Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.08.1994, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 25.08.1994, Blaðsíða 6
6 Nr. 65 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Af Karen Brygmann ^ "É 1 1 d s»s - Giv os en larmende debat iblandt. Vil have debat Nogle vil måske bede om ar- bejdsro, nu hvor Den grøn- landske Retsvæsenskom- missions 16 medlemmer fra hjemmestyre, kriminalfor- Det sker, når kommissio- nen, der skal kulegrave det grønlandske retsvæsen, i disse dage samles for første gang i Nuuk. For enden af bordet sid- der højesteretsdommer Per Walsøe som formand for for- samlingen. Men selv om han har gjort det til sit job at af- sige domme, får man ham ikke til, her umiddelbart før det omfattende reformar- bejde går i gang, at dømme om Grønlands retstilstand anno 1994. - Jeg kommer i høj grad for at lytte til, hvad den grønlandske befolkning me- ner om sit retsvæsen. Hvad mener brugerne - de der kommer i konflikt med lo- ven - og hvad mener bisidde- re og kredsdommere, der ar- bejder i systemet. Jeg ople- ver mig selv som hjælper, som skal fange den kritik af retsvæsenet, der er i Grøn- land, og ud fra den sætte for- bedringer i gang, siger Per Walsøe. Første gang, Walsøe var i Grønland, var da han som 17-årig tog hyre som opva- sker på M/S Disko. Men selv om nogle skulle huske ham fra den gang el- ler forbinder ham med et godt smash, han leverede som All England-mester i badminton, er han nok bed- re kendt i Grønland som ad- vokat for Thule-fangerne, der måtte rømme deres land i 1953 til fordel for den ame- rikanske base. Afslutningen af sagen måtte Walsøe give videre til sin tidligere kompagnon, da han sidste år blev udnævnt til højesteretsdommer. Men han venter spændt på den snarlige rapport fra under- søgelsesudvalget med blandt andre biskop Kristi- an Mørch, der afgør, om fan- gerne lår erstatning for flyt- ningen. Vakte opsigt Det vakte stor opsigt i Dan- mark, da Højesteret sidste år pegede på den 50-årige advokat som ny mand i dom- merkollegiet. Fordi det var et brud på traditionen med at hente dommerne fra ju- stitsministeriet. Og fordi Walsøe er kendt som en samfundskritisk mand. Sagen som talsmand for Thule-fangernes ret er ka- rakteristisk for typen af sa- ger, han har ført gennem årene. De har ofte handlet om den enkeltes ret over for autoriteterne. Sideløbende har Walsøe engageret sig i den samfundskritiske Rets- politisk Forening og var og- så en af de fremtrædende ju- rister, som forud for Dan- marks stillingtagen til den europæiske union opfordre- de Folketinget til at lade Maastricht-traktaten un- derkaste en grundig og uvil- dig juridisk undersøgelse. Formanden for Den grønlandske Retsvæsenskommission Per Walsøe vil have undersøgt, om der sker brud på menneskerettighederne i Grønland Per Walsøe: - Jeg kommer i høj grad for at lytte til, h vad den grønlandske befolkning mener om sit retsvæsen. Hvad me- ner brugerne - de der kommer i konilikt med loven - og hvad mener bisiddere og kredsdommere, der arbejder i systemet. blandt andet skal få de kriti- ske røster om overtrædelse af menneskerettighederne til at forstumme. Arbejdet skal tage hensyn til traditio- nerne i den grønlandske retspleje, blandt andet den vidtgående brug af lægfolk og kriminallovens grund- tanke om resocialisering, hedder det i kommissoriet. Men frem for arbejdsro håber Per Walsøe på en lar- mende debat som akkom- pagnement til de kommende 3-4 års arbejde, inden kom- missionen skal være færdig. - Vores arbejde skulle ger- ne blive en proces, hvor vi er i løbende dialog med befolk- ningen. Vi skal sætte forsøg i gang, så det opleves, at vi arbejder og der sker noget. Første saltvandsind- sprøjtning fra offentlighe- den håber han at få søndag den 28. august, hvor kom- missionen har bedt ung- domsorganisationen Sorlak være vært ved et stort de- batmøde. Lignende møder ønsker han hver gang, kom- missionen mødes i - hvis det står til ham - skiftende byer på kysten. Mandag den 29. august holder den grønlandske retsvæsenskommision et offentligt møde klokken 16.00 i festsalen på Sam- uel Kleinscmidt Artuar- fik i Nuuk. Per Walsøe: - Maanngarsimavunga kalaallit eqqartuussive- qarnerminnut isumaat paasiniarlugu. Inatsinnik unioqqu- titsisartut qanoq isumaqarpat aamma illersuisut eqqar- tuussisullu qanoq isumaqarpat. sorg, politi- og retsvæsen og justitsministeriet bænker sig for at linde på låget til gryden med de varme kar- tofler. Her gemmer sig kontro- versielle spørgsmål som brugen af advokater kontra lægmænd som bisiddere, kredsretternes forudsæt- ninger blandt andet i for- hold til stigende antal civile sager, brugen af tidsube- stemt straf, opførelse af en lukket anstalt i Grønland, kriminalforsorgens ressour- cer og overførelse til hjem- mestyret og en hel del mere. Kort sagt handler det om en total revision af hele den grønlandske retspleje, der Nuummi Ilisassanik Isumaginniffik Bedemandsforretningen Blok P, stuen Nr. 007 Tlf. 2 24.36 • Priv. 2 65 67 3900 Nuuk • Grønland Nogle ting haster Selv om Walsøe er forsigtig med at foregribe arbejdet, peger han på en række ting, der hurtigt skal tages fat på: - Vi skal sætte en undersø- gelse i gang af, hvor vidt brugen af tidsubestemt straf er et brud på menne- skerettighederne. Under al- le omstændigheder virker det provokerende, at mange grønlændere sidder fængs- let på ubestemt tid i Her- stedvester. Det er jo absurd i forhold til ideen om resoci- alisering, slår han fast. Undersøgelsen kan kom- missionen enten selv foreta- ge eller bede eksperter ude fra tage sig af. Desuden er spørgsmålet om en lukket anstalt i Grøn- land og uddannelse af bisid- dere og kredsdommere blandt emnerne, der skal fremskyndes. - Lægmandssystemet er der jo i dag og vil - uanset hvad vi ellers måtte bestem- me os for - også fungere i mange år fremover. Derfor skal vi hurtigt se på, hvor- dan vi kan styrke det. - Jeg har også indtryk af, at der er nogle problemer i den fri kriminalforsorg, blandt andet med manglen- de personale. Det skal mu- ligvis også prioriteres. Fri af hård debat De seneste års kritik af den grønlandske retspleje, blandt andet brugen af læg- mænd som bisiddere, der igen blev rejst i forbindelse med forårets frifindelse af den morddømte Mads Arqe, vil Walsøe som formand for kommissionen ikke kom- mentere. - Der sker fejltagelser i al- le retsvæsener, og det er al- tid konkrete sager, der rej- ser kritik. Derfor er det jo ikke sikkert, at den er fun- deret, siger han og tilføjer, at han føler sig helt frigjort af den ind imellem hårde de- bat, der har kørt om retsvæ- senet. AG: - Kommissionen er blevet beskyldt for at være en syltekrukke. Hvad siger du til det? Per Walsøe: - Det bliver den ikke. Det skal jeg sørge for, siger han med et sikkert smil, inden han fortsætter: - Jeg oplever, at man både i Grønland og Danmark, helt op til justitsministeren, bakker os op. Så vidt jeg kan se, arbejder alle kræfter for, at kommissionen skal blive en succes. Mærker suset Per Walsøe er mere til de- nimskjorte end dommerkap- pe. Da han i 70-erne første gang skulle procedere en sag i Højesteret, måtte han ind- kassere påtale, fordi han ik- ke havde iført sig systemets obligatoriske kappe. Nu er han selv blevet en del af systemet. Og - kappe eller ej - rolleskiftet fra ad- vokaten, der kommer med et stærkt partsindlæg, til dom- meren, som afgør kampen, er en stor personlig udfor- dring, fortæller han og ind- skyder: - Og så er det et sus at være med til at præge rets- tilstanden hele vejen ned gennem systemet. Med udsigt til for alvor at skulle sætte sit fingeraftryk på fremtidens retstilstand helt ud i den mindste bygd siger han: - Jeg vil lægge afgørende vægt på, hvad man mener i Grønland.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.