic Ma-
rine Mammal Commission,
Nammco, får forvaltnings-
retten for hvalfangst.
Baggrunden for denne
holdning er, at flertallet af
medlemmerne i den interna-
tionale hvalfangstkommis-
sion IWC siden 1990 ikke
har haft viljen til at ophæve
moratoriet for hvalfangst,
selvom de fleste videnskabs-
mænd mener, at der er
grundlag for at genoptage
fangsten på sildepiskere.
KNAPK har også den opfat-
telse, at forvaltnings- og
kvotefordelingsspørgsmål,
der giver grundlag for at
genoptage hvalfangsten, el-
lers nu er afklaret.
KNAPK har i slutningen
af januar måned sendt et
brev til landsstyremedlem-
met for fangst og fiskeri
Hans Iversen, hvor der er
fremlagt de nye krav i for-
bindelse med hvalfangsten i
Grønland. Disse nye krav er
i forhold til tidligere tider
ekstremt hårde. Et af
spørgsmålene, som KNAPK
stiller, er, om Danmark kan
blive ved med at være med-
lem af IWC på vegne af Fær-
øerne og Grønland, der har
interesse i at drive hval-
fangst.
- Der er ikke udsigt til at
åbne op for hvalfangst på
det nyvurderede grundlag.
Når viljen til en genoptagel-
se af hvalfangsten mangler,
mener KNAPK, at forvalt-
ningsretten for hvalfang-
sten skal overflyttes til
seqarput: »Igasut amerla-
vallaat nerisassaq asiutit-
tarpaat!« Isumaqarnarpoq
Danmarkip sinniisorititaani
igasut amerlavallaarnerat
peqqutaalluni isuma aala-
jaatsoq - Kalaallit Nunaata
Savalimmiullu arfernik
inuutissarsiuteqarnerannut
tunngaviusussaasoq - aala-
jangersaaniarnermini amer-
lasuutigut sumiginnarta-
raa, Anthon Siegstad Hans
Iversen-imut ilaatigut taa-
matut allappoq Danmarki-
milu oqartussaasunit tusaa-
niarneqarnerulernissaq piu-
masaralugu.
Ukioq manna IWC majip
qaammataani Mexico-mi
ataatsimiilerpat ukiuni tul-
liuttuni nunatsinni piniar-
tut qanoq arfattassionne-
qassanersut aalajangersaaf-
North Atlantic Marine
Mammal Commission,
NAMMCO. Der er jo ingen
tvivl om, at de nordatlanti-
ske landes hvalfangere og vi-
denskabsmænd er kvalifice-
rede til at forvalte hvalfang-
sten på en forsvarlig måde,
siger KNAPK’s formand
Anthon Siegstad.
Danmark, EU og hvalen
KNAPK-formanden Anthon
Siegstad skriver i sit brev til
landsstyremedlem Hans
Iversen, at han på vegne af
grønlandske fangere frygter
for konsekvenserne af, at
Danmark fremover vil tage
fælles standpunkt med de
andre EU-lande i forhold til
den internationale hval-
fangstkommission IWC.
- Man må være fremsynet
og tænke på, at Danmarks
medlemskab i den europæi-
ske union EU kan få dårlige
konsekvenser for Grønland.
Her tænker jeg på, at Dan-
mark sammen med andre
EU-lande fremover vil tage
stilling i henhold til EU’s be-
stemmelser om hvalfangst,
skriver Anhton Siegstad.
KNAPK har på sin gene-
ralforsamling i 1993 beslut-
tet sig for at kræve, at for-
valtningen af en bæredygtig
hvalfangst i Grønland må
placeres hos de grønlandske
myndigheder, og at man må
arbejde for, at dette krav bli-
ver forstået af IWC-med-
lemmerne.
For mange kokke
En af de ting, som bliver
fremhævet i KNAPK’s krav
overfor landsstyremedlem
Hans Iversen er, at KNAPK
mener, at de danske myn-
figineqartussaavoq taanna-
lu sioqqullugu naalagaaffe-
qatigiinni ilaasortat piuma-
saqaataat aprilip aallarti-
laarnerani Danmarkimi isu-
maqatigiinniutaasussaallu-
tik.
Maannamut saqqummi-
unneqartut naapertorlugit
KNAPK-mit piumasarine-
qarpoq arfattassat siornati-
gut tunniunneqartartunit
amerlanarujussuit ukioq
manna pisassiissutigineqas-
sasut. Soorlu tikaagullittas-
sat 255-inut amerlineqar-
nissaat, tikaagulliusaartas-
sat 21-unissaat qipoqqartas-
sallu quliunissaat kiisalu
Tunumi tikaagallittassat
amerlineqarnissaat piuma-
saqaataapput.
digheder svigter Grønland
og Færøerne, når det gælder
interesser for hvalfangst.
- Der er et dansk ord-
sprog, der siger: »For mange
kokke fordærver maden«. Vi
mener, at der er for mange
»kokke« i den danske dele-
gation, og netop derfor er
det problematisk at finde
frem til en klar holdning,
der tilgodeser de færøske og
grønlandske interesser for
at drive hvalfangst, skriver
Anthon Siegstad.
KNAPK-formanden kræ-
ver endnu engang, at den
danske regering begynder at
tage hensyn til de andre in-
teresser i rigsfællesskabets
regi.
Den internationale hval-
fangstkommission IWC vil
til årsmødet i maj i Mexico
blandt andet fastsætte
Grønlands kvote for hval-
fangst for de næste år. I be-
gyndelsen af april vil dan-
ske, grønlandske og færøske
repræsentanter holde møde
om instruksen, der bliver af-
gørende for den holdning,
som Danmark møder op
med i IWC på vegne af Grøn-
land og Færøerne.
De nye krav, der nu er
frem liagt fra KNAPK til
landsstyremedlemmet for
fangst- og fiskeri viser, at
KNAPK vil have, at kvoter-
ne bliver forhøjet en del.
KNAPK kræver, at kvo-
ten for sildepiskere bliver
øget til 255, finhvalskvoten
bliver på 21 og pukkelhvals-
kvoten bliver på 10. Derudo-
ver kræver KNAPK også, at
kvoten i Østgrønland bliver
forhøjet.
Nammco bør overtage
ansvaret for hvalfangst
KNAPK's formand Anthon Siegstad mener ikke, at der er
udsigt til at ophæve hvalfangstmoratoriet i IWC.
KNAPK-p siulittaasuata Anthon Siegstad-ip piumasaraa at-
lantikup avannaani arfanniarneq NAMMCO-mit isumagi-
neqalissasoq.
Formanden for Pisker-og fangerorganisationen KNAPK An-
thon Siegstad kræver, at NAMMCO får forvaltningsretten
over hvalfangsten i Nordatlanten. (Ass./Foto: Knud Josef-
sen).
Ilinniagaqamermut
akiligassaqarpit?
Ilinniagaqaminni akiitsuit akilerneqamissaannut
tapiiffigineqamissat kissaatigigukku taamaalio-
reersimassaatit
1 APRIL 1994.
NALLERTINNAGU
Dinniagaqarninni akiitsuit akilerneqamissaannut ta-
piiffigineqarsinnaavutit:
1993-imi minnerpaamik 6.000 kr.-it akilersimagukkit
akilikkallu 1993-imi emialiunneqarsimasunit amerla-
neruppata.
1993-imi minnerpaamik 24.000 kr.-it akilersimaguk-
kit ilinniagaqaminni akiitsuit akilerneqamissaannut
tapiiffigineqarsinnaavutit, akilikkatit 1993-imuternia-
liunneqarsimasunit amerlanerunngikkaluarpata-
luunniit.
Tapiissutit 1. juni 1994-imi tunniunneqassapput,
akiitsuillu sinnerinit 1. juni 1994-imi ilanngaatigine-
qassallutik. Akiitsut sinneri sipporlugit tapiissuteqar-
toqarneq ajorpoq.
Kommuninni suliffissarsiuussisarfimmut saaffigin-
ninnikkut qinnuteqamermut immersugassaq pine-
qarsinnaavoq.
Qinnuteqamermut immersuiffissaq immersomeqa-
reerpat uunga nassiunneqassaaq:
Har du
U ddannelsesgæld?
Hvis du ønsker at søge tilskud til afvikling af din
uddannelsesgæld skal du gøre dette inden
1 APRIL 1994.
Tilskud til afvikling af uddannelsesgæld kan ydes:
Såfremt du har indbetalt mindst kr. 6.000 i 1993 og
indbetalingen dækker rentetilskrivningen for 1993.
Hvis du har indbetalt mindst kr. 24.000 i 1993 kan du
søge tilskud til afvikling af uddannelsesgælden selv
om indbetalingen ikke dækker rentetilskrivningen
for 1993.
Tilskuddet ydes pr. 1. juni 1994, og vil blive fratruk-
ket din restgæld pr. 1. juni 1994. Der kan ikke ydes
mere i tilskud end restgælden udgør.
Ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til ar-
bejdsmarkedskontoret i din kommune.
Ansøgningsskemaet skal efter udfyldelse sendes til:
KLLP.
Box 1022 • 3900 Nuuk