Atuagagdliutit - 04.08.1994, Blaðsíða 5

Nr. 59 • 1994
5

GRØNLANDSPOSTEN
AASARISSUAQ
KALAALLIT Nunaanni aasaruttorpoq.
Ullorsiutit malillugit aasaavoq, piffissar-
lu manna aamma aviisinut ajomakusoor-
tuuvoq. Oqaluttuassamimmi ilumoortu-
mik pissarsiniarneq ajornakusooqaaq.
Namminersornerullutik Oqartussanut
kommuninulluunniit sianeraanni tele-
fonit torsuusarsuami inoqanngitsuni sia-
nerpalaarsui tusaaneqarsinnaapput. -
Ajoraluartumik naagga. Aallarsimagami,
arnaq oqarasuaatikkut nuussisartoq ki-
serliorpaluttoq akisaraaq.
Inuit amerlanersaat angalallutik pe-
qanngillat. SulinngiffeqarlutikDanmark-
imi kiassuaq nalliusimaartippaat. Nunat-
sinni illoqarfinni assigiinngitsuni pissar-
tanngorniuttut isiginnaarpaat. Ilulissat
eqqaanni Aasivimmiipput. Imaluunniit
ilaat allaat Australialiaasimapput. Ta-
marmimmi aamma ajunngillat.
KNI Pilersuisup sinersortaataatini tu-
nisassatut uninngatiinnaraluakkani atu-
lerpaa, »Sarpik Ittuk«-llu ulikkaaqattaar-
luni Kalaallit Nunaata kitaata sineriaani
angalaarpoq. Grønlandsfly-p timmisartut
Dash-7-it sisammersimavai, ilimanarpor-
lu timmisartoq taanna suli sivisulaartu-
mik nunatsinniiginnassasoq. SAS-ip tim-
misartut annerusut København-ip Kan-
gerlussuullu akomanni angalatittariaqa-
lersimavai. Ilami allaat Qeqertarsuup tu-
nuani qimussit ukiup siuliinut sanilliul-
lugu amerlanerusut atorfissaqartinneqa-
lersimapput.
Aap, angallatilaavissorpugut. Kisianni-
li aamma eqqumiitsunik siumugaqartar-
pugut. Aammami massakkut naalakker-
suinermik suliaqartortatta qineqqusaa-
rutinik saqqummiussisalernissaannut
piffissanngorpoq. Tamakkulu qatangiin-
nartinneqarpatapisunnnguaqalersussaa-
voq. Malugineqarluarsimappatalu ukia-
mut inatsisartut ataatsimiinniarlutik ka-
tersuunnerini suliassat ikittuussanngil-
lat.
LARS EMIL JOHANSEN-ip aasaanerani
qineqqusaarutini siulleq saqqummiup-
paa.
Naalakkersuisunut siulittaasup Nuup
inuisa affaat sinerissamut nutsertinniar-
lugit pilersaarutigereerlugulu eqqaaleria-
taarpaausimi nunatta qeqqani qinigaani-
kuulluni. Imaassinnaavoq Nuummi
Lars-Emil-imik qinersisartorpaaluit
upernaamut qinersilerunik eqqaamagaat
nunatta illoqarflisa pingaarnersaannik
inukillisaaniarsarinera, taamaalillutillu
qinersisartut taakku qineqqusaartumik
allamik taasissapput. Nunattami qeqqani
qinigassarpassuaqassaaraasit.
Lars Emil Johansen-ip paatsiveerusi-
maarnissat taamaattut sioqqunniarlugit
AG-mi allaasserisaqarpoq, atlantikoq qu-
laallugu timmisartunut Nuummi mittar-
filiortitsinissaq pillugu siunnersuuteqar-
luni. Nuummi innuttaasut ajuallassi-
maarnerat taamaalilluni aaqqiiffiginiar-
saraa. »Nuuk International Airport«. Al-
laammi Nuummi inuppassuit Quassussu-
armi qullersuarnik allagartaliussaq tak-
orloorsinnaalerpaat. Taavalu suliassa-
qarfinnik nutserinermut atatillugu inuit
nuutinneqarsimasut Nuummut politike-
rinik oqartussaasunik oqaloqateqarniar-
lutik ataatsimiigiarnerminni Køben-
havn-imut tikeraalaarsinnaalissapput.
Aap, siunnersuut siunertaqarluartoq.
Kisiannnili mittarfltsinnut naalakkersui-
soq Kuupik Kleist taamatut isumaqann-
gilaq, taassumami AG-mi allaaserisaq
atuaramiuk tupaqaaq. Namminermi at-
lantikoq qulaallugu timmisartunut
Nuummi mittarfiliortoqarnissaa ima-
luunniit issittumi eqiteriffeqalernissaa
pilersaarutiginngilaa. Ilami allaat zinki-
mik akuiaaviliomissaq pilersaarutiginn-
gilaa, taannami Lars Emil Johansen-ip
suliassaqarfmnik sinerissamut nutserile-
ruttomerup nalaani pilerisaarutigaa.
Naamerluinnaq, Kuupik Kleist-ip atlanti-
koq qulaallugu mittarfiliornissaq ima-
luunniit zinkimik akuiaaviliomissaq isu-
maqatiginngilaa. AG-milu paasisinnaar-
pianngilarput Kuupik Kleist upernaamut
inatsisartunut qinersilemtta arlaanni qi-
neqqusaarniarnersoq. Nunatta qeqqa-
niunavianngilaq, Nuummimi qinersisar-
tut misileraanernik unitsitsisutut eqqaa-
mavaat.
AAMMATTAAQ QINEQQUSAARTUS-
SAQ alla misigaarput, tassaavorlu Siu-
mumi »kunngissaq« Peter Grønvold
Samuelsen. Nordisk Råd-imi kalaallit aal-
lartitai isumaqatigivallaanngilai, isuma-
qarlunilu aningaasat Reykjavik-iinnarmi
Helsinki-innarmiluunniit pinnatik aam-
mattaaq nunarsuatsinni allami malun-
niuteqartinneqartariaqaraluartut.
Peter Grønvold Samuelsen-ip aasaane-
rani isumaliutersuutai AG-mi malinnaaf-
figisinnaavagut. Piffissamimi sivitsuler-
sumi eqqarsaatigisarsimavarput kalaallit
Nordisk Råd-imi aallartitaat marluk, tas-
sa Otto Steenholdt aamma Kaj Egede
(taassumalu siornatigut Jonathan Motz-
feldt) ingerlasseqatigiiffimmi tassani su-
nersut.
Ilumut, 1980-ikkut naalernerini Jonat-
han Motzfeldt Nordisk Råd-imi sunersoq
nalunngilarput. Nuummi Nunat Avan-
narliit illorsuassaannik sanasoqamissaa
pillugu isumassarsinermini nunat sinne-
rinit taperserneqarpoq. Nordisk Mini-
sterråd illuliornissamut 24 millioner kro-
nit missaannik aningaasaliinialerpoq,
sinnerilu allat isumagiumaarpaat! Taa-
maalillutillu Namminersornerullutik
Oqartussat aamma Nuup Kommuneata
aningaasat sinneri pissarsiariniartariaqa-
lerpaat, taamaakkaluartorli anguniagaa-
soq 1994-imi kalaallit inuunerannut tul-
luutinngilaq. Ilami aallaqqaataanniit qa-
qugumorsuaq ingerlanneqarnissaa eq-
qaassagaanni tulluutinngilluinnarpoq.
Tunissut kusanaraluaqisoq tigussallu-
gu akissaqartinngilluinnarparput. Taa-
maammallu Peter Grønvold isumaqatigil-
luinnarparput, taassumami pasitsaappaa
Nordisk Råd-ip ikiorsernavianngilluinna-
raatigut.
MASSAKKUT NUTAARSIASSANIK
pissarsiniapiloomarsinnaagaluaq ar laan-
nik nassaassaqartarpugut. Qilammut qi-
nerlerutta Jupiter ullorissap anaanik eq-
qorneqaqattaartoq takusinnaavarput, ki-
siannili aamma allanik takusassaqarpu-
gut. Kalaallit Nunaanni qinersisartut qi-
neqqusaarutinik assigiinngitsorpassuar-
nik eqqorneqaqattaarput, tamakkulu aal-
laavigissagaanni ukiaq ukiorlu politikerit
saqqumilaarfigilluassagaat ilimanarpoq.
Ukiamut ersiutaasinnaasunik misilee-
qattaartussaavugut, tassami qallunaat
Folketing-iannut qinersisoqartussaavoq.
Partiit sisamat, tassa Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Atassut aamma Akulliit Partiiat,
tamarmik folketingimut qinigassanngor-
titsiniartut paasereerparput, taamaam-
mallu massakkut folketingimi ilaasorta-
gut marluk, Atassummiit Otto Steen-
holdt aamma Siumumiit Hans Pavia Ro-
sing nuanniilliortinneqangaatsiarnissaat
ilimanarpoq.
Upernaamullu Lars Emil ilaalu ukiuni
sisamani siuttooreerlutik misilitsittus-
sanngussapput. Piffissami tassani isum-
magut allanngorsimammata tamanna
qularutigisassaanngilaq. Qinersinissallu
takutikkumaarpaa siunnerfipput eqqor-
tuunersoq.
Aasarsiorluarisi.
GOD SOMMER
DET ER SOMMER i Grønland. I hvert
fald ifølge kalenderen, og så er det også
agurketid for aviserne. Det er i hvert fald
svært at støve en ærlig historie op. Ringer
vi til hjemmestyret eller kommunerne,
kan vi ligefrem høre telefonen kime i de
lange, tomme gange. - Nej, desværre. Han
er bortrejst, lyder svaret fra en ensom
omstillingsdame.
De fleste mennesker er altså ude at rej-
se. Til hedebølgen i Danmark. Til GM i
dette eller hint. Til Aasiviik ved Ilulissat.
Eller ligefrem til Australien. Og det er
også helt fint.
KNI Service har fundet et af sine kyst-
passagerskibe, som var sat på salgslisten,
frem af mølposen, og »Sarpik Ittuk« sejler
for fulde huse på Vestkysten. Grønlands-
fly har lejet en fjerde Dash-7, som sand-
synligvis forbliver i Grønland en rum tid
endnu. SAS må sætte større maskiner ind
på ruten København - Kangerlussuaq. Ja,
selv hundeslæderne i Diskobugten har
langt flere afgange med forventningsfulde
turister end tidligere år.
Jo, vi er ude at rejse. Og dog dukker der
sære ting op i horisonten. Det er nemlig
også sæson for prøveballoner, som en
række af vore politikere sender op. Bliver
de skudt ned, ja så var det et udslag af
heden. Bliver de bemærket på den lyse
himmel, er der noget at arbejde videre på,
når Landstinget samles til efteråret.
LARS EMIL JOHANSEN SENDTE som-
merens første prøveballon til vejrs.
Efter at have barslet med planer om at
flytte det halve Nuuk til kysten kom
landsstyreformanden pludselig i tanke
om, at han er valgt i Midterkredsen. Det
kunne jo godt være, at en række Lars
Emil-vælgere i Nuuk til næste forår vil
huske hans strangulering af landets ho-
vedstad og stemme på en anden kandidat.
Der bliver i hvert fald nok af kandidater at
stemme på i Midterkredsen.
For at komme den slags tumult i forkø-
ben fremsatte Lars Emil Johansen i en
kronik i AG et forslag om at bygge en
Atlantlufthavn i Nuuk. Det var da et pla-
ster på såret, som folk i Nuuk kunne tage
og føle på. »Nuuk International Airport«.
Mange i Nuuk så allerede neonlysene
blinke i Malenefjeldet. Og de mange an-
dre, som er blevet flyttet ud på kysten i
decentraliseringens hellige navn, kunne
så snuppe en weekend i København hver
gang, de alligevel skulle til Nuuk for at
snake med de politikere, som alligevel vil
bestemme over de udflyttede funktioner.
Jo, det var et forslag med perspektiv.
Men ikke for landsstyremedlemmet for
vore lufthavne Kuupik Kleist, der fik
morgenkrydderen galt i halsen, da han
læste kronikken i AG. Hverken en Atlant-
lufthavn eller et arktisk knudepunkt ind-
går i hans planer. For slet ikke at tale om
zinkraffinaderi, som ellers var den gule-
rod, som Lars Emil Johansen midt i ud-
flytningen har lokket Nuuk med. Nej,
Kuupik Kleist var hverken til Atlantluft-
havn eller zinkraffianderi.
På AG undrer vi os lidt over, hvor Ku-
pik Kleist vil stille op til forårers lands-
tingsvalg. Næppe i Midter kredsen, hvor
Nuuks vælgere vil huske hans nedskyd-
ning af Lars Emil Johansens prøveballo-
ner.
EN ANDEN PRØVEBALLON blev sendt
op af Siumuts kronprins Peter Grønlæn-
der Samuelsen. Han havde set sig olm på
den grønlandske delegation ved Nordisk
Råds sessioner og mener, at pengene kan
bruges bedre til fremstød andre steder i
verden end Reykjavik eller Helsinki.
På AG kan vi godt følge Peter Grønvold
Samuelsens sommertanker. Vi har længe
spekuleret på, hvad de to grønlandske re-
præsentanter i Nordisk Råd, Otto Steen-
holdt og Kaj Egede (og før Kaj Egede var
det Jonathan Motzfeldt) i virkeligheden
går og laver i det selskab.
Jo, vi ved forresten godt, hvad Jona-
than Motzfeldt lavede i Nordisk Råd i
slutningen af 1980’erne. Han fik solgt ide-
en om et Nordens Hus i Nuuk til de øvrige
lande, og den idé hænger vi så på i dag.
Nordisk Ministerråd vil vel give omkring
24 millioner kroner til huset og dermed
basta! Så kan Grønlands Hjemmestyre og
Nuup Kommunea ellers komme til lom-
merne og skaffe resten af pengene til et
prestigebyggeri helt ude af propertioner
med den grønlandske hverdag anno 1994.
For slet ikke at tale om driften herfra og
til evigheden.
Den slags gavmilde gaver har vi sim-
pelthen ikke råd til at modtage. Derfor
støtter vi fuldt ud Peter Grønvold Samu-
elsens mistanke om, at det næppe er fra
Nordisk Råd, at vi skal have en hjælpende
hånd.
SELV OM DET NOK er agurketid, sker
der altså et eller andet. Lægger man nak-
ken tilbage og skuer mod himmelen, kan
man se andre end Jupiter blive ramt af en
haglbyge af meteorer. Vælgerne i Grøn-
land bliver også bombarderet med for-
skelligt nedfald, som alt sammen peger
hen mod et hektisk efterår og en politisk
varm vinter.
Vi får en generalprøve til efteråret, når
der bliver valgt til det danske Folketing.
De fire partier Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Atassut og Akulliit Partiaat har allerede
meldt deres kandidatur til Folketingsval-
get, som kan blive en meget ubehagelig
overraskelse for de to nuværende folke-
tingsmedlemmer, Atassuts Otto Steen-
holdt og Siumuts Hans Pavia Rosing.
Og så får vi selve slaget til foråret, når
Lars Emil & Co. skal til eksamen efter fire
år ved roret. Det er uomtvisteligt, at vi i
denne periode har skiftet kurs. Valget vil
vise, om den nye kurs er rigtigt valgt.
God sommer.