Atuagagdliutit - 08.09.1994, Blaðsíða 4

t
!
ATASSUT-IP
AVIISIA
LÆSERBREV
ATASSUT’S
AVIS
»Man kan ikke undgå at bemærke, at et håndfuld
politikere leger med vore penge!«
Så er 15 år gået, siden indfø-
relse af hjemmestyret. Hvis
man påstår, at der ikke opnået
noget eller sige, at alting var
negativt, vil det være blind
handling.
Vi har vist ud af til, at vi slet
ikke er uden evner. Der er kun
gået 50 år da vi ikke længere
var stedbørn, og det har mod-
net os. Men man kan ikke sige,
at man ikke længere kan begå
fejl, når man er voksen, og fejl-
talgelser kan medføre mange
og store ærgrelser.
Stiftelse af partier har delt
vælgere i flere grupper, men
har været årsag til større in-
teresse -også blandt de unge.
Ligesom alt andet nyt har par-
tivældet været overdrevet, og
har nu medført mange ærgrel-
ser.
Jeg er af den opfattelse, at
den overdrevne loyalitet for
eget parti, har svækket den
politiske ledelse af landet, det
bør vi alle kunne se.
Vi er jo alle ganske få men-
nesker, og af samme grund er
virkelig dygtige politikere kun
få, og splittelse i partier har
haft til følge, at de bedste poli-
tikere ikke bliver fuldt udnyt-
tet og svækker dermed ledel-
sen af samfundet. Og af sam-
me grund har man fyldt hul-
lerne med mindre egnede le-
dere. Og på den måde forøges
fejltagelserne.
Hvis vi ser på den nuværen-
de landstyre, er der nogle go-
de ledere/politikere - menin-
gen er positivmen der findes
flere, der kan betegnes som
»fyld«, og hvis disse landstyre-
poster blev besat med de bed-
ste fra oppositionen, vil det
være til stor gavn for samfun-
det, og måske kunne man have
sparet de to millioner kroner.
Der er lidt for mange fejlta-
gelser. Hvis fejltagelserne kun
har kostet ca.50 millioner kro-
ner, kunne man måske have
accepteret det. Man kan jo ik-
ke undgå at begå fejltagelser,
mens man indhøster erfarin-
ger. Men fejlberegninger og
manglende forudseenhed - på
grund af manglende erfarin-
ger og indsigt, er der begået
fejl, der er alt, alt for dyre for
samfundet.
Man skulle tro, at de kunne
have lært af den meget store
fejltagelse i Qorlortorssuaq.
Men de fortsatte med de næ-
sten ubrugelige kystskibe. Og
når for eksempel udgifterne
til produktionssted i Sarfann-
guaq koster mere end det tre-
dobbelte i forhold til budget-
tet, kan man ikke lade være
med at tænke, der er noget
galt! Derfor er der en form for
misbrug af samfundets penge
mens vi andre spare helt nød-
vendige ting væk.
Vi skal snart til valg! Og når
man tænker på de fejltagelser,
som er omtalt her og mange
andre, er det frustrerende og
tankevækkende: »Er hjemm-
styret indført kun for håndfuld
politikere, man kan jo ikke
undgå at bemærke, at de leger
med vore penge!« De er stær-
ke ord og kan måske såre nog-
le. Men jeg vil ikke ændre det,
ide jeg er af den opfattelse, at
mange borgere tit er af samme
mening.
Uanset hvad folk mener, er
jeg ikke tilknyttet noget parti,
og jeg er heller ikke ensigdig!
Derfor vil jeg ikke sige: »Alt
kommer iorden, når Atassut
får flcrtallet.« Hvem har de til
at besætte alle landsstyrepo-
sterne? Blandt de nuværende
landsstyremænd/kvinder er
der tre-fire, der bør skiftes ud,
hvis ledelsen af landet, skal
blive bedre og mere stabil, på
den måde kan landet i den
pengeløse tid styres bedre og
de få midler udnyttes på mere
fornuftig måde. Det vil være
ærgerligt, hvis den overdrevne
partiloyalitet, som medfører
tvistigheder blandt de bedste
politikere, skal hindre, at
landstyreposterne besættes af
mindre egnede politikere.
De fejltagelser, som harvæ-
ret begået i de første 15 år, må
vi lære af, således at de mange
fejltagelser, som har kostet
samfundet alt for mange pen-
ge, undgås. Hvis vi ikke gør
det, vil de spildte midler, nær-
me sig milliarden alt for hur-
tigt! Vort land mangler i høj
grad samarbejde. Der bruges
alt for mange til tvistigheder,
brug kræfterne i stedet for til
samarbejde, hvis det ikke er
tilfældet, vil vi brokke os til
stadighed.
Jeg må til slut nævne, at jeg
har skrevet dette på opfor-
dring, men uden påvirkning af
andre, og ansvaret er alene
min!
Gid I alle må arbejde godt!
ATASSUT-ip erinarsuutaa
ATASSUT
Erinniortoq: Hannibal Fencker
Taalliortoq: Hans A. Hansen
1) Inuuffigaarput nuna unganartoq
sineriammiunut aggugaq.
ujarlugu inuuneq aalajaatsoq,
ataatsimoorluni inunnik pigisaq.
inuiattut pisigu ATASSUT,
qilerutaammat uummatitsigut!
seqernup uummarissagaatut ittoq
tatigisaalluni
tunaartariligaq.
2) ATASSUT tassa ilaqutariinneq
inuuneq tunngaviusoq nutaaq;
pisuulluni ikioqatigiinneq
nigaliortutut
pilersoqararaaq
inuiattut pisigu ATASSUT
qilerutaammat, uummatitsigut!
ilaalu naalagaaffeqatigiinneq
inuiaasunut
qilcrutaasaraaq.
3) Nukiit ataatsimut katersugaasut
pilersitaat nuna piorsagaq
tunissutaavoq, aamma kinguaanut,
pingaartaalluni
ingerlateqqusaq.
inuiattut pisigu ATASSUT,
qilerutaammat, uummatitsigut!
pigisigu tatigeqatigiinneq,
inuiaasugut -
ataasiuvugut.
Café Mik
Dinner Transportable
Levering af mad øg drikkevarer til:
Kurser - møder
Receptioner
firmafrokoster
familiefester
-eller hvilken som helst anden anledning
Få vort menukort eller et tilbud på
Tlf. 2 15 06 Fax 2 35 06
Aningaasat tungaatigut
toqqakkat
pitsaanerpaaq:
Økonomi
-dit bedste parti:
Grønlandsbanken
Aktieselskab
ATUARTARTUTISUMAAT:
»Naminersornerulemerpununa inuit ikittunnguit
inuiaqatigiit aningaasaatitsinnik pinnguarfiat!«
Partiimut atanngitsup isumai, Ricard Petersen
Ukiumi qaangiutilersumi qi-
nersiviusumi pissutsit kingu-
mut qivialaardgik! Nammi-
nersornerulerluta ukiut 15-
innguinnaqaagut.
Angusaqarsimanngitsutut
angusallu tamaasa ajoriniarsa-
riinnassagaanni tappiitsuusu-
tut iliornerussaaq.
Avammut takutissimavar-
put pisinnaanngitsuunngin-
natta, naak ukiut 50-ssiinnaat
qaangiuttut meeraasiariuar-
neqarsimanitsinnit, inerisima-
sunngulertorsimavugut.
Oqarnerli ajornapoq inersi-
masunngoraanni kukkusarne-
rit tamarmik qaangiussimassa-
sut. Kukkusarnerilli uggorsar-
nerpassuarnik aamma ilaqar-
sinnaasarput.
Naalakkersuinikkut isum-
mani avissaartuuffeqarluni
siunertarisaqarluni ingerlani-
aqatigiinnerit partiitut-eqeer-
saasuusimapput inuusuttut-
taaq eqeeriartornerannut
ilaajumanerannullu qiimmas-
saasuusimallutik. Sumilli nu-
taartaqaraangat ingasaasseq-
qajaasarnerup uggorsarnerit
kingunerigajuttarpai.
Isumaqarpungalu suli ullu-
mi immikoorniarfigisanut ata-
niarpallaarnerup naalakker-
suiniarnermi sanngeequteqar-
lunilu akisuallaalernera taku-
sinnaasariaqaleripput!
Inuianguit ikippalaaqigatta
nuimasortagut amerlaqimma-
ta suli avissaartuuppallaarne-
rup ingerlalluarnerusinnaane-
rugaluaq akimmisaaruteqar-
tittuarpaa! Nuimasortavut
avikkaangata illua’tungiliuttut
annikillisoortarput, taamalu
naalakkersuinikkut aquttuu-
niartussaagaluit pikkorissut
inissaralui »naammaatinik«
inuttalcrsoraangata sooruna-
mi kukkunerit ikinnerusussu-
tigilcrneq ajorpaat!
Maannakkut naalakkersui-
suusut qiviarutsigik ajorpal-
laanngivissunik ilaqarput-ncr-
sualaarutitut paasillugutaa-
maattorli ilaat »naammaati-
tut« taasakka illua’tungaaniit-
tut nuimasortaannik inutta-
lcrneqaraluarpata ingerlallu-
arnerusinnaasimassagaluar-
pugut immaqalu tamanna
manna tikillugu 200 million-it
inorpallaarunnaaligaannik
akikinnerusimassasinnaassa-
galuarnerpoq. Kukkunerit
amerlavallaatsiarput! Katillu-
git 50 million-it qulaakkaluar-
lugit kukusoqartassappat
naammaginiartariaqassagalu-
arparput kukkunngitsoorneq
ajornakusoormat, misilitagar-
tusarnermi! Kisianni nalunn-
gisatsinnik naatersuinerlior-
neritsiumut isikkivikippallaar-
nerit aammalu misilittagakip-
pallaartut ilaatigut siuttuu-
nerminni kukkuuttarpaatigut
akisuallaamik!
Qorlortorsuami kukkoru-
jussuarneq ilinniutigissasori-
niarlugu taakku saniatigut
umiarsuakasiit ilaasartaatit
atorsinnaanngiusartut-Sar-
fannguani tunisassiorfimmi
aningaasartuutit assigisaallu
naatorsuutigisanit pingasori-
aatit sinnerlugit million-it taa-
mannak akitsortooraangata
sumik ajortoqarnera pasitsaa-
tinngitsoorneq ajornartarpoq!
Inuiaqatigisanut eqqunngitsu-
liorneruvoq taama sualutsigi-
sumik kukkuneqartassappat.
Sipaaqqusaaluta atorfissaqar-
tilluinnakkatsinnut allaat, an-
ingaasat »eqqarneqartutut«
»atornerlunneqartarput« sua-
luppallaamik! Maanna ukiuni
atukkatsinni »manissaannak-
kat« amerlavallaaqaat, inuia-
qatigiillu taamaattunut-aviisi-
liortut eqqaanngikkaanni ni-
paappallaaqaagut!
Qinersingajalerpugut! In-
gerlasimanerlu pillugu kuk-
kussutaasartut taagorneqartut
assigisaallu pillugit ilaanni isu-
mallerluni oqaqqajaanartar-
poq: »Namminersornerput-
una inuit ikittunnguit inuiaqa-
tigiit aningaasaatitsinnik pinn-
guarfiat«! Oqaatsit sakkorto-
qaat narrujuumminarsinnaas-
sallutillu, sakkukillilersaann-
gilakkali ikittuugunanngim-
mata ilaanneeriarlutik taama
eqqarsalersoorsinnaasartut!
Allat qanorluuniit isumaqa-
raluarpata partiinut atasuunn-
gilanga illuinnarsiorniarsari-
nangalu! Aamma taamaam-
mat oqarnianngilanga: »Atas-
sutikkut naalakkersuisuuler-
pata aaqissaaq«! Kikkut inut-
tarisissagamikkik naalakker-
suisoqarfiit tamaasa inuttaler-
niarunikkik? Maanna naalak-
kersuisutta ilaat pingasut sisa-
mat allanik inuttaqarsinnaasa-
riaqaraluarput pitsaanerusu-
mik patajaannerusumillu in-
gerlassagutta, aningaasarpas-
suaateqannginnitsinnilu ator-
luaanerusariaqarnerput timi-
talerneqarsinnaassagaluarlu-
ni! Uggornartuassaarli PAR-
TIILERSORNERSUUP inui-
aallu ikeqigatta naalakkersui-
nikkut nuimasortatta amerlas-
susiat siamasilluni AKERAR-
TUUTERU S AAGINN AR A-
NI IKIOQATIGIINNIKKUT
aaqqitassat aaqissorniartaria-
qaraluarput!
Ukiut 15-it takuteriigaat
uilluarluta ilinniutigalugit
kukkussutigisimasavut aaq-
qinniarniartigik akisuallaa-
linnginneranni, taamatummi
ingerlaannassagutta asuli naa-
torsuutigeriinngisanut atuk-
kat milliardit tungaannut in-
gerlalluarpallaassaqaat! Nu-
natta amigaatigaa SULEQA-
TIGIINNERUNISSAQ! As-
sortuunnermut nukivut atuk-
kat amerlavallaaqaat, suleqa-
tigiilluarnermut atorniarlik,
taamaanngippat uumilajuas-
saagut!
Taalaarlara toqqarlunga
kajumissaarneqarnikkut alla-
garigakku allatut sunnerne-
qarnanga kisimalu akisussaaf-
figalugu!
Taamaattoq tamassi sulil-
Iuarisi!
(red.inissaq pill.naalisalaa-
gaq)