Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 31.08.1995, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 31.08.1995, Blaðsíða 14
14 Nr. 68 • 1995 Rentabel udvikling På Bygdekonferencen ville man ger- ne høre bygdernes mening om KNI-s fremtid, og man drøftede bygdernes erhversmuligheder QAQORTOQ(FL) - Bygde- konferencen i Qaqortoq åbnedes i lørdag midt i den hede debat om KNIs økono- miske behov. Samtidig drøf- tedes også bygdernes erhver- smuligheder. Mens der taltes i krogene om, at der mangler over 400 millioner kroner i KNI-kas- Peter Grønvold Samuelsen (Ass./Foto: Knud Josef sen) GRØNLANDSPOSTEN sen, blev der indirekte stillet spørgsmål til bygderne, om man skal bibeholde de uren- table virksomheder. 1 sin tale nævnte Peter Grønvold Samuelsen de 200 millioner kroner Hjemmesty- ret giver i tilskud hvert år til kystpassagertrafikken, hvor- efter han bad konferencen om at drøfte, om man fortsat skal give tilskud til denne sektor. Landsstyremedlem- met for trafik sagde, at KNI- s underskud på henved 400 millioner kroner blandt andet skyldtes dette tilskud hvert år, og det til trods for, at man forudbetaler driftsunder- skuddet fra landskassen. Erhverv i bygderne Bygdekonferencen indledtes med en drøftelse af udviklin- gen af erhvervsmulighederne i bygderne. Efter gruppearbejde påpe- gede en af grupperne, at man hidtil har brugt fiskeriet for meget som grundlag for erhvervsudviklingen i byg- derne. Blandt andet påpege- des den store forskel, der er i infrastrukturen, og man fore- slog, at man i fremtiden prio- riterer de bygder højest, der er kommet bagud med infra- strukturen, selv om det vil medføre, at man midlertidigt stopper udbygningen af de bygder, der i forvejen er læn- gere fremme end andre. Peter Grønvold Samuelsen bad konferencen om at drøf- te, hvilke udbygninger der bør prioriteres højest og spurgte, om man ikke skal prioritere de udbygninger, der har med erhverv at gøre højest?. Han spurgte blandt andet, om det ikke vil være på sin plads at prioritere de tiltag, der skal tages i forhold til fiskemængden de forskel- lige steder. Piorsaaneq akilersinnaasuimk Nunaqarfimmiut ataatsimeersuartinneqarneranni KNI-ip siunissaa pillugu nunaqarfimmiut isumaat tusaajumaneqarput, nunaqarfinnilu inuussutissarsiutitigut siuarsaanissaq eqqartorneqarmni Nunaqarfimmiut ataatsime- ersuartinneqarnerat arfinin- ngormat Qaqortumi aallar- tippoq, tassani ilaatigut nu- naqarfinni inuussutissarsiut- eqarnikkut periarfissat eq- qartorneqarput. Amigartoorutit 400 millio- ner koruunit sinneqartut tu- sarsaaleruttorneranni ilumut akilersinnaanngitsut piujuas- sanersut nunaqarfimmiunut toqqaannavinngikkaluamik apeqqutigineqarput. Peter Grønvold Samuel- sen-ip oqaaseqarnermini uki- ut tamaasa sinersortaateqar- nermut Namminersorullutik Oqartussat tapiissutigisarta- gai 200 millioner korunit taakkartorpai, piumasaralu- gulu siunissami taama tapiis- suteqartarnissaq piujuassa- nersoq nunaqarfimmiut ataa- tsimeersuarnerminni eqqar- tussagaat. Naalakkersuisoq oqarpoq KNI-p 400 millio- ner koruunit sinnerlugit ami- gartooruteqarneranut siner- sortaatit amigartooruteqarfi- usut atorneqamerinik ilaati- gut pissuteqarnerarneqarpoq, massa taakku amigartooru- taat nunatta aningaasivianit siumoortumik matussuserne- qareertartut. Nunaqarfinni inuussutissarsiutit Nunaqarfimmiut ataatsi- meersuartinneqarnerisa aal- lartinnerani inuussutissarsiu- tinik ineriartortitsinissaq eq- qartorneqarpoq. Suleqatigiikkuuttaarlutik oqalliterersut suleqatigiil i- laannit uparuarneqarpoq i- nuussutissarsiutinik piorsaa- nermi aalisarnerinnaq tun- ngaviginiarneqarsimaval- laaqqimmat. Ilaatigut atorto- rissaasersuinermi nunaqarfiit assigiinngippallaamik piler- sorneqarnerat uparurneqar- portaaq, siunersuutigineqar- porlu nunaqarfiit atortoris- saasersorneqamermikkut al- lanit kingulliussaasarsimasut siunissami salliutinniarneqa- lemissaat, tamanna atortoris- saarusersoriikkat pilersorne- qarnerisa unikaallatsinneqar- nerannik kinguneqassagalu- arpalluunniit. Peter Grønvold Samuel- sen-ip ataatsimeersuartunut eqqarsaatersuutigeqquaa a- tortorissaasersuinissat tuller- iiaarneqarnissaanni suut tun- ngavigineqassanersut, oqar- luni eqqarsaatigisariaqartoq inuussutissarsiutitigut pior- sagassaqqinnerusut salliutta- riaqannginnersut. Tamatu- mani aalisagaqassutsikkut tunngavissagissaar'nerusut salliuttariaqannginnersut il- anngullugu apeqqutigaa. (kronik) slog sig ned i Qassimiut, hvor kan kom som barn, når han f.eks. om 12 år kom ud fra Herstedvester, blev der først fra en eller anden svaret noget med, at så måtte der i hvert fald en tilsynsværge med. Da der var gået lidt yderligere tid, var der en, der pludselig slyngede sætnin- gen ud i lokalet: »Har i tænkt jer, at de farlige kriminelle skal sendes til bygderne?« Det var en reaktion, vi for- stod, for vi kunne se for os, hvad han frygtede. Vi kunne ligeledes se, at der selvfølgelig var en frem- tid for en ung kvinde og hen- des barn, der var kommet udefra til Qassimiut, da der blev spurgt, om der var no- gen fremtid for børnene og de unge. »SELVFØLGELIG er der en fremtid«, underfor- stået, at det var derfor, hun var der. Efter mødet kom nogle til mig med deres konkrete, juridiske sagsproblemer. Jeg savner et svar Af Per Walsøe Illustrationer: Pernille Kløvedal Helweg Jeg er vant til i Danmark, at hvis jeg spørger folk om no- get, der angår dem, om deres holdning til det, om deres eventuelle kritik og forbed- ringsforslag, så får jeg altid et svar. Men det er ikke min oplevelse i Grønland. Når jeg - som formand for Den Grøn- landske Retsvæsenskommis- sion - spørger grønlænderne, enkeltvis eller i grupper, hvad de synes om kriminal- loven, foranstaltningerne, anstalterne, så får jeg ofte ikke noget egentligt svar. Da jeg startede som for- mand for retsvæsenskom- missionen ved mødet i Nuuk i august 1994, var jeg fuld af entusiasme. De grønlandske medlemmer i kommissionen måtte, sammen med den grønlandske befolkning og politikerne, fortælle kommis- sionen og mig, hvad man ønskede i Grønland, hvad man ønskede sig med hensyn til politiets funktion, kreds- retterne, straffeforanstaltnin- geme, psykisk syge krimi- nelle etc. Så ville jeg gøre meget for, at det kunne blive sådan, som Grønland ønske- de. Jeg skrev et debatindlæg herom i AG Grønlandspo- sten straks ved kommissio- nens start. Og AG kvitterede med en leder: »Lad os give ham en larmende debat«. Si- den har jeg skrevet flere de- batindlæg i de grønlandske aviser. Ingen reaktion. Jeg har også rejst lidt rundt til byer og bygder i det sydli- ge Grønland og enkelte ste- der ved Diskobugten. Hver gang har jeg holdt offentlige møder. Der kommer næsten ingen, og de, der kommer, si- ger ikke ret meget. Jo, selv- følgelig er der lidt kritik, men hvad grønlænderne egentlig mener, synes jeg - som dansker - ikke, at jeg får meget at vide om. Heller ikke fra politikerne kommer der bidrag. Hvordan skal po- litiet, kredsretterne, foran- staltningerne og anstalterne så kunne udvikle sig på grøn- landske vilkår? Ja, de manglende svar er måske dem, jeg må tage til efterretning: »Lad det gå, som det kan gå«. Lad kom- missionens medlemmer, grønlandske og danske, i de- res visdom ved skriveborde- ne og mødebordene finde ud af det. Jeg havde regnet med at skulle diskutere grønland- ske krav og ønsker i kommis- sionen, deltage i og formidle en politisk/juridisk debat om disse krav. Noget tyder på, at jeg skal (være med til) op- stille krav på grønlændernes vegne. Det har jeg ikke me- get lyst til. Jeg har måske blot troet, som jeg gjorde, fordi jeg var naiv eller dansk? Af og til kommer der selv- følgelig også reaktioner. Da vi var på ferie i Sydgrønland i juli, besøgte vi Qassimiut, og der blev hurtigt stablet et offentligt møde på benene i skolen. Der kom faktisk 20, hvilket er mange ud af en be- folkning på 100 (set i lyset af mine tidligere erfaringer). Og da Pernille spurgte, hvad man ville sige til, om Abel

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.