Atuagagdliutit - 31.08.1995, Blaðsíða 14
14
Nr. 68 • 1995
Rentabel
udvikling
På Bygdekonferencen ville man ger-
ne høre bygdernes mening om KNI-s
fremtid, og man drøftede bygdernes
erhversmuligheder
QAQORTOQ(FL) - Bygde-
konferencen i Qaqortoq
åbnedes i lørdag midt i den
hede debat om KNIs økono-
miske behov. Samtidig drøf-
tedes også bygdernes erhver-
smuligheder.
Mens der taltes i krogene
om, at der mangler over 400
millioner kroner i KNI-kas-
Peter Grønvold Samuelsen (Ass./Foto: Knud Josef sen)
GRØNLANDSPOSTEN
sen, blev der indirekte stillet
spørgsmål til bygderne, om
man skal bibeholde de uren-
table virksomheder.
1 sin tale nævnte Peter
Grønvold Samuelsen de 200
millioner kroner Hjemmesty-
ret giver i tilskud hvert år til
kystpassagertrafikken, hvor-
efter han bad konferencen
om at drøfte, om man fortsat
skal give tilskud til denne
sektor. Landsstyremedlem-
met for trafik sagde, at KNI-
s underskud på henved 400
millioner kroner blandt andet
skyldtes dette tilskud hvert
år, og det til trods for, at man
forudbetaler driftsunder-
skuddet fra landskassen.
Erhverv i bygderne
Bygdekonferencen indledtes
med en drøftelse af udviklin-
gen af erhvervsmulighederne
i bygderne.
Efter gruppearbejde påpe-
gede en af grupperne, at man
hidtil har brugt fiskeriet for
meget som grundlag for
erhvervsudviklingen i byg-
derne. Blandt andet påpege-
des den store forskel, der er i
infrastrukturen, og man fore-
slog, at man i fremtiden prio-
riterer de bygder højest, der
er kommet bagud med infra-
strukturen, selv om det vil
medføre, at man midlertidigt
stopper udbygningen af de
bygder, der i forvejen er læn-
gere fremme end andre.
Peter Grønvold Samuelsen
bad konferencen om at drøf-
te, hvilke udbygninger der
bør prioriteres højest og
spurgte, om man ikke skal
prioritere de udbygninger,
der har med erhverv at gøre
højest?. Han spurgte blandt
andet, om det ikke vil være
på sin plads at prioritere de
tiltag, der skal tages i forhold
til fiskemængden de forskel-
lige steder.
Piorsaaneq akilersinnaasuimk
Nunaqarfimmiut ataatsimeersuartinneqarneranni KNI-ip siunissaa pillugu
nunaqarfimmiut isumaat tusaajumaneqarput, nunaqarfinnilu
inuussutissarsiutitigut siuarsaanissaq eqqartorneqarmni
Nunaqarfimmiut ataatsime-
ersuartinneqarnerat arfinin-
ngormat Qaqortumi aallar-
tippoq, tassani ilaatigut nu-
naqarfinni inuussutissarsiut-
eqarnikkut periarfissat eq-
qartorneqarput.
Amigartoorutit 400 millio-
ner koruunit sinneqartut tu-
sarsaaleruttorneranni ilumut
akilersinnaanngitsut piujuas-
sanersut nunaqarfimmiunut
toqqaannavinngikkaluamik
apeqqutigineqarput.
Peter Grønvold Samuel-
sen-ip oqaaseqarnermini uki-
ut tamaasa sinersortaateqar-
nermut Namminersorullutik
Oqartussat tapiissutigisarta-
gai 200 millioner korunit
taakkartorpai, piumasaralu-
gulu siunissami taama tapiis-
suteqartarnissaq piujuassa-
nersoq nunaqarfimmiut ataa-
tsimeersuarnerminni eqqar-
tussagaat. Naalakkersuisoq
oqarpoq KNI-p 400 millio-
ner koruunit sinnerlugit ami-
gartooruteqarneranut siner-
sortaatit amigartooruteqarfi-
usut atorneqamerinik ilaati-
gut pissuteqarnerarneqarpoq,
massa taakku amigartooru-
taat nunatta aningaasivianit
siumoortumik matussuserne-
qareertartut.
Nunaqarfinni
inuussutissarsiutit
Nunaqarfimmiut ataatsi-
meersuartinneqarnerisa aal-
lartinnerani inuussutissarsiu-
tinik ineriartortitsinissaq eq-
qartorneqarpoq.
Suleqatigiikkuuttaarlutik
oqalliterersut suleqatigiil i-
laannit uparuarneqarpoq i-
nuussutissarsiutinik piorsaa-
nermi aalisarnerinnaq tun-
ngaviginiarneqarsimaval-
laaqqimmat. Ilaatigut atorto-
rissaasersuinermi nunaqarfiit
assigiinngippallaamik piler-
sorneqarnerat uparurneqar-
portaaq, siunersuutigineqar-
porlu nunaqarfiit atortoris-
saasersorneqamermikkut al-
lanit kingulliussaasarsimasut
siunissami salliutinniarneqa-
lemissaat, tamanna atortoris-
saarusersoriikkat pilersorne-
qarnerisa unikaallatsinneqar-
nerannik kinguneqassagalu-
arpalluunniit.
Peter Grønvold Samuel-
sen-ip ataatsimeersuartunut
eqqarsaatersuutigeqquaa a-
tortorissaasersuinissat tuller-
iiaarneqarnissaanni suut tun-
ngavigineqassanersut, oqar-
luni eqqarsaatigisariaqartoq
inuussutissarsiutitigut pior-
sagassaqqinnerusut salliutta-
riaqannginnersut. Tamatu-
mani aalisagaqassutsikkut
tunngavissagissaar'nerusut
salliuttariaqannginnersut il-
anngullugu apeqqutigaa.
(kronik)
slog sig ned i Qassimiut,
hvor kan kom som barn, når
han f.eks. om 12 år kom ud
fra Herstedvester, blev der
først fra en eller anden svaret
noget med, at så måtte der i
hvert fald en tilsynsværge
med. Da der var gået lidt
yderligere tid, var der en, der
pludselig slyngede sætnin-
gen ud i lokalet: »Har i tænkt
jer, at de farlige kriminelle
skal sendes til bygderne?«
Det var en reaktion, vi for-
stod, for vi kunne se for os,
hvad han frygtede.
Vi kunne ligeledes se, at
der selvfølgelig var en frem-
tid for en ung kvinde og hen-
des barn, der var kommet
udefra til Qassimiut, da der
blev spurgt, om der var no-
gen fremtid for børnene og
de unge. »SELVFØLGELIG
er der en fremtid«, underfor-
stået, at det var derfor, hun
var der.
Efter mødet kom nogle til
mig med deres konkrete,
juridiske sagsproblemer.
Jeg savner et svar
Af Per Walsøe
Illustrationer: Pernille Kløvedal Helweg
Jeg er vant til i Danmark, at
hvis jeg spørger folk om no-
get, der angår dem, om deres
holdning til det, om deres
eventuelle kritik og forbed-
ringsforslag, så får jeg altid
et svar. Men det er ikke min
oplevelse i Grønland. Når jeg
- som formand for Den Grøn-
landske Retsvæsenskommis-
sion - spørger grønlænderne,
enkeltvis eller i grupper,
hvad de synes om kriminal-
loven, foranstaltningerne,
anstalterne, så får jeg ofte
ikke noget egentligt svar.
Da jeg startede som for-
mand for retsvæsenskom-
missionen ved mødet i Nuuk
i august 1994, var jeg fuld af
entusiasme. De grønlandske
medlemmer i kommissionen
måtte, sammen med den
grønlandske befolkning og
politikerne, fortælle kommis-
sionen og mig, hvad man
ønskede i Grønland, hvad
man ønskede sig med hensyn
til politiets funktion, kreds-
retterne, straffeforanstaltnin-
geme, psykisk syge krimi-
nelle etc. Så ville jeg gøre
meget for, at det kunne blive
sådan, som Grønland ønske-
de. Jeg skrev et debatindlæg
herom i AG Grønlandspo-
sten straks ved kommissio-
nens start. Og AG kvitterede
med en leder: »Lad os give
ham en larmende debat«. Si-
den har jeg skrevet flere de-
batindlæg i de grønlandske
aviser. Ingen reaktion.
Jeg har også rejst lidt rundt
til byer og bygder i det sydli-
ge Grønland og enkelte ste-
der ved Diskobugten. Hver
gang har jeg holdt offentlige
møder. Der kommer næsten
ingen, og de, der kommer, si-
ger ikke ret meget. Jo, selv-
følgelig er der lidt kritik,
men hvad grønlænderne
egentlig mener, synes jeg -
som dansker - ikke, at jeg får
meget at vide om. Heller
ikke fra politikerne kommer
der bidrag. Hvordan skal po-
litiet, kredsretterne, foran-
staltningerne og anstalterne
så kunne udvikle sig på grøn-
landske vilkår?
Ja, de manglende svar er
måske dem, jeg må tage til
efterretning: »Lad det gå,
som det kan gå«. Lad kom-
missionens medlemmer,
grønlandske og danske, i de-
res visdom ved skriveborde-
ne og mødebordene finde ud
af det. Jeg havde regnet med
at skulle diskutere grønland-
ske krav og ønsker i kommis-
sionen, deltage i og formidle
en politisk/juridisk debat om
disse krav. Noget tyder på, at
jeg skal (være med til) op-
stille krav på grønlændernes
vegne. Det har jeg ikke me-
get lyst til. Jeg har måske
blot troet, som jeg gjorde,
fordi jeg var naiv eller
dansk?
Af og til kommer der selv-
følgelig også reaktioner. Da
vi var på ferie i Sydgrønland
i juli, besøgte vi Qassimiut,
og der blev hurtigt stablet et
offentligt møde på benene i
skolen. Der kom faktisk 20,
hvilket er mange ud af en be-
folkning på 100 (set i lyset af
mine tidligere erfaringer).
Og da Pernille spurgte, hvad
man ville sige til, om Abel