Atuagagdliutit - 26.05.1994, Page 5

Nr. 39 • 1994
.5

GRØNLANDSPOSTEN
PAASINARNERUSUMIK, QUJANAQ
INATSISARTUT UPERNAAQ manna aap-
passaanneerlutik marlunngormat marlunn-
gormat oqalliffiulluarluni aallartippoq. Ullor-
mi ammaanersiorfiusumi aningaasaqamer-
mut naalakkersuisoq, Emil Abeisen, umiar-
sualivimmiinnermut akileraarutit pillugit in-
atsisartut inatsisaata allannguutissaanik
siunnersuuteqarpoq.
Tusaannarlugu annertoorsuunngikkaluar-
poq, kkisiannili naalakkersuisunut siulittaa-
sup 1991-imi upemaakkut naalakkersuiso-
qarfik ilusilersormagu tunngaviusut pingaar-
nerit marluk siunnersuummit attomeqarput.
»Namminersortut periarfissikkit« aamma
»Akit qaffakkiartortinneqassanngillat«, ukiut
pingasut matuma siomatigut Lars Emil Jo-
hansen taamatut oqarpoq.
Ullumikkulli malugisinnaalerparput oqaat-
sit taamani kusanaqisut mingutsinneqarsi-
masut.
EMIL ABELSEN-IP umiarsualivimmiinner-
mut akileraarutit appartinnearnissaannut
siunnersuuteqamermini tuniliaqutarilluin-
narpaa 1992-ip naanerani Royal Arctic Line
A/S-ip pilersinneqameranut atatillugu Nam-
minersomerullutik Oqartussat umiarsuaati-
leqatigiillu J. Lauritzen A/S-ikkut isumaqati-
giissut atsiugaat.
Isumaqatigiissummut tunngatillugu soqu-
tiginartortaa uaniippoq, tassa Royal Arctic Li-
ne-p amigartoorutai toqqaannartumik Nam-
minersomerullutik Oqartussanut ingerlateq-
qinneqamerat, taakkulu Royal Arctic Line-p
33,3 procentiinnai pigaat, taamaalillunilu J.
Lauritzen, Royal Arctic Line-p aktiaataasa
66,6 procentiinik piginnittuusoq akisussaaf-
fmnik tamanik kalluameqanngilaq.
Piginneqataasut isumaqatigiissutaanni er-
sarivissumik allassimavoq umiarsuaatileqati-
giiffiup ukiuni marlunni atuuffigisaani siuller-
ni, tassa 1993-imi aamma 1994-imi akileraa-
rutit ilanngaatigereerlugit ingerlatseqatigiif-
fiup iluanaarutigisussaagai ikinnerpaamik 11
procentit. 1993-imilu 11 procentit 21 millioner
kroninik aningaasartaqarput.
Kiisalu Royal Arctic Line 1993-imi amigar-
toorpoq. Amigartoorutaa 1 million kroniin-
naagaluarpoq, kisiannili. Massakkut 22 mil-
lioner kronit amigaatigineqalerput. Piginne-
qataasullu isumaqatigiissutaat malillugu Ka-
laallit Nunaata aningaasat taakku taarsertus-
saavai. Taamaalillutalu nappaatit assigiinngit-
sut marluk arlaat toqqartariaqalerparput.
NASSUERUTIGISINNAAV ARPUT assar-
tuinermi akit massakkumut 20 procentimik
ukiullu pingasut ingerlanerini katillugit 30
procentimik appartinniameqamerat naviat-
taalliornerusimasoq. Ukiuni kinguariartorfiu-
suni makkunani usit ikiliartorput, siunissa-
milu amerleriaateqangaatsiarnissaat ilimana-
rani.
Kisiannili tassani naalakkersuisunut siulit-
taasup Lars Emil Johansen-ip Kalaallit Nu-
naata ingerlanera ima ajortiginngimmat siu-
lerisaminit pitsaanerujussuarmik ingerlatsi-
sinnaalluni oqaasii akerlerilerpagut.
Assartuinermi akiusunik appartitsineq
kukkunerusoq nassuerutigineqassappat poli-
tikkikkut kukkunerujussuaq nassuerutigine-
qartussaavoq. Akit apparsimaartinniarlugit
piviusuusaartitsinerusoq, kisiannili piffissa-
mi isertaqamiapiloorfiusumi aningaasartuu-
tillu annertusiffiini tamanna iluatsissimann-
gitsoq.
Kisiannili Lars Emil Johansen, silappaaril-
luinnartoq, piffissap qinigaaffiusup ingerlane-
rani taamatut nassuertissinnaanngilarput.
AAMMA NASSUERUTIGISINNAAV AR-
PUT Atlantikoq ikaarlugu usinik assartuisar-
nerup landskarsimiit tapiiffigineqartarnera
suli pisariaqartoq - tapiissutit toqqaannartuu-
galuarpata toqqaannartuunngikkaluarpata-
luunniit.
Kisiannili tassani naalakkersuisunut siulit-
taasup Lars Emil Johansen-ip inuiaqatigiit
kalaallit paasinartumik niuernerpalaartumil-
lu ingerlasinnaanera pillugu oqaasii akerleri-
lerpagut. Namminersortut periarfissaqassa-
gunik sukannernerusumik ingerlalertaria-
qarput, kisiannili aamma tamatumani suliffe-
qarfiit inuiaqatigiinnit pigineqartut pineqar-
put, taakkulu niuemerpalaartumik ingerlat-
sisussanngorput.
Tunngaviusoq tamanna ajunngilaq, kisian-
nili Royal Arctic Line-p imaaliallaannarluni
amigartoorutini inuiaqatigiinnut kalaallinut
ingerlatitseqqinnera pissutigalugu tunnga-
viusoq ajortutut isikkoqalerpoq. Akileraaru-
tinik marlussunnik appaaneq annertuutut
isikkoqanngikkaluarpoq, kisiannili 1994-imut
aningaasanut inatsimmi 22 millioner kronit
missingersuusiarineqarsimapput, aningaa-
sallu naammassappata arlaanniit ujarlerto-
qartariaqarpoq.
Umiarsualivimmiinnermut akileraarutit
aamma assartuinermi akit assigiissuunis-
saannut akileraarutit appartinnerisigut Royal
Arctic Line-p amigartoorutai aaqqinniame-
qassappata qangaanerusoq Kalaallit Nunaan-
ni pissutsit paasiuminaatsut atuutsinneqa-
leqqittussaapput, taamanikkummi aningaasat
pisortat karsiiniit allamut nuunnerisigut inui-
aqatigiit ataqatigiinnerat eqqortoq assersor-
neqarluinnartarpoq. Aningaasammi qanor-
luunniit iliortoqaraluarpat akileraartartut
kaasarfiiniit amuneqartussaapput - tassa
nioqqutissat akitsorneqamerisigut akileraa-
rutinilluunniit qaffaanikkut. Akileraarutit as-
sigiinngitsut appartinnerisigut Royal Arctic
Line-p toqqaannanngikkaluamik taperseme-
qarnera qanga ajortuliaasimasut uteqqinneri-
nik nassuerneruvoq.
Kisiannili Lars Emil Johansen, silappaaril-
luinnartoq, piffissap qinigaaffiusup ingerlane-
rani taamatut nassuertissinnaanngilarput.
AJORALUARTUMILLI qularutissaanngilaq
inatsisartut ataatsimiinneranni uani aammalu
ukioq ataasiunngitsorluunniit qaangiuppat
inatsisartunut qinersinissap tungaanut politi-
kkikkut oqallittarnerni assersuinerit anner-
tujunissaat. Aap, qineqqusaameq aallartere-
erpoq.
Kisiannili iluaqutaanavianngilaq. Lars Emil
Johansen glasnost-imik assigusumik aallar-
titsereerpoq, piumasaraami inuiaqatigiinni
avatangiisitta paasiuminarnerunissaat. Tu-
numut aallariamissamut inortuereerpugut.
Taamaammallu akigititaasut inuiaqatigiit pi-
ginnaasaannut naleqquttariaqarput, asser-
suutaanatik. Nunarsuatsinni avatangiisigut
unammillissagutsigit uagut namminneq
atukkagut nassuerutigeqqaartariaqarpagut.
Inuiaqatigiinnut kalaallinut pingaaruteqarlu-
artumut, tassa Royal Arctic Line-mut toq-
qaannanngikkaluamik tapiissuteqartamikkut
tamanna angunavianngilarput, Royal Arctic
Line-mi ammanissamik sakkortuumillu niu-
ernissamik nammineerluni suaartartuuvoq.
GENNEMSKUELIGHED, TAK
LANDSTINGETS FØRSTE mødedag på den
anden forårssamling startede i tirsdags med
en god og skarp debat. Landsstyremedlem-
met for vor fælles økonomi Emil Abeisen
fremsatte på åbningsdagen et forslag til
landstingslov om ændring af landstingslov
om havneafgift.
Umiddelbart lyder det jo ikke særligt op-
hidsende, men baggrunden for forslaget rø-
rer imidlertid ved to af de grundpiller, som
landsstyreformand Lars Emil Johansen siden
foråret 1991 har bygget sit landsstyre på.
»Giv de private en chance« og »Priserne skal
holdes i ro«, lød det fra Lars Emil Johansen
for tre år siden.
I dag må vi konstatere, at de smukke ord
har fået nogle gevaldige ridser i lakken.
BAGGRUNDEN FOR Emil Abeisens forslag
om at sænke havneafgifterne er i virkelighe-
den en håndfæstning, som Grønlands Hjem-
mestyre har underskrevet med rederiet J.
Lauritzen A/S i forbindelse med etableringen
af det fælles rederi Royal Arctic Line A/S i
slutningen af 1992.
Det interessante ved håndfæstningen er,
at den udelukkende sender et underskud hos
Royal Arctic Line videre til Grønlands Hjem-
mestyre, som kun ejer 33,3 procent af aktier-
ne i Royal Arctic Line, og som fritager J.
Lauritzen, der ejer 66,6 procent af aktierne i
Royal Arctic Line, for ethvert ansvar.
Aktionæroverenskomsten, som håndfæst-
ningen så diplomatisk bliver kaldt, siger højt
og tydeligt, at rederiet i sine to første leveår
1993 og 1994 skal have et afkast efter skat på
mindst 11 procent af egenkapitalen. Og det
svarede i 1993 til 21 millioner kroner.
Og Royal Arctic Line gav underskud i
1993. Godt nok kun en enkelt million, men
alligevel. Der mangler 22 millioner kroner i
kassen. Og dem hænger Grønland ifølge ak-
tionæroverenskomsten på. Og så står vi
overfor valget mellem pest og kolera.
VI KAN VÆLGE at erkende, at det var for
dristigt at lade fragtpriserne falde med forelø-
big 20 procent og sammenlagt med 30 pro-
cent over en 3-årig periode. Fragtmængden
er i disse stagnationsår faldende, og intet
tyder på et større opsving indenfor en over-
skuelig tidsramme.
Men så kolliderer vi med landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansens forsikringer om,
at det står så vel til i Grønland, og at han kan
gøre det så meget bedre end sin forgænger.
At erkende nedsættelsen af fragtraterne
som et fejlskøn, er at erkende en alvorlig
politisk bommert. At det var et sminket for-
søg på at holde priserne i ro, men at det ikke
lader sig gøre i en tid med vigende indtægter
og øgede udgifter.
Og det får vi ikke taktikeren Lars Emil
Johansen til at erkende midt i et valgår.
VI KAN OGSÅ ERKENDE, at det forsat er
nødvendigt at støtte Atlantfragten med til-
skud fra landskassen - om det så er direkte
eller skjulte tilskud.
Men så kolliderer vi med landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansens forsikringer om,
at nu skal vi have gennemskuelighed og for-
retningsmæssig sans i det grønlandske sam-
fund. De private skal stramme sig an, hvis de
vil have en chance, men det gælder også de
samfundsejede virksomheder, der nu skal
drives på forretningsmæssig basis.
Det er et godt argument, som Lars Emil
Johansen peger på, men det bliver slemt flos-
set i kanten, når Royal Arctic Line pr. auto-
matik sender regningen for et underskud vi-
dere til det grønlandske samfund. En ned-
sættelse af et par afgifter lyder ikke alarme-
rende, men Finansloven for 1994 har budget-
teret med de 22 millioner kroner. Disse mil-
lioner skal altså findes et andet sted for at få
kassen til at stemme, eller også må vi droppe
et rækkehus hist og pist i en by med bolig-
mangel.
At nedsætte havneafgiften og ensfragtaf-
giften som en løsning på Royal Arctic Lines
underskud er at genindføre gamle dagens
uigennemsigtighed i Grønland, hvor penge-
nes vandring fra den ene offentlige kasse til
den anden lagde et effektivt røgslør over
samfundets rette sammehænge. Pengene
skal jo under alle omstændigheder findes i
skatteborgernes lommer, - enten i form af
dyrere varer eller også i form af højere skat-
ter. At støtte Royal Arctic Line indirekte
gennem nedsættelse af diverse afgifter er at
erkende en tilbagevenden til fordums syn-
der.
Og det får vi ikke taktikeren Lars Emil
Johansen til at erkende midt i et valgår.
DER ER DESVÆRRE ingen tvivl om, at der
både på denne landstingssamling og i den
kommende politiske debat, som fører frem til
landstingsvalget om mindre end et år, vil
blive lagt megen røgslør ud. Jo, valgkampen
er så sandelig begyndt.
Men det nytter bare ikke noget. Lars Emil
Johansen har startet et grønlandsk glasnost
med kravet om gennemskuelighed i det sam-
fund, som omgiver os. Det er for sent at
begynde at gå baglæns. Derfor skal prisni-
veauet afspejle samfundets økonomiske for-
måén, ikke sløre det. Skal vi konkurrere med
den verden, som omgiver os, skal vi først og
fremmest erkende vor egen virkelighed. Og
det gør vi ikke ved at give indirekte tilskud
til et så livsvigtigt område for det grønlands-
ke samfund som Royal Arctic Line, der selv
kalder på åbenhed og benhård forretning.