Atuagagdliutit - 26.05.1994, Qupperneq 8

s
Nr. 39 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
- Peqqinnissaqarfiup iluani katsorsaanermut pisariaqarti-
taasut naalakkersuisunit isumannaarneqareerput, sulias-
sallu nukinginnanngitsut utaqqisinneqartameri sivikillini-
arlugit naalakkersuisut piareersimapput, aningaasaqarner-
mut naalakkersuisoq Emil Abeisen oqarpoq. Taamaammal-
lu naalakkersuisut ingerlatsinermut sillimmatit amerlineri-
sigut pisariaqartitat iluarsiifTigaat.
- Landsstyret har nu afdækket det reelle behov for behand-
linger indenfor sundhedsvæsenet, og landsstyret er indstil-
let på at få nedbragt ventetiden for ikke-akutte behandlin-
ger, siger landsstyremedlem for økonomi Emil Abeisen.
Landsstyret har derfor imødekommet et behov for yderlige-
re økonomiske midler gennem en forhøjelse af driftsreser-
ven. (Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth).
Grønlandske patienter indlagt
kortere tid på Rigshospitalet
Hele behandlingen af ørelidelser i Grønland skal tages op til revision
NUUK(KK) • Antallet af
sengepladser, som det grøn-
landske sundhedsvæsen be-
stiller hos Rigshospitalet i
København, har været
mærkbart faldende i de se-
neste år.
Til gengæld har antallet
af patienter, som bliver
sendt til behandling i Dan-
mark, derimod været mere
svingende, men der er ingen
modsigelse i de to tal.
Den gennemsnitlige tid,
som en patient fra Grønland
ligger i en sygeseng på Rigs-
hospitalet, er nemlig falden-
de. Derfor vil et uændret an-
tal senge på Rigshospitalet
til grønlandske patienter alt
andet lige være et udtryk
for, at flere patienter er ble-
vet behandlet.
AG har forud for sund-
hedsdebatten på Landstin-
gets anden forårssamling,
som startede i tirsdags, set
nærmere på forholdet mel-
lem det grønlandske sund-
hedsvæsen og behandlingen
af grønlandske patienter i
Danmark. Mandag den 6. ju-
ni vil Sundhedsudvalget af-
give sin betænkning i
Landstinget.
I forbindelse med debat-
ten om sundhedsvæsenet er
det værd at bemærke, at
Grønlands Hjemmestyre
overtog ansvaret for sund-
hedsvæsenet den 1. januar
1992.
Fem års tal
I 1990 blev 1.295 patienter
fra Grønland sendt til be-
handling på Rigshospitalet i
København. Denne behand-
ling kostede 70,3 millioner
kroner, mens den samlede
udgift til sundhedsvæsenet i
Grønland var på 591,6 mil-
lioner kroner.
11991 blev 1.310 patienter
fra Grønland sendt til Rigs-
hospitalet, hvor de til sam-
men var indlagt i 14.050 da-
ge. Denne behandling koste-
de 76,2 millioner kroner ud
af et samlet sundhedsbud-
get på 580,8 millioner kro-
ner.
I 1992 blev 1.623 patien-
ter fra Grønland sendt til
Rigshospitalet, hvor de til
sammen var indlagt i 15.216
dage. Denne behandling
kostede 81,4 milioner kro-
ner ud af et samlet budget
på 582,1 millioner kroner.
11993 blev 1.317 patienter
fra Grønland sendt til Rigs-
hospitalet, hvor de til sam-
men var indlagt i 12.338 da-
ge. Denne behandling koste-
de 74,1 million kroner ud af
et samlet sundhedsbudget
på 594,9 millioner kroner.
Grønlænderhjemmet
1994 er lidt sværre at sam-
menligne med de foregående
år.
Det grønlandske sund-
hedvæsenet har foreløbigt
et budget på 578,5 millioner
kroner, men 12-15 millioner
kroner kan komme til i løbet
af denne landstingssamling
i form af en ekstrabevilling
til landsstyremedlem Ove
Rosing Olsens plan om et re-
ducere ventelisterne dra-
stisk. I hvert fald lægger
landsstyremedlem for øko-
nomi Emil Abeisen op til, at
denne ekstra indsats kan
dækkes ind gennem en for-
højelse af driftsreserverne.
Der er i 1994 afsat 63,7
millioner kroner til behand-
ling på Rigshospitalet, hvor
der er bestilt 9.825 sengeda-
ge.
Det er væsentligt mindre
end de foregående år, men
der er samtidig sket en æn-
dring i bevillingerne til
Grønlænderhjemmet i Hel-
lerup. Grønlænderhjem-
mets formål er at tilbyde et
forsvarligt opholdssted for
patienter på transitophold i
forbindelse med hospitals-
behandling i Danmark.
Tilskuddet til Grønlæn-
derhjemmet er forøget kraf-
tigt fra 1,9 millioner kroner
i 1993 til 7,5 millioner kro-
ner i 1994, idet en række
funktioner omkring de
grønlandske patienter er
flyttet fra Rigshospitalet til
Grønlænderhjemmet i Hel-
lerup.
Privathospital
Foruden de 9.825 sengeda-
ge, som det grønlandske
sundhedsvæsen har reser-
veret på Rigshospitalet, er
der også bestilt omkring 850
sengedage på privathospita-
let Hamlet i København.
Der er for 1994 indgået en
aftale om operation af op
mod 100 knæ- eller hoftepa-
tienter, og denne ekstraordi-
nære indsats vil mærkbart
være med til at reducere den
grønlandske venteliste til
knæ- og hofteoperationer. I
øjeblikket sender sundheds-
væsenet fire patienter om
ugen til Hamlet, som har
indrettet to stuer til de grøn-
landske patienter.
Ikke mindst slidgigt i
knæene er et stort problem i
Grønland, og den usædvan-
lige alliance mellem det
grønlandske sundhedsvæ-
sen og det danske privatho-
spital skal være med til at
høvle den værste pukkel af
ventelisten. Ventelisten for
disse knæ- og hofteoperatio-
ner er ikke gjort op, men alle
med disse lidelser er i gang
med et behandlingsforløb og
de fleste er allerede blevet
opereret.
Ventelisten til Danmark
Den opgørelse over venteli-
sterne, som Direktoratet for
Sundhed og Miljø lavede den
18. april, viser, at 583 pati-
enter i Grønland er skrevet
op til behandling på Rigsho-
spitalet i København.
Der er meget store for-
skelle på, hvor hurtigt en pa-
tient kommer til behandling
på Rigshospitalet.
Hurtigst går det med pati-
enter med øjenlidelser. De
skal i gennemsnit vente i 8,3
måneder. Patienter med be-
hov for medicinsk behand-
ling skal i gennemsnit vente
i 10 måneder. Patienter med
Hellerup-imi Kalaallit Illuat 1994-imi suliassaqarfinnik ar-
lariinnik massakkumut Rigshospitalimit isumagineqartar-
simasunik tigusivoq. Tamatumalu saniatigut Kalaallit Illu-
at Namminersomerullutik Oqartussanit 7 millioner kroni-
nik tunineqarpoq, taakkulu suliassanik nutaanik isumagi-
saqarnermi atomeqartussaapput.
behov for kirurgisk behand-
ling venter i gennemsnit 12,
5 måneder. Patienter til gy-
nækologisk behandling ven-
ter i gennemsnit 13,7 måne-
der. Patienter med behov
for ortopædisk behandling
venter 16,3 måneder.
Længst venter patienter
med øre-, næse og halslidel-
ser på behandling på Rigs-
hospitalet, nemlig 28,6 må-
neder.
Ny vurdering
Vi har ondt i ørene i Grøn-
land, og især mellemørebe-
tændelse er meget udbredt
på grund af en kombination
af levevilkår og klima.
Mellemørebetændelse gi-
ver ofte hul i trommehin-
den, og denne form for be-
handling belaster i betydelig
grad det grønlandske sund-
hedsvæsen.
Rekorden i ventetid for
behandling tilfalder suve-
rænt denne gruppe af pati-
enter. I alt venter 386 pati-
enter med øre-, næse- og
halssygdomme på at komme
i behandling. 33 patienter
har i gennemsnit ventet 13,2
måneder på at komme i be-
handling på Dronning Ing-
rids Hospital i Nuuk og 353
patienter har i gennemsnit
ventet 28,6 måneder på at
komme i behandling på
Rigshospitalet i København.
En af grundene til den
store pukkel er, at lægerne i
Grønland for fire år siden
begyndte at sætte netop pa-
tienter med mellemørebe-
tændelse og hul i tromme-
hinden på ventelisten uden
samtidig at vurdere, om
denne gruppe patienter vil
få en markant bedre hørelse
af en behandling.
Den normale behandling
er at lægge en hudlap over
hullet, men i en række til-
fælde bliver denne hudlap
afstødt, og så har behandlin-
gen ingen effekt. Derfor
lægger landsstyremedlem
Ove Rosing Olsen op til en
debat omkring den fremtidi-
ge behandling af netop den-
ne type patienter. Skal de
fortsat opereres, eller vil de
være bedre hjulpet med et
høreapparat, som i dag kan
leveres i meget små og han-
dy udgaver.
I forbindelse med bekæm-
pelse af den lange venteliste
på netop øre-, næse- og hals-
området vil Ove Rosing Ol-
sen have alle patienter, der
har ventet mere end to år,
indkaldt til en ny vurdering
af den mest hensigtsmæssi-
ge behandling af den enkelte
patient.
Prioritering
Den 1. januar overtog det
grønlandske sundhedsvæ-
sen selv styringen af be-
handlingen af patienterne
på Rigshospitalet i Køben-
havn. Det har givet Direkto-
ratet for Sundhed og Miljø
mulighed for selv at analyse-
re ventelisterne og foretage
en prioritering.
- Indtil den 1. januar kørte
Rigshospitalet selv de grøn-
landske ventelister, hvoref-
ter der indenfor en aftalt
ramme med Grønland blev
indkaldt patienterne til be-
handling i København, som
det nu engang passede Rigs-
hospitalet, siger direktør
Torben Cortz fra Direktora-
tet for Sundhed og Miljø.
Prioriteringen af patienter-
ne blev foretaget af en over-
læge på Rigshospitalet, men
han var ikke nær ved patien-
terne og deres situation i
Grønland.
- Dette system svarer vel
til, at Du køber en liter
mælk i et ismejeri, hvorefter
ismejeriet selv bestemmer,
hvilken slags mælk Du skal
drikke, siger Torben Cortz.
- Samtidig sad Rigshospi-
talet frem til den 1. januar
med hele statistikken for
ventelisterne i det grøn-
landske sundhedsvæsen og
bestemte, hvad vi kunne få
behandlet, og hvad vi ikke
kunne få behandlet. Derfor
fik vi ikke ved overtagelsen
af sundhedsvæsenet den 1.
januar 1992 det nødvendige
informationsmateriale til at
styre ventelisterne. Vi har i
en periode forhandlet med
Rigshospitalet om at få syn-
liggjort problemrene om-
kring ventelisterne, og det
fik vi altså for fem måneder
siden, da vi selv overtog det-
te område.
Grønlænderhjemmet i Hellerup har i1994 overtaget en ræk-
ke funktioner, som hidtil er blevet varetaget af Rigshospita-
let. Til gengæld får Grønlænderhjemmet syv millioner kro-
ner af hjemmestyret, som fortrinsvis skal bruges til at løse
disse nye opgaver. (Ass./Foto: AG-p toqqorsivia/AGs arkiv).