Atuagagdliutit - 28.04.1994, Blaðsíða 24

Danmarkip oqaluffiini qalipakkat
78888
000017
Politiit ilisarnaataat taarserneqas-
sasut: - Politiit ilisartaatitoqaat 1958-
meersoq maj-ip aallaqqaataani 1994
ilisarnaammik nutaamik taarserne-
qassaaq. Kalaallit Nunaanni, Dan-
mark-imi aamma Savalimmiuni politiit
pineqarput.
Ilisarnaat nutaaq assitaqassaaq,
politiip aqqa atsiorneralu ilanngullu-
git, taamalu taamaaliornikkut ilisar-
naatit atornerlunneqarsinnaanerat
pinngitsoorneqarsinnaanngussallu-
tik. Taamaaliortoqassaaq inuttaaqa-
taasut aamma eqqarsaatigalugit, tas-
sa politeeq immunut uppernarsarsin-
naalissammat.
Tusagassiutinut nalunaarummi Po-
litimestereqarfimmeersumiallassima-
voq, Rigspoliteqarfiup naalagaa maj-
ip aallaqqaataa nallertinnagu anner-
tuumik paasisitsiniaassasoq ilisar-
naatissap qanoq isikkoqarnera inut-
taaqataasut amerlanerpaataasa ilisi-
malereerniassammassuk.
- Aammattaaq politimesterip ne-
riuutigaa inuttaasut ilaat politiit ilisar-
naataanik qanimut takusaqaqqinn-
ginnissaat.
Politiskiltet skiftes ud: - Det gam-
melkendte politiskilt fra 1958 skiftes
ud med et nyt legitimationskort den 1.
maj 1994. Det gælder for alle politifolk
i Grønland, Danmark og på Færøer-
ne.
Det nye legitimationskort er forsy-
net med både foto, navn og under-
skrift, og det betyder væsentlig større
sikkerhed imod misbrug. Derfor er
også borgernes sikkerhed for, at en
politibetjent er den han eller hun udgi-
ver sig for.
Rigspolitichefen op til ugerne før 1.
maj kører en større informations-
kampagne for at sikre, at flest mulig
mennesker har set, hvordan den nye
politilegitimation ser ud. - Og håber
iøvrigt, at de ikke kommer i en situa-
tion, hvor de skal se politiets legitima-
tion igen, siger politimesteren i Grøn-
land Ole Gaard.
lugu oqaaseqarpoq qanorlu
altarip assiliartaata isikko-
qarsinn aaneranik takor-
luukki oqaluttuaralugu.
Aamma Nuussuup oqaluf-
fissaanut tunissutissamut
atugassanik katersuiniarto-
qarpoq, allallu tamatumun-
nga tapiissuteqarusukkunik
periarfissaqarput.
Ataatsimut isigalugu nu-
annivissumik unnussiorpu-
gut, tassa qangamitsanut
tunngatillugu Niels Frand-
sen-ip assilisaminik saq-
qummersitsineragut kiisalu
siunissamut tunngatillugu
Gudrun Chemnitz-ip Nuus-
suarmi oqalufFissaq pillugu
oqaaseqarneratigut paasi-
tinneqarluaratta Sømands-
hjemme kafTillertoralugu
kagellertoralugulu.
Nuummi toqqortuisartoq qallunaat oqaluffiini 200 missaanniittuni kalkimik akusamik qalipakkanik
assigiinngitsunik 6.000-imt amerlanerusunik seqersittakkanik assiliorsimavoq
Qallunaat oqaluffiini kalke-
mik qalipakkani Sankt Jør-
gen aamma kuukkooriaa-
sarsuaq nqjoqqutarineqak-
kajuttuupput. Una qalipa-
gaq 1450-ip missaani qali-
panneqarsima voq.
Sankt Jørgen og dragen er et
kendt motiv i i de danske
kirkers kalkmaleri. Dette
maleri stammer fra omkring
1450.
All.: Samuel F. Mikkel-
sen
NUUK - Qalipaammik kal-
kemik akusamik qalipagar-
sualiortarneq qalipakkallu-
mi tamaasa eqqarsaatigalu-
git Danmarkimi oqaluffiit
pinnersarneqartarnerannut
qangaanilli pingaaruteqar-
tuaannarsimapput. Tam ak-
ku palasip oqaluussissutaa-
nut naalagiat takorluugaan-
nut tapertaalluartarsimap-
put.
Tallimanngorneq martsip
18-ani »Fredagsfamilien«-p
(qallunaat ilagiit) aaqqissu-
gaannik Hans Egede-p
ataatsimiittarfiani katerisi-
maartitsivoq, tassanilu toq-
qorsiviup pisortaa (arkivar)
Niels Frandsen-ip suliffim-
mi avataagut soqutigisara-
lugu suliaminik takutitsi-
voq, tassa Danmarkimi oqa-
luflinni kalkemik qalipagar-
suit assingi. Taassuma Dan-
markip oqaluffiini, 200-ut
missaaniittuni, kalkemik
qalipagarpassuit assilisarsi-
mavai assit 6000 sinnillit pi-
gilersimallugit.
Unnummi tassani assit
ilai takutikkusutani immik-
koortissimai »Påskip oqari-
artuutaanik« qulequtserlu-
git. Tassa imaappoq; Niels-
ip kalkemik qalipakkat Je-
susip anniarneranik, toqu-
neranik makinneranillu as-
silisat immikkoortissima-
vai. Assit isiginnaarlugit so-
qutiginaqaat, aammalu kal-
kemik qalipakkanik ilisima-
saqassusia tusaallugu pissa-
nganarput, taamatullu kik-
kut qalipaasuusimanersut -
qanorlu qalipaanerminni
assigiinngissuseqarnersut
paasillugu pikkunarluni.
Niels Frandsen-ip saqqum-
mersitaminik ilisimasaqar-
luinnassusia malunnarpoq,
najuuttunut pissarsissutaa-
sut. Niels-ip saqqummersit-
sinerata nalaani qaquguk-
kulluunniit aperisinnaati-
taavugut.
Saqqummersitsineq
naammassimmat Sømands-
hjemmermiut kaflillerput
kaagillerlutillu. Kaflesorne-
rup nalaani arlallit oqaase-
qartarput. Ilaatigut Gudrun
Chemnitz Nuussuarmi
(Nuuk) oqaluffittaassaq pil-
Malerkunst i kirken
Arkivar i Nuuk har
billeder af forskellige
kirker
en lysbilledserie på over 6.000
alerier fra omkring 200 danske
Af Samuel F. Mikkelsen
NUUK - Kalkmalerier og
malerier i det hele taget har
altid spiUet en stor rolle for
en kirke kunstneriske ud-
smykning. De har hjulpet
menigmand til at danne bil-
leder, der kunne virke som
støttepunkter for det, man
hørte.
Fredag den 18.marts hav-
de »Fredagsfamilien« sam-
menkomst i Hans Egedes
kirkes menighedssal i Nuuk,
hvor arkivar Niels Frandsen
viste os sin hobby, som er at
fotografere kalkmalerier
rundt i Danmarks kirke. Det
er for hans vedkommende
blevet til en lysbilledserie på
over 6.000 billeder af for-
skellige kalkmalerier fra
omkring 200 danske kirker.
Han havde til denne aften
med omhu valgt nogle ud
under overskriften »På-
skens budskab«. Det vil sige,
at han havde valgt billeder
af kalkmalerier, der særligt
viste Jesu lidelse, død og op-
standelse. Det var spænden-
de både at se billederne, men
så sandelig også at høre,
hvad han vidste om dicipli-
nen kalkmalerier, og om
malerne, der har fremstillet
billederne - hvad der kende-
tegner den ene maler frem-
for den anden. Det var helt
tydeligt, at Niels Frandsen
vidste, hvad han talte om, og
det kom de tilstedeværende
til gode. Vi kunne så under
vejs stille spørgsmål efter
behov.
Bagefter var der kaffe,
hvor Sømandshjemmet gav
kagen. Under kaffen kom
der forskellige indlæg.
Blandt andet skal nævnes,
at Gudrun Chemnitz fortal-
te os om den nye kirke i
Nuussuaq og om, hvordan
hun forestillede sig altertav-
len kunne se ud. Det blev til
et spændende indlæg om
grønlandske kunst. Der blev
også samlet en gave ind til
kirken i Nuussuaq, og har
nogle lyst til at give en gave
til dette vigtige arbejde, er
man velkommen til det.
Alt i alt havde vi en god
aften, hvor fortiden i form af
Niels Frandsens lysbilleder
og fremtid i form af Gudrun
Chemnitz’ indlæg om den
kommende kirke i Nuussu-
aq blev en berigende nutid
for os forsødet af Sømands-
hjemmets kager til kaffe.
K

.. r
Katersortarfik nutaaq:Upernavik Kujalleq nu-
taamik katersortarfittaarpoq.
Martsimi atoqqaarfissiorneqarpoq, kisiannili
ukiut qulit sinnerlugit sulissutigineqarsimalluni.
Nunaqarfimmi innuttaasut piffissap ingerlane-
rani 160.000 kronit katersorsimavaat, tamatuma-
lu kingornagut kommuni 40.000 kroninik tapiil-
luni, taamaalillunilu Namminersornerlutik Oqar-
tussat 90 procentinik kingullernik: 1,8 millioner
kroninik tapiinissaanut 10 procentit pigineqaler-
simallutik.
Nyt forsamlingshus: Upernavik Kujalleq
har fået nyt forsamlingshus.
Det blev indviet i marts, men har været
undervejs i mere end 10 år.
Bygdens indbyggere har i den periode
selv indsamlet 160.000 kroner til huset,
hvorefter kommunen spædede 40.000
kroner til, så man nåede op på de 10
procent, der kræves, før hjemmestyret
ville betale de sidste 90 procent: 1,8 mil-
lioner kroner. (Tekst & Foto: Lone Mad-
sen).