Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.10.1994, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 18.10.1994, Blaðsíða 10
10 ajZ'Og'c/é/'a. Nr. 80 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Ilaasortaajunnaamiamera qassiiliuutaasiaqanngitsoq - Nakorsatut atorfimmut uteqqinniaraanni sivisuallaa- mik utaqqisariaqanngilaq, naalakkersuisunut ilaasortaq Ove Rosing Olsen oqarpoq - Naagga, naalakkersuisut a- kornanni akerleriittoqan- ngilaq; sianiilliorsimanngi- langa; kamassimaanngila- nga; nuanniilliortoqanngi- laq; pinartunik pisoqanngi- laq. Aallaqqaataaniilli na- lusimanngilara nakorsatut suleqqissaguma ukiut arfi- nillit qaangiunnerisigut poli- tikeriuneq qimassallugu. Naalakkersuisunut ilaa- sortap Ove Rosing Olsen-ip martsimi inatsisartunut qi- nersinissamut qinigassann- gorteqqinnginnini taama nassuiarpaa. Kisiannili ta- manna suli erseqqissumik aalaj angern eqanngilaq, nammineerlunimi qanoq ili- ornissani kissaatigigaluaraa, taamaattoq tamatumani oqartussat kingulliit suli oqaaseqanngillat. - Uannik taasillutik politikerinngorti- tsisimasut tunuliaqutakka oqaloqatigeqqaartariaqarpak ka. Tamatuma kingorna aat- saat erseqqissumik aalaja- ngissaanga.. - Tunuarniaannarlungalu taamaaliunngilanga. Politik- imik suli samminnittuassa- anga. Siumup ulluinnami aqutsisuini siulersuisuuneri- nilu ilaasortaavunnga, neriu- utigaaralu suli ilaasortaagin- narnissara. - Naatsorsuutigissanngi- larsilu poltikeritut tunuavin- nissara. Ullut ilaanni atorfis- saqartinneqaleruma immaqa politikeritut saqqummeqqik- kumaarpunga. - Ukiuni arfinilinni na- alakkersuisunut ilaasortaa- nerit qanoq kinguneqarsi- mava? - Soqutigiuaannarsima- vakka peqqinnissap siuar- sameqarnissaa, inuunermi atukkat pitsaasuunissaat, a- vatangiisit, aammali soquti- gisarisimavakka inuussutis- sarsiutit siuarsameqamissaat assigisaallu, tamakkulu tu- ngaasigut ineriartomeq sun- niuteqaqataaffigisimavara. - Politikeritut sulinera aal- lartissimavara sulinera aqqutigalugu innuttaasut as- sigiinngitsunik sammisas- saqartinnerisigut, illoqarfim- mut inuiaqatigiinnullu pi- ngaaruteqartussanik. Atuar- fik innuttaasullu suleqatigi- simavavut, pisunilu arlalinni oqimaalutarneqarsinnaasu- nik angusaqarsimalluta - soorlu kinguaassiuutitigut nappaatit, imigassamik ator- nerluineq assigisaallu eq- qarsaatigalugit.@ Najukkami misilittak- kat nunamut iluaqutaa- sut - Sisimiuni borgmesteriu- ninni suliassarpassuaqarsi- mavunga, tassanilu sulineq ilinniarsimavara kingusin- nerusukkut Kalaallit Nuna- annut tamarmut iluaqutaa- lersussaq, Ove Rosing Olsen AG-mut oqaluttuarpoq. - U- kiut arlallit ingerlaneranni illoqarfimmi inuussutissarsi- orneq kinguariartorsimavoq, pisariaqarluinnarsimaVorlu iliuusissanik nutaanik nassa- arniamissaq. Aaqqiissutis- saasimavoq kikkut tamar- mik peqataatinneqarnissaat pisariaqartunik tunnga- vissaqalernissamut, akor- nutaasinnaasut ingerlaannaq takuneqarsinnaasut taartis- saannik. - Taamatut sulinerup ki- ngunerisimavaa taagorneqa- lersoq Sisimiut Inuussutis- sarsiornermut Periaasiat, ta- annalu iluatsilluartumik i- ngerlasimavoq. Suliniutit kingunerisa ilagaat takorna- riartitsineq siuarsarniarlugu ingerlatsiviliorneq, pilersa- arutinik tunngavissaqartunik amerlasoorpassuarnik ki- nguneqarsimasoq. - Kommunemi sulinermi misilittakkat amerlasoorpas- suit soorunami aamma nuna tamakkerlugu sulinermi a- tomeqarsinnaapput, tamatu- manilu akuliuttalersimavu- nga takusinnaalerakku naa- lagaaffik peqqinnissaqarner- up tungaatigut aningaasanik ikilileriuaannartoq, Ove Ro- sing Olsen oqarpoq. - Tamanna tunngavigalu- gu isumaqarpunga pisari- aqalersoq Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfimmik pi- aarnerpaamik tigusinissaa, peqqinnissaqarfiup kataallu- innannginnerani, Kalaallit Nunaammi kingusinner- usukkut peqqinnissaqarfim- mik pinngitsoorani tigusus- saassammat. - Peqqinnissaqarfimmi a- kisussaasut ilaattut isu- maqarsimavunga pisussaal- lunga tigusinissap piareer- sarneqarnissaanut suleqataa- sariaqarlunga. Peqqinnis- saqarfik pillugu isumasi- oqatigiinni siulittaasunngor- punga, tassanilu peqqinnis- saqarfiup siunissaa tunnga- vissalersorneqarpoq. Nakorsatut sulineq - Naalakkersuisunut ilaa- sortaaninni suliaqarsima- vunga soqutigilluinnakkan- nik, isumaqarpungalu Kala- allit Nunaannut pingaarutil- innik sullisseqataasimallun- ga, Ove Rosing Olsen nan- gilluni oqarpoq. - Manna tikillugu oqarsinnaasoraan- ga suliara naammassigallar- simallugu, allallu tigusiniss- aat ajornarunnaarsimasoq. Namminersornerunerup ilu- ani suliaqarfiit assigiinn- gitsut ingerlallualernissaat suliaasimavoq annertooq, maannakkullu isumaqarpun- ga ingerlalluarsinnaalersi- masut. - Alla eqqaasariaqartoq tassa, kalaallit nakorsat ta- ama ikitsigitillugit maan- nakkut nakorsaasut »annaa- sariaqanngikkivut«. Isuma- qarpungalu pisariaqarluin- nartoq nakorsatut sulileqqin- nissara, tamanna pisariaqar- tinneqartorujussuummat. - Aammali politikerit pik- korissut atorfissaqartin- neqarput? - Aap, soorunami. Im- maqali politikerit nakorsatut amigaatigineqartiginngillat. Taamatullu aalajangersima- vunga aamma imminut eqqarsaatigalunga. Pisari- aqartippara »nalinginnaasu- mik« sulinissaq, inuit »nal- inginnaasumik« sulisartut ilagalugit. Isumaqarpungalu tamanna politikerinut aam- ma pisariaqartoq - tassalu inuuneq ulluinnarnilu atuga- risat inuit amerlanerit aam- ma atugarisaat ilisimassallu- git- Lars Emil piumasaqa- qaaq - Politikeritut sukkasoor- ujussuarmikk siuarsiartorsi- mavutit, tamatigulli nalusi- managu nakorsatut suliner- mut uteqqinnissat. Politiker- itut sulinerit qanoq issima- va? - Lars Emil suleqatigalu- gu sulineq tamaviaarnarsi- maqaaq. - Suleqatigiuminaatsuua? - Naagga, taamaanngilaq. Lars Emil kisimi piumas- aqarnikkaajuvoq. Sunik ta- manik paasiniaallaqqissuu- voq, taamaattunillu kikkun- nit tamanit siuarsimanerus- arluni. Aamma eqiasuitso- rujussuuvoq, taamaattumik tamaviaarluni malinniartari- aqarpoq. Soorunami taman- na aamma ilinniutaalluarsi- mavoq. Isumaqarpunga uki- ut politikeritut atorsimasak- ka pitsaanerusumik nakor- saalernissannut iluaqutaa- jumaartut. - Sumi nakorsanngussa- vit? - Sisimiut nakorsaqarfian- ni nakorsaanertut atorfeqar- punga, tassungalu uternis- sara qilanaarisorujussuuara. Aatsaalli februar 1996-imi utissaanga, tamatumalu tun- gaanut ukiumi ataatsimi SA- NA-mi nakorsatut sulissaan- ga. Taamaattumik isumaqar- punga nakorsatut sulininni kakkasseriarsimassallunga, taamaattumik piumas- suseqarluarlunga Sisimiunut uteqqissaanga. Naalakkersuisunut ilaasor- taq Ove Rosing Olsen Landsstyremedlem Ove Ros- ing Rosing (Ass.Foto: Knud Josefsen) Ingen dramatik bag Oves farvel til Landstinget - Hvis man vil tilbage til et job som læge, skal man ikke vente for længe, si- ger landsstyremedlem Ove Rosing Olsen NUUK(JB) - Nej, der er in- gen konflikt i landsstyret; jeg har ikke dummet mig; jeg er ikke sur; der er ingen ballade; ingen dramatik. Jeg har fra begyndelsen været klar over, at hvis jeg ville fortsætte som læge, skulle jeg stoppe som aktiv politi- ker efter seks år. Sådan forklarer landssty- remedlem Ove Rosing Ol- sen sin beslutning om ikke at stille op til landstingsval- get til marts. Og så er det endda ikke endeligt bestemt endnu, for selvom han per- sonligt har gjort op, hvad han ønsker, så er det sidste alligevel endnu ikke sagt i den sag. - Jeg bliver nemlig nødt til at snakke med mit bagland derhjemme, - dem der i sin tid opstillede mig og som har satset på mig som politiker. Først derefter er min beslutning definitiv. - Der er heller ikke tale om en retrætemanøvre. Jeg vil fortsat arbejde aktivt med politik. Jeg er jo med- lem af Siumut's forretnings- udvalg og hovedbestyrelsen, og det er mit håb at kunne fortsætte i det forum. - I skal heller ikke være sikre på, at jeg aldrig mere vil optræde som politiker. Hvis der bliver rigtig alvor- ligt brug for mig en dag, så møder jeg måske op på are- naen endnu en gang. - Hvad er der kommet ud af de seks år med dig i landsstyret? - Min interesse har altid været sundhedsfremme, livskvalitet, miljø, men også erhvervsudvikling og lig- nende, og det er netop inden for disse områder, jeg har været med til at påvirke ud- viklingen. - Jeg startede vel min kar- riere som politiker ved via mit arbejde at søge at akti- vere befolkningen til for- skellige initiativer, der kun- ne få betydning for byen og for samfundet. Vi samarbej- dede med skolen og med borgerne og fik målelige re- sultater på flere områder - for eksempel omkring køns- sygdommene, alkoholmis- brug og flere andre. Lokale erfaringer til g- læde for landet - Som borgmester i Sisimiut var der i øvrigt nok at tage fat på, og der lærte jeg en måde at arbejde på, som si- den skulle komme til at be- tyde en hel del for Grønland som helhed, fortæller Ove Rosing Olsen til AG. - Gen- nem nogle år var det gået ned ad bakke med byens er- hvervsliv, og det var helt nødvendigt, at vi fandt på noget. Opskriften til løsni- gen var at få aktiveret alle i forsøget på at skaffe de nød- vendige forudsætninger i stedet for at gå og falde over de hindringer, der altid er nemme at få øje på. - Dette arbejde blev til det, vi kalder Sisimiut Er- hvervsstrategi, og det har fungeret med overvejende succes. Et af initiativerne førte til et turistudviklings- selskab, som har udført mange konkrete projekter. - Mange af erfaringerne fra det kommunale arbejde kunne naturligvis bruges og- så på landsplan, og her be- gyndte jeg at blande mig, da jeg så, hvordan staten blev ved med at beskære sund- hedsvæsenet, siger Ove Ro- sing Olsen. - På den baggrund fandt jeg det nødvendigt, at Grøn- land overtog sundhedsvæse- net så hurtigt som muligt for at hindre, at sundhedsområ- det blev fuldstændig udhu- let, inden Grønland alligevel på et tidspunkt ville blive nødt til at overtage det. - Jeg fandt, at det var min pligt som medansvarlig for dette område at arbejde med at organsiere en overtagelse. Jeg blev formand for det sundhedsfaglige råd, og det var i det regi, at forvaltnin- gen af fremtidens sundheds- væsen blev lagt. Vigtigt at arbejde som læge - I min tid som landsstyre- medlem har jeg altså arbej- det med forhold, som virke- lig har interesseret mig, og jeg synes, jeg har været med til at gøre væsentlige ting for Grønland, fortsætter Ove Rosing Olsen. - Foreløbig synes jeg godt, jeg kan sige, at mit arbejde er afsluttet, i alt fald på den måde, at an- dre godt kan overtage det. Det har været et stort arbej- de at få de forskellige områ- der til at fungere under hjemmestyret, men nu dur det altså. - En anden ting er, at jeg mener, at med de få grøn- landske læger, der er, så må vi passe på ikke at »miste« dem vi har. Jeg finder det kort og godt vigtigt, at jeg vender tilbage til mit fag, fordi der er hårdt brug for det. - Men der er vel også hårdt brug for gode politike- re? - Jo naturligvis. Men det er måske ikke på samme måde en mangelvare som læger. Og desuden har jeg taget denne beslutning også delvis for min egen skyld. Jeg har brug for at arbejde i en »normal« dagligdag sam- men med andre mennesker med en »normalt« daglig- dag. Det tror jeg i øvrigt og- så er vigtigt for en politiker - at kende livet og dagligda- gens som den former sig for de aller fleste mennesker. Lars Emil er meget krævende - Du har ikke optrådt som karriere-politiker og har altså hele tiden vidst, at du ville vende tilbage til »læge- riet«. Hvordan har politiker- arbejdet været? - Det har været endog me- get krævende at arbejde sammen med Lars Emil. - Er han svær at omgås? - Nej, ikke på den måde. Det er ham, der er den krævende. Han er en fanta- stisk analytiker og er på den måde hele tiden foran. Der- til er han myreflittig, så der skal knald på for at holde trit. Men det har naturligvis også været meget lærerigt. Jeg tror, at de år, jeg nu har haft som politiker, vil gøre mig til en bedre læge. - Hvor skal du være læge? - Jeg har jo en stilling som distriktslæge i Sisimiut, og den glæder jeg mig meget til at vende tilbage til. Men det bliver først i februar 1996, og indtil da, skal jeg være læge på Sana et år. Så tror jeg, der kommer en helt god læge ud af mig, og så kan jeg vende hjem med fuld styrke.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.