Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 28.06.1994, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 28.06.1994, Blaðsíða 2
Nr. 48 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Komm uneqarfiit kattu ftiata siulittaasuata Edvard Møller-ip nunatsinni borgmesterit qa- Formanden for De grønlandske kommuners landsforening Edvard Møller har haft samlet nittukkut Nuummi ataatsimeeqatigai. Kommunalbestyrelsenut qinersisoqartillugu qiner- borgmestrene til et weekendseminar i Nuuk, hvor så tunge emner som ændrede inddelin- siviit qanoq isikkoqarumaarnissaat, kommuneqariiillu killeqarfii kiisalu kommunit angis- ger af valgkredsene til kommunalvalgene og hele spørgsmålet om kommunegrænser og susaat oqaluuserineqarput. kommunestørrelser blev drøftet. (Ass./Foto: Knud Josefsen). Mere magt til bygderne Stærkere bygderåd kan betyde svagere repræsentation i kommunalbestyrelserne NUUK(KK) - Hvorfor skal der i kommunalbestyrelser sidde repræsentanter fra al- le bygder? Der er jo både dyrt og be- sværligt at hente bygdefolk ind til møderne i byen, og af samme grund er bygderne så godt som ikke repræsen- teret i kommunernes ståen- de udvalg. Måske et provokerende spørgsmål, men intet områ- de af det kommunale arbej- de skal længere været et ta- bu for debatten i Grønland. Det lovede de grønlandske borgmestre hinanden, da de i weekenden mødtes i Nuuk for at diskutere de 18 kom- muners aktuelle tilstand: - Skal vi udvikle det politi- ske og administrative liv i kommunerne, skal vi også frit og fordomsfrit kunne diskutere hver en krinkel- krog af det kommunale om- råde, sagde borgmestrene. De havde derefter en god og afslappet debat om ændrin- ger i de bestående valgkred- se til kommunalvalgene og det fremtidige antal af kom- muner i Grønland. For blot et år siden var der i kommunalbestyrelserne og bygderådene ikke spor lyst tU at diskutere ændrede spilleregler for valg tU de fol- kevalgte forsamlinger. I dag er signalet tU Kommunalre- formkommissionen, at for eksempel en styrkelse af bygderådene kan modsvares af en svagere repræsenta- tion i kommunalbestyrelser- ne. Større kompetence Kommunalreformkommis- sionen lægger op til, at de nuværende bygderåd bliver afløst af bygdebestyrelser. Ændringen betyder, at bygdernes selvforvaltning ændres fra råd tU bestyrel- ser, hvor der vU blive større selvbestemmelser over byg- dens egne forhold. Bygdebe- styrelserne vU af kommu- nalbestyrelserne få deres eg- ne budgetter, og indenfor rammerne af disse budget- ter kan bygdebestyrelserne arbejde for netop deres bygds prioriteringer. Denne ændring er De grønlandske kommunernes landsforening med på. Imidlertid lægger lands- foreningen megen vægt på, at bygderne også skal have mulighed for at udnytte den øgede selvbestemmelse, som ændringen medfører. Der- for skal såvel medlemmerne af by gderepræsentationerne som personalet på bygde- kontorerne på skolebænken for at dygtiggøres. Bjy og bygder hver for sig I aag er spillereglerne ved kommunalvalgene hvert fjerde år, at de enkelte kom- muner er delt op i en række valgkredse. Vælgerne i byen kan kun stemme på en kandidat fra byen, mens vælgerne i byg- derne kun kan stemme på en kandidat fra deres egen bygd. Hver by vælger et antal medlemmer tU kommunal- bestyrelsen, og typisk væl- ger bygderne hver et med- lem til kommunalbestyrel- sen. Nogle bygder er dog så store, at de har to medlem- mer af kommunalbestyrel- sen, mens andre bygder på grund af affolkning kan bli- ve så små, at landsstyret fra- tager dem en plads i kom- munalbestyrelsen. Det giver meget store for- skeUe på »prisen« for en plads i kommunalbestyrel- sen. Billige og dyre mandater - Demokratiet bygger på ide- en om, at én person har én stemme. Der bør derfor ikke i de enkelte kommuner være den store forskel på, hvor dyrt et mandat er. Det siger formanden for De grønlandske kommuners landsforening Edvard Møl- ler. Sådan hænger virkelig- heden blot ikke sammen, og Edvard MøUer trækker tre tUfældige eksempler frem fra kommunalvalget den 6. aprU 1993. I bygden Kangerluk blev en kandidat valgt tU kom- munalbestyrelsen i Qeqer- tarsuaq med 17 ud af de i alt 33 afgivne stemmer. Inde i Qeqertarsuaq måtte et parti have 98 stemmer for at sikre sig et mandat. I bygden Qeqertarsuaq blev der afgivet 11 stemmer, og den valgte kandidat kom i kommunalbestyrelsen i Qaanaaq med otte stemmer. I Qaanaaq blev et parti, som fik 34 stemmer, ikke repræ- senteret i komunalbestyrel- sen, og to personer, som hver fik 26 stemmer, blev ik- ke valgt. I bygden Uunartaq fik de to opstillede partier hen- holdsvis 10 og syv stemmer, hvorfor partiet med de 10 stemmer fik sæde i kommu- Kommunegrænser til debat Kommunalreformkommissionen venter til sidst med det følelsesladede emne NUUK(KK) - Hvor mange kommuner er der i Grøn- land år 2000? Så konkret drøftede de grønlandske borgmestre ikke det tunge spørgsmål om kommunegrænserne, da de mødtes i Nuuk i den- ne weekend. Borgmestrene er dog villige til at tage spørgs- målet op til en seriøs de- bat. Allerede på De grøn- landske kommuners landsforenings delegeret- møde i april i Ilulissat blev det understreget, at landsforeningen ikke ser den nuværende kommu- nale inddeling for væren- de gældende i al fremtid. Kommunalreformkom- missionen, som fortsætter sit arbejde ind i 1995, skal på et tidspunkt tage hul på debatten. Der er imidlertid enig- hed om, at debatten om det fremtidige antal af kommuner skal være no- get af det sidste, som kom- missionen behandler. Først skal hele bygde- og opgavefordelingen mel- lem hjemmestyret og kommunerne på plads, in- den antallet af kommuner bliver fastsat. Et levn Der er dog ingen tvivl om, at debatten vil kalde på mange følelser. Formanden for KANU- KOKA Edvard Møller drillede borgmestrene ved at pege på, at de nuværen- de kommunegrænser er et levn fra Ministeriet for Grønlands tid. Nu 15 år efter hjemmestyrets ind- førelse er det vel på tide at tage disse grænser op til en kritisk gennemgang. - Vi kan opnå store ad- ministrative lettelser og besparelser ved at lægge kommunerne sammen, si- ger Edvard Møller. Hvor- for skal vi have en kom- muneplanlægger, en skat- teinspektør, en økonomi- chef og en kommunaldi- rektør ansat i hver en lile kommune? Hvorfor skal vi have så mange kommu- nekontoret med hver sit edb-anlæg? Dette spild af ressour- cer kan løses på to måder. Man kan lægge kommu- nerne sammen til stor- kommuner, eller man kan styrke det fælleskommu- nale arbejde. I mange år er der peget på Sydgrønland og Disko- bugten med hver sine fem kommuner som oplagte geografiske områder til en kommunesammenlæg- ning. På den anden side sker der allerede i dag i disse to områder et fælles- kommunalt samarbejde, som kan styrkes på en lang række områder, uden borgerne føler nærheden af deres egen kommune forsvinde. Selv om borgmestrene på deres møde i Nuuk ikke gik ind i konkrete drøftel- ser om fremtidens kom- munale atlas, var der enighed på et punkt: Hele spørgsmålet om antallet af kommuner og ændringer i kommune- grænserne skal ud til en bred folkelig debat, inder der bliver rokket en tøddel ved de nuværende kom- munegrænser. nalbestyrelsen i Ittoqqorto- ormiit. Særinteresser Disse tre eksempler viser, at der er store skævheder i det kommunale demokrati. Disse skævheder kan som foreslået af Kommunalre- formkommissionen udlig- nes ved at styrke bygdernes egne folkevalgte forsamlin- ger, så behovet og interessen for direkte at være repræ- senteret i kommunalbesty- relsen bliver nedtonet. Sig- nalerne fra bygderne er po- sitive, og derfor kunne borg- mestrene på deres møde i denne weekend i Nuuk ac- ceptere princippet i forsla- get. - Vi kan også anligge en praktisk synsvinkel på sam- mensætningen af kommu- nalbestyrelsen, siger Ed- vard Møller. Kommuner med mange bygder har praktiske problemer og sto- re omkostninger ved at sam- le kommunalbestyrelsen. En øget selvstændighed i bygderne vil reducere beho- vet for bygdemedlemer i kommunalbestyrelsen, og der vil også være færre sær- interesser at varetage, når bygderne får et øget ansvar. Nye valgkredse Der er flere muligheder for nye inddelinger af valgkred- sene til kommunalvalgene. Hver kommune kan blive en samlet valgkreds. Derved bliver det sværre for de små bygder at få plads i kommu- nalbestyrelsenb. Det frem- går tydeligt af Edvard Møl- lers tre eksempler, men hvorfor skal en kommunal- politiker, som bor inde i by- en, ikke kunne vare tage bygdernes interesser? Og omvendt? En anden mulighed er, at to eller tre små bygder, som ligger tæt ved hianden, kan slå sig sammen til en valg- kreds, som får en repræsen- tant i kommunalbesstyrel- sen. Bolden er nu givet videre fra kommunerne til Kom- munalformkommissionen. Der er næppe tvivl om, at kommunalvalget til foråret 1997 vil blive afviklet efter andre spileregier end valget i 1993.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.