Atuagagdliutit - 28.06.1994, Blaðsíða 2

Nr. 48 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Komm uneqarfiit kattu ftiata siulittaasuata Edvard Møller-ip nunatsinni borgmesterit qa- Formanden for De grønlandske kommuners landsforening Edvard Møller har haft samlet
nittukkut Nuummi ataatsimeeqatigai. Kommunalbestyrelsenut qinersisoqartillugu qiner- borgmestrene til et weekendseminar i Nuuk, hvor så tunge emner som ændrede inddelin-
siviit qanoq isikkoqarumaarnissaat, kommuneqariiillu killeqarfii kiisalu kommunit angis- ger af valgkredsene til kommunalvalgene og hele spørgsmålet om kommunegrænser og
susaat oqaluuserineqarput. kommunestørrelser blev drøftet. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Mere magt til bygderne
Stærkere bygderåd kan betyde svagere repræsentation i
kommunalbestyrelserne
NUUK(KK) - Hvorfor skal
der i kommunalbestyrelser
sidde repræsentanter fra al-
le bygder?
Der er jo både dyrt og be-
sværligt at hente bygdefolk
ind til møderne i byen, og af
samme grund er bygderne
så godt som ikke repræsen-
teret i kommunernes ståen-
de udvalg.
Måske et provokerende
spørgsmål, men intet områ-
de af det kommunale arbej-
de skal længere været et ta-
bu for debatten i Grønland.
Det lovede de grønlandske
borgmestre hinanden, da de
i weekenden mødtes i Nuuk
for at diskutere de 18 kom-
muners aktuelle tilstand:
- Skal vi udvikle det politi-
ske og administrative liv i
kommunerne, skal vi også
frit og fordomsfrit kunne
diskutere hver en krinkel-
krog af det kommunale om-
råde, sagde borgmestrene.
De havde derefter en god og
afslappet debat om ændrin-
ger i de bestående valgkred-
se til kommunalvalgene og
det fremtidige antal af kom-
muner i Grønland.
For blot et år siden var der
i kommunalbestyrelserne og
bygderådene ikke spor lyst
tU at diskutere ændrede
spilleregler for valg tU de fol-
kevalgte forsamlinger. I dag
er signalet tU Kommunalre-
formkommissionen, at for
eksempel en styrkelse af
bygderådene kan modsvares
af en svagere repræsenta-
tion i kommunalbestyrelser-
ne.
Større kompetence
Kommunalreformkommis-
sionen lægger op til, at de
nuværende bygderåd bliver
afløst af bygdebestyrelser.
Ændringen betyder, at
bygdernes selvforvaltning
ændres fra råd tU bestyrel-
ser, hvor der vU blive større
selvbestemmelser over byg-
dens egne forhold. Bygdebe-
styrelserne vU af kommu-
nalbestyrelserne få deres eg-
ne budgetter, og indenfor
rammerne af disse budget-
ter kan bygdebestyrelserne
arbejde for netop deres
bygds prioriteringer.
Denne ændring er De
grønlandske kommunernes
landsforening med på.
Imidlertid lægger lands-
foreningen megen vægt på,
at bygderne også skal have
mulighed for at udnytte den
øgede selvbestemmelse, som
ændringen medfører. Der-
for skal såvel medlemmerne
af by gderepræsentationerne
som personalet på bygde-
kontorerne på skolebænken
for at dygtiggøres.
Bjy og bygder hver for
sig
I aag er spillereglerne ved
kommunalvalgene hvert
fjerde år, at de enkelte kom-
muner er delt op i en række
valgkredse.
Vælgerne i byen kan kun
stemme på en kandidat fra
byen, mens vælgerne i byg-
derne kun kan stemme på
en kandidat fra deres egen
bygd.
Hver by vælger et antal
medlemmer tU kommunal-
bestyrelsen, og typisk væl-
ger bygderne hver et med-
lem til kommunalbestyrel-
sen. Nogle bygder er dog så
store, at de har to medlem-
mer af kommunalbestyrel-
sen, mens andre bygder på
grund af affolkning kan bli-
ve så små, at landsstyret fra-
tager dem en plads i kom-
munalbestyrelsen.
Det giver meget store for-
skeUe på »prisen« for en
plads i kommunalbestyrel-
sen.
Billige og dyre
mandater
- Demokratiet bygger på ide-
en om, at én person har én
stemme. Der bør derfor ikke
i de enkelte kommuner være
den store forskel på, hvor
dyrt et mandat er.
Det siger formanden for
De grønlandske kommuners
landsforening Edvard Møl-
ler. Sådan hænger virkelig-
heden blot ikke sammen, og
Edvard MøUer trækker tre
tUfældige eksempler frem
fra kommunalvalget den 6.
aprU 1993.
I bygden Kangerluk blev
en kandidat valgt tU kom-
munalbestyrelsen i Qeqer-
tarsuaq med 17 ud af de i alt
33 afgivne stemmer. Inde i
Qeqertarsuaq måtte et parti
have 98 stemmer for at sikre
sig et mandat.
I bygden Qeqertarsuaq
blev der afgivet 11 stemmer,
og den valgte kandidat kom
i kommunalbestyrelsen i
Qaanaaq med otte stemmer.
I Qaanaaq blev et parti, som
fik 34 stemmer, ikke repræ-
senteret i komunalbestyrel-
sen, og to personer, som
hver fik 26 stemmer, blev ik-
ke valgt.
I bygden Uunartaq fik de
to opstillede partier hen-
holdsvis 10 og syv stemmer,
hvorfor partiet med de 10
stemmer fik sæde i kommu-
Kommunegrænser til debat
Kommunalreformkommissionen venter til sidst med
det følelsesladede emne
NUUK(KK) - Hvor mange
kommuner er der i Grøn-
land år 2000?
Så konkret drøftede de
grønlandske borgmestre
ikke det tunge spørgsmål
om kommunegrænserne,
da de mødtes i Nuuk i den-
ne weekend.
Borgmestrene er dog
villige til at tage spørgs-
målet op til en seriøs de-
bat. Allerede på De grøn-
landske kommuners
landsforenings delegeret-
møde i april i Ilulissat blev
det understreget, at
landsforeningen ikke ser
den nuværende kommu-
nale inddeling for væren-
de gældende i al fremtid.
Kommunalreformkom-
missionen, som fortsætter
sit arbejde ind i 1995, skal
på et tidspunkt tage hul
på debatten.
Der er imidlertid enig-
hed om, at debatten om
det fremtidige antal af
kommuner skal være no-
get af det sidste, som kom-
missionen behandler.
Først skal hele bygde-
og opgavefordelingen mel-
lem hjemmestyret og
kommunerne på plads, in-
den antallet af kommuner
bliver fastsat.
Et levn
Der er dog ingen tvivl om,
at debatten vil kalde på
mange følelser.
Formanden for KANU-
KOKA Edvard Møller
drillede borgmestrene ved
at pege på, at de nuværen-
de kommunegrænser er et
levn fra Ministeriet for
Grønlands tid. Nu 15 år
efter hjemmestyrets ind-
førelse er det vel på tide at
tage disse grænser op til
en kritisk gennemgang.
- Vi kan opnå store ad-
ministrative lettelser og
besparelser ved at lægge
kommunerne sammen, si-
ger Edvard Møller. Hvor-
for skal vi have en kom-
muneplanlægger, en skat-
teinspektør, en økonomi-
chef og en kommunaldi-
rektør ansat i hver en lile
kommune? Hvorfor skal
vi have så mange kommu-
nekontoret med hver sit
edb-anlæg?
Dette spild af ressour-
cer kan løses på to måder.
Man kan lægge kommu-
nerne sammen til stor-
kommuner, eller man kan
styrke det fælleskommu-
nale arbejde.
I mange år er der peget
på Sydgrønland og Disko-
bugten med hver sine fem
kommuner som oplagte
geografiske områder til en
kommunesammenlæg-
ning. På den anden side
sker der allerede i dag i
disse to områder et fælles-
kommunalt samarbejde,
som kan styrkes på en
lang række områder, uden
borgerne føler nærheden
af deres egen kommune
forsvinde.
Selv om borgmestrene
på deres møde i Nuuk ikke
gik ind i konkrete drøftel-
ser om fremtidens kom-
munale atlas, var der
enighed på et punkt:
Hele spørgsmålet om
antallet af kommuner og
ændringer i kommune-
grænserne skal ud til en
bred folkelig debat, inder
der bliver rokket en tøddel
ved de nuværende kom-
munegrænser.
nalbestyrelsen i Ittoqqorto-
ormiit.
Særinteresser
Disse tre eksempler viser, at
der er store skævheder i det
kommunale demokrati.
Disse skævheder kan som
foreslået af Kommunalre-
formkommissionen udlig-
nes ved at styrke bygdernes
egne folkevalgte forsamlin-
ger, så behovet og interessen
for direkte at være repræ-
senteret i kommunalbesty-
relsen bliver nedtonet. Sig-
nalerne fra bygderne er po-
sitive, og derfor kunne borg-
mestrene på deres møde i
denne weekend i Nuuk ac-
ceptere princippet i forsla-
get.
- Vi kan også anligge en
praktisk synsvinkel på sam-
mensætningen af kommu-
nalbestyrelsen, siger Ed-
vard Møller. Kommuner
med mange bygder har
praktiske problemer og sto-
re omkostninger ved at sam-
le kommunalbestyrelsen.
En øget selvstændighed i
bygderne vil reducere beho-
vet for bygdemedlemer i
kommunalbestyrelsen, og
der vil også være færre sær-
interesser at varetage, når
bygderne får et øget ansvar.
Nye valgkredse
Der er flere muligheder for
nye inddelinger af valgkred-
sene til kommunalvalgene.
Hver kommune kan blive
en samlet valgkreds. Derved
bliver det sværre for de små
bygder at få plads i kommu-
nalbestyrelsenb. Det frem-
går tydeligt af Edvard Møl-
lers tre eksempler, men
hvorfor skal en kommunal-
politiker, som bor inde i by-
en, ikke kunne vare tage
bygdernes interesser? Og
omvendt?
En anden mulighed er, at
to eller tre små bygder, som
ligger tæt ved hianden, kan
slå sig sammen til en valg-
kreds, som får en repræsen-
tant i kommunalbesstyrel-
sen.
Bolden er nu givet videre
fra kommunerne til Kom-
munalformkommissionen.
Der er næppe tvivl om, at
kommunalvalget til foråret
1997 vil blive afviklet efter
andre spileregier end valget
i 1993.