Atuagagdliutit - 18.10.1994, Blaðsíða 11

Nr. 80 • 1994
11
£a ajpap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Utoqqalinersiallit
amerlavallaaleqaat
Ikilineqassapput, taamaattumik inatsisartut aalajangiup-
paat utoqqalinersiaqalertartut ukuisa qaffanneqarnissaat
Nikolaj Heinrich-ip kajumissaarutigaa utoqqaat ataq-
qineqartariaqarnerat.
Nikolaj Heinrich opfordrede til at vise respekt for de gamle.
NUUK (JB) Agguaqatigiiss-
illugu inuusarnerup qaffan-
nera imaluunniit utoqqaat
peqqinnerulernerat pissu-
taanngillat utoqqalinersiaqa-
lersarnerup ukioq 2000-mi
65-inut qaffanneqarnissaa-
nik inatsisartut aalajanger-
nerannut. Ukiortaamiit
utoqqalinersiaqalersartut u-
kiui 63-inut qaffanneqariis-
sapput.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortap Henriette Rasmussen-
ip nassuiaat saqqummiup-
paa, utoqqalinersiaqalersar-
nermut tunngaviusut taane-
qartut ilanngullugit, pi-
ngaartumik aningaasanut
tunngassuteqartut arlallit
eqqaallugit. Nassuiaat paa-
sissutissartaqarpoq utoqqaat
qanoq amerlatiginerinik, u-
kiuni kingullerni amerliga-
luttuinnarsimasut, ilimanar-
porlu utoqqaat ikiliartun-
nginnissaat. Akerlianik ine-
qamermi peqqinnissamilu
atugarisat pitsanngoraluttu-
innartut ilimanarsisippaat
utoqqat amerliartulemissaat.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortap nassuiaatigaa pinga-
aruteqarluinnartoq aningaa-
sat utoqqarnut atorneqartar-
tut sapinngisamik utoqqar-
nut amerlanerpaanut iluaqu-
taatinneqarnissaat. Taamaat-
tumik inatsisartut 1992-imi
isummerput siunissami qa-
ninnerpaami utoqqalinersi-
aqalersartut ukuisa qaffan-
neqarnissaat pisariaqalissa-
soq.
Utoqqalineq nappaata-
anngilaq
Aammattaaq pingaaruteqar-
poq utoqqaat paaqqineqar-
nissamik annertuumik pisa-
riaqartitsisut amerligaluttu-
innartut isumagineqarnissa-
at, saqqummiussami erser-
poq. Ullumikkut peqqinnis-
saqarfik utoqqarnik taamaat-
tunik sapinngisamik ulluin-
narni nalinginnaanerpaamik
atugaqarnissaannut anner-
tuumik isumaginniffiuvoq.
- Tamanna aaqqiineruvoq
naammaginanngitsoq, naa-
lakkersuisunut ilaasortaq
oqarpoq, - taamaattumik
naalakkersuisut isumaqarput
napparsimmavinnut inissii-
samermut taarsiullugu alla-
mik nassaarniartoqartaria-
qartoq. Utoqqalinermi nap-
paataanngilaq.
Naalakkersuisut aammat-
taaq isumaqarput ilinniarti-
taaneq annertunerusumik
aallunneqartariaqartoq,
soorlu angerlarsimaffinni i-
kiortit, inunnik isumaginnit-
tut peqqinnissaqarfimmilu
sulisut ilinniartinneqarnis-
saat, utoqqarnik sullissisin-
naasut.
Naalakkersuisut isuma-
qarputtaaq utoqqaat periar-
fissinneqartariaqartut sania-
tigut aningaasarsiuiaamissa-
minnut, tamatumani utoqqa-
linersiat ilanngaateqartinn-
gikkaluarlugit.
Atassut Issittup Partiiaa-
lu naaggaartut
Siumut, Inuit Ataqatigiit a-
amma Akulliit Partiiat nas-
suiaammi politikikkut angu-
niakkanut isumaqataapput,
Atassut aamma Issittup
Partiia isumaqataanngitsut
utoqqalinersiaqalersartut u-
kuisa qaffanneqarnissaan-
nut.
Atassutip oqaaseqaataani
erserpoq ukiuni kingullerni
utoqqaat inuunerminni atu-
garisaat allannguuteqarsi-
manngitsut. Utoqqaat ilaat
taaneqarsinnaapput suliffis-
saaleqinerujussuaq pissuti-
galugu ilaquttaminnut piler-
suisooqataasutut. Atassut
isumaqarluinnarpoq utoqqa-
at inuunerminni atugarisaat
ima ilungersunartigisut, al-
laat utoqqalinersiaqalersar-
tut ukiuisa qaffannneqarnis-
saat pisariaqanngikkaluarlu-
ni.
Utoqqaat atugaasa nassui-
aatigineqarneranni pitsan-
nguutissatut siunnersuuti-
gineqartut pillugit Atassut
piumassuseqarpoq utoqqali-
nersiaqalersarnerup isuma-
qatigiinniutiginissaanut
taamatulli isumaqarneq ki-
nguneqanngitsoorpoq amer-
lanerussuteqartut naalakker-
suisut oqallisissiaat isuma-
qatigimmassuk.
Nikolaj Heinrich, u-
toqqamik ataqqinnilluin-
nartuusoq, inuiaqatigiinnut
uatsinnullu tamanut pingaar-
uteqarnerannik ilisimannil-
luartoq, akerliulluinnarpoq
utoqqaat ilaasa atugaasa a-
jorseriarnissaannut.
- Kia iluamik ilisimavaa
utoqqalinersiaqalernissami-
nnik utaqqilersussat qanoq
atugaqarnerat? Nikolaj He-
inrich arlalinnik apeqqut-
eqarluni isummersimalluni-
lu aperivoq. - Ilumoorpoq
utoqqaat amerligaluttuinnar-
nerat, kisianni imaanngilaq
utoqqaat »nukarliit« peqqin-
nerusut.
Suna akomutaava?
- Silarput pissutigalugu nu-
natsinni inuuniarnermi atuk-
kavut ajornakusoortuupput,
Nikolaj Heinrich oqarpoq, -
naallu utoqqaliarsaalernermi
atukkat pitsaanerulertaralu-
artut, taamaattoq inuup ataa-
siakkaap peqqissusianut ta-
manna annertuumik allan-
nguutaanavianngilaq, utoq-
qalinersiaqalertarnerup
maannakkut atuutitinneqar-
nerata killeqartinneqarnera-
tigut. Taamaattumik utoqqa-
linersiaqalertarnerup qaffan-
neqamissaa imaliallaannaq
isumaqatigisinnaanngilara.
Isumaqarpunga eqqortumik
tamatumani tunngavissaqan-
ngitsugut.
- Nassuiaat maani tigumi-
arput iluaqutaasinnaavoq,
kisianni arlaannattaluunniit
ilisimanngilaa suna akornu-
taanersoq, Nikolaj Heinrich
oqarpoq. - Misigisimanngil-
arput utoqqalineq qanoq it-
tuunersoq, taamaattumik
tusaaniartariaqarparput u-
toqqaat qanoq isumaqarner-
sut. Partiit taamaattumik ka-
jumissaarumavakka aalaja-
ngeeqqunagit utoqqaat atu-
garisaasa ajornerulernissaat
anguniarlugu.
Nikolaj Heinrich-illi kaju-
missaarutaa iluaqutaan-
ngilaq. Nassuiaat akuersis-
sutigineqarpoq siunnersuutit
ilanngunneqarsimasut, ilaa-
tigut qassinik ukioqaler-
nermi utoqqalinersiuteqarta-
lemissaq pillugu siunnersu-
utitalik oqallisigineqarmat.
Siumoortumik utoqqali-
nersiat
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Henriette Rasmussen-ip
partiit oqaaseqartartui akil-
lugit ilaatigut oqarpoq, 63-i-
nik ukioqalinnginnermi
utoqqalinersiuteqalernissaq
suli periarfissaqartoq. - Ta-
manna pisinnaavoq siu-
moortumik utoqqalinersiute-
qalernikkut, tamatumanilu
inuk nammineerluni kom-
munep isumaginninnermut
ataatsimiititaanut qinnute-
qaateqarsinnaavoq. Tassani-
lu qinnuteqaatit tunngavis-
saqarluartut akuerineqarsin-
naapput.
Akissummili ersinngilaq
kommune immikkut aninga-
asartuuteqarnerulissanersoq,
siornagut taama ukiulinnut
aningaasatigut missingersu-
usiornermi ilanngunneqarsi-
manngitsunut.
Henriette Rasmussen: -
1992-imili inatsisartut aala-
jangiuppaat utoqqalinersi-
allit ukiuisa qaffanneqarnis-
saat.
Henriette Rasmussen: -
Landstinget bestemte allere-
de i 1992 at sætte pensi-
onsalderen op.
Der er alt, alt for
mange pensionister
Gruppen bringes ned i antal, og derfor har landstinget
bestemt sig for at hæve pensionsalderen
NUUK(JB) Det var ikke
gennemsnitslevealderen el-
ler de gamles sundshedstil-
stand, der lå til grund for
landstingets beslutning om
at sætte pensionsalderen op
med fem år til 65 år i år
2000. Allerede til nytår
hæves den til 63 år for så at
få det sidste hak ved årtu-
sindskiftet.
Landsstyremedlem Henri-
ette Rasmussen fremlagde
redegørelsen med de nævnte
konsekvenser for pensi-
onsalderen med særlig fokus
på en række økonomiske be-
grundelser. Selve redegørel-
sen rummer oplysninger og
statistik antallet af gamle,
som gennem nogle år har
været støt stigende i Grøn-
land, og der er intet, der ty-
der på, at dette vil ændre
sig. Tvært imod må man
forvente, at de forbedrede
bolig- og sundshedsforhold
vil betyde, at antallet stiger.
Landsstyremedlemmet
forklarede, at det er af
største betydning, at de mid-
ler, der anvendes på områ-
det, bruges til størst mulig
gavn for flest muligt ældre
mennesker. Derfor mente
landstinget allerede i 1992,
at det var nødvendigt inden-
for den nærmeste fremtid at
sætte pensionsalderen op.
Alderdom er ingen syg-
dom
Det er ligeledes vigtigt, at
man imødekommer behovet
fra den stigende gruppe af
meget plejekrævende ældre,
fremgik det af forelæggel-
sen. I dag er sundhedsvæse-
net meget involveret i mu-
lighederne for at sikre disse
ældre en så almindelig hver-
dag som muligt.
- Det er ikke nogen til-
fredsstillende løsning, sagde
landsstyremedlemmet, - og
landsstyret mener, der bør e-
tableres et alternativ til sy-
gehusanbringelse. Det er jo
ingen sygdom at blive gam-
mel.
Landsstyret mener desu-
den, der bør satses mere på
uddannelsesmæssige tiltag
for eksempel for at ruste
hjemmehjælpere, og social-
og sundshedsuddannede til
de opgaver, der skal vareta-
ges indenfor ældreområdet.
Landsstyret mener til sidst
også, at de ældre skal have
bedre mulighed for at skaffe
sig bi-indtægter, uden at der
bliver skåret af pensionen.
Nej fra Atassut og Issit-
tup Partiiat
Siumut, Inuit Ataqatigiit og
Akulliit Partiiat var enige i
redegøreisens politiske op-
læg, mens Atassut og Issit-
tup Partiiat ikke ønsker at s-
tøtte en højere pensionsal-
der.
I Atassuts kommentar
hedder det, at livsbetingel-
serne ikke har ændret sig de
senere år. Mange ældre er,
hvad man kan kalde medfor-
sørgere for deres familier på
grund af den høje arbejds-
løshed. I det hele taget me-
ner Atassut, at de gamle
livsbetingelser er så hårde,
at det er urimeligt at at en
forhøjelse af pensionsalde-
ren ikke bør finde sted.
Som følge af en del fores-
låede forbedringer i ældrere-
degørelsen er Atassut dog
villig til at forhandle om
pensionsalderen - en tilken-
degiovelse, som naturligvis
ikke fik nogen som helst
virkning på grund af flertal-
let for landsstyrets oplæg.
Nikolaj Heinrich, der
nærer stor respekt for de
gamle og for, hvad de har
betydet for samfundet og for
os alle sammen, var endog
meget imod, at man forrin-
ger forholdene for en gruppe
ældre mennesker.
- Hvem kender vel egent-
lig til den gruppe, der nu må
vente med pensionen?
spurgte Nikolaj Heinrich
gennem en række spørgsmål
og synspunkter. - Det er rig-
tigt, at der bliver flere og
flere ældre, men det er ikke
det samme som at de yngre
ældre er mere raske.
Hvor trykker skoen?
- Livsvilkårene i vort land er
klimatisk vanskelige, sagde
Nikolaj Heinrich, - og selv-
om man generelt rigtigt nok
har det lidt bedre på sine
gamle dage og altså også
bliver lidt ændre, så ændrer
det ikke væsentligt ved den
enkeltes sundhedsmæssige
tilstand ved den nugældende
pensionsalders start. Jeg kan
altså ikke anbefale, at man
uden videre hæver pensi-
onsalderen. Jeg mener ikke,
vi har det rigtige beslut-
ningsgrundlag.
- Det kan være meget
godt, at vi har en redegørel-
se liggende her foran os,
men ingen af os her i salen
ved jo i virkeligheden, hvor
skoen trykker, rundede Ni-
kolaj Heinrich af. - Vi har
ikke følt på vor krop, hvor-
dan det er at være gammel,
og det er derfor nødvendigt,
at vi virkeligt er lydhøre o-
verfor de ældre. Jeg vil der-
for anmode partierne om i
taknemmelighedens navn at
undgå at tage beslutninger,
der forringer de ældres vil-
kår.
Men Nikolaj Heinrich ap-
pel slog ikke igennem. Re-
degørelsen blev godkendt
med de indarbejdede forslag
om blandt andet pensionsal-
deren
Førtidspension
Landsstyremedlem Henriet-
te Rasmussen svarede ord-
førerindlæggene med blandt
andet at give udtryk for, at
der stadig er mulighed for at
blive pensioneret før 63-års
alderen. - Det kan ske som
førtidspension, og her er det
den enkelte, der søger kom-
munens socialudvalg. Her
vil man imødekomme
ansøgninger, der er tilstræk-
keligt velbegrundede og vel-
underbyggede.
Det fremgik ikke af sva-
ret, at det i så fald er kom-
munen, der kommer til at
hænge på nogle ekstra om-
kostninger, som ikke tidlige-
re har optrådt i budgetterne
for denne aldersgruppe bor-
gere.